Millioner af år forkortet til 20 minutter: Nyt anlæg omdanner græs til olie
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Millioner af år forkortet til 20 minutter: Nyt anlæg omdanner græs til olie

Pilotanlægget måler 3x3x8 meter og er nu klar til at køre. (Foto: Aarhus Universitet) Foto: Aarhus Universitet

Det tager normalt flere millioner år at lave råolie, men den tid har forskere fra Aarhus Universitet nu kogt ned til 20 minutter.

De har nemlig designet et pilotanlæg, der ved hjælp af enorme tryk og temperaturer kan omdanne biomasser som elefantgræs og gylle til en bioolie, der minder meget om den fossile råolie fra undergrunden. Desuden kræver det kun tre kilo biomasse at lave én liter olie, og det giver mange muligheder.

Læs også: Dansk forsker: Biomasse kan blive en guldgrube

Ib Johannsen, der er lektor i biorefining på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og er med i projektet fortæller, at bioolien blandt andet kan blive til benzin, diesel og en række kemikalier, hvis det efterfølgende behandles på et raffinaderi. Det er ifølge ham generelt meget smartere at anvende biomasse til den slags end til opvarmning.

»Vi får enormt meget energi fra Solen. Derfor er det synd, at man brænder så meget biomasse af bare for at lave termisk energi, som man mere effektivt kan få fra solfangere. Planter er jo elendige solfangere. Så når man har planter og afgrøder, skal man bruge dem til noget mere fornuftigt,« mener han.

Til venstre i billedet kan man lige ane en del af de 120 meter rør, som biomassen skal igennem. (Foto: Aarhus Universitet) Foto: Aarhus Universitet

120 meter rør genanvender varmen

Anlægget, der står i Foulum, bygger på en teknologi kaldet hydrotermisk forvæskning eller Hydro Thermal Liquefaction (HTL). Forskere har arbejdet med teknologien siden 1970’erne, men indtil nu har den ikke været i nærheden af at blive opskaleret, fordi det ikke har været økonomisk eller energimæssigt rentabelt. Det er det nu.

Læs også: Finsk energiselskab producerer olie af træflis

Forskerne har nemlig designet det store anlæg sådan, at biomassen opblandet med vand bliver ført igennem et 120 meter langt rør, hvor massen opvarmes til omkring 450 grader og kommer under et tryk svarende til 350 bar.

Disse forhold gør, at ilten fjernes fra biomassen og ændrer forholdet mellem brint og kulstof, der resulterer i, at biomassen bliver til råolie. Alt sammen på blot 20 minutter.

Det virkelig smarte ved anlægget er ifølge Ib Johannsen, at det kører i et kontinuerligt flow. Det betyder, at anlægget ikke skal stoppes, hver gang det har arbejdet sig igennem en portion biomasse, og der kan hele tiden fyldes mere biomasse i rørene.

Desuden gør denne metode, at anlægget i højere grad kan genanvende varmen. Når den første portion biomasse er blevet opvarmet til godt 400 grader, bliver varmen i rørene ført tilbage til den varmeveksler, som i starten varmede massen op. Her kan den bruge varmen på at opvarme den næste portion.

Støbejernet, som ligger rundt om rørene, er lavet på en måde, så det kan udvide sig, i takt med at rørene bliver opvarmet. Foto: Aarhus Universitet

»Vores mål har været at genanvende 85 procent af varmen, og det ved jeg ikke, om vi når i det her anlæg. Lige nu er vi over 70 procent, og det handler i princippet mere om, at det rent faktisk kan lade sig gøre at komme så højt op. Hvis vi laver et større anlæg, er det nok nemmere at komme op på 85 procent,« siger Ib Johannsen.

CO2-neutral bioolie

Det kan måske virke paradoksalt at designe et anlæg, som kan lave råolie, når det i flere lande er et mål at skære ned på forbruget af olie og dermed sænke udslippet af CO2.

Men lige på det punkt minder den almindelige fossile råolie og bioolien ikke helt om hinanden, forklarer Ib Johannsen.

»Tager vi biomasse, omdanner det til olie, og brænder det af i en bilmotor eller laver det til kemikalier, så vil der nok frigives CO2. Men det svarer til den samme mængde, som planterne har samlet op. Vi fjerner derfor ikke CO2, men vi skaber heller ikke mere. Og det er et godt skridt mod at blive mere bæredygtige,« siger han.

Storskala inden for fem år

Det nye anlæg, som indvies i dag, er blot et forskningsanlæg, som skal demonstrere, at teknologien virker. I den forbindelse har forskerne allieret sig med virksomheder som Rockwool og Novozymes og innovationsplatformen BioValue om at lave en række projekter, der kan være med til at få anlægget optimeret.

Læs også: Aalborg Universitet producerer olie af al slags biomasse

»Vi har kørt det første bioolie, og det fungerer. Men fra at det fungerer og virker optimalt, er der altid en masse arbejde. Vi er nødt til at optimere processerne og udvikle det, og se hvordan mekanikken kan blive bedst mulig. Anlægget kan bruges til så mange forskellige ting og anvende forskellige biomasser, og det, synes vi, er spændende,« siger Ib Johannsen.

Men selvom dette anlæg kun er et forskningsanlæg, vurderer Ib Johannsen, at teknologien snart er på et punkt, hvor det kan bruges i stor skala og levere bioolie til industrien. Det er dog ikke i morgen.

»Jeg ser ikke, at der behøver at gå mere end fem år, før det kan komme i stor skala. Det er dog vigtigt at tænke på, at et anlæg som det her vil spille rigtig godt sammen med eksempelvis et biogasanlæg eller et andengenerations-bioethanolanlæg. Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne komme et anlæg ved siden af Maabjerg. Det ville være en fin udnyttelse af ressourcerne,« afslutter han.

Det man jagter indenfor oliebranchen er gerne $/bbl. Hvad vil det koste at lave olie med dette anlæg? Det bliver desværre først rigtig interessant når det er økonomisk konkurrencedygtigt. Den grønne samvittighed har desværre vist sig rigtig mange gange ikke at være nok til at drive denne slags teknologier hvis der ikke samtidig er en økonomisk gulerod der følger med.

  • 11
  • 3

Mig bekendt er der opført og kørt med adskillige pilot anlæg af denne slags indenfor de sidste 10-20 år. Det der beskrives i artiklen er gjort mange gange før. Der er INTET NYT I at biomasse kan omdannes til olie med vandige medier i kontinuert flow under højt tryk & temperatur og opsat med varmegenvinding. Ingen af de hidtidige anlæg er blevet opgraderet til storscala anlæg endnu, trods mange bestræbelser! Udviklingsfirmaer - som f.eks. hedengangne SCF-Technologies - var nået meget langt med teknologien, men er gået konkurs. Nok fordi det reelt er for dyrt at lave olie på denne måde!? Artiklen beskriver slet ikke noget om hvori det epokegørende skulle bestå med netop dette mini anlæg på Aarhus Universitet.

  • 9
  • 8

1) Hvordan ændrer man kulstof/brint forholdet uden at tilføje eller fjerne nogen af delene? Fission? Fusion?

2) Solfangere er IKKE rentable, deres død er kun blevet understreget igen og igen de seneste år. De kan give mening hvor man mangler infrastruktur, men ellers ikke.

3) CO2 neutralt? Det forudsætter jo at man planter det man høster - noget der er svært at garantere.

  • 2
  • 28