Miljøvenlig begravelse med frysetørring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøvenlig begravelse med frysetørring

En af mine venner ønsker at blive begravet under et pompelmus-træ. Han vil nemlig gerne i helt konkret forstand genopstå som pompelmus, en velsmagende frugt af citrusfamilien. En svensk økolog har opfundet en proces, der kan gøre dette muligt. Når man er kommet af jord, bør man også give noget tilbage til den, siger Susanne Wiigh-Masak, miljøkonsulent i Lyrö i Sverige. Den svenske kirke har givet sin foreløbige godkendelse.

Wiigh-Masak siger, at der er problemer forbundet med både kremering og begravelse. Hun vurderer, at der medgår 50 liter fyringsolie til at kremere en afdød plus kiste. Forbrændingsprocessen frigiver giftige stoffer, som f.eks. kviksølv fra tandfyldninger og kræftfremkaldende polyaromatiske hydrokarboner (PAH). I mange lande med et varme klima er det desuden nødvendigt at balsamere den afdøde. Det varer 50-60 år, før et balsameret lig rådner i jorden. Herved frigøres der formaldehyd fra den anvendte formalin. Det forurener grundvandet.

Wiigh-Masak hævder, at lig behandlet med hendes metode er nedbrudte efter kun et halvt år. Hun har testet teknikken på døde køer og grise. Kroppene nedsænkes i flydende nitrogen ved minus 196 grader og bombarderes med ultralyd. Ultralydbølgerne danner sprækker i vævet, hvor nitrogenen så kan trænge ind, så hele kroppen bliver dybfrossen. Derefter anbringes kroppen i vakuum, hvorved alt vand damper bort. Herfter kan kroppen knuses til pulver.

Tilbage efter frysetørringen er et hygiejnisk, lugtfrit pulver, siger Wiigh-Masak. Et legeme på 80 kilo bliver til 20 kg pulver, som kan anbringes i en bionedbrydelig beholder i en ganske smal grav. Svenske krematorier har udvist interesse for teknikken, fordi miljømyndighedernes krav til udslippene fra deres virksomheder er blevet skærpede i de senere år. Omkostningerne ved kremering og ved frysetørring skønnes at være ens.

I en gallupundersøgelse erklærede 40 procent af de adspurgte svenskere, at de fandt metoden OK, og den svenske kirke har også givet sin godkendelse. Min metode er i overensstemmelse med deres fortolkning af Biblen, siger Wiigh-Masak. Kirkefolk i England kan også forventes at godkende proceduren, siger Geoffrey Rowell, som er biskop i Basingstoke og formand for den tvær-religiøse komité for begravelser. Det, kirken lægger vægt på, er om man skiller sig af med legemerne på en værdig måde, siger han. Så måske kan man også snart blive frysetørret i Danmark - og lade sin aske indgå i mineralerne en pompelmus, eller en rose.
(Kilde: New Scientist, 29/9-01).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har først lige nu læst om denne metode og kan slet ikke begribe, at metoden ikke allerede er indført i Danmark, men det er den måske også på indeværende tidspunkt?
Under alle omstændigheder er det en metode, som i høj grad er interessant for os i Det Belivende, se evt. www.detbelivende.dk, idet vi har planer om, at de som føler sig tilknyttetl vort koncept, som er for dem, der har mistet trosgenet men er en slags kulturkristne, skal kunne blive begravet i et naturområde i Odsherred. Forslaget er beskrevet i detaljer på ovennævnte hjemmeside. Det eneste der manglede var sådan set en metode for mange af os, som ikke ønsker kremering, idet det jo ikke er tilladt at begrave hele legemer udenfor kirkegårde.
Tak for oplysningen. Jeg er meget interesseret i at få mere kendskab til metoden og brugen af den.

  • 0
  • 0

Sådan en behandling med flydende kvælstof og ultralyd kommer garanteret til koste dyrt. Så kan man lige så vel få skiftet sine plomber ud med plast, mens man lever - og derpå blive til fjernvarme i et krematorium.

Asken kan passende spredes i skov; man må så fortælle de efterladte om man ønsker at blive til eg, bøg eller måske en birk. Hvis det ikke er lovligt, gør man det bare - og siger det ikke til nogen med kasket på.

Er der nogen, der ved, hvad straffen er for at have spredt asken ulovligt?

  • Søren
  • 0
  • 0