Miljøstyrelsen: Svært at undgå, at elektronikskrot havner i fattige lande

Miljøstyrelsen erkender, at det er umuligt helt at gardere sig mod udførslen af elektronisk udstyr, der reelt er affald eller ulovligt på anden vis.

En rapport fra blandt andre FN-universitetet afslørede i sidste uge, at der havner enorme mængder elektronikskrot samt køleskabe med mere i Nigerias største havneby, Lagos.

Det er ellers forbudt at eksportere ødelagt elektronisk udstyr og apparater som brugte køleskabe og aircondition-anlæg med klimaskadelige gasser til udviklingslande, ligesom en række af landene har importforbud mod visse produkter på grund af andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Det meste af affaldet kommer fra EU, hvor Tyskland og Storbritannien hver står for 20 procent, men en lille del – 0,68 procent – stammer fra Danmark, blandt andet gemt i gamle biler eller pakket i containere og deklareret som cykler og møbler.

Stikprøvekontroller typisk ved grænsen

I Miljøstyrelsen er det afdelingen for ‘Cirkulær Økonomi & Affald’, der godkender import og eksport af affald, og den fører tilsyn med, hvad der bliver importeret og eksporteret.

»Vi udfører stikprøvekontroller, for vi kan ikke kontrollere samtlige containere. Kontrollen sker typisk ved grænsen og somme tider i havne, men i havne er det oftest på foranledning af, at Skat er blevet opmærksom på et eller andet, som de kontakter os omkring,« fortæller funktionsleder Berit Hallam.

Hun understreger, at hun ikke har nærlæst FN-rapporten, der i øvrigt heller ikke offentliggør, i hvilke skibe stikprøvekontrollerne i Lagos fandt udeklareret elektronisk udstyr eller udstyr, der ikke virkede.

Rapporten estimerer, at der årligt i 2015 og 2016 blev eksporteret 60.000 ton brugt elektronisk udstyr til Nigeria, hvoraf mindst 15.400 ton ikke virkede og var ulovligt indført – ifølge Basel-konventionen og EU’s transportforordning. Næsten 70 procent af alt udstyr ankom i køretøjer, og resten i containere.

Finder sommetider biler pakket med udstyr

I Danmark har man også registeret biler med elektronisk udstyr.

»Når vi er på kontroller, ser vi indimellem brugte varevogne, der bliver sendt ud af landet. De kan være fyldt op med forskellige ting og sager som hverdagsting som bleer, men vi ser somme tider også ting, som vi mener, er elektronikaffald. Det er ikke noget, vi ser ofte, men det sker,« siger hun.

Det kan være svært på ‘øjemål’ at vurdere, om elektronisk udstyr er affald og dermed som udgangspunkt ulovligt at eksportere til lande uden for OECD, eller om det er funktionsdygtigt. Og det er i første omgang det springende punkt for eksporttilladelsen.

»Elektronik er et vanskeligt område. For når man som forbruger ikke længere ønsker at eje noget udstyr og sælger det til en anden, kan køberen sagtens mene, at udstyret kan bruges i rigtig mange år endnu,« siger Berit Hallam.

Stor profit i elektronikskrot

I dag er det ulovligt at eksportere brugt elektronisk udstyr, som ikke virker eller ikke er emballeret godt nok.

I de tilfælde er det oplagt at antage, at køberne i modtagerlandene ikke har planer om gensælge det som brugt elektronik, men i stedet at genindvinde metallet i f.eks. printkort eller kabler uden at have de rigtige forarbejdningssteder og -teknikker til det.

Men uanset standen af udstyret kan det have stor værdi lokalt, og i FN-rapporten peger man på, at 80 procent af importørerne og agenterne er bosat i Lagos eller omegn.

»Importen af UEEE (brugt elektronik eller elektronisk udstyr) kan generere omfattende profit, især hvis det kan blive solgt primært til genindvinding,« skriver en af forfatterne til FN-rapporten Olusegun Odeyingbo fra UN University.

Det ændrer ikke på, at det stadig er ulovligt.

Privatpersoner opkøber udstyr

»I nogle lande har miljøreglerne nok mindre betydning. Der handler det mere om, hvilken forretning der er i det. Det gælder, uanset om det er brugt, funktionsdueligt udstyr eller affald, for det ses jo, at affaldet bliver adskilt, så man kan få fat i metallerne i ledninger, printkort osv.,« siger Berit Hallam.

»Men problemet er, at den proces meget ofte ikke foregår hverken under miljø- eller sundhedsmæssige godkendte forhold,« siger hun.

Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledninger på forskellige sprog for at hjælpe virksomheder, så deres forsendelser af elektronisk udstyr er lovlig. Og på styrelsens hjemmeside er der en oversigt over forskellige landes importforbud mod at modtage brugt udstyr af forskellig art.

»Der er heldigvis mange professionelle aktører på området, og de har som regel styr på tingene, i forhold til hvad de må og ikke må, om tingene virker, og hvilke tilladelser de skal have til eksport. Men vi ser også private aktører, forskellige privatpersoner, som kommer til Danmark, køber op og tager det med hjem. Og der kan man være mere i tvivl om, hvorvidt de har styr på, hvad de må og ikke må,« siger Berit Hallam.

Organiseret tyveri

I sommeren 2016 offentliggjorde Miljøstyrelsen i øvrigt en nyhed om, at man gennem overvågning af genbrugspladser og baggårde gennem nogle måneder kunne dokumentere udbredt tyveri af kasserede fladskærme, tv, computere og el-værktøj. Styrelsen estimerede, at mængden på årsbasis i værdi ville nå op imod 50 millioner kroner.

Dengang havde man blandt andet ved hjælp af GPS sporet stjålet elektronikaffald til Rumænien og Bulgarien. Efterfølgende kom Miljøstyrelsen med råd til, hvordan genbrugspladser hindrer tyveri.

Ved tyveri taber affaldshåndteringsfirmaer, der har betalt for at kunne hente affaldet og udvinde metaller af printkort og kabler på forsvarlig vis, mange penge. Og sagerne bliver anmeldt til politiet, ligesom Miljøstyrelsen er i kontakt med Rigspolitiets særlige afdeling for miljøkriminalitet.

Miljøstyrelsen har umiddelbart ikke tal for, hvor ofte man opdager forsøg på ulovlig udførelse af elektronisk udstyr. Det forekommer, men ikke særlig tit. Og det er yderste sjældent, at Danmark bliver kontaktet af andre lande på grund af illegalt elektronisk udstyr, der kommer fra Danmark.

Regler og vejledninger for eksport af elektronisk affald

Miljøstyrelsen har på styrelsens hjemmeside lagt en række vejledninger både til folk, der vil eksportere brugt elektronisk udstyr, samt tjeklister til tilsynsførende, der tjekker eksportpapirer og foretager stikprøvekontroller.

Af den sidstnævnte fremgår det, at:

• Udstyret skal være passende beskyttet mod skader i forbindelse med transport

• Udstyret skal have et relevant transportdokument

• Eksportøren skal medsende en erklæring, hvori vedkommende tager ansvar over for overførelsen.

• Eksportøren skal (ved mistanke om affald) kunne dokumentere, at der er gennemført funktionsduelighedstest af udstyret, så man ved, at det virker

• Eksportøren skal (ved mistanke om affald), kunne dokumentere, at der er gennemført evaluering af indhold af farlige stoffer

Her skal tilsynsførende være på vagt:

• Emballagen er utilstrækkelig

• Udstyret har fysiske skader, som forringer funktionen

• Udstyret mangler vigtige dele som ledninger og batterier

• Udstyret er så slidt, at det vil være svært at sælge

• Udstyret har en seddel eller andet, hvoraf det fremgår, at der er tale om ‘skrot’, ‘affald’, ‘kasseret’

• Udstyret er så forældet, at man reelt kun vil kunne anvende det til reservedele

• Der vil ikke være noget marked for udstyret i landet

Eksport af ødelagt elektronisk udstyr til udviklingslande kan være tilladt, hvis der er tale om, at man sender en vare tilbage til producenter eller dennes samarbejdspartnere til reparation under garantien. Eller hvis man sender udstyret til undersøgelse af fejl, hvor der altså er tale om overførelse mellem to virksomheder.

Læs mere i guiden: Regler for overførsel af brugt elektronik – en vejledning til tilsynsførende