Milliarder får brug for aircondition - ikke som luksus, men for at redde liv

Illustration: Tom Wang / Bigstock

I fremtiden er der behov for langt flere aircondition-anlæg end i dag, hvis ikke mennesker skal dø under dage med ekstreme temperaturer, som der i takt med klimaforandringerne vil komme flere af over hele kloden.

Sådan lyder konklusionen i et nyt studie foretaget af forskere fra Harvard John A. Paulson School of Engineering and Applied Sciences (SEAS). Forskerne bag har modelleret sig frem til behovet for aircondition i 2050 under både et højt og et lavt udledningsscenarie.

Hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsætter med at stige, så vil mindst 70 procent af befolkningen i flere lande i 2050 have behov for aircondition. I de varmeste og ofte fattige lande som Indien og Indonesien vil procentdelen komme til at være endnu højere.

I dette scenarie vurderede forskerne, at hele 99 procent af bybefolkningen i Indien og Indonesien kommer til at have brug for aircondition. Selv i Tyskland, der historisk set har haft et tempereret klima, vil 92 procent af befolkningen i dette scenarie have behov for et aircondition-anlæg i 2050.

Men selvom verdens lande formår at nedbringe deres drivhusgasudledninger og begrænse den globale temperaturstigning i tråd med Parisaftalen - hvilket ikke ser ud til at blive tilfældet - vil 40-50 procent af befolkningen i de varmeste lande stadig have behov for aircondition.

Læs også: FN varsler klimakatastrofe: Global opvarmning på vej mod mindst 2,7 grader i 2100

»Uanset udledningsscenarie skal der ske en massiv opskalering af aircondition eller andre muligheder for rumkøling for milliarder af mennesker, så de ikke er udsat for de her ekstreme temperaturer resten af deres liv,« lyder det fra postdoc og hovedforfatter på det nye studie, Peter Sherman, i en pressemeddelelse.

Mere aircondition vil lægge pres på elnettet

Udbredelsen af aircondition er i dag skævt fordelt. Mens 90 procent af husholdningerne i USA og Japan har mindst ét aircondition-anlæg, så gælder dette kun for 8 procent af befolkningen i de varmeste lande, noterer forskerne med henvisning til tal fra Det Internationale Energiagentur, IEA.

Fremtidens behov for aircondition-anlæg kan komme til at lægge alvorligt pres på flere landes elnet. I eksempelvis Indien og Indonesien vil behovet for aircondition bruge op mod 75 procent af landenes nuværende årlige elforbrug, hvilket »kan medføre en alvorlig belastning af elnet-infrastruktur i spidsbelastningsperioder«.

»Vi konkluderer, at efterspørgslen efter køling i fremtiden vil udgøre en betydelig udfordring for fattigere lande,« fremgår det af studiet.

Forskerne håber på, at resultaterne fra deres studie tilvejebringer viden, som lande kan bruge til at planlægge fremtidens el-infrastruktur. De fremhæver, at solceller kan spille en særlig rolle, da deres elproduktion korrelerer godt med behovet for aircondition.

Hvert år dør næsten en halv million mennesker på grund af varme, estimerede forskere fra Monash University i et studie publiceret sidste år. Omkring 10 gange flere dør af kulde, men i takt med at antallet af kulderelaterede dødsfald falder, så vil antallet af varmerelaterede dødsfald stige, vurderer forskerne bag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er selvfølgeligt især et problem i den eksisterende boligmasse, hvor det kan være vanskeligt at gøre noget ved det. Men I nybyggeri kan man jo udnytte at træfiberisolering også isolerer mod varme udefra, man kan bruge Living Better / ventilations vinduer system osv. Men i de fattige lande, hvor det ofte også er ekstra varmt, vil sådanne o.lign. løsninger, nok ikke ligge lige for. Der vil det være nemmere at installere aircondition.

  • 6
  • 18

Passive løsninger har en grænse, hvorefter de ikke er tilstrækkelige, uanset hvor godt de er lavet. Aktiv køling er absolut en nødvendighed når vi snakker over ~35C over længere tid, især ved høj luftfugtighed.

  • 30
  • 1

Der står: solceller kan spille en særlig rolle, da deres elproduktion korrelerer godt med behovet for aircondition

Og det er nok den rigtige retning. Solceller kan give skygge og de kan samtidig drive en kompressor i et air-con anlæg, hvis det bliver designet herefter. Fordelen er så at el-nettet ikke spids-belastes når en del af boligen skal køles.

Isolering af både døre og vinduer virker lige godt mod kulde som mod varme, så termoruder med reduktion af varmeindstråling er lige så aktuel. Der er eksportmuligheder forude.

  • 33
  • 1

Mange steder vil de fleste ekstreme varmedage vel også betyde der er rimelig skyfrit = høj eff. på solceller

så vil sådan en enhed vel kunne løse en del af probelemet.

https://www.solairworld.com/solar-air-cond...

Spørgsmålet er så nærmere om den fattigste del af verdens befolkning nogensinde får råd til sådan et anlæg eller for den sags skyld et helt alm. aircon. anlæg.

Så er vi vel tilbage ved udgangspunktet, at verdens ledere snart(for ikke at sige LIGE NU) skal blive enige om en stor samlet indsats for udbygning af VE for af forhindre det bliver endnu værre med temp. stigninger.

  • 29
  • 1

Al strøm der sendes ind i byerne bliver i sidste ende til varme.

Hvis man drifter A/C, opsætter solceller og holder dem slukket om natten, så vil der være ingen/minimal belastning af elettet. Og hvis solcellerne yder mere end A/C'en bryger skal der sendes mindre strøm ind til byen, og dermed også mindre "importeret" varme udvikling

Det fungerer i hverfald ret godt i min gamle 70'er villa, den indvendige bygningmasse holder temperaturen nede i komfortabel temperatur natten over.

Da aircon ikke trækker megen strøm, så skal der ikke mange paneler op for at kunne køle en hel del.

Er solcellerne større end køle behovet skal der ikke sendes lige så megen strøm ind i de store byer og varmetilførslen fra byens strømforbrug reduceres.

Har byen fjernvarme eller er bygningen egnet, så er der mulighed for at bruge aircon til at lave varmt vand til lokalt forbrug. I tilfældet fjernvarme kan man endda eksportere varme ud af byen og gemme den i damlagre.

Solcellerne vil skygge på de bygninger de dækker, således solen ikke kan varme direkte på de tunge bygningsmaterialer, hvorfor disse ikke er varmeakkumulerer ligeså meget.

Jeg ved godt at sorte solcelle paneler ikke har den bedste aldebo effekt ift en hvidmalet by, men det er mig bekendt ikke ret mange storbyer der er helt hvid malet. (kan umiddelbart kun komme i tanke om mindre huse og små landsbyer)

  • 21
  • 1

Kynikeren i mig siger at, når problemet er, at vi er for mange mennesker, der bruger for mange ressourcer, så det er som at tisse i bukserne for at holde varmen, at bruge ressourcer på køling for at redde mennesker. Hvis man lod være med at bruge ressourcerene og dermed ikke reddede menneskerne, ville man slå to fluer med et smæk.

Men det er selvfølgelig også meget let at sige, når man bor i vores smørhul.

  • 18
  • 12

Men det er selvfølgelig også meget let at sige, når man bor i vores smørhul.

Hvis vi skal fortsætte af det spor, så er det netop i vores smørhul, vi skal reducere befolkningen. 1 mio. færre danskere vil, lidt efter hvor man kigger, frigøre et ressurceforbrug svarende til 20+ mio. mennesker i de fattigste lande. Det vil være noget, der hjælper noget. < sarkasme slut >

Skal vi ikke holde os mere i den ende, der kigger på tekniske løsninger og billigørelse af samme, til at afhjælpe de problemer, vi har og får? Der er vel generel enighed om, at klimarelaterede udfordringer på det fremskredne stadie vi er på både kræver forebyggelse og behandling. Den konkrete problemstilling kan næsten siges at være en af de "nemme", da alle byggeblokkene er kendte - inteligent bygningsdesign, isolering, solceller og AC anlæg. Så er det "kun" økonomi og eksekvering der udestår.

  • 18
  • 2

Al strøm der sendes ind i byerne bliver i sidste ende til varme.

Og det gør den solindstråling, der ikke reflekteres tilbage mod verdensrummet, også.

Jeg ved godt at sorte solcelle paneler ikke har den bedste aldebo effekt ift en hvidmalet by,

Nej, de har tværtimod noget nær den absolut værste, idet de typisk kun reflekterer i størrelsesordenen 5 %. Derfor er AGW regnestykket for solceller ikke nær så godt, som mange forestiller sig - med mindre solpanelerne udlægges på en vandoverflade, som har nogenlunde samme albedo (ikke aldebo); men det vil gå ud over sollyset til havets plankton, som er det, der genererer størsteparten af den ilt, vi indånder.

Hvis man har et vist energibehov til f.eks. opvarmning eller køling, kan man vælge at brænde noget af. Derved bliver kloden varmere og der udledes måske CO2. Hvis man i stedet vil opvarme eller køle vha. solpaneler, kan man med en varmepumpe flytte noget varme fra ét sted til et andet. Den flytning varmer ikke kloden op; men det gør den energi, der skal bruges til at foretage flytningen.

Hvis man f.eks. skal bruge 30 kWh til opvarmning, kan den energi skaffes ved at flytte 20 kWh og bruge 10 kWh på opgaven, hvilket giver en COP på 3. Hvis solpanelernes virkningsgrad er 20 %, skal der altså skaffes 50 kWh solenergi, og al den energi bliver i sidste ende til varme. Benytter man i stedet en vakuumsolfanger, som har en meget høj virkningsgrad, kan man nøjes med omkring 35 kWh solenergi. I begge tilfælde varmes kloden altså op af de å så grønne tiltag - omend meget mindre end afbrænding; men klimaneutrale er de altså ikke!

Hvis man i stedet har et kølebehov på de 30 kWh, skal der bruges 15 kWh på opgaven og altså 75 kWh solenergi, da spildvarmen jo ikke kan udnyttes.

I begge tilfælde kommer albedo koefficienten dog ind i billedet. Hvis man regner med, at albedo i gennemsnit er omkring 0,3 for de steder, hvor man vil anbringe solpaneler - se https://da.wikipedia.org/wiki/Albedo , ser regnetykket meget bedre ud. Det areal, der med solpaneler kan generere f.eks. 50 kWh varme og el ved en albedo på 0,05 (52,6 kWh sol, hvor 2,6 kWh reflekteres), ville uden paneler generere ca. 37 kWh varme ved de 0,3 (52,6 x 0,7), så kloden varmes kun ekstra op med 13 kWh.

Skulle man gøre solpanelerne helt klimaneutrale, skulle man samtidig montere en solreflektor, som kan sende de ekstra 13 kWh tilbage mod verdensrummet, og med en albedo på 0,8 for en sådan reflektor - en differens på 0,5 i forhold til ingen reflektor - skal arealet af reflektoren svare til 26 kWh solindfald - altså meget nær det halve af arealet for solpanelerne (52,6 kWh). Alternativt kan man lade være med at coate panelerne for at fremtvinge en meget lav albedo og dermed stor effekt pr. areal, men sigte efter omkring 0,3 f.eks. vha. en delvis spejlende glasoverflade; men så skal man bruge et større areal solceller og kan ikke reklamere med, hvor meget de producerer pr. areal.

  • 9
  • 13

Vi skal i gang med at tænke passiv køling via termonet: https://termonet.dk/projekter/termohuset/

På den måde overbelaster vi ikke elnettet, vi minimerer mængden af kølemidler, forbedrer virkningsgraden ved opvarmning.

Ved at bruge jorden som buffer/batteri kan vi skabe balance mellem opvarmning og køling.

I juni var jeg på ferie i Bosnien. Der er varmt om sommeren og koldt om vinteren. Luft/luft varmepumper overalt til køling og opvarmning. Skræmmende at køre forbi et stort kulkraftværk og tænke på, hvor meget strøm og varme det producerer for at kunne køle bygningerne.

I Danmark ser vi ikke så mange luft/luft varmepumper, men jeg ser flere og flere installeret i nye huse til køleformål. Vi burde i stedet koble alle nye huse på termonet, så de kun har ét system til opvarmning og køling.

  • 4
  • 5

Det eneste du kan købe hos Termonet Danmark, som jeg har linket til, er et medlemsskab af en almennyttig forening, og det var ikke det min kommentar gik på.

Jeg peger på en overset løsning, der går ud på at lave rørforbundne jordvarmepumper via et uisoleret kollektivt ledningsnet, der i samme omgang rummer potentialet for passiv køling.

Det er en systemløsning, ikke en hyldevare man kan købe hos et enkelt firma, og ordet termonet er lige så frit at bruge som elnet, fjernvarmenet, internet, osv. Det er bare ikke lige så veletableret et ord, og derfor er det min erfaring, at det er nemmere at introducere det ved at henvise til et konkret eksempel.

Jeg mener ikke det strider imod debatreglerne, men beklager hvis det er tilfældet.

  • 9
  • 5

Spørgsmålet er så nærmere om den fattigste del af verdens befolkning nogensinde får råd til sådan et anlæg eller for den sags skyld et helt alm. aircon. anlæg.

Er det ikke primært rige europæere, som bor i byer (der typisk er en del varmere end omgivelserne), som dør af varme?

Forudsætningen for, at fattige befolkninger bliver i stand til at få råd til aircon er, at de gennemgår en industrialisering, hvilket oftest betyder et smut forbi fossile brændsler, som de kan source lokalt til næsten ingen penge. Ikke nødvendigvis fossil elproduktion, men vi har endnu til gode at se nogen, som kan få en økonomi op at stå ved at starte med at gældsætte sig for at købe kinesiske solceller. Dermed ikke sagt det ikke kan lade sig gøre, men det bliver på en anden måde end hele den nuværende industrialiserede verden har gjort det.

  • 4
  • 4

Selv i et villakvarter svarer energiforbruget til noget mere end 2W/m2.

Hvilket dog stadig er mindre, end AGW påvirker hele planeten med - - -

PS: Hvordan får du 2 W/m2? - på min parcelhusgrund er det kun ca. en fjerdel (5.000 kWh / år på 1200 m2)

PPS: Ahh - du skrev energi-, ikke el-

Så stemmer det bedre - der er lige 1000 m3 gas også.

  • 12
  • 4

Hej Michael Mortensen

Jeg ved godt at sorte solcelle paneler ikke har den bedste aldebo effekt ift en hvidmalet by, men det er mig bekendt ikke ret mange storbyer der er helt hvid malet. (kan umiddelbart kun komme i tanke om mindre huse og små landsbyer)

Der er givetvis ikke ret mange storbyer der er helt hvidmalet, men derfor kunne albedo effekten godt være en billig lavthængende frugt:

Forbyd sorte biler.

Forbyd sorte tage.

Kør hvide sten ned i asfalten.

Vælg lys flisebelægninger.

Nudge til brug af lyse farver.

Informér bland arkitekter, byplanlæggere, malere, farvehandlere, byggemarkeder og almenvellet generelt

Etc etc.

Det er ikke tiltag der vil koste alverden eller fratage al livskvalitet.

  • 13
  • 3

Plus forbrug i øvrigt til bil o.l.

Inklusive alt, så bruger vi i Danmark små 1kW/person alene i el, og dertil kommer 2 til 3 gange så meget til varme.

  • 3
  • 11

Stadig meget meget meget mindre end AGW!!

Jordens samlede energiforbrug er cirka 595 exa joule/år (2021) - det er et stort tal, men der er også mange sekunder og kvadratmeter at fordele det over, så rent faktisk er den direkte termiske effekt af vores frådseri kun cirka 37 mW/m2, mens den afledte (klimagasinducerede) er på cirka 2,2 W/m2 plus feed back i form af øget vanddamp.

Så det er ikke vores energiforbrug men derimod vores valg af energikilder, der forårsager AGW.

  • 18
  • 8

Hej Niels Peter

Her https://scied.ucar.edu/learning-zone/clima... er en fin artikel om UIH.

Hovedårsagerne synes at være manglende vegetation, store mørke overflader og manglende vind pga bygninger.

Min pointe er blot, at den gamle traver om, at det er energiforbruget, der skaber AGW, er ukorrekt. Den har været forsøgt kørt før, og den holder ikke - som tallene tydeligt viser.

Og Svends skråsikre (udokumenterede) bemærkning om, at energiforbruget alene kan skabe UIH, skulle ikke stå uimodsagt.

  • 13
  • 6

Og Svends skråsikre (udokumenterede) bemærkning om, at energiforbruget alene kan skabe UIH, skulle ikke stå uimodsagt.

Den linkede artikel giver mig til dels ret: "Manhattan releases four times more energy from burning fossil fuels than the amount of energy that comes into the urban area from the Sun."

Det er rigtigt at grønne arealer holder en lavere temperatur i solskin på grund af fordampning. Ligeså vil fordampning også sænke temperaturen om natten. Det kan mærkes på en græsplæne relativt til fliser. Hvis græsplænen visner af mangel på vand bliver den næsten ligeså varm som fliserne.

  • 10
  • 8

Hej Flemming Rasmussen

Her https://scied.ucar.edu/learning-zone/clima... er en fin artikel om UIH.

Hovedårsagerne synes at være manglende vegetation, store mørke overflader og manglende vind pga bygninger.

Jeg synes diskussionen om temperaturen i store byer er fin. Hvis en by er op til 5 ,6 deg.C varmere end omkringliggende areal koster de på airconditioning og hvad kan man gøre ved det?

Min pointe er blot, at den gamle traver om, at det er energiforbruget, der skaber AGW, er ukorrekt. Den har været forsøgt kørt før, og den holder ikke - som tallene tydeligt viser.

Jeg er ikke helt med på den "gamle traver" og kan ikke gennemskue argumentet. I så tilfælde hvad er forskellen på AGW skabes af de Juole afbrænding af fossiler eller AGW skabes af den CO2 afbrænding af fossiler udleder, løsningen er vel den samme?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten