Miljøstyrelsen ignorerede Roundup-fund i drikkevandet for 12 år siden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøstyrelsen ignorerede Roundup-fund i drikkevandet for 12 år siden

Siden 90'erne har Geus (de nationale geologiske undersøgelser) fundet spor af stoffet glyphosat, der er det aktive stof i sprøjtegiften Roundup, i grundvandet.

I 1999 skrev Ingeniøren, at Roundup ifølge Geus "nu med sikkerhed er fundet i grundvandet herhjemme" på trods af både producentens og Miljøstyrelsens forsikringer om, at glyphosat aldrig ville nå så langt.

Siden 2000 har Geus også testet stoffet igennem sit såkaldte varslingssystem, som har vist, at stoffet bliver udvasket af den første meter jord, som er den vigtigste beskyttelse mod nedsivning i grundvandet.

Det betyder, at der er en reel risiko for, at det godkendte stof glyphosat kan sive ned i det grundvand, vores drikkevand udvindes af.

Alligevel har Miljøstyrelsen ikke tidligere valgt at reagere på fundene, fordi de har været få, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen. Miljøstyrelsen har ifølge kontorchefen vurderet stoffet ud fra kendt forskning på området i forhold til både sundhed og miljø. Styrelsens vurdering var, at de få fund af glyphosat i drikkevandsboringerne sandsynligvis siver ind i drikkevandsboringerne fra omkringliggende jord og eventuelt ind gennem utætte boringer og ikke fra nedsivning gennem jorden til grundvandet.

»Vi vurderede glyphosat i forhold til, om der var et problem med den anvendelse, man har i landbrugsmæssig drift, og kom frem til, at der ikke var nogen risiko,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen.

Stigning vækker interesse

De nyeste fund, som netop er blevet offentliggjort, får dog Miljøstyrelsen til at finde interessen for stoffet frem.

Nye tal fra Geus viser, at der er en lille stigning i antallet af fund af glyphosat i grundvandet. Ni ud af 636 analyser overskred grænseværdien i 2009 - mod to fund året før.

»Vi kender ikke årsagen til fundene, om stigningen skyldes den almindelige anvendelse, årstider, utætte boringer eller de vaskepladser, kan vi ikke svare på endnu,« siger kontorchefen.

Miljøstyrelsen har lavet nye regler for omkring vaskepladser, hvor udstyret til sprøjtning vaskes, ligesom det er besluttet at udvide sikkerhedszonerne omkring drikkevandsboringerne til 25 meter for at beskytte dem mod indsivning af pesticider fra omkringliggende marker.

Ifølge Lea Frimann Hansen findes der nemlig "rigtigt mange" eksempler på, at man finder glyphosat i boringer, som er utætte. Men den forklaring afviser Walter Brüsch.

»Boringerne er testet, så vi ved, at de ikke var utætte, da vi tog prøverne,« siger han og understreger ligesom Lea Frimann Hansen, at det ikke er muligt at sige noget om, hvor forureningen kommer fra, fordi vandet i boringerne kan komme flere hundrede meter væk fra.

Brug af Roundup om efteråret bør forbydes

Igennem Geus' varslingssystem har det dog været muligt at se, at brug af Roundup i efteråret er problematisk på grund af lavere temperaturer, langt mere vand der transporteres gennem jorden og hyppigere regnskyl.

Geus tester de tilladte pesticider og ser på, hvad der sker med dem i den øverste meter jord. Her nedbrydes de fleste stoffer, og hvis de kommer ned under den øverste meter, har de svært ved at blive nedbrudt og ligger som en 'pulje' oven på lerjorden.

Herfra kan varslingssystemet ikke sige noget om, hvad der så sker med for eksempel glyphosat, fortæller seniorforsker i Geus Jeanne Kjær.

»Men vi kan se, at der sker en nedsivning, når der kommer kraftige regnskyl,« siger hun.

Derfor mener Walter Brüsch, at en mere hensigtsmæssig anvendelse af stoffet kan hjælpe på problemet.

»Hvis man ikke brugte stoffet i efteråret, hvor grundvandet dannes, kunne det være, at man ville undgå at finde det i grundvandet,« siger han.

Men det mener kontorchef Lea Frimann Hansen ikke, der er belæg for.

»Der findes ikke nogen særlig undersøgelse, der peger på det,« siger hun.

»Men vi vil nu gå i gang med at undersøge alle de mulige årsager til stigningen i fundene, før vi beslutter, hvad vi kan gøre ved det. Og hvis det viser sig, at der er behov for det, kan årstidsbestemte restriktioner være én metode,« siger kontorchefen.

I en pressemeddelelse bakker Det Økologiske Råd op om idéen med at undgå Roundup i efterårsmånederne.

»Et sådant øjeblikkeligt forbud vil forbedre beskyttelsen af grundvandet betydeligt, idet risikoen for udvaskning er særlig stor på denne årstid, hvor størstedelen af nedbøren hurtigt siver igennem rodzonen og ned til grundvandet,« skriver rådet.

Dokumentation

Grundvandsovervågning 1989-2009

Hvis " vandet i boringerne kan komme flere hundrede meter væk fra." så nytter det det jo ingen ting at lave sprøjtefri zoner på 25 meter omkring boringerne. Eller 300 meter. Så nytter det kun noget at holde op med at sprøjte eller holde om med at drive landbrug i Danmark. Det ville være en god ide, for det giver jo stort underskud.

  • 0
  • 0

Allerede to år før GEUS i 1999 snakkede om "Roundup i grundvandet" havde man fundet et nedbrydningsprodukt AMPA fra det aktive stof (glyphosat) i drikkevandet i København. Det gav store overskrifter i medierne. Det var bare (heller) ikke rigtigt.

AMPA er næsten det samme som glyphosat – faktisk det første mellemprodukt i nedbrydningen af glyphosat i mikroorganismerne i jorden (i jord nedbrydes AMPA videre til naturlige stoffer).

Senere blev det påvist at der også var AMPA i analyselaboratoriets kontrolprøver (altså dem som ikke indeholdt drikkevand fra København), men det fik ikke rigtigt omtale i medierne.

På et tidspunkt fandt man ud af at det AMPA man havde påvist i analyserne formodentlig kom fra det vaskemiddel analyselaboratoriet brugte - analyselaboratoriet var sikkert miljøvenligt og brugte et fosfatfrit vaskemiddel, hvori man har erstattet fosfat mv. med AMPA.

Umiddelbart skulle man tro at københavnerne så blev endnu mere opskræmte (de badede altså deres tøj, tallerkner og spisebestik i AMPA - og det blev åbenbart siddende på overfladen), men det blev de ikke - tværtimod - de blev helt normale københvanere igen og nød deres ukrudtsfrie flisearealer og asfaltområder hvorfra det sodforurenede vand med bioakkumulerende og kræftfremkaldende stoffer løber lige ud i vandmiljøet - ligesom det har gjort i årtier og fortsat gør - AMPA fra miljøvenligt fosfatfrit vaskepulver er der jo ingen der er bange for.

Det er kun den AMPA der kommer fra Roundup københavnerne er bange for.

Man skulle tro det var løgn, men læs på Miljøstyrelsens hjemmeside : ”Der er ikke AMPA eller glyphosat i Københavns drikkevand” Se http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse...

Jeg synes man kan fundere over mange ting efter at have oplevet denne ikke-eksisterende pesticid miljøkatastrofe (som viste sig at være en vaskemiddelkatastrofe).

Analyselabnoratoriet brugte miljøvenligt fosfatfrit vaskepulver - den slags vaskepulver indeholder ofte fosfonater, som i nogle slags vaskemidler åbenbart er AMPA . Desuden brugte de genbrugsflasker - man er vel miljøvenlige.
AMPA fra vaskemidlet skulle man vel tro ikke sidder tilbage på bestikket/analyseflaskerne efter det havde været i opvaskemaskinen, men det gjorde det altså - og det blev frigjort igen (derfor kan man måle stoffet i blindprøverne).

AMPA hører ligesom det aktive stof i Roundup (glyphosat) til den stofgruppe der betegnes fosfonater. De samme eller nærtbeslægtede stoffer findes også miljøvenlig vaskepulver. Af deklarationen på f.eks.Änglamark opvaske tabs, som er mæket med miljømærkerne Svanen og Blomsten fremgår at opvaskemidlet indeholder fosfonat. Altså et stof der er det samme som AMPA og tæt beslægtet med glyphosat som er det aktive stof i Roundup.

Det AMPA og andre fosfonater der kommer fra vaskepulver er altså noget vi kommer til at indtage fordi vi er særligt miljøvenlige, men det bekymrer åbenbart ikke nogen når vi udsættes for AMPA på den måde.

