Millimeter tyndt batteri kan spyttes ud af printeren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Millimeter tyndt batteri kan spyttes ud af printeren

Et 1,5-volt-batteri på under ét gram er inden længe klar til at tage kampen op mod de etablerede, klodsede batterier på markedet, lyder meldingen fra det tyske Fraunhofer Institut.

Ifølge det velrenommerede institut er det lykkedes forskere at fremstille et millimeter tyndt batteri, der kan printes direkte på eksempelvis lykønskningskort, dankort eller RFID-chips og derved tilføre energi til displays og lignende.

Ligesom med konventionelle batterier kan Fraunhofer Instituts minibatterier printes og lægges i forbindelse af hinanden, så serien af batterier kan levere 3 volt, 4,5 volt eller 6 volt.

Første batterier klar med årets udgang

Til forskel fra de normale AA-batterier, vi propper i vores fjernbetjening, indeholder de printede batterier intet kviksølv. I stedet består de af flere lag, frem for alt en zink anode og en mangan katode, som reagerer med hinanden og skaber elektricitet.

Anoden og katoden bruges dog langsomt op i processen, så derfor er printbatterierne først og fremmest velegnede til applikationer med begrænset levetid, for eksempel lykønskningskort, meddeler Fraunhofer Institut.

Det uanseligt udseende batteri blev tidligere på året vist frem for offentligheden i Tokyo, og siden har forskerne også fremstillet adskillige eksemplarer i laboratoriet.

Ifølge Fraunhofer Institut kan de første produkter med det lille batteri allerede være klar ved udgangen af 2009.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

>>
Til forskel fra de normale AA-batterier vi propper i vores fjernbetjening, indeholder de printede batterier dog intet kviksølv.
<<

Det er vel efterhånder årtier siden almindelige konsumbatterier indholdt kviksølv?

  • 0
  • 0

Til gengæld indeholder de populære sparepærer masser af kviksølv, og dem smider folk rask væk i skraldespanden uden at tænke over det.

Der burde sættes en pant eller afgift på produkter som indeholder kviksølv, eller de burde helt forbydes, så kan det være at udviklingen at sparepærer uden kviksølv kom op i omdrejninger.

  • 0
  • 0

de indeholder vel syre, nok ikke et stykke papir man skal tygge på

  • 0
  • 0

Det forbud du efterlyser eksisterer allerede.
Energisparepærer (og lysstofrør) har fået en dispensation fra forbuddet.

Logikken bag det er energisparepærer erstatter glødepærer med højere energiforbrug.
I Danmark bliver dette ekstra energiforbrug som hovedregel leveret af kulkraft, som udleder kviksølv.
Den udledte kviksølvmængde er mindre hvis man anvender energisparepærer.

Hvis folk så ville være så venlige at huske at indlevere energisparepærer til genbrug som de skal, ville problemet være endnu mindre.

Jeg vil tro at dispensationen trækkes tilbage om nogle år når det vurderes at LED-teknologi er konkurrencedygtig.

Er der i øvrigt nogen der har nogen ny status på Sveriges totalforbud imod kviksølv? Har de fået skiftet alle lysstofarmaturerne i deres kontorer endnu?

mvh.
Claus

  • 0
  • 0

Det er noget vrøvl at danske kulkraftværker udleder så meget kviksølv, at sparepærer er bedre rent kviksølvmæssigt. Beregningerne bygger på gamle usikre data for kviksølv i kul og fra emissioner fra forældede kulkraftværker i USA. De danske værker har installeret effektive kulfiltre.
En forkert påstand bliver jo efterhånden rigtig, når den bliver gentaget mange gange af forskellige mennesker inkl. politikere.

  • 0
  • 0

Der står: "printes og lægges i forbindelse af hinanden, så serien af batterier kan levere 3 volt, 4,5 volt eller 6 volt."
Øh, de kan "printes og serieforbindes, så spændingen ......"

  • 0
  • 0

Såvidt jeg ved er der to firmaer der er i produktion med engangsbatterier som printes. Enfucell er Finsk og det andet som jeg ikke husker hvad hedder er Israelsk. Begge firmaers produkter er meget tynde og er "forureningsfri" engangsprodukter.

Lav ladning og begrænset lager tid er produktets største udfordring for i praksis at blive udbredt.

Hvad er det Fhg har lavet der berettiger til denne artikle?

  • 0
  • 0

Til gengæld indeholder de populære sparepærer masser af kviksølv

En sparepære indeholder mellem 1 og 5mg kviksølv. Typisk, er det under 2mg.

En enkelt amalgamfyldning, indeholder 200 gange mere kviksølv, end en normal sparepære. Du kan meget nemt, have kviksølv i munden, som svarer til 1000 sparepærers mængde af kviksølv.

  • 0
  • 0
  • Allan

Jeg undskylder meget, hvis jeg har viderebragt noget vrøvl.

Delen om at elsparepærer lever på dispensation er jeg dog ret sikker på (ved dog ikke hvor længe den er sat til i første omgang).

Ved du noget om, hvad kulkraftværkerne gør af det kviksølv de fjerner fra kullene?

mvh.
Claus

  • 0
  • 0

Asken fra kulfyring må jo så også bruges til noget.

Når en energisparepære smides til affaldsforbrænding er der vel tilsvarende filtre i brug på røgen som dem der anvendes på et kulkraftværk?
- og ellers ender kviksølvet vel så også i asken.

Spørgsmålet er så, hvor meget kviksølv der udledes fra pærer der smadres forskellige steder inden de når frem til forbrænding.

mvh.
Claus

  • 0
  • 0

Det er vel svært at sige hvor mange af de brugte pærer der ender i affaldsforbrændingsanlæg, som jo også fanger kviksølvet.

Samtidig produceres der jo el af andet end kul, og vi får ikke-kul-el fra Sverige.

Dvs. det kommer an på en konkret vurdering og flere scenarier!

  • 0
  • 0

Dispensationen for kviksølvholdige pærer vurderes næste gang i 2011, og det kunne godt tænkes at de der trækker den tilbage, eller kun tillader mindre mængder kviksølv, da LED teknologien allerede nu kan konkurrer med sparepærer i styrke og udbud af lyskilder:

http://www.prolys.dk/index.php

Og det gælder især hvis man tager levetid og affaldshåndtering med i billedet, som for kviksølvholdige lyskilder er temlig kompliceret proces:

De kviksølvholdige lyskilder adskilles i glas, lyspulver og metaldele i aflukket rum. Kviksølv frigives på dampform, opsamles i vand og bundfældes. Alamgamfiltrene demonteres og adskilles i
amalgamslam, filterkasser og procesvand.
- Herefter deponeres resterne.
http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/1E6897F9-9E...´

Så hvis man tager dette med i billedet, så er en spare pærer ikke særlig miljøvenlig, i forhold til f.eks. LED lyskilder...

  • 0
  • 0