Milliondyr flytning skal redde vikingeskibene
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Milliondyr flytning skal redde vikingeskibene

Konserveringen har gjort træet i museets fem udstillede skibe skørt som glas. Når skibene skal skæres fri af betongulvet og flyttes, er der derfor skrappe krav til, at rystelser skal undgås. Illustration: Vikingeskibsmuseet

Endnu en farefuld færd venter de fem vikingeskibe, der blev fundet på bunden af Roskilde Fjord og siden samlet og udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Vikingeskibsmuseet er nemlig i så dårlig stand, at bygningen enten skal renoveres eller – hvis kulturminister Mette Bock (LA) ophæver fredningen af bygningen – rives ned og erstattes af en ny udstillingsbygning. Og lige meget om det bliver bulldozere eller betoneksperter, der kommer til at stå for opgaven, skal skibene flyttes, før arbejdet kan gå i gang. For lige så fleksible og robuste skibene var, da de blev bygget for 1.000 år siden, lige så skøre og skrøbelige er de i dag.

»Skibene kan reelt ikke tåle nogen form for rystelser, vrid eller øvrige bevægelser, uden at de ‘splintres’ som glas og dermed bliver beskadiget, så tolerancen er meget minimal,« fortæller Tinna Damgaard-Sørensen, der er direktør for museet, da Ingeniøren er på besøg en frostkold februardag.

Derfor har museet det seneste års tid sammen med Nationalmuseet, der ejer skibene, arbejdet på en flytteplan.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»Vi har arbejdet med forskellige muligheder. Blandt andet har vi overvejet, om vi kunne skille skibene ad, flytte delene og samle dem igen i en ny bygning, men der er for stor risiko for, at delene vil blive skadet, så vi er kommet frem til, at de skal flyttes i hel tilstand, selvom det også bliver svært,« siger hun.

Over 100.000 trædele

Når man står ved skibene, bliver det tydeligt, hvor stor en opgave, der er tale om. Skibene er sammensat af over 100.000 trædele, der er blevet konserveret og sat sammen med tandstikstore træpinde. Derefter er delene fastgjort til metalskeletter, hvis ben er støbt fast i gulvet for at sikre dem mod vibrationer.

Det konserverede træ er nemlig ekstremt skrøbeligt. I dokumentarfilmen ‘100.000 stumper vikingeskibe’ fra 1971 bliver træet sammenlignet med glas, som splintrer i tusindvis af dele, hvis man taber det.

For at få skibene ud, skal de faststøbte ben skæres over. Men før man kan gøre det, skal hele skelettet sikres, så vibrationer fra overskæringen af benene ikke kan forplante sig videre op.

»Vi skal fastgøre alle benene til en ramme, der sikrer, at skelettet bliver holdt helt stift. Både når vi skal skære, og når vi efterfølgende skal flytte skibene,« fortæller Tinna Damgaard-Sørensen.

Flytningen er i sig selv en kæmpe udfordring. For de op til 30 meter lange skibe må ikke udsættes for det mindste bump, stød eller vrid undervejs, hvis man skal undgå, at det konserverede træ splintrer.

Når benene er skåret over, skal skibene ud af hallen. Men da de er samlet i hallen, er der ikke lavet en udgang, som de kan komme ud af. Derfor skal en del af den østlige endevæg i udstillingsrummet rives ned, og et murfag i den østlige gavl fjernes.

Stormen Bodil var i 2013 tæt på at oversvømme museet og ødelægge de uerstattelige vikingeskibe. Efter stormen er problemer med revner og indtrængende vand forøget. Illustration: Vikingeskibsmuseet

»Heldigvis er der akkurat plads til at få skibene ud mellem søjlerne i gavlen, så vi kan nøjes med det.«

Tre af skibene ligger i udstillingsrummets lave de og skal flyttes først. Derefter lukkes murene igen, hvorefter skal der åbnes to nye huller, så skibene, der ligger tættest på glasfacaden mod fjorden, kan løftes ud.

Undervejs i flytteprocessen er det imidlertid vigtigt, at der hele tiden er styr på indeklimaet i rummet, fordi for lav eller for høj luftfugtighed også kan skade skibene.

Umiddelbart uden for hallen er det planen at opføre en form for overdækning, som skibene kan placeres under, mens der bliver bygget en slags container med glassider op omkring hvert enkelt skib.

»Containerne skal sikre, at vi kan kontrollere klimaet omkring skibene meget præcist, selvom vi er nødt til at flytte dem ud af bygningen. Men vi kan ikke bygge containerne op herinde i hallen. Det er nødt til at vente, til de er udenfor. Herinde kan vi kun lave rammen, og så må vi sætte vægge og tag på udenfor.«

Imidlertid kan skibene ikke blive lige uden for hallen. Nationalmuseet har krævet, at deres midlertidige hjem som minimum skal sikres mod højvande til en højde af 2,6 meter over dagligt vande. Den midlertidige bygning skal som minimum placeres i kote 2,10 m DVR90 og sikres mod vandindtrængning i yderligere 0,5 meter. Det laveste niveau i den eksisterende udstillingshal ligger til sammenligning i kote 0,9.

Må højst flyttes 500 meter

Samtidig har Nationalmuseet betinget sig, at skibene ikke bliver flyttet mere end 500 meter.

Derfor er den løsning, som museet i øjeblikket arbejder på, at opføre en midlertidig hal på parkeringspladsen bag den nuværende administrationsbygning, der ligger på den anden side af museumsøen.

»Hvis vi forhøjer terrænet lidt der, så kan vi overholde kravene,« siger Tinna Damgaard-Sørensen.

Hele flytningen er indtil videre budgetteret til at koste 31 mio. kr. At frigøre og flytte skibene er budgetteret til at koste knap 13 mio. kr., mens den midlertidige hal forventes at kunne opføres for omkring 10 mio. kr. Når skibenes nye hjem er klar, skal de flyttes tilbage igen, og den midlertidige hal nedrives. Det forventes at koste omkring 8 mio. kr. Pengene til flytningen skal dels komme fra staten, kommunen og fonde, mens museet kun har råd til at bidrage med en mindre andel.

Hvor lang tid er midlertidigt?

Men regningen kan faktisk blive endnu større, hvis den midlertidige bygning skal bruges i mere end de to-tre år, som museet har regnet med i sine budgetter, fortæller Tinna Damgaard-Sørensen:

»Hvis den midlertidige bygning skal stå i længere tid, skal den nok bygges af nogle andre materialer, og der vil måske også skulle stilles nogle andre krav til den, hvis den skal kunne fungere som udstillingsbygning i en længere årrække.«

Og der er en reel risiko for, at skibene skal stå i den midlertidige bygning i længere tid. Museet har nemlig hverken penge til at betale for at renovere den nuværende museumsbygning eller bygge en ny. Der skal kommunen, staten og formentlig en eller flere fonde til at betale størstedelen af regningen. Men indtil videre har de fonde, museet har talt med, ikke været interesseret i at betale for en renovering af den eksisterende bygning.

»Så vi kan ende med at stå i en situation, hvor kulturministeren ikke vil affrede bygningen, og hvor vi ikke har penge til at renovere. I den situation kan bygningen ende med at være så dårlig, at vi er nødt til at flytte skibene ud for at sikre, at der ikke sker noget med dem. Og hvis vi bliver nødt til at flytte skibene, før der er et projekt klar for renovering, vil det ikke være tilstrækkeligt med en midlertidig bygning af den type, som vi indtil videre har arbejdet med,« siger Tinna Damgaard-Sørensen.

Læs også: Fire lag asfaltpap kan afgøre Vikingeskibsmuseets fremtid

Vikingeskibsmuseet arbejder nu på at opstille kriterier for, hvornår en flytning ikke længere kan udskydes. Desuden har Kulturministeriet sat gang i endnu en undersøgelse af museet, så ministeren kan tage stilling til museets klage over Slots- og Kulturstyrelsens afvisning af museets affredningsønske.

Kulturministeriet forventer ifølge en e-mail til Ingeniøren, at det vil tage et halvt års tid, før kulturminister Mette Bock kan afgøre sagen.

Midt i al usikkerheden ligger én ting dog fast. Når skibene skal flyttes igen – om det så bliver tilbage til en renoveret vikingeskibshal eller til en ny bygning – har Nationalmuseet allerede opstillet ét ufravigeligt krav, fortæller Tinna Damgaard-Sørensen.

»Den skal designes, så skibene let kan flyttes ud igen.«

Jeg forstår ikke helt hvorfor det kan være så svært at affrede den bygning. Det kan meget vel være, at den er en god ambassadør for Brutalismen, men jeg tænker at hensynet til skibenes historiske værdi må være større.
Lappeløsninger har sjældent vist sig at være gode, og i dette tilfælde bør man nok overveje om de lappeløsninger man kan hitte på, overhovedet kan udgøre et fremtidssikret fundament for museet.
Jeg er klar fortaler for, at man får opført et nyt museum, med en fantastisk unik arkitektur, der også kan afspejle relationen til skibene.

  • 20
  • 0

Man må håbe, at den nye bygning bliver et simpelt men robust konstruktion (jvf. tyske bunkers)
Som er billigt at bygge. og som frigør penge til det rette formål.
Penge til kulturarven. (Vikinge-skibene).
Det er ikke bygningen vi og turisterne kommer til Roskilde for.
Det er SKIBENE og til de håndværkere som laver nye vikingeskibe.!!!!

  • 12
  • 2

Jeg er klar fortaler for, at man får opført et nyt museum, med en fantastisk unik arkitektur, der også kan afspejle relationen til skibene.

Ja. Lav en serie langhuse, med moderne klimakontrolleret indmad men gammelt look udadtil.

Det er mærkeligt at komme ind på museet og se noget så jordnært som et skib bygget med håndkraft hele vejen igennem, i en betonramme med skærver i bunden. Det øger afstanden til det udstillede, i stedet for at bringe os tættere på vores forfædre. Hvor er sandstranden og egetræerne?

Hvis bygningen skal bevares, så sælg den og flyt museet.

  • 12
  • 0

Skibene er over 1000 år gamle, så har bygninger som sådan ingen betydning jvf. bemærkningen under Re:Fredet bygning.
Nationalmuseets ejendom? jaså det er vel skatteydernes intersse, som nationalmuseet er gjort ansvarlig for at varetage?
De kan stå i den nye hal - kunne de så ikke bare blive stående??
Der mangler virkelig forklaringer og argumenter?

  • 2
  • 0

Er der ikke specifikke krav til, hvordan man skal kunne evakuere historiske genstande, ved utilsigtede hændelser?

Eller er tesen at det går jo så godt.
Er aldrig sket før.
Men i fremtiden skal vi bygge således at vi kan tage vare på vores arv.

Mvh.

  • 1
  • 0

Er et simpelt dige med en sluse f. eks. mellem Hundested og Rørvig ikke en mere langtidsholdbar løsning?
Alternativt er der et projekt om stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Taler kommunerne ikke sammen?

  • 2
  • 2

Jeg har aldrig været på museet og har derfor hverken set skibene eller bygningen. Men ud fra billederne - synes jeg nok at det kunne være på sin plads at lave et nyt museum, der skibene bedre til skue, i mere rigtige omgivelser.

Hvis nu jeg fik opgaven med at lave det nye museum - så tror jeg at jeg - for det første ville hæve grunden et godt stykke op, og lave et godt tykt og stabilt beton fundament. Selve huset ville jeg lave af CLT elementer og med nogle indvendige vægge af ubrændte lersten, da massivt træ og ubrændt ler er gode fugt og varmebuffere. Godt isolerede ydervægge og en holdbar facade, sandsynligvis af mursten. Taget - stråtag - for at holde stilen og bygningens layout måske som en stor 4-længet gård. Således at museet bliver en pæn bygning, med både moderne og "gammeldags" design såvel som moderne og "gammeldags" materialer, som er gode til at sikre et stabilt indeklima.

Dét kunne være en enormt spændende opgave for en bygningsingeniør som mig. :-)

  • 0
  • 0