Milliardbøder til medicinalindustri for at manipulere med lægerne

En amerikansk dommer gav for godt en uge siden grønt lys til, at en række forsikringsselskaber, pensionskasser og fagforeninger kan føre et gruppesøgsmål mod medicinalgiganten Eli Lilly. Samtidig gav dommeren, Jack Weinstein, offentligheden adgang til en række hidtil hemmeligstemplede dokumenter om virksomhedens salgsmetoder.

Sagen, der har kørt i årevis, drejer sig om Eli Lillys absolutte bestseller, skizofreni-medicinen Zyprexa, og anklagerne lyder blandt andet på, at virksomheden har holdt alvorlige bivirkninger hemmelige og markedsført produktet til ikke-godkendte formål, hvilket er forbudt. Det skriver blandt andre New York Times.

Dommeren begrundede sin afgørelse med, at sagsøgerne havde præsenteret »tilstrækkeligt bevis for bedrageri« i henhold til Rico (Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act), en særlig lov designet til at slå ned på organiseret kriminalitet, som nu ofte bruges i sager mod store virksomheder.

Dele af de nu offentligt tilgængelige dokumenter har tidligere været beskrevet i amerikanske medier, da en journalist fra New York Times i 2006 fik fingre i dem. Dengang blev han dog dømt til at levere dem tilbage.

Dokumenterne underbygger ifølge New York Times anklagen om systematisk ulovlig markedsføring af Zyprexa til ikke-godkendte formål, såkaldt off-label-reklame.

Tydelig advarsel

Zyprexa er egentlig godkendt til behandling af hallucinationer og vrangforestillinger hos skizofrene og maniske patienter. Men lægemidlet er i omfattende grad blevet markedsført til behandling af depressive og ældre demente - selv om indlægssedlen indeholder en tydelig advarsel om, at Zyprexa kan være livsfarligt for netop ældre demenspatienter.

Det er fuldt ud lovligt for amerikanske - såvel som danske - læger at udskrive medicin til andre formål, end den er godkendt, men det er ulovligt for medicinalindustrien at reklamere for disse off-label-effekter.

Ifølge New York Times efterforskes stort set alle medicinalvirksomheder i USA for mistanker om forsøg på at markedsføre lægemidler til off-label-salg, så hvert enkelt præparat kan opnå højere salg.

Eli Lilly har allerede måttet betale over fem milliarder kroner i forlig med titusindvis af enkeltpersoner, der har fået sygdomme som diabetes af behandlingen med Zyprexa. Præparatet er siden 1996 vokset til at være det bedst sælgende Eli Lilly-produkt. Alene i 2005 tjente virksomheden over 20 milliarder kroner, eller 30 procent af sine totale indtægter, på netop Zyprexa.

Lang liste med erstatinger

Også andre medicinalgiganter har scoret svimlende milliardbeløb på at sælge lægemidler til andre sygdomme, end de er dokumenteret til at have en effekt på.

Pfizer måtte i 2007 hoste op med 180 millioner kroner, blandt andet for ulovligt at have markedsført væksthormonet Gentropin til brug for kosmetiske og atletiske formål.

Intermune indgik i 2006 forlig på omtrent 180 millioner kroner for off-label-markedsføring af Actimmune. Schering-Plough måtte samme år af med 2,2 milliarder kroner for off-label-markedsføring af Temodar og Intron A.

Året før lød regningen til Serono på 3.500 millioner kroner, og Eli Lillys lægemiddel ved navn Evista affødte et forlig på 180 millioner kroner. I 2004 indgik Pfizer forlig på 2,2 millioner kroner for off-label-markedsføring af Neurontin.

Små bøder i Danmark

I Danmark har ingen overblik over, hvor udbredt off-label-brug af lægemidler er, og der findes heller ingen database over, hvornår medicinalvirksomhederne har markedsført lægemidlerne ulovligt.

Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet står for at overvåge lovligheden af medicinalindustriens reklamemateriale. Nævnet kan ikke oplyse, hvor ofte ulovlig off-label-markedsføring forekommer i Danmark.

En gennemgang af nævnets seneste afgørelser viser eksempler som en bøde på 15.000 kroner til Merck og 20.000 kroner til Stragen Nordic, der begge pålægges at ophøre med at benytte det reklamemateriale, der har givet anledning til bøderne.