Miljøstyrelsens forsvar for nye regler om drikkevand bliver stemplet som politisk spin
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøstyrelsens forsvar for nye regler om drikkevand bliver stemplet som politisk spin

Kritikken af Miljøstyrelsen tager nu en ny drejning, hvor styrelsen beskyldes for at bedrive politisk spin.

I lyset af den forgangne uges kritik i Ingeniøren af de ændringer drikkevandsbekendtgørelsen, som Miljøstyrelsen er ved at indføre, udsendte styrelsen en pressemeddelelse under overskriften »Nye drikkevandsregler til gavn for forbrugerne«.

Heri omtales det, hvordan medierne har misforstået og fejlfortolket de ændringer af bekendtgørelserne, som er på vej. Ændringerne er nemlig gode for forbrugerne, skriver styrelsen – i modstrid med, hvad flere kilder ellers har udtalt.

Ifølge Erik Arvin, professor emeritus i vandforsyning ved DTU Miljø, er Miljøstyrelsens udlægning en meget forvrænget måde at betragte de nye regler på:

»Det er rent politisk spin. Det lyder dejligt, når de eksempelvis ikke »tvinger« borgere med de små vandforsyninger til at få foretaget vandprøver, men i realiteten er disse ændringer bestemt ikke til gavn for forbrugerne,« siger Erik Arvin.

Og ifølge konsulent ved Danva Dorte Skræm er det meget klart, at dette ikke vil komme til at gavne dem, som i sidste ende skal drikke vandet:

»De her ændringer er hverken til gavn for forbrugeren eller vandværkerne. Man bruger takstmidler på at analysere hos én forbruger, men hvad med alle de andre, der også vil have analyseret deres vand. De får ikke testet. Drikkevandets overordnede tilstand forbliver derved ukendt både for vandværket og for alle andre forbrugere undtagen den ene. Værdien af den her øvelse bliver i sidste ende meget ringe eller slet ingen, mens graden af usikkerhed til gengæld stiger enormt,« siger hun og tilføjer, at det samtidig giver anledning til en del ekstra administration hos både myndigheder og vandforsyninger.

‘Grundig kontrol’ er svær at finde

Ingeniøren har bedt en række fagfolk fra vandbranchen kommentere Miljøstyrelsens pressemeddelelse. De kursiverede afsnit herunder er citater fra pressemeddelelsen.

Når den nye bekendtgørelse for drikkevand træder i kraft, er forbrugerne fortsat garanteret drikkevand, der har været gennem en grundig kontrol.

Med det udkast til ændringerne, som Dorte Skræm har fået udleveret, ser dette ikke ud til at være tilfældet:

»Som vi læser udkastet, ser det ud til, at antallet af prøver vil falde med de her ændringer,« siger hun.

»Det kan godt være, at de har det samme niveau, men det kan vi ikke læse ud af udkastet.«

Samtidig videreføres reglerne om, at vandværkerne skal kontrollere drikkevandet på vandværket og i ledningsnettet, der fører ud til forbrugerne.

»Der står intet i udkastet om, hvad omfanget af kontrollen af ledningsnettet skal være. Enten skal vandforsyningerne lave det, eller også er det op til kommunerne. Det vil sige, at der går lang tid, før den ansvarsfordeling falder på plads, og indtil da vil det være kontrollen af taphanerne, som er gældende,« siger Dorte Skræm.

Vandkvaliteten (vil, red.) som noget nyt stikprøvevist blive kontrolleret helt ude ved forbrugernes taphaner. Hermed vil man, udover at opdage problemer med kvaliteten i vandet fra vandværket, opdage, hvis dårlig vandkvalitet skyldes forbrugernes egne vandinstallationer.

Dette er der flere gange blevet rejst kritik af, blandt andet af Søren Lind, tidligere sektionsleder og chefkonsulent ved HOFOR:

»Når du tager prøver ved forbrugernes taphaner, så er det kun den ene forbrugers taphane, det kan være gyldigt for,« sagde Søren Lind til Ingeniøren i sidste uge.

Dertil kommer ifølge Erik Arvin, at det bliver svært at placeret et skyldsspørgsmål, hvis kvaliteten af vandet ikke er i overensstemmelse med kravene:

»Det bliver noget administrativt bøvl. Det juridiske tovtrækkeri, som kan komme ud af det der, vil udelukkende være til gavn for advokaterne. Man bør fastholde en adskillelse af ejendomsnettet og ledningsnettet, så forbrugeren har entydigt ansvar for sin egen ejendoms ledningsnet,« siger Erik Arvin.

Vandet skal fortsat analyseres for bakterier, pesticider og andre forurenende stoffer, men vandforsyningerne skal blandt andet ikke regelmæssigt undersøge vandets hårdhed eller stoffer, som der reelt ikke er behov for at undersøge.

»Man fjerner reelt en lang række fornuftige krav til organiske og uorganiske måleparametre, og hvis man direkte sammenligner den nuværende bekendtgørelse med den kommende, så er der en voldsom reduktion i måleparametrene: Kalcium, magnesium, ilt, bicarbonat, svovlbrinte, fosfat, organiske kemikalier m.v. Jeg er helt uenig med dem i, at der er et behov for at fjerne dem,« siger Erik Arvin.

Sundhedsmæssigt problem

For disse enkeltvandforsyninger (som ikke længere skal kontrollere drikkevandskvaliteten, red.) skal kommunen som noget nyt orientere ejeren om fordelene ved at kontrollere vandets kvalitet. Miljøstyrelsen vil bistå med vejledningsmateriale til borgerne.

»Når de formulerer det på den måde, så tyder det på, at de godt ved, at der er et behov for at måle det. Det viser tidligere undersøgelser også, hvor der blev fundet enten pesticider, nitrat eller bakterier over grænseværdien i mere end halvdelen af de målte boringer,« siger Hans Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknologi.

Han refererer til en undersøgelse fra GEUS lavet i 2004, hvor der blev fundet forekomster over grænseværdierne i 68 procent af de undersøgte enkeltvandsforsyninger.

Miljøstyrelsens pressemeddelelse kan læses i sin helhed her. Den nye drikkevandsbekendtgørelse træder i kraft 27. oktober i år.