Miljøstyrelsen trodser rådgiver i ny pesticid-dispensation

Illustration: BASF

»Det har været en svær vurdering, og vi er ikke udpræget enige med jer i godkendelsen.«

Sådan skrev Miljøstyrelsens rådgiver DHI i en mail til styrelsen efter de blev bedt om en ekstern vurdering af en dispensation til det sundhedsskadelige sprøjtemiddel Reglone. Det skrev Politiken på baggrund af en aktindsigt i korrespondancen, som Miljøstyrelsen senere har offentliggjort.

Dokumenterne afslører videre, at Miljøstyrelsen herefter har irettesat rådgiveren og bedt dem holde sig til rent sundhedsmæssige vurderinger, som bestillingen lød på.

Miljøstyrelsen skriver efter Politikens historie i en pressemeddelelse, at det er styrelsens anden rådgiver, Institut for Agroøkologi (AGRO) ved Aarhus Universitet, der har til opgave at vurdere behovet for et sprøjtemiddel eller hvilke alternativer, der er tilgængelige.

Og ifølge AGRO findes der ikke alternativer, fremgår det af afgørelsen om dispensation, som styrelsen også har offentliggjort efter historien kom frem.

Skrap kritik i december

Reglone indeholder aktivstoffet diquat, der siden februar har været forbudt i hele EU. Miljøstyrelsen kan, trods forbud, give dispensation til midler, der ikke findes erstatninger for, hvorfor styrelsen lavede sin egen vurdering af stoffet inden dispensationen.

Netop denne type dispensationer har mødt kritik fra Rigsrevisionen i december efter Miljøstyrelsen fra 2011 til 2019 gav 131 af slagsen til stoffer, der ikke sædvanligvis er tilladt i EU.

»Rigsrevisionen vurderer, at Miljø- og Fødevareministeriets overvågning af grundvandet og forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været kritisabel. Konsekvensen er en risiko for forurening af miljø og grundvand, som i sidste ende kan udgøre en risiko for vandforbrugernes sundhed,« skrev Rigsrevisionen i beretningen..

Efter kritikken fra Rigsrevisionen og de politisk udpegede statsrevisorer, satte Miljøminister Lea Wermelin (S) en advokatundersøgelse i gang hos Kammeradvokaten, der skulle komme med en »grundig gennemgang« af området.

Her konkluderer advokaterne blandt andet, at de tiltag, Miljøstyrelsen har taget siden december »er tilfredsstillende og egnede til at sikre, at der er styr på procedurer og dokumentation,« som styrelsen selv opsummerer resultatet.

Derfor konkluderer ministeren også i en anden artikel i Politiken, at hun bakker Miljøstyrelsens tilladelse til brug af diquat op.

»Miljøstyrelsen har med skrappere krav end i resten af EU vist, at der er sikker anvendelse, eksempelvis med en lav dosis,« skriver hun til avisen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kartoffeltoppen visnes ned for at standse kartoffelskimmel, der ellers breder sig til knoldene i jorden. Men, efter nedvisning med Reglone sker der en opformering af svampen Phoma exigua var. foveata, der forårsager en alvorlig lagersvamp på knoldene, kaldet kraterråd. Så man kommer fra det ene problem til det andet....

I gamle dage huggede man toppen af med le, i dag kan der bruges en grønthøster.

  • 15
  • 1

Hvad gør man i de andre EU-lande ?

Danmark er langt fra det eneste land der dyrker kartofler !

Hvis landbruge hyler længe nok, får de dispensation til at fortsætte som hidtil, det er dansk mijøpolitik !

  • 12
  • 4

Dispensationen giver en økonomisk fordel til landbruget. Giver staten så gratis penge ud. Bestemt ikke.

Med et skattetryk på omkring 50%, kommer den økonomiske fordel også statskassen til gode. Så de beslutninger som miljøstyrelsen tager, kan ikke siges at være uafhængige.

  • 2
  • 5

I Tyskland kan man bruge pelargonsyre, det er endnu ikke tilladt i Danmark. I Storbrittanien er der udviklet specielle små grønthøstere, der hver tager en række, og det var så det, de brugte tiden til fra varslet forbud til forbudet.

Herhjemme satsede man vel på en dispensation.

  • 13
  • 0

Det kan være lidt svært at tænke, når man ikke ved, hvad man skal tænke på.

Kan du blive lidt mere konkret med hensyn til pesticider?

  • 8
  • 2

Hvis man absolut vil sammenligne,

Næ ikke absolut! Undertegnedes beskedne ønske er at danmark er det bedste landbrugsland med de dygtigste landmænd der fremstiller de sundeste produkter med mindst muligt sprøjtemiddelrester.

Indtil nu har den udokumenterede forklaring været at mekanisk aftopning kræver et andet klima og flere sprøjtemidler. Er det indenfor debatreglerne og almindelig velanstændighed at betvivle det?

  • 11
  • 3

velanstændighed

Hva'behar? Jeg har ikke set nogen vise kendskab til kartoffeldykning, kulturteknik eller markedsindsigt. Der dyrkes mange forskellige kartofler! Sættekartofler, mange forskellige spisekartofler og industrikartler(stivelse). Hver især stiller andre krav til dyrkningen.

Aftopningen er mulig, men risikoen for frilægning øges. Risikoen for giftige grønne kartofler stiger når de udsættes for sollys.

Sunde fødevarer betyder også at naturlige giftstoffer holdes ude. Velantændihed er vel også en landbrugsfaglig vurdering, fremfor blinde idealer.

Desuden gælder dispensationen også spinat (til frø).

  • 3
  • 8

Årsagen til den manglende visning af kendskab til kartoffeldyrkning, kulturteknik og markedsindsigt er nok, at tråden drejer sig om dispensation til brug af et herbicid, der er forbudt i resten af Europa. Tilsyneladende klarer man sig der uden diquat.

Der var problemer med giftigheden af diquat og paraquat helt fra begyndelsen, og i slutningen af 70-erne var der forsøg med at trække kartoffeltoppen op og holde knoldene på plads med trykruller. Men det var vel billigere at sprøjte?

  • 7
  • 2

Hvordan klarer økologiske kartoffelavlere sig?

De klare sig storslået uden Reglone ligesom de tusinder af dansker der har en række kartofler eller to i baghaven eller i kolonihaven. Det går først galt når der skal pines maksimalt antal kilo ud af hver M2, så skal hele arsenalet af planteforkælelsesmidler fyres af for blæse alle de naturlige gifte ud af produktet og ned i grundvandet. Kan godt forstå landmandsuddannelsen er længer end ingeniør eksamen landmænd skal både have aflært den første og sidste stavelse i ingeniør. Ellers var de alle ingeniøre og uden landmænd dør alle ingeniøre af sult eller af at spise fødevare hvor de naturlige gifte ikke er sprøjtet væk. Salig kjeld Petersen sagde det så præcist: Det er så satans det hele!

P.S. Ironi kan forekomme

  • 6
  • 4

Nu er der tale om alle midler i "værktøjskassen", hvor Danmark har meget få midler i forhold til landene. Oveni har Danmark en nicheproduktion, hvor der ikke ikke er alternativer. Økologi kan ikke overtage denne niche, da der er kvalitetskrav fra de lande Danmark eksporterer til.

Så diskusionen er vel mere om Danmark skal kunne eksportere eller landet forvandles til en navlepillende selvtilstrækkelig nation.

PS! Husk lige spinatfrø!

  • 1
  • 8

Jeg glemmer lige spinatfrø.

En hurtig søgning giver, at i England er der 6 aktivstoffer til bekæmpelse af kartoffelskimmel, de 3 er tilladte i Danmark, og 2 er på vej, så ja, der er flere sprøjtemidler i England (og det kunne du også have sat tal på).

Til gengæld har England (og Holland) den resistente type at kartoffelskimmel, EU37-A2, som er resistent over for Fluazinam. Hvis den skal holdes ude af landet kræver det at brugen af Fluazinam minimeres.

Kan du huske Ridomil? Det var et fantastisk middel, total bekæmpelse af skimmel, og det var systemisk. Det blev brugt, og var slidt op på 3 år og er nu udgået. Har man lært noget?

Resistente sorter, sædskifte, varsling osv er vejen frem.

  • 12
  • 0

Resistente sorter, sædskifte, varsling osv er vejen frem.

Det er desværre kun en del af vejen frem. Sorternes resistens brydes, så forædlerne udvikler nye sorter. Sortsforædling er bare en langsomlig proces. Sædskifte har kartoffelavlerne, som alle andre, taget til sig. Varsling er brugbart, hvis det er muligt at bekæmpe, eller vande.

Landbruget har lavet "nabocheck", og resultat herfra må være kendt. Jeg behøver ikke at dokumentere at Danske landmænd har de færreste aktivstoffer til rådighed, det kan alle slå op.

I Danmark dyrkes mange nicheafgrøder med hver især en meget lille arealudbredelse. Det betyder at det er for dyrt med en stor forkromet godkendelse, hvor der før blev gives "off-label" godkendelser. Nu hedder det dispensation.

Det kan så diskuteres hvorfor det ikke er på de andre midler der dispenseres?

  • 1
  • 7

Engelsk undersøgelse bag forbud mod diquat Baggrunden for ikke længere at godkende brugen af diquat skyldes ikke en sundhedsrisiko for indtagelse af kartofler, der er behandlet med diquat, men derimod en risiko for sprøjtepersonalet og personer tæt på udbringelsen af diquat.( Bystander and resident) Oprindeligt baserede man sig på tyske analyser af brugen af diquat, men da tyskeren ikke længere kunne forsvare deres analyse, baserede man sig på en engelsk analyse. Dette førte til et forbud.

Anvendelse af diquat er kædet sammen med Parkinsons sygdom.

Se her Analyse fra EFSA https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/1...

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten