Der skal astronomiske summer på bordet for at fjerne en af verdens farligste miljøgiftige, PCB, fra de danske bygninger. Det viser beregninger, som Ingeniøren har foretaget på baggrund af oplysninger fra forskere og eksperter.
Det absolut mindste beløb, som Danmark kan gøre sig håb om at slippe med, hvis vi skal af med PCB i fuger og vinduer, er 2,7 milliarder kroner. Men tager man udgangspunkt i de mest pessimistiske gæt og de seneste priser for PCB-renovering, så lander prisen helt oppe på 81 milliarder kroner.
Til sammenligning regner Danmark med at kunne bygge en bro til Femern for 42 milliarder kroner.
Prisen svinger så meget, fordi ingen kender de nøjagtige forudsætninger for regnestykket. Først og fremmest fordi Danmark mangler at gennemføre en kortlægning af, i hvilke bygninger og hvilke koncentrationer der er PCB herhjemme.
Brugbare tommelfingerregler
Seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut er dog kommet frem til nogle brugbare tommelfingerregler i forbindelse med de hidtidige undersøgelser af PCB herhjemme, som han har været med til at gennemføre.
For det første kan man regne med, at mellem en halv og fem procent af den samlede bygningsmasse indeholder PCB. Det giftige stof blev ganske vist kun brugt i blandt andet fugemasse, vindueslim og maling fra 1950 til 1977, da det blev forbudt. Men det sidder i så stor en del af bygninger fra den periode, at Lars Gunnarsen har kunnet opstille reglen for den samlede bygningsmasse.
For det andet er der cirka en halv meter indvendige fuger og en halv meter udvendige fuger per kvadratmeter byggeri. Fugemasse er langt den største kilde til PCB-forurening.
Danmarks Statistik opgør den samlede bygningsmasse herhjemme til 648 millioner kvadratmeter. Det giver mindst 1,62 millioner meter indvendige fuger med PCB efter Lars Gunnarsens tommelfingerregler. I værste fald er der ti gange så mange.
1.000 kroner per meter PCB-fuge
Så mangler vi bare en pris for at fjerne fugen og erstatte den med en ny. Den leverer administrerende direktør Peter Carstensen fra firmaet J. Jensen Nedrivning, der efter eget udsagn har fjernet mellem 75 og 80 procent af al den PCB, der hidtil er taget ned herhjemme.
Også nedrivningsprisen kan variere voldsomt, men 1.000 kroner per meter er et forsigtigt skønnet gennemsnit. Selve fugen kan sagtens fjernes billigere, men J. Jensen Nedrivning har aldrig deltaget i et projekt, hvor kun fugen er fjernet.
Det skyldes, at PCB igennem minimum 30 år er diffunderet over i de omkringliggende materialer, og noget af for eksempel betonen skal derfor også fjernes. J. Jensen Nedrivning har ikke deltaget i en eneste PCB-renovering, hvor det ikke er sket.
Peter Carstensen vurderer, at udvendige fuger kan fjernes cirka en tredjedel billigere end de indvendige, fordi sikkerhedsforanstaltningerne under arbejdet ikke er helt så voldsomme.
Seneste renovering: 2.500 kr. per kvadratmeter
Dermed ender regningen for de indvendige fuger på 1,6 milliarder kroner, mens de udvendige koster 1,1 milliarder kroner at fjerne, hvis der kun er PCB i 0,5 procent af de danske bygninger. Er der derimod PCB i fem procent, koster det 27 milliarder kroner at fjerne fugerne, stadig med forsigtige skøn lagt til grund.
Tager man derimod udgangspunkt i den seneste PCB-sanering herhjemme, en børnehave i Rudersdal Kommune, så ser regnestykket langt mere skræmmende ud. Her bankede prisen op på 2.500 kroner per kvadratmeter. Overført til fem procent af hele bygningsmassen giver det en regning på svimlende 81 milliarder kroner.
Enighed: Der venter en milliardregning
Langt fra alle, der har beskæftiget sig med PCB i de danske bygninger, har lyst til at lægge navn til den slags regnestykker. Men at regningen for at fjerne PCB og de giftige dampe fra skoler, børneinstitutioner, boliger, plejehjem, sportshaller, kontorbygninger og lagerhaller er enorm, er der enighed om.
»Det er en kæmpestor regning, et milliardbeløb. Det er der ingen tvivl om,« lyder det for eksempel fra landedirektør Hans Christian Krarup fra rådgiverfirmaet Golder Associates, som blandt andet er specialiseret i PCB-renovering.
Han advarer dog mod at vedtage planer for at fjerne al PCB på én gang og opfordrer til omtanke, så PCB først fjernes fra de mest kritiske bygninger, herunder daginstitutioner, skoler og boliger.
»Lige nu arbejder vi på at finde prisbillige metoder til at løse PCB-problematikken,« siger Hans Christian Krarup.
Direktør Peter Carstensen fra J. Jensen Nedrivning ved godt, hvor han ville spare, hvis der blev fundet PCB i hans egen bolig: På de udvendige fuger, som ikke forgifter indeluften.
»Jeg ville koncentrere mig om sanering indvendigt, både af fugerne og af de materialer, som PCB har bredt sig til,« fastslår han. Polychlorerede biphenyler, i daglig tale PCB, omfatter en gruppe chlorerede forbindelser, der består af 2 sammenknyttede, seksledede benzenringe (biphenyl) med 1 til 10 chloratomer. Bruttoformel: C12H10-xClx,hvor x= 1-10. PCB omfatter over 200 forskellige stoffer. Fakta om PCB
I byggeriet indgik PCB i forseglingsmaterialer til termoruder, i fugemasser til bl.a. kalfatringsfuger, som plastificering i puds, beton, spartel- og gulvmasser, i maling og som brandhæmmer i en række produkter.
PCB blev brugt fra 1950 frem til 1977, hvor det blev forbudt.
Sundhedseffekterne af de tekniske PCB præparater er betydelige og veldokumenterede. De omfatter hudeffekter, forstyrrelser af leverfunktionen, samt påvirkning af centralnervesystemet og immunsystemet. Særlig opmærksomhed har fosterskader og PCB's kræftfremkaldende og hormonforstyrrende virkning fået.
Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
