Miljøstyrelsen: Nogle sprøjtegifte bliver 'rigtig, rigtig dyre'

Regeringens nye afgiftsstruktur for pesticider, som miljøminister Ida Auken bebudede i starten af november, vil betyde så store afgiftsstigninger, at den vil få landmændene til at mindske deres forbrug af pesticider, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Udmeldingen kommer, efter at et nyt forskningsprojekt under pesticidforskningsprogrammet har vist, at det kun er knapt halvdelen af landmændene, der med sikkerhed vil ændre deres adfærd omkring brug af pesticider ved en kraftig afgiftsstigning, der tredobler afgiften på svampebekæmpelsesmidler og ukrudtsmidler til 100 procent af midlernes værdi.

Dermed falder en del af landmændene ikke i tråd med det, som man normalt regner med, når man designer afgifter, hvor man rent teoretisk antager, at landmænd er stærkt økonomisk motiverede.

Tidligere har beregninger vist, at hvis man skal nå den politiske målsætning om at nedbringe forbruget af pesticider i landbruget til en behandlingshyppighed (det antal gange landbrugsarealet i gennemsnit bliver behandlet i løbet af en vækstsæson red.) på 1,7 alene med en afgift, så skulle afgiften ligge på 460 procent af pesticidernes værdi for insekticiders vedkommende.

Men nu forsikrer Miljøstyrelsen om, at disse forbehold er taget med i udformningen af en ny afgiftsstruktur, og at afgiftsstigningerne bliver så store, at landmændene vil bruge mindre af pesticiderne.

»Det indgår i det baggrundsmateriale, vi har kigget på for at kunne tilrettelægge afgiften, at der skal væsentlige stigninger til for at få effekt. Og den viden om, at der skal rigtig meget til for at få folk til at ændre adfærd, er også det, der gør, at nogle af midlerne bliver rigtig, rigtig dyre, hvor afgiften for andre af midlerne ikke bliver ændret så meget,« siger Lea Frimann Hansen, der er kontorchef i Miljøstyrelsens kontor for pesticider og genteknologi.

Hun understreger, at man på alle måder har taget højde for de ting i forhold til, hvad man kan gøre.

Så selv de mindst belastende pesticider vil også være udsat for så høj en afgiftsstigning, at forbruget vil blive reduceret?

»Det vil i hvert fald være udsat for en afgift, som gør, at det vil være attraktivt at lade være med at bruge dem så tit. Det er det, der er målet. Afgiften er tilrettelagt sådan, at det skal være attraktivt både at bruge mindre og samtidig nedsætte belastningen af miljøet,« siger Lea Frimann Hansen, der endnu ikke kan ikke sige noget nærmere omkring præcise tal og mål, fordi det ikke er meldt officielt ud fra regeringen.

Ny afgift er ikke nok

Men selvom man forventer en stor ændring i forbruget af pesticider med den nye afgift, så er man samtidig klar over, at der også skal andre virkemidler til, hvis man skal nå den politiske målsætning om en behandlingshyppighed på 1,7.

»Det er klart, at afgiften hverken skal eller kan stå alene, og ministeren har også meldt ud, at der også skal laves en ny pesticidstrategi fra den nye regerings side,« siger Lea Frimann Hansen.

Skal tvinges til at bruge mindre belastende pesticider

Ud over at sænke forbruget af pesticider generelt i landbruget, er målet med den nye differentierede afgiftsstruktur også, at landmændene skal vælge at bruge nogle mindre belastende pesticider.

Derfor bygger den nye afgiftsmodel på de egenskaber, pesticider har, sådan at den inddrager de oplysninger, man har i forbindelse med godkendelsen af pesticider.

Afgiften er opdelt i fire parametre, hvor det ene drejer sig om sundhed i forhold til håndtering af pesticider. En anden del går på, hvordan pesticiderne nedbrydes, om der er risiko for nedsivning til grundvandet, og om der er en risiko for, at de kan ophobes i dyr og planter i miljøet. Så er der en del, der går på belastningen i forhold til miljøet i øvrigt, hvor giftigt pesticidet er for dafnier, fisk og fugle og regnorme. Den fjerde og sidste del af afgiften er en basisafgift.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det med frivillig aftaler og hævning af pasticidafgiften er ikke nok til at lave en generel holdningsændring.

Gør som her side 4:

http://www.e-pages.dk/landbrugsavisen/55/

Når landbruget bliver trukket i støtten giver det nogle helt andre resulatter.

Det så man med 2 meter vandløbsbræmmerne - da overtrædelsen begyndte at kostede i hektarstøtten blev man væsentligt mere lovmedholdelig langs de danske vandløb ...

  • 0
  • 0

Det er nu landbruget selv der har bedt om en mere logisk pesticidafgift, og foregående miljøminister der har sat arbejdet igang. Resten er ren propaganda.

  • 0
  • 0

De øgede priser og afgifter illusterer vel bare de ekstra udgifter, som brugen af dem lægger over på samfundet som sådan. Det er jo alle os andre der skal betale for vandrensning, jordforbedring, kompromiteret helbred og de skadevirkninger midlerne ellers måtte afstedkomme. Den regning kan vi jo ikke umiddelbart sende til sprøjtemiddel-brugerne. Eller hvad?

  • 0
  • 0

Lasse:

De øgede priser og afgifter illusterer vel bare de ekstra udgifter, som brugen af dem lægger over på samfundet som sådan. Det er jo alle os andre der skal betale for vandrensning, jordforbedring, kompromiteret helbred og de skadevirkninger midlerne ellers måtte afstedkomme. Den regning kan vi jo ikke umiddelbart sende til sprøjtemiddel-brugerne. Eller hvad?

Kan du dokumentere, hvilke udgifter landbrugets lovlige pesticidbrug påfører samfundet til vandrensning, jordforbedring og helseskader? Er det da også din mening, at helsebehandling skal ilægges høje udgifter pga. de dødsfald og helseskader, det dokumenteret påfører befolkningen? - Jævnfør: http://ing.dk/artikel/125485-pesticidafgif...

Mvh og på forhånd tak for svaret

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

hej.

jeg ved ikke hvor tung form for dokumentation du forventer af mig her, men som et hurtigt svar kan jeg henvise til de omfattende grundvandsforureninger i Danmark og især ødelæggelsen miljøet i de fleste af vores søer, åer og vandløb. Hertil kommer den også meget omfattende ødelæggelse af dyre og plantelivet i vores kystnære områder, som har (med et slag på hav-tasken) kostet fiskeribranchen milliarder. Så det er altså ikke så lidt vi taler om. De ovenstående eksempler skyldes dog primært en helt forkert omgang med næringssalte og måske knapt så meget sprøjtegiftene, men princippet er det samme: Det konventionelle landbrug har kostet vort samfund mange mange penge og de har kun sjældent selv betalt for oprydningen. Det er da kun på tide, at de får lidt af regningen.

Jeg bor selv i Aarhus og her har vi betalt rigtig mange penge for at få ryddet op i Brabrandsøen og omegn. Havbunden i Aarhus bugten har stort set været død i årtier. Det var bare nogel små eksempler i det ocean af skader der er påført naturen.

ok, nok for denne gang. Man får jo helt ødelagt sit gode humør ved at tænke på alt det rod....

jeg læser lige op på dit link, men som udgangspunkt, ser jeg da ikke nogen grund til at forskelsbehandle nogle. Har man svinet eller skadet, bør man selv betale. Det er da meget enkelt og rimeligt synes jeg. Men sådan fungerer det jo desværre kun sjældent.

  • 0
  • 0

jeg ville skrive mere, men det blev jeg udelukket fra af tekniske omstændigheder.

Jeg deler din bekymring omkring "det religiøse" og frelste, som du også har skrevet om ved flere lejligheder. Men det er meget urimeligt (og forkert) at slå alle kritikere og kritik i hartkorn med den gruppe. Jeg føler mig i hvert fald stødt over det. Så det kort bør du kun spille når det er på sin plads, er min mening.

De skader fra helsebranchen du referer til, er jo vel at mærke fra konventionel behandling (på hospitaler og almindelige lægepraksis). Så vidt jeg ved, er der da jænligt erstatningssager oppe at vende, så jeg synes din kritik her rammer ved siden af...?

  • 0
  • 0

Hvis vi gør det dyrt nok for dem som fortsætter ufortrødent, så bliver de udkonkurreret efterhånden.

Benny

Det er næsten sikkert at der er flere skadelig ting i forurenet regnvand, forurenet af asfalt på de danske veje, når det søger mod grundvandet, end de harmløse ting som forekommer fra landbrugets brug af plantebeskyttelse..

Hvad vil du gøre ved det, eller det gør måske ikke noget når det ikke er landbruget, som er den skyldige...

  • 0
  • 0

Lasse:

jeg ved ikke hvor tung form for dokumentation du forventer af mig her, men som et hurtigt svar kan jeg henvise til de omfattende grundvandsforureninger i Danmark og især ødelæggelsen miljøet i de fleste af vores søer, åer og vandløb.

Tak for din tilbagemelding! Den er interessant, fordi den viser, hvordan store dele af befolkningen er "offer" for den "religiøse" propaganda, der har været omkring det at finde en syndebuk for det de ulemper, mange mener, det moderne samfund skaber.

Bare kort: Praktisk taget alle lukninger af vandværksboringer skyldes gamle totalmidler, der nu er forbudt og som skyldes andet brug end landbrugets - bl.a. vanværkerne, der ville fjerne begroning rundt boringerne for at undgå dyr, der kunne forurene boringen med kolibakterier. - De havde fået at vide, at midlet var uopløseligt - men det var - det uskadelige - nedbrydningsproduktet BAM ikke.

Der er stor enighed om, at eutrofieringen (tilgroning pga. overgødning) i de ferske vande og lukkede fjordområder hovedsageligt skyldes fosfor fra urenset byspildevand fra før 70erne. - Hvis det var landbruget, ville det ikke hjælpe at reetablere. Der er uenighed om, om nitrogen fra landbruget belaster de åbne havområder - f.eks. Kategat og Østersøen - med iltsvind tilfølge. Flere og flere forskningsresultater tyder dog på, at det også her fortrinsvis er "gammel" fosfor, der er årsag, da nitrogen kan dannes af cyanobakterier, hvis der er nok af andre næringsstoffer - og cyanobakterier er ekstra farlige, da de ikke græsses af andre end vandgobler i modsætning til anden plankton og alger. - Uanset har landbrugets nuværende brug af pesticider OVERHOVEDET ingenting med de forhold, du nævner, at gøre.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@Lasse

Jeg syntes det er en så helt igennem stor tragedie med din evne til at rette fokus fuld og helt i den gale retning. I det store og hele er dine konklusioner omkring landbrugets påvirkning af vandmiljø og herunder med de skadelige ting du nævner i det store hele ikke-eksisterende eller så minimale at det må sættes i kategorien: Småting ..

VI står nu og her med et akut problem for at gøre ting som øger livs- eller levebetingelserne for dyrelivet som betyder langt flere uberørte områder som ikke dyrkes overhovedet eller dyrkes på en måde så dyrelivet får markant bedre betingelser end i dag..

Det er netop en udfordring som skal løses i samarbejde med landbruget og det haster! Og det alt imens du og andre jager spøgelser og luftkasteller som er ikke-eksisterende det er jo skammeligt!

Tænkt dog på det danske miljø på en rationel og ordentlig måde i stedet for det aldeles uunderbyggede hysteri eller simpelt hysterisk religiøsitet... Vi har kun det samme miljø og det er det vor børn og børnebørn skal overtage.

  • 0
  • 0

Først vil jeg lige sige, at jeg ikke ved særligt meget om landbrug og at jeg ikke synes sprøjtegifte hører hjemme i naturen.

Dog fik afgiften mig til at tænke på EU. For kunne det tænkes, at de ekstra afgifter der kommer på sprøjtegifte er konkurrenceforvriddende? EU vil jo gerne have fri konkurrence på et givent område, men hvis danske landmænd får pålagt en urimelig afgift i forhold til andre lande i EU, så kan landbruget jo ikke fastholde et prisniveau der kan konkurrere med udlandet.

Eller er DK bare bagud i afgiftsmøllen, så vi er ved at indhente andre lande i EU?

  • 0
  • 0

Eller er DK bare bagud i afgiftsmøllen, så vi er ved at indhente andre lande i EU?

EU er da fløjtende ligeglad med at et land begår økonomisk selvmord, se blot på Grækenland. Det er jo de andre EU-lande der har konkurencefordel, som Danmark har vedtaget at de andre lande skal have.

  • 0
  • 0

(@peder og niels) Jeg erkender, at jeg ikke er fagligt stærk på sprøjtemiddelområdet og det var faktisk også derfor jeg formulerede min oprindelige post "Det er vel kun rimeligt" som et åbent spørgsmål, dog iblandet mine generelle holdninger naturligvis.

Nu har jeg forsøgt at læse lidt op på emnet og jeg må indrømme, at jeg ikke umiddelbart kan påvise et direkte link til store samfundsudgifter i forbindelse med lige planteværnsmidlerne (som sprøjtegiftene jo også hedder). Det betyder selvfølgeligt ikke, at de ikke skal bruges med varsomhed og løbende bør følges. Afgifterne må derfor først og fremmest betragtes som adfærdsregulerende for at undgå større skader og det forklares vel egentligt også i den udmærkede artikel vi kommenterer på. Især i sidste afsnit. Og det lader da til, at afgifterne vil blive fordelt på en velovervejet og fornuftig måde endda. Uden indblanding af forskellige religioner forøvrigt.

@niels Jeg har da aldrig ønsket at hetze en bestemt faggruppe. Men når jeg blandt andet i mit eget nærområde, har set mange miljøskader, som føres tilbage til landbruget (mine eksempler med Brabrandsøen og Aarhusbugten) og som har kostet skattekasserne mange penge i genopretning, ja så vil jeg da ikke tøve med at rette min kritik i deres retning. Det er da kun rimeligt. At miljøskaderne så primært skyldes en forkert omgang med næringssalte og ikke sprøjtegifte, renser da ikke landbruget for skyld. I forbindelse med Brabrandsøen, kunne jeg desuden vælge også at rette min kritik mod industrien, for som du helt rigtigt gør opmærksom på, er landbruget helt klart ikke alene om at belaste miljøet (se for eksempel her: http://collstrop-grunden.blogspot.com/ )

  • 0
  • 0

@niels Jeg har da aldrig ønsket at hetze en bestemt faggruppe. Men når jeg blandt andet i mit eget nærområde, har set mange miljøskader, som føres tilbage til landbruget (mine eksempler med Brabrandsøen og Aarhusbugten) og som har kostet skattekasserne mange penge i genopretning, ja så vil jeg da ikke tøve med at rette min kritik i deres retning. Det er da kun rimeligt. At miljøskaderne så primært skyldes en forkert omgang med næringssalte og ikke sprøjtegifte, renser da ikke landbruget for skyld. I forbindelse med Brabrandsøen, kunne jeg desuden vælge også at rette min kritik mod industrien, for som du helt rigtigt gør opmærksom på, er landbruget helt klart ikke alene om at belaste miljøet (se for eksempel her: http://collstrop-grunden.blogs...com/ )

Lasse.. Det var da altid en begyndelse.. Men er vi så også enige om at landbrugets brug af plantebeskyttelse ikke på nogen måde har med de omtalte problemer i Brabrandsøen og Århus bugt, at gøre.

Er vi også enig om at fosfor i langt overvejende grad er synderen i og omkring søer og havmiljøet simplethen fordi det forbliver i vandmiljøet hvorimod landbrugets kvælstof er langt mere flygtigt. Fosfor optages af planter som dør og går i forrådnelse og fosforen frigives på ny til nye planter i feks Brabrand sø. Og fosfor er i langt overvejende grad udledt af industrien og navnlig via private husholdninger herunder via utætte kloakledninger og jo altså noget så simplet som mangel på rensningsanlæg op gennem 80 og 90'erne i feks Århus

hertil (indlæg fra klimadebat.dk): - Botset fra det ikke er det store problem med næringssalte, så udvaskes der næringsstoffer fra jorden, uanset om der gødes eller ikke. Man regner med at 10% kvælstofudledning stammer fra udyrkede arealer og naturarealer, de 90% fra dyrkede arealer. Der er ingen saglig eller faglig begrundelse for at skyde skylden for iltsvind på udledningen af kvælstof - iltsvind skyldes ikke kvælstof, men klimatiske forhold hvor der sker en lagdeling i vandet - overgangen kaldes et springlag. Algevæksten styres ikke af kvælstof, men af forholdet mellem N og P. Det er N/ P-forholdet der bestemmer, hvilke algetyper, der trives. For lidt N fremmer væksten af blågrønalger. Du finde forklaringen på nettet ved at søge efter "Redfield" eller Redfield-konstanten. Udenlandske forsøg har vist at man kan forbedre søernes vandkvalitet ved tilførsel af nitratgødning - det forhindrer de uspiselige blågrønalger i at vokse og senere forbruge ilten når de døde alger omsættes. Var det noget i den retning du havde i tankerne? Er du interesseret i uddybende forklaringer, så har jeg nogle links og andre referencer.

Eller en reduktion af landbrugets udledning af kvælstof kan i praksis have indflydelse på forhold i Århus bugt til det værre..

  • 0
  • 0

Jeg bor selv i Aarhus og her har vi betalt rigtig mange penge for at få ryddet op i Brabrandsøen og omegn.

Ja, for fosfor som i selv havde udledt deri.

Splint, pæl...

  • 0
  • 0

Det lader til, at årsagerne og kilderne skal søges flere steder samtidig og landbruget er én af kilderne og kan altså ikke fritages for skyld i den sammenhæng.

Jeg har erkendt, at jeg ingenlunde er ekspert på området, så jeg må jo stole på hvad hvad jeg selv kan støve op af seriøs information og indimellem hvad I forklarer (tilsat almindelig kritisk vurdering naturligvis). Blandt de seriøse kilder jeg kunne finde, ser især følgende interessant ud:

På landsplan (fra teknologi-rådet): www.tekno.dk/pdf/projekter/p97_drikkevand.pdf. I Aarhus området (Miljøstyrelsen): http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandpl...

Som kommentar til jer, kan jeg bestemt se, at I har ret i at fosfor-skaderne primært kan føres tilbage til spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, dambrug, havbrug, regnvandsudløb, industri og kommunale renseanlæg; hvilket jeg er lidt overrasket over og jeg begynder da at forstå hvad Peder snakker om vedr. "religion" med videre, selvom jeg dog ikke er parat til at frikende landbruget for skyld fuldstændigt. For at få nogle konkrete tal på bordet, har vi opsummeret følgende (læs under afsnittet "påvirkninger"), fra kilde 2 ovenfor for Aarhus bugten isoleret set:

fosfor: landbrug 28%, alt andet: 72% nitrat(kvælstof): landbrug 67%, alt andet: 33%

Jeg bliver klogere og erkender, at det åbenbart er et mere kompliceret regnestykke, at forstå årsager og kilder og det kræver vist nærmest ekspert og specialist-viden? Og dog ser jeg hele tiden, at landbruget går igen og altså ikke kan elimineres af regnestykket. Sorry. Jeg er blevet overrasket over, hvor stor betydning dårligt renset (kommunalt) spildevand tillægges af betydning og det må være et ordentligt hak i tuden til kommunen! Men Claus' kommentar er altså noget enøjet.

Mht. nitratforurening og landbrug, ser jeg dine udtalelser (@Niels), som et forsøg på at ironisere over at forureningskilderne I NOGLE SAMMENHÆNGE kan være komplekse? Som et (lokalt) eksempel på en direkte sammehæng til landbruget, kunne jeg nævne Tunø. Det var i 90'erne. Mine forældre havde sommerhus på øen, så jeg kender til det fra nærmeste hold. Hvis du vil vide mere, så læs hurtigt her feks: http://tunoe.dk/index.php?id=17 under "Tunø og fremtiden".

Nå, skal vi vende tilbage til emnet: sprøjtegifte (planteværn), som jo egentligt var udgangspunktet, ja så kan jeg se at landbruget står for 85% af brugen af sprøjtegifte og deres forbrug er tilmed stigende. Det virker stadig kun rimeligt for mig, at det derfor er netop her man vil sætte ind fremover (læs mere her: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3287).

@niels Dit første spøgsmål vedr. sprøjtegifte, kan jeg ikke ubetinget svare ja på. Jeg nævnte eksemplerne i forbindelse med næringssalte, men om sprøjtegiftene også har en relevans, kan jeg ikke umiddelbart svare på. Kan du? Det ville da være bekvemt, hvis du kunne forklare og argumentere, sådan som jeg selv har gjort mig umage med i mine poster her.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten