Miljøminister undervurderer støjen fra kæmpevindmøller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøminister undervurderer støjen fra kæmpevindmøller

»Den føles, som om en stor lastbil står i tomgang uden for hele tiden. Du kan mærke det, og du kan høre det. Men du kan ikke flygte fra det, og det går os på nerverne.«

Sådan lyder det fra en af naboerne, Torben Lund-Hansen, til fem vindmøller på 165 meter ved Høvsøre i Vestjylland.

Men selvom naboer til vindmøller gennem flere år har skreget til himlen om at få stoppet de roterende kraftværker, så har miljøminister Connie Hedegaard (K) afvist, at der skulle være nævneværdige støjgener fra møllerne.

Med henvisning til undersøgelser fra Miljøstyrelsen og Aalborg Universitet har hun oplyst, at der ikke er problemer med lavfrekvent støj, når blot de almindelige støjgrænser overholdes, men den påstand afviser professor i akustik ved Aalborg Universitet Henrik Møller.

»På universitetet har vi overhovedet ikke lavet undersøgelser, der kan bruges som støtte for påstanden. Og Miljøstyrelsens egne tal viser det stik modsatte af, hvad styrelsen selv konkluderer. Styrelsens undersøgelse viser faktisk, at grænserne for lavfrekvent støj netop kan være overskredet, selvom de almindelige støjkrav er overholdt,« siger Henrik Møller til Berlingske Tidende.

Danske og svenske forskningsresultater peger også på, at vindmøllenaboer er generede ved markant lavere støjniveauer end dem, der er tilladt i Danmark.

Støjgener skal undersøges til bunds

I øjeblikket arbejder landets kommuner på at finde plads til de 180 kæmpemøller, som regeringen med sin energiplan satser på at få stillet op inden 2009. Men nu vil et politisk flertal i folketinget have undersøgt støjgenerne fra møllerne til bunds.

»Vi har selv været ude og konstatere, hvor meget de møller larmer. De burde stå ude på havet, men man planter dem på land lige ved siden af folks huse,« siger miljøordfører for Dansk Folkeparti, Jørn Dohrmann til Berlingske Tidende.

Både Venstre og Socialdemokratiet presser også på for en undersøgelse af støjniveauet, og Connie Hedegaard (K) har nu bedt sine eksperter om at komme med yderligere oplysninger.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men det gør lufthavne, fabrikker, motorveje, jernbaner og meget andet også - og utallige historier bekræfter at man vænner sig til lyden - og til sidst ikke hører den mere...
Det eneste der forhindrer at man vænner sig til det - er vedvarende negativ forkus på lyden og kilden.

...vindmøllestøj - er GOD støj :-)

(...fra en der har vænnet sig til såvel Frederikssundsvej som tinitus... OG 3 børn)

  • 0
  • 0

Det er uforståeligt, at politikere og naboer til de store møller ikke lader sig påvirke at de nye oplysninger om, at vi slet ikke har brug for disse møller. - Beslutningen om de store møller skal annulleres eller udsættes, til den nye viden er kendt og forstået af beslutningstagerne.
De ca. 5300 møller, vi allerede har, producerer nu så megen strøm, når det blæser kraftigt, at vi er nødt til at sælge det meste til udlandet - til meget lav pris.
Statistikken viser (se. www.reo.dk/Aktuelt), at vi i årene 2005-2006 af denne grund eksporterede halvdelen, så dækningen af det danske forbrug kun var 10% - og ikke de tit nævnte 20%.
Bygger vi nu flere møller, bliver dette misforhold værre, og det bliver meget dyrt for alle os el-forbrugere.
Der er naturligvis en miljøgevinst, men det bliver så dyrt, at investeringen kunne gøre mere gavn i andre energi-teknologier.
Vi burde lære af Frankrig, Finland, England m.fl. der foruden vindmøller bygger velfungerende KK-værker!!

  • 0
  • 0

Der er ingen generende støj, der er god støj.
Og støj bliver ikke god af, at det er andre, den generer.
Hvorfor placerer man egentlig ikke vindmøller langs motorvejene på de steder, hvor der er langt til nærmeste bebyggelse? Det kan vel ikke være hensynet til landmanden, der alligevel ikke hører noget når han sidder på sin traktor - og i øvrigt ikke slev kunne drømme om at tage hensyn til nogen overhovedet.

  • 0
  • 0

Ja! store vindmøller støjer, er grimme i landskabet og generer på mange andre måder...derfor hører de ikke til på landjorden, men langt ude i havet hvor der er bedre vind og hvor de ikke generer nogen.

Gør som i Holland, sæt dem uden for synsvidde og træk et kabel.

  • 0
  • 0

Dyrt for os elkunder...bevares...25% af strømprisen er den reelle pris, resten er afgifter. Så det har såmænd ikke den store betydning. Og jo dyrere det er jo mindre strøm bruger folk - hvilket er den eneste rigtige løsning på det eskalerende energiforbrug.

Jeg tror du har misforstået noget - der findes ikke et land som satser både på KK og VE. De 2 ting går ikke i spind. England og Frankring har EU's mindste andel af vindmøller taget deres størrelser i betragtning. KK medfører politisk og økonomisk tilbagegang, da de kræver brændsel. Det gør VE ikke. Derfor kan politikere ikke satse på begge - heldigvis, for KK er at gå fra asken (fossilt brændse) til ilden.

  • 0
  • 0

"KK er at gå fra asken (fossilt brændse) til ilden"

Jamen Ole....har vi idag et VE alternativ til "ilden"....har fulgt med i alle debatterne og har ikke et eneste sted set nogen der kunne påvise stabil VE der kan virke som basis forsying til erstatning af de fossile kraftværker.....alge anlæg m.m. er jo simpelthen ikke modne teknologier endnu.

Og kan vi ikke blive enige om at asken er farligere end ilden?

  • 0
  • 0