Det der bekymrer mange folk er den AMPA der stammer fra Roundup, som sprøjtes ud på landbrugsjordene mv. Den AMPA-mængde vi kommer i kontakt med/indtager fra brugen af Roundup er måske tusind gange lavere end den AMPA/fosfonatmængde vi får fra miljøvenligt vaskepulver. Mærkeligt nok bruger vi millioner af kroner og atter millioner af kroner på at få påvist hvad der måske svarer til 0,1% af forureningen med disse stoffer, men ikke en øre på forureningen der stammer fra vaskemidler. Og finder man disse stoffer i drikkevandet er konklusionen uden videre at at forureningen stammer fra landbrugets brug af stofferne - og ikke fra brug af vaskepulver. Gad nok vide hvordan man overhovedet kan vide at f.eks. AMPA stammer fra Roundup og ikke fra vaskepulver?

At sprøjtemidler stort set IKKE bidrager til det AMPA og andre beslægtede fosfonater vi indtager gør dog ikke at folk bliver bekymrede/bange for opvaskemidler i stedet for ukrudtsmidler. Hvorfor egentlig ikke?

I modsætning til AMPA i vaskepulver udledes glyphosat/AMPA ikke i vandmiljøet via kloaksystemet, men nedbrydes i mikroorganismer i jorden. AMPA skal altså på en eller anden måde komme ud af mikroorganismerne og så sive ned i boringerne eller grundvandet for lave forurening. AMPA fra Roundup sidder ikke på glas, bestik og tallerkner. Det gør AMPA fra opvaskemidler til gengæld. Og det også tilladt at bruge fosfonater i f.eks. håndsæbe. Landmænd skal af principielle årsager bruge handsker og andet beskyttelsesudstyr når de arbejder med fosfonater, mens vi hjemme vasker hænder i helt tilsvarende stoffer.

Det næste interessante i denne forbindelse er at man rent faktisk kalder dette miljøvenlige vaskepulver for miljøvenligt (hvad det rent faktisk er). Noget af det miljøvenlige aspekt består nemlig i at man har erstattet er naturligt forekommende stof som også er et næringsstof for mennesker, nemlig fosfoat, med en unaturlig kemisk fosfonatforbindelse - og derved opnår et miljømæssig forbedring og kan mærke produktet med Svanen og Blomsten.
Når man taler om miljøvenligt miljømærket vaskepulver foretrækker man altså et kemisk stof fremfor et naturligt stof der tilmed er et livsnødvendigt næringsstof.

På helt tilsvarende vis er brug af ukrudtsmidler som Roundup meget mere miljøvenligt end f.eks. mekaniske ukrudtbekæmpelsesmidler som ukrudtssrigler o.lign. der ødelægger hovedparten af de vibereder og lærkereder der er i markerne, smadrer æggene og dræber ungerne i markerne. Stopper man med at bruge ukrudtsmidler i markerne og erstatter dem med ukrudtsstrigler vil det betyde alvorlige skader på fredede og truede dyr som viber og lærker. Man kan sige at lægger man "miljø"-afgift på ukrudtssprøjtemidler og begynder også konventionelle landmænd at bruge ukrudtsstrigler vil det være en miljøkatastrofe af format. Det kan ende med at vi udryddet fredede og truede fuglerater. Indtil videre er det fortrinsvis økologiske landmænd der bruger ukrudtsstrigler o.lign. der dræber vibeungerne ...

AMPA (eller tilsvarende fosfonater) er altså et stof vi rent faktsik indtager en del af hvis vi er lidt miljøbevidste i vort valg af vaskemidler - vi indtager ikke pesticider på den måde, men det er pesticider og deres nedbrydningsprodukter vi har overvågningsprogrammer der skal afsløre i grundvandet.

På Änglamark opvaskemidlet kan man læse om produktet, der indeholder det fosfonat der er så forhadt når det stammer fra pesticider : ”Når du viser omtanke over for dig selv, dine nærmeste og miljøet”

  • 0
  • 0

Hvad er problemet egentligt med 25 m. zonen?

Det må da være et forsvindende lille areal som ikke må sprøjtes ifht de samlede arealer. Også Ifht hvor store arealer som blev frigjort ifbm nedlæggelsen af braklægningsordningen.

  • 0
  • 0