Milliardregning for stormflodssikring venter københavnere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Milliardregning for stormflodssikring venter københavnere

Store sluseanlæg og diger syd og nord for hovedstaden vil være den billigste måde at beskytte hovedstaden mod stigende havvandstand.

Det slår Københavns Kommunes teknik- og miljøforvaltning og økonomiforvaltning fast i en indstilling til teknik- og miljøudvalget.

Læs også: Dæmninger til 2-3 milliarder beskytter billigst københavnerne mod stormflod

‘Forvaltningerne anbefaler, at København sikres med en ydre stormflodssikring frem for en indre sikring. En ydre sikring vil beskytte byen langs kysten og med dæmninger og porte ved Kalveboderne i det sydlige indløb til havnen og på tværs af havnen ved Trekroner i det nordlige indløb. En sådan løsning, vurderer forvaltningerne, er mere fleksibel, har lavere anlægsomkostninger, kortere anlægstid og giver færre indgreb i byen og havnen end en indre sikring,’ står der i indstillingen.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Billigste løsning koster 3,5 mia. kr.

Den ‘billigste løsning’ vurderes at koste omkring 3,5 mia. kr. i rene anlægsomkostninger. Hertil skal lægges udgifter til opkøb af de arealer, som diger og øvrige konstruktioner skal anlægges på. Desuden vil driften koste 70 mio. kr. om året. Det skal dog sammenlignes med, at oversvømmelser vil medføre skader for 8-12 mia. kr. de næste 100 år, hvis der ikke gøres noget.

Læs også: Kort: Her trues København af stormfloder

Målsætningen er at sikre byen til et niveau, der svarer til 1.000 års stormflod i år 2100, men det kan blive nødvendigt at sikre til et endnu højere niveau for at beskytte særligt kritisk infrastruktur - eksempelvis ved Vestamagerdiget og Metroen.

Desuden har kommunen udpeget 65 ‘særligt følsomme anlæg,’ hvor bygninger eller infrastruktur i særlig grad skal beskyttes. Det drejer sig blandt andet om Amalienborg, forsvarets arealer, jernbanegraven langs Kalvebod Brygge, Nationalbanken, rensningsanlægget Lynetten, flere ministerier samt metrostationer.

Alle grundejere skal betale

Vedtager udvalget og senere borgerrepræsentationen planen, sker der ikke umiddelbart noget. De konkrete projekter, som planen omtaler, skal først undersøges nærmere, inden der kan fastlægges en finansieringsmodel. Og det bliver et kæmpearbejde.

Læs også: Usynlig sluse skal beskytte Kerteminde

Fordi der er tale om kystsikring, skal alle grundejere, der får fordele af beskyttelsen være med til at betale for den.

For at give en idé om den opgave, der venter Københavns Kommune, kan man se på den noget mindre nordfynske kommune, Kerteminde, hvor et sluseprojekt i havnen involverer bidrag fra omkring 1.000 lodsejere, som alle har fået beregnet, hvor stor en fordel den lokale sluse vil give netop deres bygning eller anlæg.

Statsbidrag efterlyses

Københavns Kommunes embedsfolk er meget opmærksom på, at det kan blive mindst lige så kompliceret at få finansieringen som de konkrete fysiske anlæg på plads.

‘Kystdirektoratet har ikke erfaringer med gennemførte projekter med så mange parter og så tungtvejende afledte fordele. Derfor er gennemførelsen af en sikring i København afhængig af, at der udvikles en brugbar og gennemskuelig model for udgiftsfordeling til anlæg og drift af kystsikringsanlæg.’

Kommunen ligger ansvaret for at finde en finansieringsmodel hos Kystdirektoratet, fordi direktoratet skal godkende finanseringsløsningen og -fordelingen. Samtidig presser Københavns Kommune på for, at staten, som i dag kun medfinansierer kystsikring på Vestkysten, også finder penge til beskytte andre vigtige steder.

»Hvis store dele af infrastrukturen samt forsyningen med f.eks. el varme bliver lammet i forbindelse med oversvømmelser fra en stormflod, vil det have en stor negativ påvirkning af samfundsøkonomien. Det samme gør sig gældende i mange andre kommuner. Der er brug for, at regeringen påtager sig et større ansvar for arbejdet med at beskytte hovedstaden og hele Danmark mod de ødelæggende konsekvenser af klimaforandringerne,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) i en pressemeddelelse.

Læs også: Sluser skal holde havvand ude af byerne

Større statslig involvering vil være relevant for mange andre byer end København. Ifølge en kortlægning, som Ingeniøren gennemførte tidligere i år, arbejder flere byer nemlig på sluseprojekter.

Anlæg klar i 2028

Bliver der fundet en holdbar finansieringsløsning, skal planen detaljeres frem mod 2021, hvorefter de forskellige myndigheder skal godkende de konkrete løsninger.

I 2024 kan gravemaskinerne gå i gang, og i 2028 kan de første anlæg tages i brug.

Rådgiverne anbefaler at man begynder med beskyttelsen mod syd, fordi stormflod fra syd er den største risiko i de kommende år. Et dige mod nord vil først blive relevant om 30-40 år, men der kan være ræson i begynde dele af sikringen tidligere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten