Miljøstyrelsen barsler med tyske krav til brændeovne

Brændeovnsbekendtgørelsen udløber ved årets udgang. Derfor er Miljøstyrelsen ved at arbejde på en revideret udgave af bekendtgørelsen, der efter planen bliver sendt i høring til sommer.

»Vi kunne forlænge den gamle bekendtgørelse, men vi planlægger at revidere den. Det skyldes, at vi har fået nogle erfaringer, efter bekendtgørelsen har fået lov at virke i snart fem år,« siger ph.d. i atmosfærekemi Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen holdt møde om den nye bekendtgørelse i mandags, hvor de inviterede alle med interesse for regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler til at dele deres erfaringer og diskutere problemstillinger og ideer til fremtidens regler for brændefyring.

Charlotte von Hessberg kan endnu ikke sige, hvilke konkrete tiltag Miljøstyrelsen vil foretage i revisionen af bekendtgørelsen.

»Men meget af det, som vi Miljøstyrelsen i forvejen har tænkt omkring revision af bekendtgørelsen, var også det, der vandt gehør til mødet,« siger Charlotte von Hessberg.

Overvejer tyske krav i Danmark

Det gælder blandt andet i forhold til reglerne i bekendtgørelsen for udledning af partikler, fortæller hun. Miljøstyrelsen havde i forvejen talt om at skærpe grænseværdierne, og på mødet kom fra flere sider et ønske om et samspil i forhold til de regler, der er på vej fra EU, eller eksempelvis med den tyske bekendtgørelse.

»Tyskland har skrappere krav, som de producenter af brændeovne, der eksporterer til Tyskland, alligevel skal overholde. Derfor giver det mere mening, hvis det er de samme regler, der gælder i Danmark og EU, eller i Danmark og Tyskland, fordi man kan undgå at have nogle test til det ene marked og nogle til et andet,« siger Charlotte von Hessberg.

Også bekendtgørelsens mulighed for kommunerne for at indføre krav i afgrænsede områder i en såkaldt forskrift, hvis borgere klager over brænderøg, er i spil. Her lyder forslaget på, at kommunerne skal vejledes bedre og have nogle andre handlemuligheder.

»Vi har i Miljøstyrelsen også på forhånd tænkt over kommunernes beføjelser. Man kan undersøge, hvordan de bruger dem, og om reglerne skal nuanceres. Vi skal have fundet ud af, hvad det helt konkret er, de har brug for i forhold til den bekendtgørelse, der er nu,« siger Charlotte von Hessberg.

Minimumshøjde for skorstene

Miljøstyrelsen vil desuden kigge på en eventuel minimumshøjde for skorstene, hvor der i dag kun eksisterer et funktionskrav for skorstenen i bygningsreglementet.

»Der var flere, der også efterspurgte nogle konkrete regler, og vi skal til at finde ud af, hvordan sådan nogle regler kan se ud. Man kan måske kigge til de tyske regler, hvor skorstenen ikke bare skal rage en meter op over tagryggen. Der er krav til, at skorstenen ikke må være lavere end vinduer inden for en vis distance fra skorstenen, så man også tager hensyn til de omkringliggende bygninger,« siger Charlotte von Hessberg.

Miljøstyrelsen vil rette henvendelse til Energistyrelsen omkring muligheden for at stille krav til skorstenshøjde, fordi de nye regler skal spille sammen med de regler, der er i bygningsreglementet.

Det kan også være, at den nye bekendtgørelse ender med at give skorstensfejerne flere beføjelser, end de har i dag.

»Vi overvejer, om man kan give dem nogle yderligere beføjelser, så de også får beføjelser på miljøområdet, hvor de i dag kun har de beføjelser på det brandtekniske område. Både skorstensfejerne selv og andre mener, at det kan give mening, hvis de i højere grad kan handle, hvis de ser, at nogle eksempelvis anvender det forkerte brænde, eller hvis de har pligt til at indberette det,« siger Charlotte von Hessberg.

Hun understreger, at forslagene kun er overskrifter på nogle områder, og at Miljøstyrelsen er nødt til at få kigget nærmere på, hvordan man helt konkret kan gøre.

»Vi har ikke lagt os fast på nogle konkrete tiltag endnu og ved ikke, hvor vi ender henne. Men vi lader os helt klart inspirere af det, vi kan se,« siger Charlotte von Hessberg.

Det er planlagt, at den nye bekendtgørelse skal sendes i høring først på sommeren. Den vil være i høring i otte uger, hvor den samtidig også bliver sendt til EU. Når høringsperioden er overstået, skal Miljøstyrelsen færdiggøre udkastet. Det vil ske i løbet af efteråret, og den nye bekendtgørelse forventes at blive underskrevet af miljøministeren inden jul.