Miljøstyrelsen: Vi skal undersøge hjælpestofferne i Roundup

De hjælpestoffer, der får verdens mest solgte middel til at bekæmpe ukrudt, glyphosat, til at trænge ind i planternes celler, skal undersøges bedre.

Det fastslår Miljøstyrelsen, efter at et fransk forskerhold i en videnskabelig artikel hævder at have bevist, at rotter får flere kræftknuder af at drikke vand med Roundup i koncentrationer langt under grænseværdien for drikkevand. Glyphosat er den aktive ingrediens i Roundup.

Læs også: Undersøgelse: Rotter dør af Roundup og gensplejset majs

Ifølge kontorchef Lea Frimann Hansen har såkaldte in vitro-forsøg, som populært kan oversættes til reagensglas-eksperimenter og kortvarige dyreforsøg, tidligere antydet, at nogle af hjælpestofferne kan være problematiske.

»Der er ikke tegn på, at glyphosat i sig selv giver skadelige effekter på sundheden. Men vi skal have ekstra fokus på hjælpestofferne,« siger hun.

Kontorchefen fremhæver, at glyphosat i sig selv er testet i langtidsforsøg som det franske, der varede hele rotternes livscyklus. Det samme gælder derimod ikke nødvendigvis alle hjælpestofferne.

Læs også: Forsker efter nye forsøg: Roundup burde aldrig have været godkendt

Lea Frimann Hansen fremhæver, at de franske forskere i artiklen om deres rotteforsøg ikke har oplyst, hvilke hjælpestoffer blandingen indeholdt.

Hun har desuden samme forbehold over for resultaterne som blandt andet DTU og fremhæver, at der ikke er sammenhæng mellem de skadelige effekter og den dosis Roundup, som rotterne fik. Det kalder forskerne også dosis-respons.

I det franske forsøg blev de rotter, som fik mest Roundup, mindre kræftramte end rotter, der drak en lavere koncentration.

»Vores umiddelbare opfattelse er, at den franske artikel ikke alene gør, at vi har grund til at ændre på godkendelsen af Roundup. Vi skal se på det samlede billede,« siger Lea Frimann Hansen.

Læs også: DTU-forsker affærdiger GMO-studie: »Jeg har aldrig set noget lignende«

De tyske myndigheder er netop nu i færd med at revurdere godkendelsen af glyphosat som aktivstof efter EU-reglerne. Det sker hvert tiende år. Ifølge kontorchefen gør tyskerne også mere ud af hjælpestofferne, end det tidligere skete ved tidligere godkendelser.

EU-Kommissionen har samtidig sendt den franske artikel til alle medlemslande.

Læs også: EU lynbehandler fransk krav om at forbyde gensplejset majs

»Artiklen er sat på dagsorden i EU, og vi vil følge med i, om det er muligt for andre forskere at se de data, der ligger til grund for undersøgelsen,« siger Lea Frimann Hansen.

Har danskerne grund til at være bekymrede for, om Roundup giver helbredsskader i koncentrationer, som er tilladt i dansk drikkevand?

»Nej, det har de ikke. Normalt vil blandingen af Roundup ikke nå til drikkevand. Hjælpestoffer bliver typisk nedbrudt meget hurtigt.«

Ville du selv i en længere periode turde drikke vand, som er forurenet med Roundup op til den tilladte grænseværdi?

»Jeg har ikke noget problem med at drikke det danske vand, der kommer ud af hanen. Men når jeg ikke kender blandingen af forskellige kemikalier i det Roundup-produkt, som er kommet i vandet, så ville jeg nødig drikke det.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

skal hjælpestofferne undersøges. Det gør vi her i landet, det skal alle da gøre - det burde være obligatorisk. Både for giftighed, persistens og mutagene/cancerogene effekter.

  • 0
  • 0

For at få bedst mulig forstøvning, klæbning til blade og indtrængning gennem blades vokslag af sprøjtemidler, tilsættes midler der nedsætter overfladespæningen (sæbe), klæbemidler (gummi arabigum f.eks.) og fedtopløsende midler (dispergerende midler, der også ofte er nødvendige for at opløse oliebasserede midler i vand).

Disse midler undersøges normalt ikke i forbindelse med undersøgelse af pesticiders giftighed, da de er i almen brug bl.a. i både rengøringsmidler og som tilsætninger i fødevarer.

Kræft er ikke noget problem hos landbrugets avlsdyr, og bønder har mindre kræftfrekvens end andre erhvervsgrupper, så der har ikke været nogen grund til speciel interesse mod sprøjtemidlers kræftfremkaldende effekt.

Dette ligner en mesalliance mellem fransk protektionisme og forskere med et politisk bias mod industrialisering af landbrug og en god del af den moderne "naturreligion", hvor myten om "det naturliges" sundhedsmæssige overlegenhed overfor det kulturskabte, er fremherskende.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

"Kræft er ikke noget problem hos landbrugets avlsdyr" - Tja, nu bor vi lige ved siden af en svinestald. Svin bliver bare smidt i containeren når de dør. Og det gør de åbenbart tit.

Antallet af selvdøde industrisvin tælles i hundredtusinder. I Danmark. Svinene bliver ikke obducerede for kræft eller når en alder hvor de udvikler kræft.

Endvidere er tilsætningsstofferne IKKE specificerede, På Roundup.dk står der under deklaration:"Vand og mindre formuleringsbestanddele 98%"

Gad vidst hvad udtrykket "formuleringsbestanddele" betyder. Ordet bruges kun af Monsanto og Google kan ikke være behjælpelig:-( Hvis det er så uskadeligt som du mener ville der ikke være nogen grund til hemmeligholdelse eller bekymring fra forskerside.

Medmindre du er i besiddelse af viden vore forskere ikke kender til?

  • 0
  • 0

"Kræft er ikke noget problem hos landbrugets avlsdyr, og bønder har mindre kræftfrekvens end andre erhvervsgrupper, så der har ikke været nogen grund til speciel interesse mod sprøjtemidlers kræftfremkaldende effekt."

Det kræver henvisninger.

  • 0
  • 0

Tja, nu bor vi lige ved siden af en svinestald. Svin bliver bare smidt i containeren når de dør. Og det gør de åbenbart tit.

Antallet af selvdøde industrisvin tælles i hundredtusinder. I Danmark. Svinene bliver ikke obducerede for kræft eller når en alder hvor de udvikler kræft.

Endvidere er tilsætningsstofferne IKKE specificerede, På Roundup.dk står der under deklaration:"Vand og mindre formuleringsbestanddele 98%"

  • husdyr bliver skam undersøgt af dyrlæger. Døde dyr håndteres på en særdeles god måde, hvor mest muligt bliver udnyttet. Bl.a. udnyttes fedtet til hudplejemidler oma. Der er dyrlægekontrol også i den afdeling.

    Der dør sikkert en del dyr pga. at man vil spare på medicin, som landbruget konstant bliver opfordret til fra forskellig side. Se f.eks. i de debattråde, hvor mange falder over landbruget fordi de mener de bruger for meget antibiotika o.a. lægemidler. Den største dødelighed blandt husdyr ser man hos den økologiske fjerkræproduktion, det koster noget at lade høns få frit udenfor hvor de hakker løs på hinanden for at komme højst muligt op ad rangstigen.

    Den almindelige forbruger har faktisk ingen fornøjelse af at se navne og kemiske formler på tilsætningsstoffer i et pesticid, det har eksperter forlængst gjort i forbindelse med godkendelsesproceduren for midlet. Det er naturligt at firmaerne ikke gerne ser deres opskrifter lagt ud til offentligheden, der ikke kan bruge dem til noget - men det kan konkurrenterne til gengæld.

Tilsætningsmidler er stoffer, der sørger for at det aktive middel klæber sig fast på bladene og sørger for at midlet udnyttes optimalt. Der er naturligvis de samme strenge krav til disse midler vedrørende deres egenskaber i naturen.

At landmænd ligger i den sundehedsmæssige bedste ende har været kendt i mange år.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten