Milliarder at hente i biogas fra danskernes køkkenaffald

Ifølge Louise Kreilgård bør danskerne anspores til at sortere deres affald, og det bedste er en økonomisk gulerod.

Den påstand er jeg forsåvidt enig i - hermed kan man udnytte ressourcerne bedre. Jeg er dog ikke enig i, at biogas er det eneste saliggørende.

Vi demonstrerede allerede for nogle år siden integreret tørring i vores forgasningsproces uden store ekstra omkostninger. Et anlæg til dedikeret behandling af den våde fraktion giver en lang række andre fordele og i sidste ende kommer der et produkt ud, hvor fosfor er plantetilgængeligt og vandet kondenseres igen i røggasveksler. Af rettighedsmæssige grunde vil jeg ikke gå dybere i processen, men blot konstatere, at der er termiske processer, som er billigere og mindst ligeså gode som biogas.

Jeg erindrer en af de første LCA analyser der blev lavet vedr. biogas og forbrænding. Den viste, at hvis røggassen blev kondeseret på affaldsforbrændingsanlægget, så var det at foretrække.

Nu taler vi om dedikerede termiske anlæg, som kan håndtere den våde husholdingsressource.

MVH Nils Peter Astrupgaard/EP Engineering

Har længe undret mig over, at vi skal betale for at komme af med vores brændbare dagrenovation, bestående langt overvejende af amballage. (Næsten alt organisk hjemmekomposteres) - Kommunen sælger det jo til forbrændingen, som så tjener på at levere fjernvarme.

Vil de også have vort organiske "affald", må de altså til lommerne.

Ifølge "Lund rapport" (SE) fra 1990´erne er der store fordele ved brug af køkkenkværne:

Vådt køkkenaffald koster energi at brænde i forbrændingsanlæg. Derfor skal det våde affald bortskaffes med køkkenkværne. Vådt affald er bl.a. madrester, frugt og grønt affald, kaffe/teposer, kyllingeben og meget mere.

Det våde affald transporteres med vandet fra køkkenvasken. Den lidt øgede mængde vådt bioaffald kan bruges til øget produktion af biogas. Mere slam efter udvindingen af mere biogas, er sandsynligvis mindre skadeligt da der er tale om rester fra menneskeføde.

Dagrenovations mængden mindskes = mindre kørsel og forurening fra skaldebiler. Kun brandbart affald køres til forbrændingsanlæg.

På Svalbard, NO er der offentligt krav om at alle husholdninger skal anvende køkkenkværne.

Mængden af dagrenovation mindskes.

Ifølge "Lund rapport" (SE) fra 1990´erne er der store fordele ved brug af køkkenkværne:

Vådt køkkenaffald koster energi at brænde i forbrændingsanlæg. Derfor skal det våde affald bortskaffes med køkkenkværne.

Nu kender jeg ikke din Lund-rapport. Men den er lidt unøjagtig (eller uddateret) med hensyn til energiudbyttet ved forbrænding af vådt affald.

På et moderne affaldsforbrændingsanlæg genvindes fordampningsvarmen af vandindholdet med røggaskondensering. Dermed kan man udnytte hele affaldets øvre brændværdi (med varmepumper op til ca. 98%) til el og varme.

Det er lang mere, end man kan håbe at opnå med bioforgasning. Selv hvis man regner de meget omtalte synergieffekter med (køkkenaffald kan muliggøre større udbytte fra gylle), kommer biogas umiddelbart kun op omkring 50% udnyttelse af den øvre brændværdi i køkkenaffaldet.

Kun på elvirkningsgraden kan biogas ligge på niveau med moderne forbrænding, hvis affaldet er meget vådt (vådere end køkkenaffald).

Så energiudnyttelse er faktisk et ret elendigt argument for at bioforgasse frem for at forbrænde køkkenaffald.

Der er vel kun borgernes skraldespanden til at betale gildet?

Det gælder næsten for alle "råstoffer". Dem der har det og laver det får intet ud af det, så vi skal nok ikke forvente at vores skraldepose bliver en guldgrube. Til gengæld får vi arbejdet med at sortere, så andre kan skovle milliarderne ind. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, som de andre siger. Fra filmen om Carl Nielsen: Hvis lort var guld værd, var de fattige født uden røvhul.

Det gælder næsten for alle "råstoffer". Dem der har det og laver det får intet ud af det, så vi skal nok ikke forvente at vores skraldepose bliver en guldgrube. Til gengæld får vi arbejdet med at sortere, så andre kan skovle milliarderne ind. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, som de andre siger.

Dette er (igen) en artikel, hvor det glemmes at dividere med de 2,2 mio. danske husstande. Potentialet er altså op til 400 kr. pr. husstand pr. år eller 8 kr. pr. uge. Der er mange andre tiltag, der kan gøres i de danske husstande (f.eks. indenfor el/vand/varme), der er væsentligt mere attraktive. Jeg er dog på ingen måde imod, at vi prøver at sortere og genanvende mere affald i de danske husholdninger, men det bliver næppe for pengenes skyld i den nære fremtid.

Der er vel kun borgernes skraldespanden til at betale gildet?

De øvrige indlæg går enten på, at "affald er guld" eller på, at det er småpenge fra den enkelte husstand.

Vi taler om en ressource, som er meget lidt værd i husholdningen - ofte bare et problem - men med en mindre indsats pr. borger kan vi samle den i større koncentrerede voluminer og så kan den blive penge værd - dog nok næppe mere værd end de ekstra omkostninger, som der er ved at "besvære sig". Så hvorfor?

Ved at splitte ressourcestrømmene direkte ved kilden bliver de mere værd, da de hver for sig kan forarbejdes optimalt og kræver mindre eller ingen forsortering. Det bliver eksempelvis lettere at sortere plastik og pap fra til egentlig genbrug og den våde fraktion kan nu behandles i et termisk anlæg, som resulterer i en patogenfri og planteoptagbar gødning med bl.a. fosfor i planteoptagbar tilstand. Nu er fosfor fra dagrenovation ikke den største fosforkilde - men alligevel.

I min kommune har vi inddirekte sortering - dvs. man kan vælge at sortere, hvis man vil - men det bliver alligevel blandet senere. Da kommunen separat henter brændbart og flasker hver 14 dag, så er muligheden til stede. Hermed sparede kommunen en udbygning af genbrugsstationen/anlæg af en ny, men samtidig begynder folk stille og roligt at sortere ud og det er måske en meget god måde at starte på.

Personligt har jeg brugt det til at se i hvilken grad et dobbelt skraldespandssystem kan være med til at løse opgaven. I brændbart ryger også kødindpakning i form af plastikbunde og plastikfilm samt tomme youghurt og mælkekartoner og de kan udgøre et problem, hvis de ligger for længe = 2 uger. Derfor bliver de i den første uge skyllet for det værste og især blodrester - men hvor skal "svampen" hen - altså den der ligger i kødbakken? Indtil videre ryger den i det våde, som så er "ødelagt" med noget plastik. I et termisk anlæg vil det dog bare være en "sund" plastik, som bliver omsat sammen med det øvrige våde - i et biogas anlæg?

Det var måske en ide at få en diskussion om de praktiske muligheder vedrørende husholdningsressourcen samt hvordan panelet, der læser Ingeniøren kunne se fremtiden og specielt praktikken for den enkelte.

Mit indlæg kunne ses som et oplæg til denne diskussion - måske en separat artikel i Ingeniøren var på sin plads. Hvor godt går det egentlig i Sverige? Det kunne jo være udgangspunktet.

Vi har en Green Cone:

http://www.peoplepoweredmachines.com/green...

Den kan klare stort set alt organisk affald, undtagen avocadosten og æggeskaller og lignende. Det reducerer affaldsmængden betragteligt. Vi har benyttet den i mere end 10 år og den er kun tømt et par gange. Sidste gang var det ikke fordi den var fuld, men fordi vi flyttede og ville have den med os.

Hos os bliver køkkenaffaldet til hønseæg. Men indrømmet - hønsene æder ikke grapefrugtskallerne.