Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Milliardordre fra Dong giver danske Siemens-job

Direktøren for Siemens Wind Power lover flere vindmøllejob efter en tocifret milliardordre fra Dong Energy på 300 gigantiske 6.0 MW-havvindmøller.

»Med den vækst vi har i vores havmølleforretning både på 3.6 MW-møllen og nu med 6.0 MW-møllen, forventer vi at kunne fortsætte med at udvide medarbejderstaben i Danmark generelt og især på fabrikken i Aalborg,« siger Jan Kjærsgaard, direktør for Siemens Wind Power, til EPN.dk

Samtlige af de 75 meter lange møllevinger til den nye 6.0 MW-vindmølle skal produceres på Siemens Wind Powers vingefabrik i Aalborg som følge af den gigantiske rammeaftale.

Siemens vil ikke putte et konkret tal på antallet af nye job, men fortæller, at fabrikken hurtigt kan få vokseværk, hvis vindmøllebranchen ser Dong-bestillingen som en blåstempling af den nye vindmølletype.

Siemens fyrede i februar 270 danske medarbejdere - tilbage er nu godt 5.000 danske medarbejdere - men det er blevet forklaret som en trimning af organisationen, og ikke en egentlig spareøvelse. Virksomheden forventede således inden milliarordren, at der i år vil komme op mod 150 nye stillinger.

De første 6.0 MW-prjekter skal installeres i 2014.

Læs mere på EPN.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så mange møller i størrelsesordenen >5 GW, er der vist ingen andre der nogensinde har solgt.

Siemens har dermed nærmest med ét indtaget posten som markedsledende i denne størrelsesorden, selvom mange producenter verden over har udbudt mere eller mindre produktionsmodne udgaver gennem dem de sidste 10 år.

Så stort tillykke til SWP for denne bedrift! ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten