Miljøstyrelsen ignorerede Roundup-fund i drikkevandet for 12 år siden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Miljøstyrelsen ignorerede Roundup-fund i drikkevandet for 12 år siden

Siden 90'erne har Geus (de nationale geologiske undersøgelser) fundet spor af stoffet glyphosat, der er det aktive stof i sprøjtegiften Roundup, i grundvandet.

I 1999 skrev Ingeniøren, at Roundup ifølge Geus "nu med sikkerhed er fundet i grundvandet herhjemme" på trods af både producentens og Miljøstyrelsens forsikringer om, at glyphosat aldrig ville nå så langt.

Siden 2000 har Geus også testet stoffet igennem sit såkaldte varslingssystem, som har vist, at stoffet bliver udvasket af den første meter jord, som er den vigtigste beskyttelse mod nedsivning i grundvandet.

Det betyder, at der er en reel risiko for, at det godkendte stof glyphosat kan sive ned i det grundvand, vores drikkevand udvindes af.

Alligevel har Miljøstyrelsen ikke tidligere valgt at reagere på fundene, fordi de har været få, fortæller kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen. Miljøstyrelsen har ifølge kontorchefen vurderet stoffet ud fra kendt forskning på området i forhold til både sundhed og miljø. Styrelsens vurdering var, at de få fund af glyphosat i drikkevandsboringerne sandsynligvis siver ind i drikkevandsboringerne fra omkringliggende jord og eventuelt ind gennem utætte boringer og ikke fra nedsivning gennem jorden til grundvandet.

»Vi vurderede glyphosat i forhold til, om der var et problem med den anvendelse, man har i landbrugsmæssig drift, og kom frem til, at der ikke var nogen risiko,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen.

Stigning vækker interesse

De nyeste fund, som netop er blevet offentliggjort, får dog Miljøstyrelsen til at finde interessen for stoffet frem.

Nye tal fra Geus viser, at der er en lille stigning i antallet af fund af glyphosat i grundvandet. Ni ud af 636 analyser overskred grænseværdien i 2009 - mod to fund året før.

»Vi kender ikke årsagen til fundene, om stigningen skyldes den almindelige anvendelse, årstider, utætte boringer eller de vaskepladser, kan vi ikke svare på endnu,« siger kontorchefen.

Miljøstyrelsen har lavet nye regler for omkring vaskepladser, hvor udstyret til sprøjtning vaskes, ligesom det er besluttet at udvide sikkerhedszonerne omkring drikkevandsboringerne til 25 meter for at beskytte dem mod indsivning af pesticider fra omkringliggende marker.

Ifølge Lea Frimann Hansen findes der nemlig "rigtigt mange" eksempler på, at man finder glyphosat i boringer, som er utætte. Men den forklaring afviser Walter Brüsch.

»Boringerne er testet, så vi ved, at de ikke var utætte, da vi tog prøverne,« siger han og understreger ligesom Lea Frimann Hansen, at det ikke er muligt at sige noget om, hvor forureningen kommer fra, fordi vandet i boringerne kan komme flere hundrede meter væk fra.

Brug af Roundup om efteråret bør forbydes

Igennem Geus' varslingssystem har det dog været muligt at se, at brug af Roundup i efteråret er problematisk på grund af lavere temperaturer, langt mere vand der transporteres gennem jorden og hyppigere regnskyl.

Geus tester de tilladte pesticider og ser på, hvad der sker med dem i den øverste meter jord. Her nedbrydes de fleste stoffer, og hvis de kommer ned under den øverste meter, har de svært ved at blive nedbrudt og ligger som en 'pulje' oven på lerjorden.

Herfra kan varslingssystemet ikke sige noget om, hvad der så sker med for eksempel glyphosat, fortæller seniorforsker i Geus Jeanne Kjær.

»Men vi kan se, at der sker en nedsivning, når der kommer kraftige regnskyl,« siger hun.

Derfor mener Walter Brüsch, at en mere hensigtsmæssig anvendelse af stoffet kan hjælpe på problemet.

»Hvis man ikke brugte stoffet i efteråret, hvor grundvandet dannes, kunne det være, at man ville undgå at finde det i grundvandet,« siger han.

Men det mener kontorchef Lea Frimann Hansen ikke, der er belæg for.

»Der findes ikke nogen særlig undersøgelse, der peger på det,« siger hun.

»Men vi vil nu gå i gang med at undersøge alle de mulige årsager til stigningen i fundene, før vi beslutter, hvad vi kan gøre ved det. Og hvis det viser sig, at der er behov for det, kan årstidsbestemte restriktioner være én metode,« siger kontorchefen.

I en pressemeddelelse bakker Det Økologiske Råd op om idéen med at undgå Roundup i efterårsmånederne.

»Et sådant øjeblikkeligt forbud vil forbedre beskyttelsen af grundvandet betydeligt, idet risikoen for udvaskning er særlig stor på denne årstid, hvor størstedelen af nedbøren hurtigt siver igennem rodzonen og ned til grundvandet,« skriver rådet.

Dokumentation

Grundvandsovervågning 1989-2009

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis " vandet i boringerne kan komme flere hundrede meter væk fra." så nytter det det jo ingen ting at lave sprøjtefri zoner på 25 meter omkring boringerne. Eller 300 meter. Så nytter det kun noget at holde op med at sprøjte eller holde om med at drive landbrug i Danmark. Det ville være en god ide, for det giver jo stort underskud.

  • 0
  • 0

Allerede to år før GEUS i 1999 snakkede om "Roundup i grundvandet" havde man fundet et nedbrydningsprodukt AMPA fra det aktive stof (glyphosat) i drikkevandet i København. Det gav store overskrifter i medierne. Det var bare (heller) ikke rigtigt.

AMPA er næsten det samme som glyphosat – faktisk det første mellemprodukt i nedbrydningen af glyphosat i mikroorganismerne i jorden (i jord nedbrydes AMPA videre til naturlige stoffer).

Senere blev det påvist at der også var AMPA i analyselaboratoriets kontrolprøver (altså dem som ikke indeholdt drikkevand fra København), men det fik ikke rigtigt omtale i medierne.

På et tidspunkt fandt man ud af at det AMPA man havde påvist i analyserne formodentlig kom fra det vaskemiddel analyselaboratoriet brugte - analyselaboratoriet var sikkert miljøvenligt og brugte et fosfatfrit vaskemiddel, hvori man har erstattet fosfat mv. med AMPA.

Umiddelbart skulle man tro at københavnerne så blev endnu mere opskræmte (de badede altså deres tøj, tallerkner og spisebestik i AMPA - og det blev åbenbart siddende på overfladen), men det blev de ikke - tværtimod - de blev helt normale københvanere igen og nød deres ukrudtsfrie flisearealer og asfaltområder hvorfra det sodforurenede vand med bioakkumulerende og kræftfremkaldende stoffer løber lige ud i vandmiljøet - ligesom det har gjort i årtier og fortsat gør - AMPA fra miljøvenligt fosfatfrit vaskepulver er der jo ingen der er bange for.

Det er kun den AMPA der kommer fra Roundup københavnerne er bange for.

Man skulle tro det var løgn, men læs på Miljøstyrelsens hjemmeside : ”Der er ikke AMPA eller glyphosat i Københavns drikkevand” Se http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse...

Jeg synes man kan fundere over mange ting efter at have oplevet denne ikke-eksisterende pesticid miljøkatastrofe (som viste sig at være en vaskemiddelkatastrofe).

Analyselabnoratoriet brugte miljøvenligt fosfatfrit vaskepulver - den slags vaskepulver indeholder ofte fosfonater, som i nogle slags vaskemidler åbenbart er AMPA . Desuden brugte de genbrugsflasker - man er vel miljøvenlige.
AMPA fra vaskemidlet skulle man vel tro ikke sidder tilbage på bestikket/analyseflaskerne efter det havde været i opvaskemaskinen, men det gjorde det altså - og det blev frigjort igen (derfor kan man måle stoffet i blindprøverne).

