Miljøkontrollen på Femern er helt anderledes end på Øresund
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøkontrollen på Femern er helt anderledes end på Øresund

Hver lappedykkerkoloni og muslingebankes lokalisering skal undersøges grundigt, før politikerne om to år vedtager anlægsloven for enten en bro eller tunnel mellem Tyskland og Danmark.

Det sker ifølge Femerns miljøchef, Anders Jensen, for at undgå at bruge en masse tid og penge på at overvåge og kontrollere miljøet, mens der bliver bygget.

På den måde adskiller miljøsikringen sig væsentligt fra den måde, Øresundbro-konsortiet greb det an på, fortæller han:

Før Femern A/S kan få grønt lys til at bygge, skal det dokumenteres, at der ikke vendes op og ned på livsomstændighederne for den sårbare natur. Illustration: Jan Kristensen/NATURFOCUS/Jan Kristensen

»Da den faste forbindelse over Øresund blev bygget, var der ikke mange formelle krav til, hvad VVM-undersøgelsen skulle indeholde. EU's habitatdirektiver var heller ikke trådt i kraft.«

Derfor gjorde Øresundskonsortiet ikke meget ud af at undersøge, hvilke konsekvenser anlægget af en fast forbindelse ville få for miljøet, inden anlægsarbejdet gik i gang.

Men eftersom den svenske miljødomstol, tidligere Vattendomstolen, kun tillod at opføre forbindelsen under forudsætning af, at nogle meget skrappe miljøbetingelser blev opfyldt, gjorde konsortiet til gengæld utrolig meget ud af at overvåge miljøet under anlægsarbejdet:

»Vi var nødt til meget tæt at følge, hvordan ålegræsset omkring Saltholm havde det. Hver uge var vi var ude og konstatere, om ålegræsset blev påvirket, for det måtte ikke ske,« fortæller Femerns miljøchef, Anders Jensen, der opfatter det som spild:

»Det skyldtes jo, at vi ikke havde undersøgt det grundigt, før vi gik i gang. Vi vidste ikke, hvad der ville ske, derfor måtte vi holde ekstra godt øje.«

Tysk grundighed

Dén situation vil Femern A/S nødig havne i og kommer heller ikke til det, fordi den tyske måde at overvåge miljøet på er en ganske anden:

»De tyske myndigheder vil have det undersøgt til bunds fra starten. Vi skal sige helt konkret, hvad der kommer til at ske. Det vurderer myndighederne, om de vil acceptere. Og når anlægsarbejdet er færdigt, bliver der taget stikprøver for at kontrollere, om det er gået, som forudsagt,« fortæller Anders Jensen.

»Så finder man ud af, hvad de fugle lever af, og hvorfor de er i området. Hvad er der for eksempel på havbunden - muslinger, hvis det er dykænder eller fisk hvis det er lappedykkere. Og så finder man ud af, om de ting, de lever af, bliver påvirket af anlægget.«

Dokumentation

Læs mere om miljøet i Femernbælt:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I stedet for at forfalde til klicheér om tysk grundighed, er det mere relevant, at se på hvorfor danske anlægsmyndigheder savner denne grundighed. Men også hvad konsekvenserne er af, at der hyppigt planlægges/anlægges med løs hånd, og at koordinationen ofte er så elendig som den er.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten