Miljøminister undersøger losseplads-problem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøminister undersøger losseplads-problem

Ingeniøren kunne i dag, fredag, afsløre, at gamle lossepladser i hele landet er potentielle miljøbomber.

Det er ikke tidligere undersøgt grundigt, hvilken effekt landets cirka 2.000 nedlagte lossepladser har på overfladevand - det vil sige vandløb, åer og søer.

Nu har DTU påvist, at der ud over pesticider blandt andet siver ammonium og jern ud fra det gamle husholdnings-, bygnings- og kemiaffald. Ammonium og jern er ikke tidligere blevet undersøgt, men det er dødeligt for fisk, og ammonium skaber desuden algevækst i vandet.

Læs også: 500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb

DTU vurderer, at der kan være lignende problemer med cirka en fjerdedel af de gamle lossepladser.

Det vil miljøminister Ida Auken (SF) nu se nærmere på.

»Jeg synes, det er bekymrende, hvis det viser sig, at gamle lossepladser forurener vores overfladevand. Jeg har derfor bedt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om at gennemgå undersøgelsen fra DTU,« siger hun.

Ændring af jordforureningslov

Danmark er i kraft af EU's vandrammedirektiv forpligtet til at se vandressourcerne som et helt system. Men her i landet har vi hovedsageligt fokuseret på grundvand i sammenhæng med jordforurening, så overfladevand har aldrig været på dagsordenen, siger flere eksperter til Ingeniøren.

Ida Auken erkender, at det nuværende lovgrundlag ikke lægger nok vægt på overfladevand.

»Jordforureningsloven tager ikke højde nok for. at overfladevand kan være udsat for forurening. Derfor arbejder vi også på et lovforslag, så loven kan løse problemer i forhold til overfladevand,« siger miljøministeren.

Det var den tidligere miljøminister Karen Ellemann, der satte arbejdet i gang med at se på, om det er muligt at ændre Jordforureningsloven, og Miljøministeriet oplyser, at man endnu ikke ved, hvornår og om der kommer en lovændring.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At lossepladser nu er kilde til okkerforurening er guf for de kræfter i landbruget, der skyder alle forureningsproblemer over på byerne. Det er at forvente.

Men når man nu vil sætte det helt store apparat i gang for at undersøge omfanget, så se lige proportionerne. På www.okkerpotentielle områder.dk kan man få et indtryk, hvor store landbrugsarealer, der er tale om. Det er stort set hele området vest for israndslinier, indvundne sø og fjordbunde, og et utal af gamle moser i ådalene. Opløst, giftigt ferrojern kommer ud fra drænene.,men det iltes hurtigt til ugiftigt (men stadig skadeligt!) okker. Røde vandløb, meget røde endda, er ikke fortid, trods en omfattende indsats. Jeg skal ikke betvivle, at DTU har målt atder kommer jern ud fra lossepladserne (går ud fra det siver, ikke gennem dræn??)- mærkeligt bare at man ikke har registreret det i den omfattende vandløbsovervågning, der indtil kommunalreformen var også på Sjælland. Det skulle da være ret let at få øje på.

Skal vi have mest miljø for pengene, så ville råde ministeren til at bruge pengene på at få kigget på omfanget af drænspulinger samt ny - og omdræniungeri de okkerpotentielle områder.

Proportionssans, om jeg må be.

  • 0
  • 0

Jeg skal ikke betvivle, at DTU har målt atder kommer jern ud fra lossepladserne

Nu er det ikke bestilt af landbruget, eller produceret af landbruget. Men bare fordi landbruget ikke kan klandres herfor, er der ingen grund til at aflede opmærksomheden. Mange tidligere deponier er før brugt i byudvikling, nogle fjordbyer har endda planer med affaldsjord til oprettelse af fjordbyer.
Så er det ikke væsentligt, at få styr på deponi? Ellers bliver det til et spil "sorteper".

  • 0
  • 0

Det er ikke tidligere undersøgt grundigt, hvilken effekt landets cirka 2.000 nedlagte lossepladser har på overfladevand - det vil sige vandløb, åer og søer.

Det ser ud til at det kun er lossepladsen ved Risby der er blevet undersøgt, men straks er forskerne meget bekymrede.
Brug dog vandet i åerne til at vande markerne med, så får de både vand, gødning og pesticider.
Jeg ønsker ikke at minimere problemet, men lidt flere fakta og målinger sat i relation ville absolut hjælpe. Så kunne det måske gå fra at være bekymring og til reel viden om omfanget og om og hvad der skal gøres.
Bekymring bunder i uvidenhed, og forskerne er vel de første til at sørge for viden i stedet for bekymring.

  • 0
  • 0

Forslag til redaktionen:
Kør en afstemning om lossepladser eller Risøs sterilisering er vigtigst.
Jeg har en fornemmelse af hvad der kommer til at koste mest.

  • 0
  • 0

Som der bliver nævnt i artiklen så er det pt kun en gammel losseplads ved Risby der er undersøgt så man skal passe på med at piske en stemning op men mane til besindighed og undersøge om der er et problem eller dette er et enkeltstående eksempel - med al respekt for Poul Bjerg og DTU.

Lad os få undersøgt problemets omfang så må vi finde en løsning på om overfladevand skal omfattes af JFL - men det ændrer jo fortsat ikke på at regningen ved evt. Afværge fortsat skal betales af staten da der ikke er nogen at stille til ansvar.

  • 0
  • 0