Der føres naturgas til Lolland-Falster. Men det er meget tvivlsomt, at der kommer gas den anden vej. På trods af, at ressourcer på øerne samt virksomheder er klar til at bygge biogasanlæg, der kan skubbe landet i retning væk fra russisk gas.
Det fremgår af et svar fra klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til klimaordfører René Christensen (DF).
Ordføreren har spurgt, om den kommende gasledning vil betyde et ekstra nettobidrag »fra Lolland-Falster til det danske marked,« som vil bidrage til Danmarks uafhængighed af russisk gas.
Konkret svarer ministeren, at det kommende udbud af biogasproduktionen ikke bliver funderet i geografiske placeringer, og at der derfor ikke er knyttet »udbud af ny biogasproduktion sammen med gasrørledningen til Lolland-Falster.«
»Dermed vil gasrørledningen ikke nødvendigvis bidrage til øget biogasproduktion,« skriver ministeren, hvis svar, du kan se i fuld længde i bunden af artiklen.
Administrerende direktør i Nordic Sugar, hvis omstilling til gas er en af de primære årsager til naturgasledningen, fremhæver ellers selv muligheden for at sende biogas nordpå fra de to øer.
»Der er et stort potentiale for at producere biogas på Lolland-Falster. Den biogas kan vi anvende til vores sukkerproduktion, og via gasledningen kan den lokale biogasproduktion komme ind på det danske gasnet og bidrage til at gøre hele Danmarks gasforbrug grønnere,« skrev Jesper Thomassen, administrerende direktør ved Nordic Sugar, til TV2 Øst tilbage i marts.
Den kommende gasledning til Lolland-Falster har været kontroversiel siden det øjeblik, den landede på tegnebrættet. Formålet med den er at levere natur- og biogas til de to Nordic Sugar-fabrikker, der på nuværende tidspunkt rangerer som landets næststørste CO2-udleder, kun overgået af Aalborg Portland.
I 2019 udledte Nordic Sugar 162.000 ton CO2, og omstiller fabrikkerne sig til gas, vil dette tal blive reduceret med 51.000 ton. Efter planen skal de to fabrikker først og fremmest forsynes med naturgas, som på sigt skal erstattes af biogas.
Men beslutningen om at omstille de to fabrikker til at bruge gas fremfor at elektrificere dem, har løbende været udsat for skarp kritik, blandt her i Ingeniøren.
I begyndelsen af 2021 offentliggjorde Ingeniøren et notat, der indeholdt Energistyrelsens vurdering af økonomi og teknik omkring forskellige muligheder for energiforsyninger af Nordic Sugar-fabrikkerne.
Styrelsen havde kun analyseret en fuld elektrificering kontra en gasforsyning med både fossilt gas og biogas, men ikke kombinationsmuligheden: Delvis elektrificering med en mulig anvendelse af gas.
Notatet stod - og står - i kontrast til den såkaldte EUDP-analyse, som konsulentfirmaet Weel & Rasmussen står bag, hvori man konkluderede, at en elektrificering af de to fabrikker er en attraktiv mulighed for virksomheden.
Ingeniør Mogens Weel gik så vidt som at kalde notatet »manipulerende.«
»Man kan næsten få det indtryk, at konklusionen var givet på forhånd. Det er en skam, at Energistyrelsen med denne rapport og indgangsvinkel underminerer den elektrificering af industrien, som man ellers gerne vil have skal ske hurtigst muligt,« sagde Mogens Weel til Ingeniøren i februar sidste år.
Ledelsen i Nordic Sugar har altid været skeptiske overfor at elektrificere sukkerproduktionen og lade store varmepumper stå for 80 procent af procesenergien i fabrikkerne.
»Elektrificering af de to danske sukkerfabrikker vil ikke være muligt inden for en overskuelig fremtid. Det kræver langsigtet, kompliceret udvikling af procesudstyr og varmepumpeteknologi. Vi har ikke tiden til rådighed,« forklarede administrerende direktør Jesper Thomassen i en artikel i Ingeniøren.
Men stigende gaspriser og udsigt til en ny CO2-afgift kan påvirke regnestykket i retning af elektrificering.
Tænketanken Kraka har i samarbejde med Deloitte genregnet Energistyrelsens beregninger fra 2021, og er nået frem til en voldsom prisstigning på omstillingen til gas. Det kunne man læse i Børsen Bæredygtig tidligere på ugen.
Energistyrelsens beregninger nåede frem til, at en omlægning af sukkerproduktionen til naturgas i 2021 ville koste 135 mio. kr. årligt, mens det ville koste omkring 300 mio. kr. at elektrificere produktionen.
Men med de stigende priser på gas lyder prisen for naturgasscenariet nu på 728 mio. kr. om året, hvilket ender ud i en nettogevinst på 179 mio. kr. årligt ved at vælge elektrificeringen.
Direktøren for Nordic Sugar mener dog ikke, at en elektrificering har hold i virkeligheden, og kalder varmepumper for »umoden teknologi,« som dog måske kan indgå som et supplement i fremtiden.
»I praksis er elektrificering ikke et alternativ, og derfor er det uden hold i virkeligheden, når analysen påstår, at vi kan spare et stort beløb ved at elektrificere,« skrev han til Børsen Bæredygtig tidligere på ugen.
Gasledningen blev formelt vedtaget af regeringen i begyndelsen af 2021 og ventes at være klar i 2024. De stigende gaspriser har ikke fået klimaminister Dan Jørgensen (S) til droppe planerne for gasføringen, siger han til flere medier.
Og hvorvidt der på et tidspunkt vil føres gas nordpå fra øerne, hvor virksomheden Nature Energy står klar til at bygge to biogasanlæg, er øjensynligt stadig meget uvist.
[embres url= 2577258 by Ingenioeren on Scribd
]
