Den renluftzone, som regeringen i sidste uge valgte at droppe, kunne have sparet danskerne for 29 gange flere sundhedsproblemer end de bus-katalysatorer, miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i sidste uge præsenterede i stedet. Katalysatorerne kan fjerne en del af NO2-forureningen fra gaderne, men den værste type trafikforurening, partikelforureningen, berøres ikke af tiltaget.
»Det er klart partikelforureningen, der har de største sundhedsmæssige effekter, så den har høj prioritet at reducere. Der er politiske og lovmæssige grunde til at gå efter at overholde EU’s grænseværdier for NO2, men sundhedsmæssigt er der større gevinster ved andre tiltag,« siger Steffen Loft, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Både NO2 og partikler udgør sundhedsmæssige problemer for københavnerne, understreger han, men partikelforurening har en mere veldokumenteret betydning, navnlig fordi det er svært at adskille sundhedseffekterne af NO2 fra sundhedseffekterne af den anden forurening, der normalt følger med gassen.
»Der er klart problemer, der ikke løses ved kun at satse på renere busser. Hvis man skulle tænke på sundheden, burde det være en indsats med både katalysatorer og renluftzone. Det er tosset at vælge det ene eller det andet,« siger Steffen Loft.
Læs også: Leder: Forbyd gamle dieselhakkere i København – giv os tyske miljøzoner
Ikke desto mindre vil regeringen installere katalysatorer på bybusserne i København og droppe renluftzonerne, blandt andet med henvisning til sundhedseffekterne.
»Vi har forskellige midler til at nå målet om ikke bare at leve op til EU’s grænseværdier, men selvfølgelig også den kæmpestore sundhedsudfordring, som luftforurening er. Det er en af de store dræbere, når det kommer til de største miljøproblemer i forhold til sundhed,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Regeringens nye renluftpakke indeholder også tiltag over for skibe og brændeovnes forurening, men den københavnske trafik omfattes i planen kun af katalysatorinitiativet.
En halv mia. i ekstraudgifter
Også en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet pointerer, at en renluftzone vil forbedre sundheden mere for københavnerne end buskatalysatorer. Den konkluderer, at en renluftzone efter tysk forbillede havde sparet samfundet for 581 mio. kr. i sundhedsudgifter, mens regeringens alternative løsning kun sparer samfundet for 20 mio. kr. i sundhedsudgifter.
Det betyder, at samfundet kunne have sparet 561 mio. kr. i sundhedsudgifter ved at vælge den planlagte renluftzone frem for at installere SCR-katalysatorer i de københavnske bybusser.
»Når effekten af busserne ikke er nær så stor som af miljøzonen, skyldes det, at de ikke kommer ud af byen i lige så høj grad som bilerne, der skal køre i en miljøzone. Busser udgør omkring to pct. af den samlede trafik, og de kører kun, hvor der er busruter. Derfor er effekten mindre og koncentreret i byen,« siger Steen Solvang Jensen, seniorforsker på Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet.
Læs også: Leder: Forbyd gamle dieselhakkere i København – giv os tyske miljøzoner
Beregningerne i DCE’s rapport viser, hvordan forskellige forureningskilder påvirker koncentrationen af flere forskellige stoffer i luften, og hvordan det sammen med befolkningstætheden kan omsættes til sundhedsudgifter. I dette tilfælde er tallene ikke omsat til et konkret antal syge og døde, men tallene dækker blandt andet over tabt arbejdsindsats og hospitalsudgifter til københavnere, der bliver syge eller dør af den københavnske forurening.
Renluftplan er ikke nok
Regeringen er senest i 2015 forpligtet til at overholde en EU-bestemt grænse for kvælstofdioxid (NO2) i byluften. Katalysatorer på bybusserne er et godt tiltag over for forurening med kvælstofdioxid, men det kommer ikke i nærheden af at være så effektivt som den planlagte miljøzone, fastslår Steen Solvang Jensen.
Der er ingen faglige argumenter imod renluftzonerne, så jeg kan ikke se grunden til at undlade dem, bortset fra at nogle danskere måske vil være sure over dem.
--Professor Steffen Loft, Københavns Universitet
»Selv om det egentlig er et effektivt virkemiddel, hvor der er bustrafik, er de samlede sparede velfærdsøkonomiske omkostninger ikke så store. Tiltaget er tænkt for at gøre noget ved det regulatoriske problem med NO2, så man får ikke den sundhedsgevinst, man ville have fået ved at lave et tiltag, der både reducerer f.eks. NOX og partikler,« siger han.
Steen Solvang Jensen vurderer desuden, at tiltaget ikke i sig selv vil være nok til at leve op til EU’s grænseværdi, men det er ikke ministerens opfattelse.
»I forhold til København har vi taget fat på busserne, hvor vi med den nye renseteknologi har skåret 80 pct. af udledningen af kvælstofdioxid, som er udfordringen i København. På den måde når vi altså samme mål, kan man sige, uden at vi skal ind og skabe et problem for de mange mennesker, der er afhængige af deres biler for at få hverdagen til at hænge sammen,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Katalysatorer løser politisk problem
Netop fordi tiltaget kun retter op på bustrafikkens udledninger, er effekten meget begrænset. Bybusser står sammen med turistbusser for 9 pct. af den NO2, der findes i byluften. Til sammenligning står personbiler for 26 pct., lastbiler for 18 pct. og varebiler for 12 pct. af forureningen. Forslaget om en renluftzone havde ifølge rapporten fra DCE sparet ti gange så mange sundhedsudgifter alene på grund af mindre forurening med kvælstofdioxid. Hertil kommer en endnu større gevinst, fordi renluftzonen ville have reduceret udledningen af partikler fra trafikken.
»Jeg har været optaget af, at vi fandt den mest effektive måde at nå hen til målet på, og jeg har vurderet i forhold til renluftzonerne, at man ville sende en regning til alle de mennesker, der hver dag er afhængige af deres bil for at komme på arbejde i hovedstaden,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Også Steffen Loft peger på den offentlige modtagelse af renluftzonerne som en mulig årsag til, at de er droppet.
»Der er ingen faglige argumenter imod renluftzonerne, så jeg kan ikke se grunden til at undlade dem, bortset fra at nogle danskere måske vil være sure over dem. Omvendt går det jo fint uden offentlige protester i de lande, der har indført dem, konstaterer han.
