Milliarder er på spil i verdens første autonome vaske- og afisningshal for fly

Verdens første vaske- og afisningsmaskine er klar til fremvisning. Illustration: Eirik Helland Urke / tu.no

Hvorfor afiser og vasker flyselskaberne flyene manuelt, når en autonom vaskehal kan gøre det hurtigere, bedre og mere miljøvenligt? Iværksætteren Svein Gunnar Mæland har satset alt på denne idé, som tog form, efter at hans brors fly blev to døgn forsinket fra Schiphol i julen 2009.

Hidtil har selskabet brugt 80 millioner kroner på at realisere planen, som har resulteret i den fungerende prototype, som nu står klar i den norske Skien Lufthavn. Familie, venner og andre investorer har satset på ideen, og det samme har EU’s Horizon 2020-program. Støtten på 2,5 millioner euro i 2015 var et udtryk for en massiv tro på projektet, og den kom lige, da de trængte allermest til den.

Denne fungerende skalamodel er blevet brugt til at overbevise investorer om at satse på projektet. Illustration: Eirik Helland Urke/tu.no

I weekenden gik selskabet ind i en kritisk fase, idet den færdige prototype skulle demonstreres for publikum, investorer, potentielle kunder - og den norske statsminister, Erna Solberg. Virksomheden arbejder fortsat hårdt for at skaffe den første kunde, samtidig med at der er intens aktivitet med test og klargøring af anlægget.

Vasker sin egen 737

I Skien Lufthavn fik gæsterne en hangarstor vaskehal at se. Den er 60 meter lang og 43 meter bred. Selskabets nyervervede Boing 737-200 blev slæbt ind i hallen af en elektrisk traktor (Motok) og derefter kørt igennem et enkelt vaskeprogram på fire minutter. Senere fik de specielt interesserede lejlighed til at se et fuldstændigt program på omkring 15 minutter.

Normalt tager det mellem fire og ti timer at vaske et fly, og det gøres mere eller mindre manuelt. Ofte flyves der til udlandet for at blive vasket.

»Det siger lidt sig selv, at vi bør lave vaskehaller til fly. Biler har haft maskinvask siden 1960’erne, og det er selvsagt meget mere effektivt,« siger Svein Gunnar Mæland.

Mæland kommer i parentes bemærket fra en familie, som har solgt bilvaskemaskiner i mange år - det har nok også haft en vis betydning for ideudviklingen.

Miljøvenlig

Rene fly ser ikke bare pænere ud. Det boner også direkte ud på forbruget af brændstof og påvirker dermed både omkostningerne og miljøgevinsten. Nogle fly opererer hovedsagelig over ørkensand, hvilket kan påvirke levetiden for motorerne betydeligt. Det er ingen hemmelighed, at aktører i Saudi-Arabien og Dubai har vist speciel interesse for systemet.

MSG Production havde nu håbet at kunne starte driften på en norsk flyveplads, ikke mindst med tanke på arbejdspladser og et nært hjemmemarked. Indtil videre har der dog ikke været bid..

Heldigvis for selskabet er verdensmarkedet stort, med titusindvis af flyvepladser, som vil kunne drage nytte af en effektiv vaskehal. På omtrent 2.500 flyvepladser kan fly desuden blive afiset. MSG Production sikrer sig nu patenter i store dele af verden.

Milliardomsætning

Produktionsanlægget ved Skien Lufthavn står klar til at producere i stor skala, når de første kunder engang kommer. Det kan betyde hundredvis af arbejdspladser og flere milliarder i omsætning.

Selv om løsningen er inspireret af en bilvask, er det noget ganske andet at lave en vaske- og afisningshal til fly. Først og fremmest er det vigtigt at have en meget driftssikker løsning uden for eksempel unødvendige fotoceller og afstandsmålere. Mæland plejer at bruge en spilledåse som eksempel, når han forklarer:

Samme melodi hver gang

MSG Production har anskaffet sig sit eget flyvedygtige Boeing 737-200, som nu testes i vaskehallen. Illustration: Eirik Helland Urke

»Alle kan dreje på en spilledåse, der spiller samme melodi hver gang. På samme måde laver vi helt nøjagtige programmer til hver flytype. Det er lige enkelt hver gang, tager samme tid og har nøjagtigt samme forbrug. Det er 100 procent forudsigeligt. Sådan er det ikke, når et fly i dag skal afises i kraftigt nedbør, hvor det er forskelligt, hvor lang tid hvert enkelt fly tager at afise. Måske er man endda nødt til at begynde forfra, hvis vejret er dårligt,« forklarer Mæland.

En forprogrammeret løsning, som finder sted indenfor, vil derimod altid bruge den afmålte tid og kemikaliemængde - og det skal føre til langt større forudsigelighed i driften.

Maskinen skal have lav vedligeholdelsesgrad uden hængsler eller hydraulik, som kræver smøring. Spulingen foregår ved hjælp af oscillerende dyser, som sikrer højt tryk og stor nøjagtighed.

»Hvis du havde vasket din bil herinde, kunne du have haft vinduerne åbne hele vejen igennem. Så nøjagtigt er det her,« siger Mæland.

Hallen vil som udgangspunkt få fire funktioner: anti-ice, de-ice, vask og inspektion. Hallen i Skien har alle funktionerne integreret i samme løsning, men vil også sælge enklere løsninger til kunder, der f.eks. ikke har behov for afisning.

»Det er lettere at fjerne en funktion end at tilføje en. Derfor laver vi den komplette løsning først,« forklarer Mæland.

Han er klar til at modtage bestillinger og mener, at MSG Production vil kunne levere den første komplette hal i sommeren 2019.

Denne artikel er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I nogle af de større lufthavne hvor fly ofte holder lang tid i kø, burde der være en mobil/fast vaskeanlæg hvor de lige kan rense flyet mens de alligevel venter på startbanen.

  • 0
  • 2

Australian National University. (2016, September 8). New material to revolutionize water proofing. ScienceDaily: Citat: "... A new spray-on material with a remarkable ability to repel water has been developed by researchers. The new protective coating could eventually be used to waterproof mobile phones, prevent ice from forming on airplanes or protect boat hulls from corroding. ... The team created a much more robust coating than previous materials by combining two plastics, one tough and one flexible. "It's like two interwoven fishing nets, made of different materials," Mr Wong said. The water-repellent or superhydrophobic coating is also transparent and extremely resistant to ultraviolet radiation. ... "It will keep skyscraper windows clean and prevent the mirror in the bathroom from fogging up," Associate Professor Tricoli said. ... "A lot of the functional coatings today are very weak, but we will be able to apply the same principles to make robust coatings that are, for example, anti-corrosive, self-cleaning or oil-repellent," he said. ..."

Department of Energy, Office of Science. (2015, August 31). Super water-repellant coatings can now take the pressure. ScienceDaily.

Flyene vil sikkert også blive synkefrie:

American Chemical Society (ACS). (2012, March 25). Materials Inspired by Mother Nature: One-Pound Boat That Could Float 1,000 Pounds. ScienceDaily: Citat: "... Combining the secrets that enable water striders [=Skøjteløber] to walk on water and give wood its lightness and great strength has yielded an amazing new material so buoyant that, in everyday terms, a boat made from 1 pound of the substance could carry five kitchen refrigerators, about 1,000 pounds. ..."

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten