Milliard-dyre test for kogalskab er spild af penge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Milliard-dyre test for kogalskab er spild af penge

Hver eneste dag ugen igennem er en hærskare af laboranter over hele Europa travlt beskæftiget med at analysere vævsprøver fra slagtede kreaturer for spor af Bovin Spongiform Encephalopati - også kendt som BSE eller slet og ret kogalskab.

På årsplan bliver det til lidt over ti millioner test i alt i de 27 EU-medlemslande. Langt hovedparten af dem - nærmere bestemt 8,6 millioner - er analyser af prøver fra raske dyr, som er over 30 måneder ved slagtning, hvorfor de rutinemæssigt skal BSE-testes. Resten drejer sig om syge eller selvdøde dyr, som skal testes uanset alder.

Med en pris pr. test i omegnen af 200 kr. bliver det til en samlet årlig udgift på over to milliarder kroner. Prisen betales hovedsageligt af landmændene, mens skatteyderne via EU betaler cirka en fjerdedel af udgiften.

For det store beløb får veterinærerne og statistikerne et fantastisk datamateriale til overvågning af, hvordan den frygtede sygdom udvikler sig.

Forbrugerne får en følelse af tryghed - men reelt har de mange test ingen betydning for fødevaresikkerheden i supermarkedets køledisk med oksekød.

Øget tillid

Som det stilfærdigt konstateres i EU Kommissionens TSE-køreplan fra 15. juli 2005:

"Skønt aktiv BSE-overvågning ikke er en foranstaltning til beskyttelse af folkesundheden, har den bidraget til at øge forbrugertilliden, og den har spillet en rolle i visse medlemsstaters kommunikationsstrategi."

I et bilag i samme køreplan er et regnestykke, som viser, at den gennemsnitlige udgift til at finde et BSE-tilfælde blandt raske slagtedyr i årene 2001-04 var 1,6 mio euro, svarende til næsten 12 mio. kr.

I gruppen af syge og selvdøde dyr var udgiften pr. konstateret BSE-tilfælde dog kun 70.000 euro, svarende til 521.000 kr.

Susanne Knøchel, professor i fødevaremikrobiologi ved Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet, siger om sammenhængen mellem testene og forbrugernes tryghed:

»Overvågningen af BSE har ikke større betydning i forhold til fødevaresikkerhed. Det handler om noget andet, om at gøre folk trygge. I starten, da BSE dukkede op, tog man det ikke alvorligt i England, og så mistede forbrugerne tilliden, og det kostede producenterne dyrt på markedet.«

Rygsøjle fjernes

At testene reelt er uden betydning for smittefaren, hænger sammen med, at slagterierne under alle omstændigheder skal fjerne og destruere de dele af dyrene, som kan overføre smitten til mennesker. Det vil sige rygsøjlen og en bestemt del af tarmen fra slagtedyr over 24 måneder.

Desuden er en test først positiv langt henne i inkubationstiden. Altså ville et tilsyneladende BSE-frit dyr kunne udgøre en smitterisiko, hvis ikke det såkaldte risikomateriale blev fjernet og destrueret.

I Danmark er der ikke blevet fundet et eneste stykke kvæg med BSE siden august 2005, selv om i omegnen af en halv million dyr er blevet testet siden da.

Endvidere siger en prognose udarbejdet af Veterinærinstituttet på DTU, at statistisk set vil der kun blive fundet 0,01 BSE-positivt dyr her i landet frem til 2010.

Selv om risikoen altså er så minimal, som den kan tænkes, ønsker kødbranchens organisation Da- nish Meat Association kun de dyre test reduceret, men ikke helt afskaffet.

»Ud fra en rent faglig betragtning kunne man godt helt lade være med at teste normale slagtedyr. Men vi skal jo afsætte vores produkter til forbrugerne, og der vil formentlig komme en reaktion fra dem, hvis vi helt holder op med at teste. Så det mest realistiske vil være at hæve aldersgrænsen for, hvilke dyr der skal testes, til 48 måneder,« siger DMA's chefkonsulent, dyrlæge Flemming Thune-Steffensen.

Ved forhandlinger i EU har Danmarks repræsentanter også talt for lempelser.

Hvis Flemming Thune-Steffensen stod i den hypotetiske situation, at han frit kunne vælge, hvordan 200 kr. pr. slagtet ko skulle bruges til størst mulig gavn for fødevaresikkerheden, er han sikker på, at det ikke ville være på BSE-tester.

»Jeg ville nok bruge pengene på en forstærket indsats mod mikroorganismer som salmonella og Verocytotoxin-producerende E. coli. Det ville have langt større praktisk betydning«, mener han.

Fakta om BSE-smitte

  • BSE blev første gang fundet i køer i England i 1984, og i løbet af få år bredte sygdommen sig som en epidemi i Storbritannien. Siden bredte den sig også i meget mindre omfang i andre lande. Da der også var klare tegn på, at BSE-smittet oksekød kan forårsag en variant af den uhelbredelige og dødelige Creutzfeldt-Jacobs Sygdom (vCJD) hos mennesker, var grundlaget lagt for panikagtige reaktioner hos forbrugerne.

  • Forskerne fandt frem til, at sygdommen bredte sig blandt kvæg med det kød- og benmel, som det den gang var almindeligt at komme i kvægfoder.

I 1990 kom derfor på EU-plan forbud mod at blande kød- og benmel fra kvæg og andre drøvtyggere i foder til drøvtyggere. Siden er forbudet udvidet til et totalt forbud mod at fodre slagtedyr med kød- og benmel.

  • Samtidig har slagterierne fået påbud om at fjerne og destruere de dele af de slagtede dyr, hvor smittematerialet kan sidde (rygsøjlen og en del af tarmen) på alle dyr over 24 måneder. Yngre dyr er aldrig fundet syge. Som det fremgår af grafikken nederst på siden har indsatsen været en succes.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten