Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld

Med Baltic Pipe-projektet kommer der gang i rørlægningen over hele Danmark: Over 200 km på land plus undersøiske ledninger i Nordsøen og Østersøen. Illustration: Harald Hoyer

Bølgerne går højt om Viking Link, det 11 mia. kr. dyre søkabel til England. Projektet har fået energi­forskere op i det røde felt, fordi det efter deres mening er en skidt investering, og borgerne i Vestjylland er møgsure over udsigten til 500 nye højspændingsmaster.

Men når det gælder et andet gigantisk energiprojekt, den polsk-danske gasledning Baltic Pipe, har der været forbløffende stille.

Her er ellers tale om en investering til cirka 12 mia. kr. – heraf 6,3 mia. kr. for den danske del – og en ledning, som vil pløje sig igennem store dele af landskabet fra Egtved i Jylland og ind over Fyn og Sydsjælland for at forlade Danmark syd for Fakse Ladeplads; foruden at den skal ligge på havbunden i både Nordsøen og Østersøen.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

I forhold til Viking Link er der oven i købet ikke tale om strøm, som de fleste ser som fremtidens energibærer, men derimod om hovedsageligt fossil naturgas. Baltic Pipe vil mere end fordoble mængden af naturgas i det danske net: fra en kapacitet på 3 mia. kubikmeter årligt op til 10 mia. kubikmeter.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Kun ganske få uden for statens energiselskab Energinet og det tilsvarende polske selskab, Gaz-System, har læst den business case, som Energinet har udarbejdet, og som nu ligger til godkendelse hos energi­minister Lars Chr. Lilleholt (V).

Endnu færre har derfor en kvalificeret mening om business casen, fordi den indeholder en række mørk­læggende overstregninger – men dem vender vi tilbage til.

Polakkernes projekt

Først til spørgsmålet om, hvad vi skal bruge sådan en gasledning til. Svaret på det er, at vi ikke skal bruge den – det skal polakkerne.

De er nemlig vilde efter at gøre sig fri af den russiske gas, som de i dag føler sig for afhængige af. Med Baltic Pipe får de mulighed for at købe norsk gas, der i dag flyder gennem Nordsøen i Europipe II-ledningen fra de norske gasfelter ned til endestationen i Tyskland.

Ud over polakkerne er også nordmændene og EU begejstrede for projektet.

Nordmændene, fordi de får en ny direkte salgs- og forsyningsrute for norsk gas til Polen og dermed adgang til et nyt marked med stigende gasforbrug, i en tid hvor det eksisterende vesteuropæiske marked ser ud til at stagnere eller falde.

EU, fordi Baltic Pipe betragtes som et af de nøgleprojekter, der binder Europas energisystemer tættere sammen og bidrager til opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske mål. Projektet har af samme årsag modtaget et tilskud fra EU på knap 250 mio. kr.

Energinet anfører også, at der kan være en klimagevinst ved projektet, som dog ikke er kvantificeret i business casen. Argumentet er, at højere forsyningssikkerhed på norsk gas end på russisk kan øge industriens og kraftværkernes villighed til at erstatte kul med gas som brændsel.

Vi har rigeligt med gas

Danskerne får selvfølgelig også adgang til mere naturgas – vi har bare ikke brug for mere.

Alle prognoser viser, at gasforbruget falder, og at det eksisterende net mere end rigeligt kan rumme de forbrugte mængder. Ifølge Energinets business case vil mængden af transporteret gas falde ca. 42 pct. fra 2020 til 2040 uden den nye rørledning.

Heller ikke når det gælder den danske forsyningssikkerhed, er Baltic Pipe nødvendig. Vi har i forvejen to gaslagre, der kan klare, at gassen bliver afbrudt i en hel vintermåned; vi kan importere gas fra Tyskland, og vi har endda planer for at tackle forsyningen, når Total lukker for nordsøgassen for at renovere Tyra-feltet.

Så hvad er egentlig fordelen ved Baltic Pipe for danskerne? Meget enkelt, argumenterer Energinet: penge. De danske naturgaskunder bliver nemlig stadigt færre, når det danske naturgasforbrug forventeligt dykker fra 2,6 mia. kubikmeter til 1,5 mia. kubikmeter frem mod 2040.

Det betyder, at hvis ikke der sker andet, så stiger regningen pr. kunde for at vedligeholde og drive det danske gasnet. Ifølge Energinets analyser fra 12 til 30 øre pr. kubikmeter transporteret naturgas i 2050.

Læs også: Forskere: Vi skal (måske) bruge gas-nettet i fremtiden

Med den øgede kapacitet på gasrørene, der vil følge med Baltic Pipe, og underskrevne 15-årige kontrakter på at transportere knap 8 mia. kubikmeter gas, vil Energinets transportindtægter stige, hvilket vil kunne forhindre denne prisstigning.

Ifølge Energinet ligger tarifbesparelsen for en typisk husstand med gasfyr på 100-125 kr. årligt. For hele det danske samfund ligger besparelsen på 1,5 mia. kr. over hele den 30-årige projektperiode.

Det er dog under en tredjedel af den samfundsmæssige gevinst, som polakkerne får af projektet, nemlig hvad der svarer til 5 mia. kr. i samme periode.

Uigennemskuelig business case

Og så er det vel at mærke en forudsætning for de allerede beskedne gevinster, at business casen holder.

Om det er tilfældet, er vanskeligt for udenforstående at gennemskue. Der er nemlig ikke foretaget nogen ekstern kvalitetssikring – som det ellers er blevet kutyme på store investeringer som f.eks. Femern-forbindelsen og letbanen i København.

Ikke blot journalister har vanskeligt ved at gennemskue business casen – det gælder også en ekspert som Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der er professor i offentlig økonomistyring.

Han har på Ingeniørens opfordring tygget sig gennem Baltic Pipes offentliggjorte business case og siger – med forbehold for manglende og indforståede oplysninger:

»Business casen viser en forrentning af de investerede penge på 4,32 procent, hvilket kun er ganske lidt over de krævede 4 pct. Så lille en margen ville jeg ikke acceptere i et projekt, hvor man efter min vurdering bruger samfundets penge på noget, som ikke gavner danskerne,« siger han.

Per Nikolaj Bukh tilføjer, at modsat en bro eller en vej, så kan forbrugerne ikke bruge de nye store gasrør til noget som helst, hvis projektet af én eller anden grund fejler økonomisk, og den danske stat bliver nødt til at gå ind at dække underskuddet.

»Hvis man ikke kan få en offentlig debat og få lagt tallene frem om det her projekt af hensyn til nogle forretningshemmeligheder, så håber jeg, at nogle politikere vil have lyst til at sætte sig ind i sagen og vurdere den på borgernes vegne,« siger han.

Netop den manglende adgang for offentligheden til at kigge et statsligt selskab som Energinet i kortene var ét af kritikpunkterne mod elkablet til England, fremført af blandt andre professor i energiplanlægning Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet, som også sidder i Energinets såkaldte interessentforum.

Han er skuffet over, at business ­casen for Baltic Pipe stadig skjuler de væsentlige oplysninger, selvom Energinet ifølge Hvelplund har lovet at være mere åbne:

»De tal, vi kan se, viser en spinkel forrentning af projektet og dermed små margener for fejl eller ting, der ikke går som forventet. Sammen med hemmeligholdelse af væsentlige data, gør det det desværre ikke muligt for offentligheden at vurdere, om regnestykkerne og deres resultater er holdbare«, siger han.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, ligeledes fra Aalborg Universitet, svinger sig højere op i helikopteren og kalder det et demokratisk problem, at beslutninger om den overordnede infrastruktur kan tages uden om Folketinget og EU-Parlamentet:

»Det er ikke i orden, at store investeringer besluttes uden analyser af projekternes konsekvenser for vores egen målsætning om 100 pct. vedvarende energi i 2050 eller for EU’s målsætning om 80-95 pct. reduktion i udledningen af CO2, « siger han.

Energinet: Vi føler os sikre

Senioprojektleder Sofie Leweson har stået for projektmodningen for Energinet. Hun forklarer om business casen, at der altid vil være en vis økonomisk usikkerhed ved så store projekter, men at Energinet føler sig meget sikker på, at Baltic Pipe vil give overskud:

»Vi kan jo ikke garantere noget, men alene de bindende kontrakter på transport af knap 8 mia. kubikmeter gas de første 15 år giver faktisk indtægter, der dækker 75 pct. af anlægsinvesteringen. Og markedsundersøgelser viser, at vores transport-tariffer også vil være konkurrencedygtige efter de første 15 år,« siger hun.

Hun erkender dog, at de bindende kontrakter gælder kapacitet og ikke garanterer, at der rent faktisk bliver sendt gas igennem, og at Energinet dermed får betaling for volumen, som udgør næsten halvdelen af tariffen.

»Den risikojusterede værdi af overskuddet på 1,5 mia. kr. tager netop højde for sådanne usikker­heder og for, at ikke alt går som smurt hele tiden,« siger hun.

For eksempel har man vurderet og inddraget risikoen for, at polakkerne skifter til andre brændsler, eller at de igen får lyst til at købe billigere russisk gas.

Som ved alle Energinets anlægsprojekter er det forbrugerne, der betaler, hvis forudsætningerne ikke holder. I det konkrete projekt er det enten gaskunderne, der skal betale mere i nettarif eller – i ekstreme situationer – staten, der punger ud.

Energinet forventer at modtage en godkendelse af projektet fra ministeren i september i år, så den nye gasledning kan være klar til drift 1. oktober 2022, hvor de polske gaskontrakter med Rusland udløber.

Altså bortset fra at forbindelsen gavner vores nabo, giver et endnu bedre og stærkere forhold til Polen og giver danske arbejdspladser - ja, så er det kun Polen der har gavn af ledningen?

Det kan godt være, at kapaciteten ikke skal bruges fra dansk side lige nu, men forsyningssikkerhed kan indimellem være en svær disciplin. Her er en ekstra kapacitet på området næppe en ulempe.

  • 28
  • 7

Ledningen kan også ses som hjælp til en NATO- og EU-allieret til at bryde deres afhængighed til en af alliancens “fjender”.
Det burde måske så frigive yderligere midler fra EU, enten som tilskud til anlæggelsen eller som sikkerhed såfremt planen ikke holder.
Med de politiske vinde der blæser i Polen så virker det som en god ide at få dem lidt tættere på EU.

  • 32
  • 4

Da polen brænder meget kul af til el-produktion, burde det give mening at skifte til Naturgas.
Set fra et CO2 synspunkt er dette også rigtigt, men set fra et "drivhusgas" synspunkt, passer det desværre ikke.
Der undslipper så meget metan fra processen at det ofsetter det mindre CO2 udslip.

Polen vil gerne bygge atomkraft istedet, men det blokere EU for, og især Tyskland er meget imod.
Samtidigt brænder Tykland selv store mængder kul, brunkul og naturgas.

Klassisk eksempel på: "Gør som jeg siger, ikke som jeg gør"!

  • 16
  • 8

Iveco har varevogne der kan køre på naturgas.
Men hvor kan man købe naturgas, til at fylde på varevognen?
Og der køre også busser rundt, på naturgas.
Så der må være et marked, eller blive et marked for tankstationerne, i at sælge gas til kørertøjer.

  • 4
  • 1

For pokker da, Magnus og Sanne: "Pløje sig igennem store dele af landskabet" og "graver hele Danmark op", helt ærligt, det er vist ikke tilfældet. Og hvorfor sætter I kun fokus på forsyningssikkerheden og den grønne omstilling i Danmark, når vi indgår i et forpligtende europæisk (og globalt) samarbejde om begge dele?

Det vil være noget mere interessant med en opfølgning, som sætter projektet i perspektiv. Hvis jeg ikke husker galt, er projektet en del af BEMIP, som jo er en plan for en samlet el- og gas infrastruktur for Østersø-området - det vil være interessant at få belyst. Også hvordan projektet indgår i ENTSO-G 10år planer, som jo sammen med ENTSO-E's tilsvarende plan for el-infrastrukturen forsøger at give et samlet grundlag for projekt-beslutninger, med vurderinger at både økonomi, miljø og forsyningssikkerhed for de forskellige udbygningsscenarier. Hvad betyder gasledningen for Polen - bliver det nemmere for Polen at reducere CO2 udledningerne - bliver forsyningssikkerheden i Polen bedre? Og hvad med Nordstream - har Baltic Pipe nogen som helst betydning for import af naturgas fra Rusland i fremtiden og dermed brugen af Nordstream ledningerne?

Nu tænker jeg ikke, at I skal i gang med en større udredning selv, men mon ikke et telefon-interview eller to med personer med ekspertise inden for udmøntningen af europæisk energipolitik kunne gøre os væsentligt klogere end vi blev ved læsningen af denne artikel :).

  • 25
  • 3

Sagen er vel et (endnu) et eksempel på hvor skadeligt business cases og New public Management er for samfundet. Man kan bruge økonomi og rentabilitets beregninger til sammenligning af rimeligt ens investeringer; men de duer ikke altid til at vurdere samfundsnytte.
I dette tilfælde er ideen bag projektet at gøre Polen og andre østeuropæiske lande uafhængige af russisk gas. Og da russerne har jo før demonstreret en tilbøjelighed til at presse deres naboer med gasforsyningerne i midten af en kold vinter, er der en god grund til at fremme et sådant projekt.
Dette også selvom den økonomiske forrentning er lav

  • 15
  • 1

Tager business casen højde for det store antal af biogas projekter vi i øjeblikket har gang i? Et eller andet sted, så udvider forbindelsen til Polen ved det potentielle marked for den danske biogas? Er der taget højde for det i business casen?

  • 5
  • 1

Ifølge artiklen "føler" Energinet sig meget sikker på at investeringen vil give overskud. Endvidere står der "For eksempel har man vurderet og inddraget risikoen for, at polakkerne skifter til andre brændsler, eller at de igen får lyst til at købe billigere russisk gas." Jo mere usikker økonomien er i et projekt desto højere gevinst vil sund forretningssans kræve at der skal være udsigt til. Men her er der jo nærmest intet at give af selv hvis antagelserne holder.
Som jeg umiddelbart ser det er der tale om en svag og usikker investering set fra danskernes synspunkt. Polakkerne derimod har vel udsigt til at kunne forhandle prisen ned på gas både fra Rusland og gas leveret med den nye Baltic Pipe. Hvis ikke Norge vil konkurrere med mulige dumpingpriser fra Rusland bliver der nok ikke sendt så meget gas gennem. Energinet.dk har med investeringen udsigt til at sikre deres egen beskæftigelse.
Den primære opgave for Energinet.dk er vel at sikre forsyningen af el og gas i Danmark på en billig og effektiv måde. Vel ikke, som det nævnes i artiklen, at forsøge (med en tvivlsom manøvre) at rette op på en skrantende økonomi i et tidligere beskæftigelsesprojekt - nemlig fremførelse af naturgas til næsten hver en flække i Danmark, som bagefter ledte til udrulning af decentrale kraftvarmeværker med små og dyre ineffektive fjernvarmenet.

  • 2
  • 7

Det kan måske forklare hvorfor en direkte østersøforbindelse syd om fyn ikke er foretrukket. Men burde Danmark ikke spørges om vi vil have den dyre nedgravning på land for en måske overflødig kapacitet? Polen kan da være ligeglad, så længe de får gassen. Beslutningen burde derfor være politisk.

Rent praktisk kommer gasledningerne til at krydse et sted nord for Tyskland/Polen

  • 1
  • 2

Som Polens statsdrevne "Institute of International Affairs" forklarer:
Denmark has announced a significant increase in its combat capabilities for NATO collective defence and deterrence. The Danes’ importance to the security of the Nordic-Baltic region may increase further with the construction of the Baltic Pipe gas pipeline, which could limit Central Europe’s dependence on Russian energy resources. This creates new opportunities for Poland to deepen security cooperation with Denmark.

Alle omkostninger til denne for Danmark så meningsløse rørføring bør derfor overføres til forsvarsbudgettet. Når projektet forventeligt kollapser økonomisk, kan vi bruge dette til at prale overfor Trump med en hastigt voksende militærbyrde.

  • 10
  • 7

Det er vel også en grundantagelse at Polen ikke stopper brugen af fossil gas. Man bygger økonomien på, at de ikke overholder Parisaftalen.

Og at Rusland ikke bliver en bedre samarbejdspartner de næste 30 år.

Deprimerende forudsætninger for en businesscase..

  • 8
  • 1

Gas bilerne blev skamskudt ned pga. ublu afgifter på gassen.

Gængse gasdrevne motorer har mindre holdbarhed og stiller større krav til cylinderkølingen, fordi at forbrændingen kommer tættere på forbrændingskammerets vægge, sekundært fylder N-gas for meget, ved anvendelse til køretøjer.

Men trods det, så er transmissionstabet gennem rørene mindre end tilsvarende energimængder elektrisk strøm, derfor er N-gas relevant til opvarmning, hvor at varmen ikke kan fås på anden måde.

  • 3
  • 0

Selv om jeg er modstander af at lægge en gasledning på tværs gennem hele Danmark, så ser jeg her en mulighed for at redde vores vindmølle-projekter!
Når politikerne fortsat ønsker flere og flere vindmøller, hvor effekten allerede nu svinger mellem nogle få MW og 6000 MW... - så kan en sikker naturgasforsyning levere backup til de mange møller.
Det vil - klimamæssigt - være den næstbedste måde at sikre el-forsyningssikkerheden på.
Og vigtigheden af denne backup øges, fordi vi vil lukke de sidste kul-kraftværker, og fordi den voksende import af træpiller er mindre CO2-neutralt end dansk biomasse (som ikke rækker tilstrækkeligt).
Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! (;-)

  • 7
  • 2

Iveco har varevogne der kan køre på naturgas.
Men hvor kan man købe naturgas, til at fylde på varevognen?
Og der køre også busser rundt, på naturgas.
Så der må være et marked, eller blive et marked for tankstationerne, i at sælge gas til kørertøjer.

Den debat har været i Ing.dk før.
VW tager stadig biler på gas hjem på bestilling
https://ing.dk/artikel/vw-henter-gasbiler-...
Men der er (mig bekendt) kun en tank på Fyn

  • 3
  • 1
  • Projektet gavner Polens og EU´s uafhængighed af Rusland
  • Det udfaser kul og brunkul i Polen, og gavner miljøet
  • Projektet sikrer øget mulighed for gas i den danske transportsektor - hvis vi ellers gider bruge det og politikerne holder op med at ødelægge alle miljøtiltag med skattetænkning.

Så naturligvis er der ingen debat om dette glimrende projekt. Så der må være noget journalisten helt har misforstået, her som så ofte før.

  • 6
  • 1

Ville det kunne lade sig gøre at smide et par store el-kabler i jorden samtdigt, når nu de store maskiner alligevel er i gang?

Vi kunne jo godt bruge en øst/vest forbindelse mere mellem Jylland og Sjælland.
Vi ville kunne få kabler lagt godt langt ud i Nordsøen
Vi ville kunne udveksle strøm med polen
Polen ville kunne få adgang til vindressourcer i Nordsøen

Genbrugs tanken:
Kan disse store gasrør fyldes med elkabler når vi engang bliver færdige med at lege med gas ?

  • 4
  • 3

Danmark bliver presset af Tyskland og USA vedrørende Nord Stream 2, men vi kan kun bestemme om linjeføringen skal gå gennem eller uden om dansk område, ledningen vil blive bygget uanset hvad Danmark gør.

Politisk er vi bedst tjent med at tillade Nord Stream 2 langs med Nord Stream 1 og også at bygge Baltic Pipe. Så bliver Tyskland tilfreds med Nord Stream 2, Polens glæde over Baltic Pipe vil modvirke deres ærgelse over Nord Stream 2, forsyningssikkerheden forbedres og dermed mindskes afhængigheden af russisk gas, så USA bliver lidt mindre sur over Nord Stream 2.

  • 3
  • 3

skal vi så hjælpe med til at brænde gas af, istedet for alternative energikilder. Er polakkerne så samarbejdsvillige nok i EU til at vi kan tro på dem !!!!!!! jeg tvivler

  • 4
  • 3