AMPA hører ligesom det aktive stof i Roundup (glyphosat) til den stofgruppe der betegnes fosfonater. De samme eller nærtbeslægtede stoffer findes også miljøvenlig vaskepulver. Af deklarationen på f.eks.Änglamark opvaske tabs, som er mæket med miljømærkerne Svanen og Blomsten fremgår at opvaskemidlet indeholder fosfonat. Altså et stof der er det samme som AMPA og tæt beslægtet med glyphosat som er det aktive stof i Roundup.

Det AMPA og andre fosfonater der kommer fra vaskepulver er altså noget vi kommer til at indtage fordi vi er særligt miljøvenlige, men det bekymrer åbenbart ikke nogen når vi udsættes for AMPA på den måde.

Det der bekymrer mange folk er den AMPA der stammer fra Roundup, som sprøjtes ud på landbrugsjordene mv. Den AMPA-mængde vi kommer i kontakt med/indtager fra brugen af Roundup er måske tusind gange lavere end den AMPA/fosfonatmængde vi får fra miljøvenligt vaskepulver. Mærkeligt nok bruger vi millioner af kroner og atter millioner af kroner på at få påvist hvad der måske svarer til 0,1% af forureningen med disse stoffer, men ikke en øre på forureningen der stammer fra vaskemidler. Og finder man disse stoffer i drikkevandet er konklusionen uden videre at at forureningen stammer fra landbrugets brug af stofferne - og ikke fra brug af vaskepulver. Gad nok vide hvordan man overhovedet kan vide at f.eks. AMPA stammer fra Roundup og ikke fra vaskepulver?

At sprøjtemidler stort set IKKE bidrager til det AMPA og andre beslægtede fosfonater vi indtager gør dog ikke at folk bliver bekymrede/bange for opvaskemidler i stedet for ukrudtsmidler. Hvorfor egentlig ikke?

I modsætning til AMPA i vaskepulver udledes glyphosat/AMPA ikke i vandmiljøet via kloaksystemet, men nedbrydes i mikroorganismer i jorden. AMPA skal altså på en eller anden måde komme ud af mikroorganismerne og så sive ned i boringerne eller grundvandet for lave forurening. AMPA fra Roundup sidder ikke på glas, bestik og tallerkner. Det gør AMPA fra opvaskemidler til gengæld. Og det også tilladt at bruge fosfonater i f.eks. håndsæbe. Landmænd skal af principielle årsager bruge handsker og andet beskyttelsesudstyr når de arbejder med fosfonater, mens vi hjemme vasker hænder i helt tilsvarende stoffer.

Det næste interessante i denne forbindelse er at man rent faktisk kalder dette miljøvenlige vaskepulver for miljøvenligt (hvad det rent faktisk er). Noget af det miljøvenlige aspekt består nemlig i at man har erstattet er naturligt forekommende stof som også er et næringsstof for mennesker, nemlig fosfoat, med en unaturlig kemisk fosfonatforbindelse - og derved opnår et miljømæssig forbedring og kan mærke produktet med Svanen og Blomsten.
Når man taler om miljøvenligt miljømærket vaskepulver foretrækker man altså et kemisk stof fremfor et naturligt stof der tilmed er et livsnødvendigt næringsstof.

På helt tilsvarende vis er brug af ukrudtsmidler som Roundup meget mere miljøvenligt end f.eks. mekaniske ukrudtbekæmpelsesmidler som ukrudtssrigler o.lign. der ødelægger hovedparten af de vibereder og lærkereder der er i markerne, smadrer æggene og dræber ungerne i markerne. Stopper man med at bruge ukrudtsmidler i markerne og erstatter dem med ukrudtsstrigler vil det betyde alvorlige skader på fredede og truede dyr som viber og lærker. Man kan sige at lægger man "miljø"-afgift på ukrudtssprøjtemidler og begynder også konventionelle landmænd at bruge ukrudtsstrigler vil det være en miljøkatastrofe af format. Det kan ende med at vi udryddet fredede og truede fuglerater. Indtil videre er det fortrinsvis økologiske landmænd der bruger ukrudtsstrigler o.lign. der dræber vibeungerne ...

AMPA (eller tilsvarende fosfonater) er altså et stof vi rent faktsik indtager en del af hvis vi er lidt miljøbevidste i vort valg af vaskemidler - vi indtager ikke pesticider på den måde, men det er pesticider og deres nedbrydningsprodukter vi har overvågningsprogrammer der skal afsløre i grundvandet.

På Änglamark opvaskemidlet kan man læse om produktet, der indeholder det fosfonat der er så forhadt når det stammer fra pesticider : ”Når du viser omtanke over for dig selv, dine nærmeste og miljøet”

  • 0
  • 0

Hvad er problemet egentligt med 25 m. zonen?

Det må da være et forsvindende lille areal som ikke må sprøjtes ifht de samlede arealer. Også Ifht hvor store arealer som blev frigjort ifbm nedlæggelsen af braklægningsordningen.

  • 0
  • 0

Jeg er også en smule bekymret for den udbredte brug af RoundUp til tvangsmodning af fx hvede i høsttiden. Jeg har ladet mig fortælle, at svineproducenter ikke er glade for at bruge denne hvede til foder, da det angiveligt påvirker svinenes formeringsevne/frugtbarhed. Men hvad pokker bliver hveden så brugt til?

  • 0
  • 0

At sprøjtemidler stort set IKKE bidrager til det AMPA og andre beslægtede fosfonater vi indtager gør dog ikke at folk bliver bekymrede/bange for opvaskemidler i stedet for ukrudtsmidler. Hvorfor egentlig ikke?

  1. At organiske stoffer er kemisk beslægtede betyder ikke, at de har samme virkning i en organisme.

  2. Ukrudtsmidler bruges til at slå ihjel, og vi fornemmer en sammenhæng til vores eget liv.

  3. Opvaskemidler bør også bekymre. Det bliver smidt lige i hovedet på vores mad i havet fra milliarder af hjem over hele kloden flere gange om dagen.

  • 0
  • 0

"I en pressemeddelelse bakker Det Økologiske Råd op om idéen med at undgå Roundup i efterårsmånederne"

Det er virkelig tankevækkende at Det Økologiske Råd ikke holder lidt lavere profil når det handler om påvirkning af vores sundhed.

I praksis er der enorme problemer med sundhedsskadelige stoffer i de økologiske fødevarer. Det gælder også økologiske fødevarer der sælges i butikkerne.

F.eks. er det for nylig påvist at økologiske havregryn som folk har spist af i ugevis indeholder en svampegift der kan ødelægge immunforsvarssystemet.

Det tankevækkende er at den svamp der producerer den pågældende svampegift vokser når afgrøderne ikke er tørre. En hovedårsag til at afgrøderne ikke tørrer er at der meget ukrudt i afgrøderne. Lige præcist Roundup bruges til at bekæmpe ukrudt i den modne afgrøde og derved undgår vi at de konventionelle kornprodukter indeholder alt for meget af bl.a. den pågældende svampegift og især meget meget farligere hormonforstyrrende og kræftfremkaldende naturlige svampegiftstoffer.

Med et uskadeligt stof som Roundup kan vi altså bidrage til at undgå de svampegiftstoffer som det økologiske jordbrug har haft enorme problemer med.
Man skal tænke på at de økologiske havregryn med giftstoffet, der kan ødelægge immunforsvarssystemet, i høj grad er blevet spist af børn og at der formodentlig er tale den værste giftpåvirkning af mange børn i mange år.
Det er helt usmageligt at Det Økologiske Råd ikke udsender pressemeddeleler der kan hjælpe de forældre og børn der har været udsat for svampegiften i de økologiske havregryn, men åbenbart kan udsende pressemeddelelser om brug af et sprøjtemiddel der netop kan hindre at disse forfærdelige økologiske/naturlige svampegifte er til stede i for høje koncentrationer i vore fødevarer.

Der er desværre ikke tale om at man blot har kunnet detektere svampegiften i de økologiske havregryn, men det handler om at disse økologiske havregryn, har et alt for højt indhold af svampegiften og overskrider grænseværdien - og i dette tilfælde drejer det sig om et særdeles ubehageligt stof som ødelægger immunforsvarssystemet. Kunne det ikke være en ide om Det Økologiske Råd prøvede at hjælpe de forældre der har serveret disse økologiske havregryn for deres børn i stedet for at gå til angreb på et sprøjtemiddel som netop kan hindre at den slags alvorlige giftstoffer bliver dannet i afgrøderne.

Ritzau og Politiken.dk skriver 5. januar 2011, bl.a. :

http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadar...

"Fødevarestyrelsen advarer mod økologiske havregryn med produktionsdatoen 30. november 2010 og sidste holdbarhedsdato 29. januar 2011.

Det drejer sig om mærkerne Dalby Mølle, økologiske havregryn, Best økologiske havregryn, finvalsede, First Price, økologiske havregryn, finvalserede, Gammelby Mølle, økologiske havregryn, grovvalsede - samt Morgengry, økologiske havregryn, finvalsede.

Havregrynene er solgt i SuperBest-, Aldi- og Netto-butikker i hele landet.

Opkast er symptom på forgiftning
Der er i en prøve af grynene påvist et for højt indhold af svampetoksinet deoxynivalenol, oplyser Fødevarestyrelsen. De akutte symptomer ved forgiftning er opkast. Langtidseffekten kan være nedsat immunforsvar.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt."

  • 0
  • 0

"I praksis er der enorme problemer med sundhedsskadelige stoffer i de økologiske fødevarer. Det gælder også økologiske fødevarer der sælges i butikkerne."
Kan du dokumentere det?
Havregrynene har vi tidligere været igennem, det har ikke noget at gøre med økologi.

  • 0
  • 0

Det er interessant at se på hvad der vil ske hvis vi reducerer brugen af Roundup og andre ukrudtsbekæmpelsesmidler.

Mange af f.eks. de nyere ukrudtsbekæmpelsesmidler er ikke giftige for mennesker, for den proces de virker på findes i ukrudtet, men ikke i mennesker og samtidigt bruges de i ganske få gram pr hektar. Man kommer med disse stoffer ikke engang i nærheden af en giftvirkning om man så på få timer spiste alt plantemateriale på f.eks. 10 hektar kornmarker (ca. 25 tons) umiddelbart efter at landmanden har sprøjtet markerne.
Det er vel sandsynligt at man får ondt i maven før man kommer i nærheden af nogen som helst (selv hypotetisk) sundhedsmæssig påvirkning fra sprøjtemidlet i sådanne tilfælde ...

I det statsautoriserede økologiske landbrug foregår ukrudtsbekæmpelsen som bekendt stort set kun med mekaniske metoder - dvs. pløjning, gentagne harvninger og ukrudtsstriglinger eller radrensninger i afgrøden.

De ukrudtsarter vi ser i markerne er ikke de samme som er i den omkringliggende natur, men derimod ukrudtsarter som kan undvige eller er blevet resistente overfor den mekansike ukrudtsbekæmpelse og som derfor på kunstig vis er opformeret i markerne. End ikke ukrudtet er naturligt - heller ikke i de "økologiske" marker. Ukrudtet er plantearter der er meget overrepræsenterede i forhold til deres naturlige forekomst, der er unaturligt mange af de pågældende plantearter, og ukrudtet i markerne bidrager dermed ikke til at beskytte eller skabe en mangfoldighed af sjældne plantearter. Tværtimod. De sjældne plantearter findes i den vilde natur. Jo mindre ukrudt vi har i markerne jo højere udbytte – og jo mindre jordareal der skal til at producere en bestemt mængde korn, jo mere vild natur kan vi have. Dvs. når ukrudtsmidlerne fører til højere udbytte kan vi også have mere vild natur og dermed mere plads til de sjældne og truede plantearter og f.eks. de insekter der lever af eller på de sjældne plantearter.

Roundup bruges i landbruget især til bekæmpelse af kvikgræs. For at bekæmpe f.eks. kvikgræs må man i det statsautoriserede økologiske jordbrug harve jorden igennem mange gange så kvikgræssets rødder udtørres og planten langsomt dør. Jordstrukturen og meget al livet i jorden påvirkes jo på samme måde som kvikgræsset. "Jorden dør". I denne forbindelse er energiforbruget enormt - meget meget større end den energimængde der bruges til fremstilling sprøjtemidler og udsprøjtningen af midlerne.

Der er altså en meget større udledning af CO2 ved bekæmpelse af ukrudt som det sker i det statsautoriserede økologiske jordbrug. Derved påvirkes miljøet ifølge de fremherskende klimateorier over hele kloden - mange plante- og dyrearter vil simpelhen uddø på grund af klimaændringerne.

Det er også almindeligt kendt at diesel-udstødning (i dette tilfælde fra traktorerne) er meget sundhedsskadelig. De særdeles sundhedsskadelige sodstoffer nedbrydes meget langsomt, akkumulerer i fødekæderne og forårsager en masse meget alvorlige sygdomme i luftvejene - og er kræftfremkaldende.
Det er ikke hypoteser, men almindelig kendt viden.
Fra slidet på redskaberne afsættes en masse usunde tungmetaller og metalforbindelser i jorden. Dette er stoffer som aldrig nedbrydes..

Hertil kommer at man i det statsautoriserede økologiske jordbrug også bruger den mekaniske ukrudtsbekæmpelse i de opvoksede afgrøder - det kalder man radrensning og ukrudtsstrigling. Med disse ukrudtsbekæmpelsesmetoder kan man forholdsvis let bekæmpe ukrudtet til samme niveau som man opnår med sprøjtemidler i de konventionelle marker.

I denne forbindelse er det som tidligere anført påvist at der ved "økologisk" ukrudtsstrigling sker store skader på de gavnlige og værdifulde rovinsekter (f.eks. biller og edderkopper) og at fredede og truede fuglearters reder og æg ødelægges.

Man udrydder man 70% af f.eks. vibeungerne i forhold til arealer hvor man ikke bruger disse "økologiske" ukrudtsbekæmpelsesmetoder. Også andre fredede fuglearter udryddes i store tal ved disse økologiske ukrudtsbekæmpelsesmetoder.

Efter mine begreber er det rendyrket vanvid at man bruger ukrudtsbekæmpelsesmetoder, der udrydder fredede fuglearter på den måde for at producere f.eks. økologisk korn til Ø-mærkede økologiske brød eller foder til Ø-mærket svinekød. Gad nok vide om forbrugerne, der køber de Ø-mærkede produkter virkelig ønsker at bidrage til disse uhyrligheder?

Disse ting er dokumenteret i store økologiske forskningsprojekter, se f.eks. http://www.forskningsbase.life.ku.dk/fbspr... (s. 67 - 75).

Hvis nu de konventionelle landmænd begynder at bruge sådanne ukrudtsstrigler - det tilskynder man dem faktisk til ved at belægge ukrudtsbekæmpelsesmidlerne med afgifter - så vil behandlingsindekset blive forbedret og forbruget af bekæmpelsesmidler såsom Roundup vil falde yderligere.

Såkaldte miljøbevidste poilitikere og deres vælgere kan på den måde få de tal de ønsker og miljøkontorfolkene bliver glade - med mindre de bevæger fra papirbunkerne og ud på markerne og opdager at deres talmagi intet har med godt miljø at gøre.
Taberen er miljøet og de truede og fredede fuglearter som bliver udryddet i stor stil - og de sundhedsskadelige sodstoffer akkumulerer i fødekæderne og fødevarerne – hvorefter de ender med at påvirke vores sundhed.

Hvis man skulle udfase noget af miljø- og sundhedsmæssige årsager, beregne behandlingsindeks, opgøre miljøskader og pålægge noget afgifter skulle det vel være den mekaniske ukrudtsbekæmpelse?

Indtil videre gør politikerne det modsatte : laver afgiftssystemer og tilskudssystemer der fremmer den mest miljøskadelige form for ukrudtsbekæmpelse : den mekaniske ukrudtsbekæmpelse. De pågældende politikere er stolte for tallene i form af behandlingsindeks mv. bliver fine. De pågældende politikere tiltrækker vælger fra det store grønne øko-segment til partierne - og de skal nok blive genvalgt. Næsten alle er godt tilfredse.

Hvis disse politikere så en dag kommer ud på markerne og opdager at viben og de andre fredede fuglearter næsten er forsvundet er mit gæt at politikernes konklusion vil være : indsatsen har åbenbart ikke været god nok - behandlingsindekset og forbruget af pesticider skal længere ned - det hele skal reguleres endnu kraftigere med større afgifter og flere tilskud. Og til sidst er der ikke en vibe tilbage ...

Disse ting er også velbeskrevet i litteraturen - f.eks. i bogen Animal Farm (Kammerat Napoleon) af George Orwell.

  • 0
  • 0

Havregrynene har vi tidligere været igennem, det har ikke noget at gøre med økologi

Der er altså tale om økologiske havregryn.

Siden Fødevarestyrelsen kom med deres advarsel er jeg blevet opmærksom på at giftvirkningen af den pågældende svampegift, deoxynivalenol, der er påvist alt for høje koncentrationer de økologiske havregryn, er meget mere problematisk end man umiddelbart kunne frygte.

Man dør ikke direkte af deoxynivalenol, men svampegiften ødelægger immunforsvarssystemet, så de berørte blive syge af gentagne infektioner. Her var det måske end ide at Det Økologiske Råd tog ansvar og udsendte pressemeddelelser om hvad det er for infektionssygdomme som optræder når man har været udsat for svampegiften og hvad man kan gøre hvis børn har spist af de økologiske havregryn (der er formodentlig tale om at tusindvis af børn har spist de pågældende havregryn) .
Mange forældre er dybt bekymrede - og mange af dem der ikke er bekymrede aner ikke at deres børn har spist eller spiser de pågældende økologiske havregryn..

Det mest rystende er at der faktisk er en modgift mod de ødelæggelser deoxynivalenol laver på immunforsvarssystemet. I videnskabelige undersøgelser er det påvist at noget så simpelt som fiskeolie ophæver deoxynivalenos ødelæggelse af immunforsvarssystemet, se http://jn.nutrition.org/content/136/2/366.... og http://jn.nutrition.org/content/134/6/1353...

Jeg frygter at grunden til at f.eks. Det Økologiske Råd og foreningen Økologisk Jordbrug m.fl. ikke er ude at advare og fortælle hvad forældrene til syge børn kan gøre er at man fra det økologiske jordbrugs side er bange for at få et dårligt omdømme og nedgang i salget, hvis man får for meget opmærksomhed om sagen. Måske er det også for at aflede opmærksomheden fra denne økologiske giftkatastrofe at Det Økologiske Råd går ud med en pressemeddelelse om Roundup - Roundup hvor man skal intage millioner af liter "forurenet" drikkevand (på en gang!) for at komme i nærheden af en sundhedsskadelig virkning ...

Når man så læser den videnskabelige litteratur som jeg refererer til ovenfor kan man ikke undgå at komme til at tænke på at hvis nu fiskeolie kan beskytte mod svampegiften i de økologiske havregryn, betyder det måske at har man et meget lavt indhold af de fedstoffer (EPA og DHA) som forekommer i fiskeolie er man særligt følsom for svampegiften og kan blive syg af selv små mængder.
Dvs. måske kan der være risiko for at børn, der ikke spiser ret mange fede fisk og derfor har et meget lavt niveau af de pågældende modgift-stoffer, bliver syge af infektioner ved meget lavere koncentrationer af den pågældende svampegift.
Det frygter jeg kan være tilfældet - dvs. måske kan en enkelt portion af de pågældende økologiske havregryn have ført til alvorlige skader på immunforsvarssystemet.

Disse ting er de reelle problemer når vi snakker sundhedsmæssige påvirkninger i vore fødevarer. Det er helt usandsynligt at selv alvorlige forureninger med et sprøjtemiddel som Roundup på nogen måde kan give tilsvarende overvejelser og sunhedsmæssige påvirkninger.
Helt grotesk bliver sagen når Roundup netop bruges til at bekæmpe ukrudt i den modne afgrøde og derfor kan sikre at afgrøden tørrer så der ikke bliver problemer med ekstremt farlige svampegiftstoffer - farlige svampegiftstoffer som også dannes når der kommer grønt materiale fra ukrudtet over i kornlageret.

  • 0
  • 0