Milliarder at hente i biogas fra danskernes køkkenaffald

Der er milliarder af kroner at hente i danskernes køkken- og haveaffald, som i dag går op i røg eller rådner i genbrugsstationernes kompostbunker.

Det viser en opgørelse, som rådgiverfirmaet Niras har udarbejdet i forbindelse med en konference om biogas i denne uge.

Ifølge opgørelsen kan vi udnytte så meget køkken- og haveaffald samt spildevandsslam til at producere biogas, at det i runde tal kan skabe en omsætning på mellem 600 millioner og en milliard kroner om året for biogasanlæggene.

Opgørelsen medregner både værdien af at modtage affaldet, som bl.a. forbrændingsanlæggene i dag får penge for, og salget af energien fra produktionen af biogas.

Opgørelsen kommer, efter at konsulentfirmaet Econet i en ny rapport for Miljøstyrelsen har estimeret, at over en million ton dansk affald indsamlet fra kommunerne kan bruges til at producere biogas. Heraf er hovedparten køkkenaffald.

Læs også: Rapport: Affald kan fordoble dansk biogas

Tallene fra Econet og Niras stemmer i store træk overens. Kun mener Niras - modsat Econet - at godt en tredjedel af det danske haveafffald, 264.000 tons årligt, kan benyttes til biogas.

Niras konkluderer ud fra en undersøgelse udført for Vestforbrænding, at der er et væsentligt gaspotentiale i den våde fraktion af haveaffaldet i sommerhalvåret. Den våde fraktion er tilbage, når træet er sorteret fra have- og parkaffald. Træet bliver i stadig stigende grad brændt af. Om vinteren er der for lidt egnet biomasse at komme efter.

Læs også: Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet

Niras har desuden estimeret, hvor meget biologisk nedbrydeligt affald det i praksis er realistisk at indsamle og hælde i biogasanlæggene. Her spiller køkkenaffaldet den største rolle, både i ton og økonomisk. 680.000 tons kan danskerne ifølge rådgiverne hvert år udsortere til biogas. Så meget køkkenaffald har en værdi på mellem 400 og 700 millioner kroner.

Herhjemme sorterer kun enkelte kommuner husholdningsaffaldet, og tidligere forsøg med at forgasse det i Helsingør og Aarhus er slået fejl eller opgivet.

»Men kigger vi mod Sverige, indsamler de 80-90 procent af køkkenaffaldet til biogas,« fremhæver seniorkonsulent og kemiingeniør Louise Kreilgård fra Niras.

Hun afviser samtidig skepsis fra en række forskere og biogasanlæg om, at det ikke kan lade sig gøre at sortere de store mængder haveaffald til biogas, fordi det indeholder for meget jord.

Læs også: Haveaffald er Danmarks billigste biomasse

»Selvfølgelig skal vi forbehandle haveaffaldet, men biogasanlæggene håndterer i forvejen sand fra strøelse, så det er et spørgsmål om at indrette driften,« siger Louise Kreilgård.

I dag bliver der stort set ikke produceret biogas af have- og køkkenaffald. Gyllen er for tynd til at kunne benyttes alene. Hidtil har landmændene blandet bl.a. slagteriaffald i gyllen, men den kilde er opbrugt.

I stedet vil landmændene benytte majs til at blande i gyllen til biogas i nye anlæg, som det gøres i stor stil i Tyskland. Der er store miljøfordele ved at forgasse gylle, men en række forskere advarer mod at benytte majs. Så er der ikke længere tale om grøn energi, mener de.

Læs også: Forskere: En molbohistorie at bruge majs til gas

Louise Kreilgård lægger vægt på, at køkken- og haveaffald kan medvirke til at producere grøn gas af en større mængde gylle. Men det kræver, at affalds- og gasbranchen begynder at arbejde sammen.

Her peger pilen først og fremmest på de kommunale affaldsselskaber. For der er ganske enkelt ikke køkken- eller haveaffald på markedet i dag.

»Hvis nogen sætter rene fraktioner af køkken- og haveaffald til salg, skal det nok blive solgt. Når det kan lykkes i Sverige, kan det også lykkes her. Der er ikke tale om uafprøvet eller ny teknik. Den er bare ikke udbredt i Danmark,« argumenterer Louise Kreilgård.

Læs også: Billund Vand har lavet biogas af madaffald i 15 år

Direktør Jacob H. Simonsen fra Renosam, der organiserer en del af de danske affaldsselskaber, konstaterer, at biogas af husholdningsaffald er en meget dyr måde at producere grøn energi på.

Han påpeger, at staten i dag får gennemsnitlig 361 kroner pr. ton affald, der bliver brændt af i affaldsforbrændingerne. Desuden har regeringen med det nye energiforlig øget støtten til biogas massivt, så den kommer op på 115 øre pr. kWh.

Læs også: Brandbart affald forsvinder ud af Danmark

Alternativet til biogas, den nuværende affaldsforbrænding, genererer også energi. Selv om fosforen i affaldet ikke kan spredes på markerne, som det er tilfældet med restproduktet fra biogas, er Jacob H. Simonsen ikke overbevist om, at biogas er så meget bedre end affaldsforbrænding, som afgifter og tilskud lægger op til.

Det bør dog ikke afskrække os fra at benytte køkken- og haveaffald til biogas, at energien umiddelbart virker dyr, mener Louise Kreilgård.

»Vi skal passe på, at vi ikke fortrænger den sunde fornuft,« som hun siger.

»Det er kun, fordi vi i Danmark har den blandede spand med affald, at vi diskuterer det. Hvis vi havde sorteret affaldet, ville der ikke være tvivl om, at vi skulle genanvende køkkenaffaldet, ligesom vi ikke kan finde på at brænde det brugte papir af, som vi har sorteret,« tilføjer hun.

Læs også: Affaldseksperter: Fordelene ved genanvendelse har aldrig været større

Ifølge Louise Kreilgård bør danskerne anspores til at sortere deres affald, og det bedste er en økonomisk gulerod. Det skal give rabat på renovationen at sortere, mener hun, også selv om det kan give mere administration og muligvis kræver en lovændring.

Tidligere har blandt andre chefkonsulent Christian Fischer fra rådgiverorganisationen Copenhagen Resources Institute argumenteret for, at danskerne skal belønnes for at sortere affaldet.

Læs også: Nu starter kampen om din skraldepose

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge Louise Kreilgård bør danskerne anspores til at sortere deres affald, og det bedste er en økonomisk gulerod.

Den påstand er jeg forsåvidt enig i - hermed kan man udnytte ressourcerne bedre. Jeg er dog ikke enig i, at biogas er det eneste saliggørende.

Vi demonstrerede allerede for nogle år siden integreret tørring i vores forgasningsproces uden store ekstra omkostninger. Et anlæg til dedikeret behandling af den våde fraktion giver en lang række andre fordele og i sidste ende kommer der et produkt ud, hvor fosfor er plantetilgængeligt og vandet kondenseres igen i røggasveksler. Af rettighedsmæssige grunde vil jeg ikke gå dybere i processen, men blot konstatere, at der er termiske processer, som er billigere og mindst ligeså gode som biogas.

Jeg erindrer en af de første LCA analyser der blev lavet vedr. biogas og forbrænding. Den viste, at hvis røggassen blev kondeseret på affaldsforbrændingsanlægget, så var det at foretrække.

Nu taler vi om dedikerede termiske anlæg, som kan håndtere den våde husholdingsressource.

MVH Nils Peter Astrupgaard/EP Engineering

  • 0
  • 0

Har længe undret mig over, at vi skal betale for at komme af med vores brændbare dagrenovation, bestående langt overvejende af amballage. (Næsten alt organisk hjemmekomposteres) - Kommunen sælger det jo til forbrændingen, som så tjener på at levere fjernvarme.

Vil de også have vort organiske "affald", må de altså til lommerne.

  • 0
  • 0

Ifølge "Lund rapport" (SE) fra 1990´erne er der store fordele ved brug af køkkenkværne:

Vådt køkkenaffald koster energi at brænde i forbrændingsanlæg. Derfor skal det våde affald bortskaffes med køkkenkværne. Vådt affald er bl.a. madrester, frugt og grønt affald, kaffe/teposer, kyllingeben og meget mere.

Det våde affald transporteres med vandet fra køkkenvasken. Den lidt øgede mængde vådt bioaffald kan bruges til øget produktion af biogas. Mere slam efter udvindingen af mere biogas, er sandsynligvis mindre skadeligt da der er tale om rester fra menneskeføde.

Dagrenovations mængden mindskes = mindre kørsel og forurening fra skaldebiler. Kun brandbart affald køres til forbrændingsanlæg.

På Svalbard, NO er der offentligt krav om at alle husholdninger skal anvende køkkenkværne.

Mængden af dagrenovation mindskes.

  • 0
  • 0

Ifølge "Lund rapport" (SE) fra 1990´erne er der store fordele ved brug af køkkenkværne:

Vådt køkkenaffald koster energi at brænde i forbrændingsanlæg. Derfor skal det våde affald bortskaffes med køkkenkværne.

Nu kender jeg ikke din Lund-rapport. Men den er lidt unøjagtig (eller uddateret) med hensyn til energiudbyttet ved forbrænding af vådt affald.

På et moderne affaldsforbrændingsanlæg genvindes fordampningsvarmen af vandindholdet med røggaskondensering. Dermed kan man udnytte hele affaldets øvre brændværdi (med varmepumper op til ca. 98%) til el og varme.

Det er lang mere, end man kan håbe at opnå med bioforgasning. Selv hvis man regner de meget omtalte synergieffekter med (køkkenaffald kan muliggøre større udbytte fra gylle), kommer biogas umiddelbart kun op omkring 50% udnyttelse af den øvre brændværdi i køkkenaffaldet.

Kun på elvirkningsgraden kan biogas ligge på niveau med moderne forbrænding, hvis affaldet er meget vådt (vådere end køkkenaffald).

Så energiudnyttelse er faktisk et ret elendigt argument for at bioforgasse frem for at forbrænde køkkenaffald.

  • 0
  • 0

Det gælder næsten for alle "råstoffer". Dem der har det og laver det får intet ud af det, så vi skal nok ikke forvente at vores skraldepose bliver en guldgrube. Til gengæld får vi arbejdet med at sortere, så andre kan skovle milliarderne ind. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, som de andre siger. Fra filmen om Carl Nielsen: Hvis lort var guld værd, var de fattige født uden røvhul.

  • 0
  • 0

Det gælder næsten for alle "råstoffer". Dem der har det og laver det får intet ud af det, så vi skal nok ikke forvente at vores skraldepose bliver en guldgrube. Til gengæld får vi arbejdet med at sortere, så andre kan skovle milliarderne ind. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, som de andre siger.

Dette er (igen) en artikel, hvor det glemmes at dividere med de 2,2 mio. danske husstande. Potentialet er altså op til 400 kr. pr. husstand pr. år eller 8 kr. pr. uge. Der er mange andre tiltag, der kan gøres i de danske husstande (f.eks. indenfor el/vand/varme), der er væsentligt mere attraktive. Jeg er dog på ingen måde imod, at vi prøver at sortere og genanvende mere affald i de danske husholdninger, men det bliver næppe for pengenes skyld i den nære fremtid.

  • 0
  • 0

Der er vel kun borgernes skraldespanden til at betale gildet?

De øvrige indlæg går enten på, at "affald er guld" eller på, at det er småpenge fra den enkelte husstand.

Vi taler om en ressource, som er meget lidt værd i husholdningen - ofte bare et problem - men med en mindre indsats pr. borger kan vi samle den i større koncentrerede voluminer og så kan den blive penge værd - dog nok næppe mere værd end de ekstra omkostninger, som der er ved at "besvære sig". Så hvorfor?

Ved at splitte ressourcestrømmene direkte ved kilden bliver de mere værd, da de hver for sig kan forarbejdes optimalt og kræver mindre eller ingen forsortering. Det bliver eksempelvis lettere at sortere plastik og pap fra til egentlig genbrug og den våde fraktion kan nu behandles i et termisk anlæg, som resulterer i en patogenfri og planteoptagbar gødning med bl.a. fosfor i planteoptagbar tilstand. Nu er fosfor fra dagrenovation ikke den største fosforkilde - men alligevel.

I min kommune har vi inddirekte sortering - dvs. man kan vælge at sortere, hvis man vil - men det bliver alligevel blandet senere. Da kommunen separat henter brændbart og flasker hver 14 dag, så er muligheden til stede. Hermed sparede kommunen en udbygning af genbrugsstationen/anlæg af en ny, men samtidig begynder folk stille og roligt at sortere ud og det er måske en meget god måde at starte på.

Personligt har jeg brugt det til at se i hvilken grad et dobbelt skraldespandssystem kan være med til at løse opgaven. I brændbart ryger også kødindpakning i form af plastikbunde og plastikfilm samt tomme youghurt og mælkekartoner og de kan udgøre et problem, hvis de ligger for længe = 2 uger. Derfor bliver de i den første uge skyllet for det værste og især blodrester - men hvor skal "svampen" hen - altså den der ligger i kødbakken? Indtil videre ryger den i det våde, som så er "ødelagt" med noget plastik. I et termisk anlæg vil det dog bare være en "sund" plastik, som bliver omsat sammen med det øvrige våde - i et biogas anlæg?

Det var måske en ide at få en diskussion om de praktiske muligheder vedrørende husholdningsressourcen samt hvordan panelet, der læser Ingeniøren kunne se fremtiden og specielt praktikken for den enkelte.

Mit indlæg kunne ses som et oplæg til denne diskussion - måske en separat artikel i Ingeniøren var på sin plads. Hvor godt går det egentlig i Sverige? Det kunne jo være udgangspunktet.

  • 0
  • 0

Vi har en Green Cone:

http://www.peoplepoweredmachines.com/green...

Den kan klare stort set alt organisk affald, undtagen avocadosten og æggeskaller og lignende. Det reducerer affaldsmængden betragteligt. Vi har benyttet den i mere end 10 år og den er kun tømt et par gange. Sidste gang var det ikke fordi den var fuld, men fordi vi flyttede og ville have den med os.

  • 0
  • 0

Hos os bliver køkkenaffaldet til hønseæg. Men indrømmet - hønsene æder ikke grapefrugtskallerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten