Miljøminister under pres i sagen om gift fra lossepladserne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøminister under pres i sagen om gift fra lossepladserne

Tidligere på ugen kunne ing.dk fortælle, at det er et herreløst problem, at der siver giftige stoffer ud i vandløb og søer fra gamle, nu nedlagte, lossepladser.

Kommunerne har ansvaret for tilsyn med vandløb, og regionerne har ansvaret for gamle lossepladser. Men kombinerer man de to, og der siver giftstoffer ud fra en losseplads til et vandløb, forsvinder ansvaret i et sort hul.

Det falder flere miljøordførere for brystet.

Læs også: Hjælp ing.dk med at finde Danmarks farligste lossepladser

Benedikte Kiær fra Konservative mener, at hullet i loven skal lukkes.

»Vi gør i dag rigtig meget for at beskytte vores grundvand. Men alt dette arbejde vil være nyttesløst på grund af lovgivning, der ikke tager højde for udsivning fra lossepladser,« siger hun til ing.dk.

»Jeg vil med det samme tage fat i miljøministeren for at få hende til at se på dette problem. Med 500 lossepladser har vi her noget af en bombe under vandkvaliteten af vores åer og vandløb,« siger miljøordføreren.

Benedikte Kiær har allerede har sendt et såkaldt §20-spørgsmål til miljøminister Ida Auken (SF), hvor hun beder ministeren vurdere, om det er korrekt, at ingen har ansvaret for lossepladserne, når de lækker giftstoffer ud i en å, vandløb eller en sø.

Desuden har miljøordføreren spurgt ministeren, om hun mener, at Danmark overholder EU's Vandrammedirektiv, når det gælder udsivning fra lossepladserne, i forhold til det aspekt, at regionerne udelukkende tager sig af jordforurening i forbindelse med grundvand og kommunerne har ansvaret for vandløbene.

Overfladevand ind i loven

Ifølge Vandrammedirektivet skal vandressourcerne ses som en helhed. Det er altså ikke nok at have en indsats over for grundvandet, sådan som praksis er i Danmark. Indsatsen skal også gælde overfladevand, altså vandløb, søer og lignende.

Derfor har der været et arbejde i gang med at ændre Jordforureningsloven, så også overfladevand bliver inddraget, siden Karen Ellemann (V) bestred posten som miljøminister. Men Miljøstyrelsen kan ikke svare på, hvornår og om loven kan laves om.

Derfor lægger Benedikte Kiær et pres på den nuværende miljøminister med den sidste del af sit §20-spørgsmål:

'Hvordan forholder ministeren sig til spørgsmålet om, hvorvidt overfladevand - og herunder udsivning fra lossepladser til åer, vandløb og søer - skal med i en eventuel ændring af Jordforureningsloven?'

V og EL vil have lappet hullet

Også Enhedslistens Per Clausen vil have præciseret ansvaret for udsivningen af giftstoffer.

»Der er tale om et alvorligt problem. Derfor vil vi bede miljøministeren om at redegøre for problemets omfang og fremlægge en plan for, hvordan det skal løses,« siger han.

»Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis der er dette hul i lovgivningen, og jeg undrer mig meget over, at myndighederne ikke tidligere er blevet opmærksomme på problemet og har tage initiativ til at løse det.«

Per Clausen får opbakning af tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V), der kalder situationen 'overraskende og chokerende'.

»Vi står jo over for voldsomme ændringer i administrationen af vores vandløb, derfor er årsag og virkning yderst vigtige,« siger han og hentyder til en evaluering af ansvarsfordelingen på miljøområdet efter Strukturreformen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

kan det være at det kommer som en overraskelse for de respektive miljøordførende politikere? troede de virkligt at affaldet forsvandt, bare fordi de ikke længere kunne se det.

  • 0
  • 0

Mon ikke Ida Auken er helt med på dette - det er jo en opgave hun vil elske, men som hvis hun havde foreslået det da hun var i opposition havde fået hånlige bemærkninger for - men hvem skal nu betale, vil de forargede borgerlige finde pengene?

  • 0
  • 0

Miljøstyrelsen, der rådgiver de forskellige miljøministre tror at befolkningen glemmer fortidens synder. Og hvornår har en politiker forresten taget sig af problemer som ikke kan løses indenfor en valgperiode? Aldrig!
Og så er der den med det mystisk høje PCB indhold i modermælk, HM.
I hvor mange år mere skal intetanende mødre forgifte deres spædbørn?
Burde indholdet af modermælk egentligt ikke dokumenteres overfor spædbørnene så de senere kan se hvorfor de blev syge af dette og hint.
Fødevarestyrelsen kan nårsomhelst udarbejde en smiley ordning for modermælk, ligesom den bønderne bruger om komælk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten