Milliard-ordrer til danske NKT på tysk monster-kabelprojekt

Illustration: TenneT

Danske NKT og italienske Prysmian skal tilsammen levere jævnstrøm højspændings-kablerne til det gigantiske, tyske Süd-link projekt, der skal føre stigende mængder især havmøllestrøm og norsk vandkraftstrøm ned til forbrugerne i Sydtyskland fra 2026.

I alt skal der ifølge ordre-giverne, TenneT og TransnetBW anvendes cirka 2.500 km kabler for at dække den planlagte transmissionskapacitet på 4 Gigawatt på den lange strækning mellem Slesvig-Holsten i nord og Bayern og Baden-Württemberg i syd.

Læs også: Vigtig tysk elmotorvej forsinket - tidligst færdig i 2026

Ordrerne har en samlet værdi på cirka 15 mia. kroner, og for NKT er der tale om selskabets største ordrer nogensinde, der har en værdi på cirka 7,45 mia. kroner.

For den sum skal NKT levere og installere et nedgravet højspændingskabel-system til jævnstrøm (DC) med en længde på cirka 750 km, hvilket - ifølge NKT - er verdens største og længste nedgravede DC højspændings-interconnector.

Tests viste vejen

Ordregiverne er systemoperatørerne TenneT og TransnetBW, som kan fortælle, at de er rigtig glade for, at deres tests har vist, at man kan anvende plastisolerede 525 kV kabler til projektet, fordi de kan overføre mere effekt og der derfor kun skal anvendes halvt så mange kabler sammenlignet med en 320 kV-løsning.

Fra udlægning af den tyske Nordlink forbindelse, som NKT også har leveret kabler til. Illustration: TenneT

Læs også: Ros til klimaudspil med to energiøer: Men et væsentligt kapacitetsproblem truer

»Lavere transmissionstab og mindre anlægsarbejde betyder, at SuedLink-kablerne ikke kun giver økonomiske fordele, men også har minimal indvirkning på landskabet. Vi er meget glade for at kunne anvende denne innovative og miljøvenlige teknologi til SuedLink, « siger Dr. Werner Götz, formand for direktionen i TransnetBW i en pressemeddelelse om ordrene.

Hos NKT har man i en årrække arbejdet med tværbundet polyethylen-kabler, og her er man også ganske godt tilfredse med, at kablerne kunne bestå de to selskabers ret udfordrende test:

Læs også: Vi stopper vindmøller som aldrig før – men er det nødvendigvis skidt?

»For os manifesterer ordren, at vores XLPE ekstruderede kabler kan anvendes til de høje energioverførsler. Samtidig gør ordren os synlig som en betydelig spiller i den grønne omstilling, hvor transport af el fra de vedvarende energikilder og ind til forbrugerne får stadig større betydning,« siger Michael C. Hjorth, som er kommerciel direktør i NKT.

Kablet krydser Elben

Med SüdLink-ordren skal NKT levere kabler og kabeltilbehør til to delprojekter, som tilsammen udgør det ene af de to kabelsystemer med samlet kapacitet på 2 GW.

Derudover består ordren af en specialdesignet løsning til, at kablet kan krydse Elben-floden og føres gennem en saltmine.

Læs også: Den grønne omstilling gør Englands-kabel til en endnu mere håbløs investering

SüdLink-linjen starter i det nordlige Tyskland, hvor den kobles sammen med strømforsyning fra havvindmølleparker og med interconnectoren Nordlink, der transporterer strøm fra vandkraft i Norge til Tyskland.

NKT har gradvist øget sin højspændingsordrebog siden slutningen af 2018 til nu at være rekordstor og udgøre cirka EUR 2,7 mia.

NKT planlægger derfor at investere cirka EUR 150 mio. i 2020-2022 i at udbygge sine højspændingsfabrikker, fremgår det af selskabets pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tillykke til NKT! Er der nogen, der kan forklare forskellen mellem dette projekt med nedgravede kabler og så den kommende danske forbindelse med master ned gennem Jylland?

  • 18
  • 1

Kan ikke lade være med at tænke på da de skulle lave en kabel føring her i sønderjylland og de påstod den ikke kunne graves ned.. og der var vist kun 170km

  • 13
  • 17

Noget er anderledes i Tyskland end i Danmark som kunne være interessant at få belyst:

I Tyskland kan 2500 km højspænding nedgraves. I Danmark kan 150 km højspænding ikke nedgraves fordi "det ikke er teknisk muligt".

Måske kunne man forsigtigt spørge i Tyskland om de kunne forlænge deres kabel med 6% i længden i den ene ende.

  • 16
  • 15

I DK føres landkabler med vekselstrøm og havkabler med jævnstrøm. Det kabel der omtales her skal være landkabel med jævnstrøm. Der ligger forskellen. vh mogens

  • 18
  • 3

@MB Ja det er utroeligt at der på dett medie findes personer der ikke kender forskel på jævnstrøm og vekselstrøm. Og samtidig vil gøre sig kloge på projektet i Vestjylland.

  • 14
  • 7

Men det er vel ikke givet.

Traditionelt har vi vel brugt AC forbindelser til forbunde netværk; Sjælland og resten af norden hænger sammen i et AC netværk der svinger sammen, medens Jylland hænger sammen med resten af Europa.

For at forbinde netværk som ikke svinger i takt skal man bruge jævnstrøms forbindelser,.

Øst- og vest Danmark hænger sammen med en jævnstrøms forbindelse over Storebælt, og Sjælland er ligeså forbundet til Tyskland med en jævnstrøms forbindelse over Fermern.

Men at bruge jævnstrøms forbindelser i et netværk til transmission skulle der ikke være nogen som taler i mod. Så spørgsmålet er vel relevant?

  • 7
  • 5

Et af (de lidt mindre) problemer ved genforeningen af Tyskland var faktisk at deres vekselstrøm ikke svingede i takt. Det gav begrændsninger i overførslen af el øst/vest. vh mogens

  • 1
  • 1

Grunden til tyskerne nok vælger en jævnstrønforbindelse er at den kan nedgraves, og dermed ikke skæmmer det omkring liggende landskab.

En vekselstrømsforbindelse kræver stor isolering mellem ledningner, og luft er en fantasktsik isolator. At ligge en vekselstrømsforbindelse er mig bekendt ikke ligetil og relativ dyr.

En jævnstrønforbindelse, er mig bekendt primært en punkt-punkt forbindelse, og det er relativt dyrt at tage strøm ud midt på linien, modsat en vekselstrømsforbindelse hvor man blot kan kable videre med en relativ billig koblingsstation.

Så alt i alt er det økonomi og hvor meget "brok" man ønsker sig ved etablering af en ny forbindelse, der afgører om den bliver luftfbåren eller nedgravet. I Danmark kan vi ikke blokkere så meget som de åbenbart kan i Tyskland, se bare på Fermnforbindelsen.

  • 17
  • 4

NKT bygger Sveriges tredje högsta byggnad

Uppdaterad idag 14:06Publicerad idag 09:50 NKT har fått en ny rekordorder på 11 miljarder för att leverera kraftkabelsystem till Tyskland. Kontraktet – som är det största bolaget har fått någonsin – innebär 100 nya jobbtillfällen och att de bygger landets tredje högsta byggnad.

NKT ska leverera till projektet Suedlink – som ska bli världens största och längsta landkabelsystem för högspänd likström – som ska transportera förnybar energi från Nordsjön till södra Tyskland.

Produktionen ska påbörjas i början av 2022 i fabrikerna i Tyskland och i Karlskrona. Levernasen beräknas vara klar under 2026.

https://www.svt.se/nyheter/lokalt/blekinge...

  • 3
  • 0

Hvis man tror det er vanskeligt at få lov til at opstille højspændingsledninger i Vestjylland, så skulle man prøve at tage til Tyskland...

Forskellen på nedgravede AC og DC kabler er, at DC kabler kan bære langt større effekt. Dette kabel er på 525 kV, og "grænsen" for AC kabler går ved 150 kV. Og der skal 3 parallele AC kabler til; et til hver fase.

Bemærk, at NKT har fået et ordre på ca. 750 km, svarende til lidt under 1/3 af 2500 km, så det er nok 3 parallelle kabler med forskellige destinationer i hver sin klynge med højt forbrug i det sydlige Tyskland.

DC linier har høje omkostninger til konvertering i hver ende, og derfor er de kun rentable, hvis der er meget langt eller AC af andre årsager ikke kan lade sig gøre.

Edit: Max Winther kom først med stort set alle mine pointer...

  • 13
  • 1

En jævnstrønforbindelse, er mig bekendt primært en punkt-punkt forbindelse, og det er relativt dyrt at tage strøm ud midt på linien, modsat en vekselstrømsforbindelse hvor man blot kan kable videre med en relativ billig koblingsstation.

Den største udgift er i anlægende der omsætter AC til DC og omvendt, og derfor betaler det sig bedst ved lange forbindelser og søkabler hvor der ikke er andre gode muligheder. Selvom anlæg der omsætter AC/DC bliver billigere, vil det sikkert gå en del år, inden det betaler sig efter danske forhold.

  • 10
  • 0

Prøv at se på en højspænningsmast, hvor langt der er mellem de 3 kabler, der fremfører vekselstrøm. Jo højere spænning, jo større afstand skal der være fordi deres magnetfelter modarbejder hinanden. Men fidusen er at ved høj spænning kan man overføre meget el med lidt energitab. Men tænke på at hvis de skulle graves ned så ville det kræve 3 render med stor afstand og det er ofte næsten umuligt, men i hvertfald dyrt. Et jævnstrømskabet har jo "kun" en face og er derfor kun et kabel. Men i enderne af et jævnstrøms kabel skal man afhængig af om det skal kunne levere begge veje have en/to indstalationer, der kan omforme til/fra jævnstrøm/vekselstrøm, da stort set al forbrug af el sker via vekselstrøm. Husker alle de problemer den gamle del af København havde da de stadig havde jævnstrøm. Mange moderne el-artikler fungerede ikke i de huse med jævnstrøm. vh mogens

  • 2
  • 2

Bendt Porskrog Ja, med den her viden må det blive en ommer med den planlagte luftledning på de 170 km fra Holstebro til grænsen.

@ BP Læs lige op stoffet før du kommenterer.

Der har indenfor de sidste par år været mange artikler her på ing.dk om forskellen mellem HVDC (jævnstrøm) og HVAC (vekselstrøm). Der er til mange artikler skrevet rigtigt gode kommentarer, søg og læs dog disse.

Jævnstrøm har små tab også i havet og nedgravet, men kan hurtigt omstilles og absorbere ikke hurtige ændringer i (anden) forsyning/udfald/kortslutninger eller i lasten. Det betyder, at strømmen i HVDC forbindelser skal reguleres op/ned/modsat forholdvist 'langsomt'. Jævnstrøm koster en krig og kræver plads som en bondegård til AC/DC, DC/AC omsætning i enderne. Men har samme eller endda en lavere kabelpris.

HVAC har over bare lidt længere nedgravede stræk store tab pga. vekselstrømsmodstand (fra induktive og capacitive effekter mellem kabler og jorden/andre faser) og desuden en stribe mere komplicerede problemer, der bla kan give meget høje overspændinger, der lettere kan overkommes ved 150kV end de kan ved 400kV.

Det er fortsat teknisk meget dårligere, meget dyrere og -for mig - helt unødvendigt i ret tyndbefolkede egne at nedgrave 150kV udover markerne.

Lars :)

  • 4
  • 0

I 2018 var Tysklands samlede effektforbrug i gennemsnit 415 GW. Det omtalte kabel kan vel kun gøre nytte, år der er vind at transportere. og vel fortrinsvis off shore vind. De tyske tal herfor ser således d for juni 2020 Max 6,5 GW Min 0,0 GW Gennemsnit 2 GW. Tør man formode, at kablet vil få en ringe udnyttelsesgrad? Det samlede tyske elforurg varierede i juni 2020 mellem Max 66 GW Min 33 GW Og i gennemsnit 49 GW.

Jeg ved ikke, hvor stor en del af det tyske energiforbrug, der i fremtiden vil være elektricitet. Men formentlig væsentligt større end de nuværende ca. 12 %. Så der vil skulle bygges mange nye vindmøller og trækkes mange nye og kraftige kabler.

Det havde været noget smartere at have fravalgt en populistrisk kansler og have bevaret atomkraften.

Til sammenligning svarer Nordstream 2 gasledningen fra Rusland til Tyskland med en kapacitet på 60 milliarder m³/år til en effekt på ca. 70 GW. - Det var den Rasmus Helweg Petersen ville have Tyskland til at forkaste til fordel for et forstærket kabel til Danmark, så vi kunne komme af med ellers ubrugelig vindstrøm. Middelværdien for dansk vindydelse Jan-maj 2020 var 2,2 GW. Kan det virkelig tænkes at en energipolitiker ikke er i stand til at udregne forholdet mellem 60 miiliarder m³ naturgas/år med 2,2 GW elektricitet? Hvoraf iøvrigt kun en mindre del er til rådighed for eksport.

  • 1
  • 9

I 2018 var Tysklands samlede effektforbrug i gennemsnit 415 GW. Det omtalte kabel kan vel kun gøre nytte, år der er vind at transportere. og vel fortrinsvis off shore vind. De tyske tal herfor ser således d for juni 2020 Max 6,5 GW Min 0,0 GW Gennemsnit 2 GW. Tør man formode, at kablet vil få en ringe udnyttelsesgrad? Det samlede tyske elforurg varierede i juni 2020 mellem Max 66 GW Min 33 GW Og i gennemsnit 49 GW.

Hvis du nu bilder dig selv ind at kablet skal bruges til at lede atomkraftstrøm fra Frankrig til Danmark, så kan det være at dine beregninger bliver meget mere positive :) Fordelen ved kabler er at energien kan flyde begge veje, dvs. at man kan handle med strøm på kryds og tværs og nogle gange hente vandkraft fra norge, andre gange vindkraft fra Danmark og ellers hvad der produceres rundt omkring.

  • 9
  • 0

Så vidt jeg er orienteret stræber stærke kæfter efter at lukke de franske atomkraftværker. Og iøvrigt er det vist løgn, at den ustabile vindkraft skulle være billigere end stabil atomkraft. Iflg. de tal, jeg har kunnet finde, kostede det 9 milliarder kroner at opføre Hornsrev 3 med en nominel kapacitet på 406 MW og en reel kapacitet på ca. 200 MW. Dette giver en investring på 45.000 kr/kW. Oulkiluoto 3 med en nominel kapacitet på 1500 MW og en praktisk kapacitet på mindst 1350 MW skulle koste omkring 54 milliarder kroner svarende til 40.000 kr/kW. Der kan umuligt være en nævneværdig forskel på driftsudgifterne, så når selv intelligente mennesker kan gå ind for vindkraft, står vi overfor et mysterium.

  • 1
  • 6

De 415 gW er en effekt

nøjj...det si'r du ikke?? :)) (bortset fra at du vel mener GW?) Men det ændrer da intet ved, at de omtalte 70 - 80 GW er størrelsesordenen af el-forbruget (det løbende forbrug, om du vil), hvor nationens samlede (løbende) energiforbrug er langt større - meget tænkeligt nær de omtalte 4 - 500 GW (hvis SHK har ret i, at el-forbruget udgør omkring 12% af det samlede energiforbrug).

  • 0
  • 5

Men det er vel ikke givet.

Traditionelt har vi vel brugt AC forbindelser til forbunde netværk; Sjælland og resten af norden hænger sammen i et AC netværk der svinger sammen, medens Jylland hænger sammen med resten af Europa.

For at forbinde netværk som ikke svinger i takt skal man bruge jævnstrøms forbindelser,.

Øst- og vest Danmark hænger sammen med en jævnstrøms forbindelse over Storebælt, og Sjælland er ligeså forbundet til Tyskland med en jævnstrøms forbindelse over Fermern.

Men at bruge jævnstrøms forbindelser i et netværk til transmission skulle der ikke være nogen som taler i mod. Så spørgsmålet er vel relevant?

Udligningen af at frekvensen ikke er i takt, kan løses lavtekniskt uden at der er jævnstrømsforbindelser indover.

Synkronmotor forbindes med synkrongenerator på samme aksel og statorfeltet på generatoren drejes til frekvensen svinger i takt.

Løsningen bliver også brugt i lufthavne, hvor fly (400 Hz) får landstrøm, hvor synkronmotor sammen med mangepol synkrongenerator på samme aksel med drejbar statorfelt sikrer, at man kan synkronisere landstrøm og fly sammen. 3 pærer og et håndtag at dreje på, så simpelt kan det klares.

  • 1
  • 3

citat:Udligningen af at frekvensen ikke er i takt, kan løses lavtekniskt uden at der er jævnstrømsforbindelser indover.citat slut. Kan det også lade sig gøre i stor målestok, for jeg husker at lige efter tysk genforening have de svært ved at flytte øst/vest og den ene tyske landsdel kunne sælge f.eks. til Jylland og den anden købe fra Sjælland og Sverige. vh mogens

  • 1
  • 1

jeg husker at lige efter tysk genforening have de svært ved at flytte øst/vest

Her er lidt om variabel frekvens transformering: https://en.wikipedia.org/wiki/Variable-fre...

Synkronmotor - synkrongenerator løsningen er nævnt og generelt forbedres virkningsgraden ved voksende størrelse af synkron motor + generator og der er ikke elektrisk forbindelse mellem nettene.

Da en synkronmotor og synkrongenerator er ens maskiner, så kan energien flyde begge veje.

  • 1
  • 1

Jo højere spænning, jo større afstand skal der være fordi deres magnetfelter modarbejder hinanden. Men fidusen er at ved høj spænning kan man overføre meget el med lidt energitab. Men tænke på at hvis de skulle graves ned så ville det kræve 3 render med stor afstand og det er ofte næsten umuligt, men i hvertfald dyrt

Vrøvl... Magnetfelter kommer fra strømmen, ikke fra spændingen. Afstanden imellem luftledninger skyldes behov for elektrisk isolation. For nedgravede AC kabler er afstanden mellem faser typisk den samme for 110 - 550 kV og er en afstemning mellem bortledning af varme fra kablet og mulig afstand mellem muffer (induceret spænding i skærmen). I DK anveder vi altid 400 mm mellem faser for både 150 kV og 400 kV.

Grunden til at man er begrænset i længden på AC kabler er primært ladestrømmen som skal kompenseres langs kabelruten. Lange kabelruter med kompensering (LC kreds) giver yderligere risiko for ukontrolerbare svingninger og kolaps i elnettet. Det var denne risiko der begrænsede Jyllands projektet til de 170 km kabel.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten