Milliard-dyrt elkabel mellem Holland og Danmark giver dyrere strøm

Kablet kan betale sig, fordi 2/3 af forbrugerne til gengæld skal betale mindre i vindmølle støtte? Men de vil stadig have tab? Samtidig med at 1/3 får størstedelen af regningen??? Den kunne jeg ikke lige gennemskue teksten.

Årsagen fortaber sig i det faktum, at Holland har atomkraft. http://ing.dk/artikel/holland-udbygger-kra...

Trods højere elregning til danskerne er det en god forretning for samfundet.....

Jeg troede naivt, at samfundet var borgerne i Danmark, men nu er der åbenbart kommet en ny selvstændig aktør på banen ved navn "samfundet", der åbenbart vil få flere penge i kassen.

Hvornår er danskerne "smidt ud af samfundet"???

Årsagen fortaber sig i det faktum, at Holland har atomkraft. http://ing.dk/artikel/holland-udbygger-kra...

Og det er også på grund af atomkraften at Holland har bedre malere, flottere hovedstad og… hmm så er jeg løbet tør…

Mon også det er atomkraften der får deres sprog til at lyde som at de har en træsko i munden…

Nu til fakta:

• PSO-betalingen til vindkraft er afhængig af elprisen: Er elprisen højere, så bliver PSO tilskuddet mindre, da hovedparten af betalingen er bundet op på prisdifferencen imellem elprisen og en garantipris. Så når elprisen stiger, f.eks. på grund af nemmere salg til et område med højere energipriser, så falder PSO.

• Hollandske elkunder må betale producenter en højere pris end i Danmark. DET er årsagen til at prisen på el vil stige i Danmark. I hvilket omfang at atomkraft er skurken kan jeg ikke bedømme, for jeg udtaler mig ikke skråsikkert som

• Noget kan sagtens være samfundsøkonomisk godt og samtidigt isoleret set være til ulempe for borgerne. Al samhandel bør alt andet lige som udgangspunkt (det kaldes en økonomhelgardering) være samfundsøkonomisk fordelagtigt for begge partner ifølge teorien om komparative fordele. At fordelen ikke altid er ligeligt fordelt imellem borgerne er en anden sag, men blev gevinsten fordelt ligeligt, f.eks. fra kraftværksejere som DONG og infrastrukturejeren, begge lidt endnu i overvejende grad staten, så medfører det netto større indtægter til statskassen (og dermed lavere skattebyrde nu eller i fremtiden) end øgede udgifter på elregningen

Forsyningssikkerhed mod "brown-out" i Danmark.

for Cobra-kablet opvejer den samlede gevinst ved de højere priser, altså prisen ved at bygge kablet

Hvorfor er det så nødvendigt at opkræve en regning hos forbrugerne?

Ser nu helt klart, at det rentable i projektet, er åbenlyst umuligt at få øje på. Også selv om det ikke er rentablet for dem som benytter kablet. På nær samfundet, som ikke bruger strøm (?).

Sole klart - jeg støtter det kabel! Ta´ to for en sikkerheds skyld.

Ifølge divisionsdirektør Torben Glar Nielsen fra Energinet.dk vil kablet mod syd give handelsgevinster til danske kraftværker, kraftvarmeværker og vindmølleejere, fordi de får mulighed for at sælge mere strøm til et højprisområde.

Det er lige lovlig smart at sætte de danske kunder til at betale for noget som de ovennævnte får glæde af. Energipolitikken herhjemme ligner mere og mere et cirkus.

Også selv om det ikke er rentablet for dem som benytter kablet.

Det forstår jeg ikke. Det er da netop rentabelt for dem der benytter sig af kablet, nemlig Energinet. Plus elproducenterne minus ejere af nyere vindmøller.

Situationen svarer til hvis Sortehavet var afskåret fra omverden og producenterne af kaviar kun kunne afsætte deres produkt til lokalbefolkningen. Så bygger de lokale myndigheder en vej til de vestlige markeder, som vil give kassen for kaviar. Producenterne og transportfirmaet deler den meget større gevinst imellem sig og prisen for kaviar stiger 10000% lokalt, fordi andre er villige til at betale så meget for det.

Er det en god situation for de lokale borgere?

• Hvis de lokale myndigheder giver garanteret mindstepris for kaviar, så sparer de penge.
• Kaviarproducenterne bliver rigere, hvilket dels giver flere penge i skatter, dels gør det muligt for del at købe mere lokalt.
• Hvis de lokale myndigheder opkræver vejafgift på den nye vej, som overstiger udgiften ved at bygge den, så giver det flere penge i kassen, uden af borgernes skatter skal stige.

Så ja, det bliver dyrere for borgerne at spise kaviar, men hvis myndighedernes indtægt bruges til at lette skattebyrden, så opvejer det velfærdstabet ved billige kaviar.

En måde i vores tilfælde kunne være at lade den ekstra indtægt til energinet.dk afspejle i lettelse af netafgiften og indtægterne til DONG og derved staten afspejle i lettelse af energiafgifterne. Men mere sandsynligt er det nok at det ryger ind i det almindelige statsbudget og nedsætter statens lånebehov.

Men mere sandsynligt er det nok at det ryger ind i det almindelige statsbudget og nedsætter statens lånebehov.

Det er vist lidt naivt. Mere sandsynligt øges statsbudget med flere tåbelige udgifter, så vi har uændret lånebehov. Når vi nærmer os valgåret, kommer "gaveregnen" sikkert som amen i kirken.

Det er vist lidt naivt. Mere sandsynligt øges statsbudget med flere tåbelige udgifter, så vi har uændret lånebehov. Når vi nærmer os valgåret, kommer "gaveregnen" sikkert som amen i kirken.

Det sker uafhængigt af om kablet til holland bliver bygget, hvis ikke af andre grunde, så fordi det i hvert fald ikke bliver færdigt inden næste valg.

Og hvis det sker, så er det fordi vælgerne har valgt politikere, der har lavet den prioritering imellem skattelettelser og “tåbelige udgifter”.

MK:

Hvornår er danskerne "smidt ud af samfundet"???

Det er vist et stykke tid siden, snart. Jeg får sværere og sværere ved at finde ud af hvem denne 'samfundet' er. Kan vi kalde det vores ven? Eller er det et grådigt monster, som er på vej til at få sin egen bevidsthed? Ja, jeg ved det ikke.

RN:

Hvorfor er det så nødvendigt at opkræve en regning hos forbrugerne?

Det skal vist forstås nogenlunde sådan, at fordi f.eks. vindmøller er garanteret en mindstepris på EL, giver det en gevinst for Staten, når markedsprisen stiger (Staten skal af med mindre i tilskud).

Så vi betaler 1,5 ører for kablet over elregningen og sparer til gengæld 2,0 ører i statstilskud, eller noget i den retning.

Men hvis 'samfundsøkonomien' bliver bedre af dette her, uden at vi kan se det på elregningen, kan det jo kun betyde at Staten har ført gevinsten ind i budgettet. Altså en maskeret skattestigning. Det er meget smart :)

Således kan det vel kortes ned. En efterprøvet model, bl.a. anvendt ved Anholt vindmølleparken.

Har vi nogen garanti for at de ekstra penge, som staten (+ Goldman Sachs) får ind, reducerer vores øvrige skattebyrde?

Statens budget er noget mærkeligt elastik i metermål, som altid enten har 30 mia i overskud eller 120 mia i underskud. Vil pengene fra Cobra-kablet kunne resultere i en fremtidig kontanthjælpsreform mindre?

Jeg tvivler, trods det er penge i kassen er penge i kassen!

Ellers er jeg positiv omkring kabler, som alt andet lige forøger forsyningssikkerheden.

Det skal vist forstås nogenlunde sådan, at fordi f.eks. vindmøller er garanteret en mindstepris på EL, giver det en gevinst for Staten, når markedsprisen stiger (Staten skal af med mindre i tilskud). Så vi betaler 1,5 ører for kablet over elregningen og sparer til gengæld 2,0 ører i statstilskud, eller noget i den retning.

Den støtte som vindmøller får, står også på elregningen og er PSO...

Årsagen fortaber sig i det faktum, at Holland har atomkraft.

Med det antager jeg at du mener den dyrere strøm vi får i Danmark, ved at forbinde os til et marked indeholdende atomkraft, med højere priser, og udligne priserne mellem markederne?

Gennemsnittet af markedsprisen i Holland har over den sidste uge har faktisk ligget over 16 Euro / MWh over den danske pris for Vestdanmark... VestDanmark lå i snit på kun lige over 30 Euro / MWh - så strømmen er over 50 % dyrere i snit dernede (set over den sidste uge).

Kilder: Nord Pool Spot og APX Power NL.

"Forklaringen ligger i, at kablet til gengæld giver landets elproducenter 'betydelige gevinster', og de højere elpriser for forbrugerne opvejes for en tredjedels vedkommende af et lavere tilskud til de danske vindmøller."

Ovenstående lyder jo ganske fint, og ville også være det hvis alle elproducenter var danske (enten statsejede eller 100% på danske hænder), men da flere af de nævnte eks. vindmølleparker er ejet af udenlandske selskaber, da vil en stor del af de "betydelige gevinster" forlade danmark og tilbage bliver kun højere elpriser for de danske forbrugere.

Kablet er en udmærket ting i sig selv, det er vores tilskud til elproducenterne der er noget galt med.

Hvorfor er det så nødvendigt at opkræve en regning hos forbrugerne?

Det skal vist forstås nogenlunde sådan, at fordi f.eks. vindmøller er garanteret en mindstepris på EL, giver det en gevinst for Staten, når markedsprisen stiger (Staten skal af med mindre i tilskud).

Så vi betaler 1,5 ører for kablet over elregningen og sparer til gengæld 2,0 ører i statstilskud, eller noget i den retning.

Hvis udgiften til garantiprisen på el falder, så falder PSO-afgiften, som betales direkte af forbrugeren for hver kWh. Så hvis dine tal holdt (det gør de så ikke), så ville forbrugeren VINDE 0,5 øre/kWh.

Som så mange gange før: Det er ikke staten, men forbrugerne direkte, der finansiere den garanterede mindstepris til vindmølleejerne.

Den støtte som vindmøller får, står også på elregningen og er PSO...

Kan vi forvente den bliver sat ned?

Den støtte som vindmøller får, står også på elregningen og er PSO...

                    Kan vi forvente den bliver sat ned?  

Ja...

den varierer hele tiden i forhold til den aktuelle pris på el og den garantipris som producenterne modtager... Det er ikke nogen fast afgift...

Hvis udgiften til garantiprisen på el falder, så falder PSO-afgiften, som betales direkte af forbrugeren for hver kWh. Så hvis dine tal holdt (det gør de så ikke), så ville forbrugeren VINDE 0,5 øre/kWh.

For en gang skyld lidt retfærdighed :)

Hvis øvelsen går på at betale noget mindre i vindmølle tilskud og lidt mere for EL generelt, kan "Samfundet" så ikke bare gøre det, uden at etablere det der dyre kabel.

Hvis man absolut vil, kan man jo bare finde et land hvor strømmen er dyrere end her, og lave en fiktiv kobling til det lands pris. Kablet er jo et dyrt og overflødigt skalkeskjul. Vi er jo vandt til fiktive værdisætning her hjemme fx. den offenlige ejendoms vurdering, Kronen mod Euro, registreringsafgiften osv.

• El kan med uhyre enkle midler erstatte brændsel til stort set alle stationære formål

• Når elprisen i et forsyningsområde jævnligt falder ned under brændselsprisen, og der samtidig i samme forsyningsområde anvendes store mængder brændsel til stationære formål, er der derfor tale om en meget alvorlig markedsfejl.

• Før årsagerne til denne markedsfejl er identificeret og evt. afhjulpet, er det umuligt at beregne den realøkonomiske værdi af en transmissionsforbindelse ud af området. Det er faktisk umuligt at foretage noget reelt asset management over hovedet i hele systemet.

En teknisk korrekt prisfastsættelse på el kan kun ske som en øjebliksbetragtning i et konkret punkt i systemet. Dette er i fuldstændig modstrid med den nuværende markedsstruktur. Her fungerer hele det primære elmarked som et commodity-marked, hvor ”spot” typisk betyder ”day ahead”.

Men uheldigvis er elektricitet ikke en ”commodity”! Man kan ikke købe en eller anden mængde, og så sælge efterhånden som tilstrækkeligt attraktive tilbud melder sig. Det eneste, der kan handles forud for driftsøjeblikket er kapacitet.

Dvs. det primære elmarked bygger på en ”commodity-illusion”. I realiteten er det et 100% finansielt marked. Alt i dette marked er at betragte som finansielle kontrakter. Den teknisk altafgørende forbindelse produktion – forbrug er brudt, så i stedet for konkurrence på reelle omkostninger har vi fået konkurrence på finansielle instrumenter.

Commodity-illusionen forudsætter adgang til ”uendelige” mængder kapacitet, så variationer kan udlignes. Dette udgør et primært rationale bag det enorme og stigende behov for transmissions-forbindelser. Dvs. systemet er blevet sin egen begrundelse.

Og kunderne betaler…

hvad er det her nu har jeg aldrig… Ingen forbindelse imellem det finansielle marked og produktionen?

• Når elprisen i et forsyningsområde jævnligt falder ned under brændselsprisen, og der samtidig i samme forsyningsområde anvendes store mængder brændsel til stationære formål, er der derfor tale om en meget alvorlig markedsfejl.
• Før årsagerne til denne markedsfejl er identificeret og evt. afhjulpet, er det umuligt at beregne den realøkonomiske værdi af en transmissionsforbindelse ud af området. Det er faktisk umuligt at foretage noget reelt asset management over hovedet i hele systemet.

Så vi kan ikke igangsætte nogen form for udbygning til udlandet før ALLE gas- og oliefyr er erstattet af eldreven opvarmning? Det giver absolut ingen mening. Du kan lige så godt påstå at vi ikke kan beregne os til effekten af at afskaffe fossil opvarmning før vi har udnyttet alle muligheder for udveksling med udlandet. Zenons ubevægelighedsparadox i moderne form. Desuden er det yderst markedsfundamentalistisk at tale om gas- og oliefyr som “markedsfejl". Skal vi tvinge alle husejere til at investere i elbaseret varmeløsninger for at vi kan komme videre med andre tiltag på elområdet, fordi DU synes at det er den rette rækkefølge?

En teknisk korrekt prisfastsættelse på el kan kun ske som en øjebliksbetragtning i et konkret punkt i systemet. Dette er i fuldstændig modstrid med den nuværende markedsstruktur. Her fungerer hele det primære elmarked som et commodity-marked, hvor ”spot” typisk betyder ”day ahead”.

Men uheldigvis er elektricitet ikke en ”commodity”! Man kan ikke købe en eller anden mængde, og så sælge efterhånden som tilstrækkeligt attraktive tilbud melder sig. Det eneste, der kan handles forud for driftsøjeblikket er kapacitet.

Det eneste du siger her er at elmarkedet har andre betingelser end oliemarkedet. Som har andre betingelser end hvedemarkedet. Som har andre betingelser end transportmarkedet. Som har andre betingelser end arbejdsmarkedet. Og alligevel tages der masser af strategiske investeringer i alle disse markeder selv om det ikke nu og aldrig bliver perfekte. Og elmarkedet afspejler jo NETOP de specielle tidsmæssige forhold på det marked: Ud over Elspot er der en række instrumenter, der dels skal håndtere pludseligt opstået spring i produktion, forbrug og kapacitet, dels skal håndtere variationer af mindre end en times varighed.

Dvs. det primære elmarked bygger på en ”commodity-illusion”. I realiteten er det et 100% finansielt marked. Alt i dette marked er at betragte som finansielle kontrakter. Den teknisk altafgørende forbindelse produktion – forbrug er brudt, så i stedet for konkurrence på reelle omkostninger har vi fået konkurrence på finansielle instrumenter.

Så når man her observere at strømmens retning over Kattegat forudsiges af prisforskellen imellem de forbundne områder. Og der er sammenhæng imellem spotpriskurven og de fossile værkers produktion her og store udfald på kapacitet eller transmissionslinier har store konsekvenser for reguleringspriserne samme sted, så er det ren fiktion?

Commodity-illusionen forudsætter adgang til ”uendelige” mængder kapacitet, så variationer kan udlignes. Dette udgør et primært rationale bag det enorme og stigende behov for transmissions-forbindelser. Dvs. systemet er blevet sin egen begrundelse.

Nej. Intet produkt har uendelig mængde produktionskapacitet, ikke oliemarkedet, ikke hvedemarkedet, ikke transportmarkedet og ikke arbejdsmarkedet. Ud over lidt indledende mængderabat, så medfører pludselig øget efterspørgsel på stort set alle varer at prisen går op, endda i accelererende grad og der er en defacto endelig produktionskapacitet. Det vil du se på både teoretiske og faktiske udbuds-efterspørgselsdiagrammer, herunder dem, der kan laves af de daglige auktioner over energiforbrug og -produktion i Nordpool-samarbejdet.

Når man overvejer om nye transmissionsforbindelser er fornuftigt, så går man ind og ser hvad der ville være sket hvis man havde lagt udbuds-efterspørgselskurverne sammen for de to områder på basis af den maksimalt mulige “vareroverførsel” og her får man en endog rigtig god idé for værdien af en transmissionsforbindelse, herunder om værdien overstiger investeringen. Med accelererende priskurver er værdien ALTID positiv, men det overstiger måske ikke investeringen og så vil man undlade at bygge DEN forbindelse, da der i modsætning til togforbindelser ikke er noget folkeligt appeal til at smide penge ud af vinduet til transmissionsforbindelser.

Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om et marked, hvor den fysiske produktion og forbrug er så resposiv på prisændringer og omvendt end netop Nordpool...

"Forklaringen ligger i, at kablet til gengæld giver landets elproducenter 'betydelige gevins

Hvilket direkte leder til billigere varme fra kraftvarmeværkerne.

Så værsgo fjernvarmeforbrugere. Større indtjening på el giver billigere varme.

Dobbeltpostering.

"Forklaringen ligger i, at kablet til gengæld giver landets elproducenter 'betydelige gevins

Hvilket direkte leder til billigere varme fra kraftvarmeværkerne.

Så værsgo fjernvarmeforbrugere. Større indtjening på el giver billigere varme.

Virkelig god pointe.

Energimarkedet ER svært at gennemskue totalt og man tænker ikke lige over fjernvarmekunderne, når man taler om forbindelser til Holland.

Anders.

Tak.

En anden kabelforbindelse, som helt sikkert må trække I samme retning, er den påtænkte forbindelse mellem Norge og Storbritanien (Der ligesom Holland er et højpris område for el) Når / hvis den etableres må Norge nok foretrække at sælge el til en højere pris og et væsentlligt større marked som det britiske jo er sammenlignet med det danske.

En anden kabelforbindelse, som helt sikkert må trække I samme retning, er den påtænkte forbindelse mellem Norge og Storbritanien (Der ligesom Holland er et højpris område for el) Når / hvis den etableres må Norge nok foretrække at sælge el til en højere pris og et væsentlligt større marked som det britiske jo er sammenlignet med det danske.

Hvis det sker, så bliver prisen i Norge jo også højere og derved et oplagt nettoeksportland for dansk strøm.

De, som er vigtigt med Norge som samhandelspartner for dansk strøm er ikke at de ikke har andre at handle med, for Norges gavn for Danmark er ikke at de kan eksportere strøm til os, men at de kan stabilisere produktionen fra vindmøllerne. Og her er det ikke prisen der er så vigtig, men at prisen i sydnorge er temmelig stabil i forhold til udsving i dansk vindproduktion. Det ændrer sig ikke ved at de også samhandler med Storbritannien. Jo, hvis forbindelsen bliver “tyk” nok, så vil det også begynde at påvirke udsving i priserne i sydnorge i takt med vindproduktionen i GB, men da vores vindkraftsproduktion svinger “ude af takt” med den i GB, så vil det mere være udtryk for “stokastisk støj” end decideret ulempe for os.

Trods højere elregning til danskerne er det en god forretning for samfundet.....

Jeg troede naivt, at samfundet var borgerne i Danmark, men nu er der åbenbart kommet en ny selvstændig aktør på banen ved navn "samfundet", der åbenbart vil få flere penge i kassen.

Hvornår er danskerne "smidt ud af samfundet"???

Måske er Energinet m.fl. begyndt at bygge en stat i staten... en variant af Vatikanet her til lands. Mente ellers at det var Dong med følge, der havde den rolle...

Hvis udgiften til garantiprisen på el falder, så falder PSO-afgiften, som betales direkte af forbrugeren for hver kWh. Så hvis dine tal holdt (det gør de så ikke), så ville forbrugeren VINDE 0,5 øre/kWh.

Nu er det er kun en del af vores havmøller der modtager garanteret mindstepris, og kun i en mindre del af levetiden.

Alle andre møller i Danmark modtager enten støtte i form af fast tillæg eller ingen støtte, så hvis vi får eksempelvis 2 øre/kWh bedre pris for vindmøllestrøm pga kablet, så gælder det for alle vindmøller, samt alle andre elproducenter der leverer på samme tidspunkt, og ikke bare de møller der har prisgaranti.

Det betyder reelt at forbrugerne får 2 øre højere regning for min. 3/4 af strømmen = min. 1,5 øre/kWh, mens den sidste 1/4 modregnes af lavere PSO.

Omvendt betyder det jo også at vi har et marked mere at importere fra, når det ikke blæser, hvilket jo sænker prisen i perioder hvor f.eks strømmen er dyrere i Norge end i Holland.

Under alle omstændigheder er disse virkninger relativt kortsigtede. Den langsigtede, og langt mere vigtige virkning, er at både Holland og Danmark kan integrere mere vindkraft, ved at trække kabler mellem hinanden, såvel til andre Nordsø-lande, herunder Norge og de britiske øer.

Hvis vi ikke udbyggede vore kabelforbindelser til bl.a. Norge og Holland, så ville det blive vanskeligt at opnå de 50% vindkraft iht energiplanen. Nye vindkraftinvestorer kunne dermed frygte alt for mange timer med negative priser, og derfor forlange højere støtte, for at sikre sig mod denne risiko.

Kan vi opretholde den nuværende balance mellem overførsels- og vindmølle-kapacitet, så vi kan holde os nede omkring 100 timer om året med negative elpriser, så burde elprisen generelt falde, i og med at vi får større udbud af back-up, ikke bare fra termiske kraftværker, men også fra vindmøller i de lande hvor vindenergien har lav tidsmæssig korrelation med den danske.

En anden kabelforbindelse, som helt sikkert må trække I samme retning, er den påtænkte forbindelse mellem Norge og Storbritanien (Der ligesom Holland er et højpris område for el) Når / hvis den etableres må Norge nok foretrække at sælge el til en højere pris og et væsentlligt større marked som det britiske jo er sammenlignet med det danske.

Hvis det sker, så bliver prisen i Norge jo også højere og derved et oplagt nettoeksportland for dansk strøm.

Det er klart - og egentligt ret enkelt - at hvis vi sørger for at strømmen kan flyde frit, uden flaskehalse eller for store effekttab, over hele Europa, så får vi en midling af elprisen i hele Europa, hvilket jo er en umiddelbar ulempe for danske elforbrugere, i og med at vi pt har lavere elpriser end gennemsnittet i Europa.

Til gengæld kan der integreres meget mere vindmøllestrøm indenfor Europa, hvilket både vil medføre mindre forurening, mindre efterspørgsel og afhængighed af, brændsler, større forsyningssikkerhed og højest sandsynligt også lavere elpriser i hele Europa - inklusiv Danmark.

Det er klart - og egentligt ret enkelt - at hvis vi sørger for at strømmen kan flyde frit, uden flaskehalse eller for store effekttab, over hele Europa, så får vi en midling af elprisen i hele Europa, hvilket jo er en umiddelbar ulempe for danske elforbrugere, i og med at vi pt har lavere elpriser end gennemsnittet i Europa.

Det behøver ikke at være sådan at prisen i Danmark stiger fordi vi har lavere gennemsnitspris end Europas gennemsnit. Adskilte markeder vil oftere opleve de store udsving imellem udbud og efterspørgsel end større markeder.

F.eks. hvis et stort kraftværk ryger ud af drift, så vil prisen ryge ud i den ende af priskurven hvor det gør RIGTIGT ondt. Hvis vi stedet er en del af et større marked vil det ske oftere, men med lavere virkning, fordi værket udgør en mindre del af udbuddet. Hvis priskurven er lineær så ville en 20 gange oftere men 20 gange mindre begivenhed koste det samme for forbrugerne og det er tvivlsomt om investeringen i forbindelserne kunne betale sig. Men idet priskurvens vækst er stigende og ikke lineær, så er de 20 begivenheder billigere end en stor.

F.eks. hvis et stort kraftværk ryger ud af drift, så vil prisen ryge ud i den ende af priskurven hvor det gør RIGTIGT ondt.

Lige i den forbindelse - hvis man læser PDF'en, har Energinet kørt nogle simuleringer og er nået frem til at man med 50% sandsynlighed får mellem 0 og 700 MW forsyningssikkerhed ud af det, og med 50% 0 MW, med 210 MW som et gennemsnit. De regner i øvrigt med dieselgeneratorer som det billigste alternativ til opretholdelse af forsyningssikkerheden ved spidslast.

Næsten alle de interessante tal og beregninger i dokumentet er desværre censureret væk, heriblandt også usikkerhedsberegninger på ovenstående. Øv.

...Vi kan importere strøm, når vindmøllerne står stille herhjemme - og omvendt,« siger Torben Glar og..

• man 'plejer' vist at sige, at eftersom vejrsystemerne i vestenvindsbæltet i store træk forskyder sig fra vest mod øst, vil det være hyppigt forekommende, at 'blæsevejr' hhv. 'vindstille' optræder nogenlunde synkront i Danmark og Holland!(?).

....og højest sandsynligt også lavere elpriser i hele Europa - inklusiv Danmark.

De øvriger goder eller fordele kan måske blive realiseret, hvis vi er meget heldige. Som ved naturgaseventyret samt Dongs' fald fra taburetten, så vil elmarkedet incl. VE (de øffer allerede i hjørnerne) også ramme muren. Energimarkedet er vredet skævt af tåbelige regeringer i >30 år... lap på lap uden forbindelse med virkeligheden.

Og lige den med lav elpris... du har spist søm eller andet usundt. Et fremragende skatteobjekt blev født i mangel af andet småt brændbart - kik selv på din elregning og tæl op, hvor mange mærkelige enheder af 'grønne grise' m.fl. der er listet. Utallige 'afgifter' blev indført som konsekvens ifm. oliekrisen... det var i 1970'erne, og selv om situationen forlængst er ændret til det bedre, er 'afgiften' da selvfølgelig ændret den modsatte vej - op :)

Der er talrige undskyldninger + forklaringer + løgn + røverhistorier, som stadig mangler at blive misbrugt, således skatteskruen kan drejes nogle omgange.

Jeg tror at "samfundet" i dag er de private fimaer der kommer ind i varmen hos staten og får stats garanterede indtægter på de af landets ressourcer og infrastruktur som de køber af staten.

Og lige den med lav elpris... du har spist søm eller andet usundt. Et fremragende skatteobjekt blev født i mangel af andet småt brændbart - kik selv på din elregning og tæl op, hvor mange mærkelige enheder af 'grønne grise' m.fl. der er listet. Utallige 'afgifter' blev indført som konsekvens ifm. oliekrisen... det var i 1970'erne, og selv om situationen forlængst er ændret til det bedre, er 'afgiften' da selvfølgelig ændret den modsatte vej - op

Finn. Tænk en gang hvis elprisen UDEN afgifterne OGSÅ havde været høj. Så havde den samlede elpris været endnu højere. Glæd dig over at selve produktionsprisen for el er så lav, som tilfældet er.

Jeg tror at "samfundet" i dag er de private fimaer der kommer ind i varmen hos staten og får stats garanterede indtægter på de af landets ressourcer og infrastruktur som de køber af staten

- ja, stort set som i Afrika, Ukraine... und so weiter! :)

Og lige den med lav elpris... du har spist søm eller andet usundt. Et fremragende skatteobjekt blev født i mangel af andet småt brændbart - kik selv på din elregning og tæl op

Finn, at elforbrug, så vel som stort set alt andet, kan bruges som skatteobjekt - og i Danmark bliver skamredet som skatteobjekt - har jo intet med hverken vindmøller eller elkabler at gøre.

At strømmen kan flyde frit, med flere kabler, og dermed udjævne forskelle i markedsprisen over et større geografisk område, er jo ikke ensbetydende med at skatterne flyder med over grænserne.

Kig på alle dine øvrige regninger, og bemærk at vi f.eks. også betaler Europas højeste moms. Det er måske et følge af at vi har gode infrastrukturer (veje, jernbaner, internet...) til distribution af de varer og ydelser du køber... eller hva'?

@Flemming Uldbjerg Glæd dig over at selve produktionsprisen for el er så lav, som tilfældet er.

Det gør jeg også, og tænker også på, at vi traditionelt har haft rimelige gode ing. her til lands, som for det meste har drevet og sikret god og fornuftig infrastruktur - de er ikke problemet.

Der er i slutningen af sidste århundrede samlet mere end en tov'li bean counter og mange smarte hajer i energisektoren, samt de har følgeskab af ringere og ringere folkevalgte med svækket virkelighedsopfattelse.

Forestil dig ældre mennesker jo skal have både lys, varme og el til drift af helt almindelige ting i hjem/hus mm. De får jo ikke store energistigninger kompenseret og mindst ~25% har kun folkepension. De gamle kan og vil ikke betale regningen for tåbeligheder en tredje gang (glem dem med en fed pension).

@Søren Lund Finn, at elforbrug..... har jo intet med hverken vindmøller eller elkabler at gøre.

...at vi har gode infrastrukturer (veje, jernbaner, internet...) til destribution af de varer og ydelser du køber... eller hva'?

Læs ovenfor Søren... du se 'ting' og ikke konsekvenser, men ting = konsekvenser. Engang medio 90'erne opfandt en reptilhjerne begrebet 'ældrebyrde', og vores egen enfant terrible og blogger PHK har kaldt dem rødvinsgenerationen etc.

Synes du, at vi skal lave en ombytning af en helt almindelig velfærd for udvalgte segmenter af befolkningen til veje, jernbaner, internet o.lign. - garanteret ikke.

Udskift troen med lidt mere fast føde, og start med læse på finansloven og de regionale + kommunale budgetter - vores fælles lille smørhul flytter rundt på vel i underkanten af udgifter på ~1,5 billion kr. hvert år. Og de mange penge bliver selvfølgeligt halet op af jorden og plukket ned fra træer og buske (råvarer) - nej vel?

Bortset fra ganske få mia. hvert år fra olien i Nordsøen kan pengene kun hentes fra din og min lomme - den private person og ditto sektor (lån ligeledes).

Kabler, vindmøller, kraftvarme- gas- og fjernvarmenet mm. burde være del af vores fælles samfundskage... om man kan li' det eller ej. Dog er dele - 'arvesølvet' - siden engang i 1990'erne enten pantsat, solgt eller på anden vis formøblet.

Vi kan da prøve at høste lidt 'gratis' VE energi med de utallige vindmøller - og sælge via Nord Pool m.fl., men en evt. årlige gevinst her er i promilleniveau af årligt behov og vil blive gemt i systemet uden synlig gavn for borgeren. Fortidens spor skræmmer efter KraftVarme- og Elselskabernenes magtcirkus i utallige år... kan nævne fibernet -> Waoo, Dong Energy...

Men ret skal være ret Søren. Hvis du kender en fremmed fra langtbortistan, som har en stor kasse xxx mia. pakket klar for hele befolkningen, og uden et eneste salg/pantsætning af arvesølvet eller anden ublu betingelse overhovedet... sig endelig til :)

Der er i slutningen af sidste århundrede samlet mere end en tov'li bean counter og mange smarte hajer i energisektoren, samt de har følgeskab af ringere og ringere folkevalgte med svækket virkelighedsopfattelse

Finn.

Vi er enige om at de høje elpriser kan tilskrives afgifter. ?

Afgifter, pension etc, besluttes af vore politikere. Ikk ?

Med andre ord mener jeg at energisektoren leverer varen. Billig, stabil miljømæssigt acceptable forsyning til forbrugerne. At afgifter slører dette for almindelige mennesker er jo ærgerligt. Men er tilfældet igen og igen.

Om politikere uden forstand på emnerne også ophører med at blande sig. Faktisk vil jeg påstå at vi kan sende alle 179 på stærkt forlænget orlov et helt år uden at nogen opdager det. Så kunne omhandlede 179 personer også benytte lejligheden til at tale med rigtige vælgere, ikke kun partikammerater, lokalbestyrelser og andre proselytter.