Millioner af blodprøver åbner nye veje for forskerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Millioner af blodprøver åbner nye veje for forskerne

Omkring seks millioner blod- og vævsprøver er frosset ned til minus 196 grader. De ligger i store nitrogentanke i den nye nationale biobank, som havde sin officielle åbning i sidste uge og er Danmarks største biobank.

Danmarks Nationale Biobank indeholder blandt andet blodprøver fra 100.000 gravide, som fra 1997 til 2004 deltog i undersøgelsen 'Bedre Sundhed for Mor og Barn', og biobanken indeholder også det såkaldte PKU-register, som har blodprøver fra alle børn, der er blevet født efter 1982.

Sammen med et fælles register for flere biobanker i Danmark udgør den nye biobank en stor ressource for forskerne.

Det fælles register kommer til at indeholde informationer om, hvilke typer af prøver, de danske biobanker har. Ud over biobankens egne prøver, indgår blandt andet også prøver fra de patologiske afdelinger, Kræftens Bekæmpelses 'Kost, kræft og helbred'-biobank, De Kliniske Kræftbiobanker og Region Hovedstadens Biobank.

»Det er vigtigt for de biobanker, der er med i det her initiativ, at de kan gøres søgbare. Man kan ikke se, hvem der ligger i biobankerne, men til gengæld kan man se, hvor mange og hvilke prøver biobankerne har, og det giver en demokratisering af biobankernes data, fordi det gør dem meget lettere for brugerne at få adgang til,« vurderer Henrik Ullum, der er overlæge og chef for biobanksektionen i Region Hovedstaden.

Det er ikke alle danske biobanker, der er med i samarbejdet, men det er planen, at kredsen af deltagere skal udvides i den kommende tid.

Fortsat geografisk spredning

De forskellige biobanker ligger spredt over hele landet, og det bliver ikke ændret med den nationale biobank.

»Vi skal ikke nødvendigvis samle alle prøver under ét tag, men ved hjælp af vores nye database, hvor man kan søge efter prøver fra mange biobanker, binder vi dem sammen, og det er en af vores visioner,« forklarer Mads Melbye, der er professor og sektordirektør ved Statens Serum Institut og både initiativtager til og leder af den nationale biobank.

Han bliver bakket op af Henrik Ullum:

»Disse banker indeholder meget forskelligt materiale. Eksempelvis indeholder den nationale biobank de såkaldte PKU-test, som primært er fra unge mennesker, mens vores indeholder prøver fra dem, der er lidt ældre. Vores systemer og inflows kører parallelt med hinanden, så det ville ikke være rationelt at samkøre dem,« mener han.

Det nye register giver sammen med adgangen til de knap seks millioner prøver helt nye muligheder for forskerne, fortæller Mads Melbye.

»Forskerne inden for sundhedsområdet har brug for gode materialer fra mange patienter, hvis de skal lave studier, som virkelig flytter noget. Indsamlingen af disse materialer kan nemt blive et kæmpeprojekt i sig selv, og det kan komme til at tage mange år,« forklarer han.

Et eksempel på dette er en netop afsluttet undersøgelse af sygdommen pylorusstenose, som er en sjælden børnesygdom, hvor maveporten er forsnævret, og som rammer 2 ud af 1.000 børn efter fødslen.

»Det vil sige, at hvis du som forsker skulle lave et projekt om pylorusstenose og skulle bruge 1.000 prøver, kan du selv regne ud, hvor mange år det ville tage, før du fik indsamlet de prøver. Desuden kan det være rigtig svært at få fat på de her prøver, fordi du så skulle stå ude i alle afdelinger og tage blodprøver på alle nyfødte, fordi du ikke ved, hvem af dem der udvikler sygdommen,« siger Mads Melbye.

Enormt forskningspotentiale

Det er dog ikke kun specialiserede sygdomme, som bliver nemmere at forske i. Allan Vaag, der er professor og overlæge på Rigshospitalet, er en af de forskere, som bruger biobankerne. I øjeblikket står han i spidsen for et projekt, der bruger 'Bedre Sundhed for Mor og Barn'-prøverne til at afdække, om graviditetsdiabetes senere i livet kan få konsekvenser for barnets risiko for at få diabetes. Han har store forventninger til den nye database.

»Potentialet her kan være helt enormt for forskningen. Samkøringen mellem patientdatabasen og øvrige registreringsdata, som for eksempel CPR-registret, lægemiddelregistret og cancerregistret, er helt unik for Danmark og det øvrige Skandinavien. Vi kommer til at bruge databasen i forbindelse med vores nuværende studium, hvor vi bruger prøverne fra 'Bedre Sundhed for Mor og Barn', men jeg har også haft samtaler med Mads Melbye om, hvad vi ellers kan bruge dem til,« fortæller han.

En anden mulighed er at få adgang til prøver, som er taget, inden folk har fået konstateret en sygdom, hvilket blandt andet kan være gavnligt for kræftforskningen, fortæller Mads Melbye.

»Kræft kan være 15-20 år undervejs, og når vi har disse prøver, som er taget, før folk bliver syge, har vi en unik mulighed for at undersøge, hvilke biomarkører og signalstoffer blodet indeholdt, før patienterne blev ramt af kræft,« forklarer han.

Herudover får DD2-studiet, et af verdens største diabetesprojekter, også mulighed for opbevaring af prøver i biobanken samt adgang til databasen i det hele taget.

DD2-projektet undersøger fem hypoteser om type 2-diabetes og har indtil videre mere end 1.000 patienter tilmeldt.

International interesse

Mads Melbye forventer stor interesse blandt forskere i både ind- og udland, men det er endnu for tidligt at sige, hvor mange der vil benytte sig af Danmarks Nationale Biobank. Det er dog ikke hvem som helst, der får adgang til at bruge prøverne.

»Det er jo de danske skatteborgere, som har betalt for biobanken, så derfor skal udenlandske forskere, der er interesserede i databaserne, indgå et samarbejde med danske forskere. På den måde kan databasen også hjælpe til en internationalisering af de danske forskningsmiljøer,« mener han.

I alt koster etableringen af biobanken 179 millioner kroner, hvoraf en del er finansieret af Lundbeck Fonden og Novo Nordisk Fonden. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) regner dog også med, at det danske samfund får noget for de penge, der er smidt i banken.

»Valutaenheden i denne bank er biologiske prøver, og afkastet er forskningsresultater, der vil komme hele befolkningen til gode. Håbet er, at forskere ikke vil nøle med at trække på vores indeståender,« sagde han i sin tale ved åbningen.

Hvis de danske biotekselskaber samarbejder med forskere i det offentlige system, kan de også få adgang til databasen, og det kan være med til også at give dem en fordel i forhold til udenlandske selskaber, påpeger Mads Melbye.

Allan Vaag forventer også, at den nye database kan være med til at øge konkurrenceevnen i Danmark.

»I Danmark og i det øvrige Skandinavien har vi en helt unik registreringstradition. Der kan USA ikke være med, ingen i Europa er på højde med os, og i Asien kan de slet ikke være med, så her er en mulighed for at udnytte den viden, vi har, til at forbedre vores konkurrenceevne, fordi ingen andre lande kan være med på det her niveau,« forklarer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bare der ikke er for mange typer a la Ryan Lund der bruger data. Kunne man begrænse adgangen, således at resultatet af forskningen ikke må indeholde noget om at så og så mange dør såfremt og ifald man ikke begrænser/beskatter et eller andet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten