Miljøstyrelsen strammer kravene til sprøjtemidler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøstyrelsen strammer kravene til sprøjtemidler

Producenter af pesticider har fået endnu en opgave fra Miljøstyrelsen i Danmark: Hvis de vil sælge deres glyphosatholdige sprøjtemidler her i landet, skal de også gøre rede for eventuelle effekter på arveanlæggene.

Det fortæller Lea Frimann Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen.

»Vi vil gerne være sikre på, at blandingerne ikke har en effekt, for mange af hjælpestofferne er ikke nødvendigvis undersøgt tidligere,« fortæller hun.

Rammer Roundup

Kravet er blevet til i halen på godkendelsen af sprøjtemidlet glyphosat, der blev forlænget for nylig. Glyphosat er det aktive stof i blandt andet Roundup, og godkendelsen tog noget længere tid end forventet efter heftig debat i EU-Kommissionen om det forsvarlige ved at tillade stoffet.

Fornyelsen lød i første omgang på 15 år, men da WHO’s kræftlæger satte spørgsmålstegn ved, om sprøjtemidlerne kunne være kræftfremkaldende, slog en række organisationer og politikere bremsen i.

Læs også: Forskere: Hjælpestoffer med tungmetaller dræber ukrudtet – ikke glyphosat

Resultatet er blevet en godkendelse på fem år, og i den periode bliver sprøjtemidlerne undersøgt ekstra grundigt – herunder de hjælpestoffer, som får glyphosat til at trænge ind i planterne.

En del undersøgelser peger nemlig på, at det i højere grad er hjælpestofferne end glyphosaten, der kan have uønskede bivirkninger for især dem, der arbejder professionelt med midlerne.

Og i Danmark slår Miljøstyrelsen altså også ekstra hårdt ned nu. Danmark har hele tiden stemt for en fornyelse af glyphosat – også en fornyelse på 15 år – men det meget brugte og berygtede hjælpestof tallowamin er blevet udfaset herhjemme og er nu helt forbudt. Det er det også siden blevet i hele EU.

Hjælpestofferne i søgelyset

EU’s fødevareagentur, Efsa, har hele tiden understreget, at glyphosat ikke ser problematisk ud i sig selv, men er også begyndt at slå hårdere ned på hjælpestofferne.

»Efsa påpegede dog i konklusionen på vurderingen af glyphosat, at blandinger med stoffet burde undersøges for skader på arveanlæggene. Vi i Miljøstyrelsen har så foreslået, at dette bør være et EU-krav, men det er op til de enkelte medlemslande at vurdere midlerne,« understreger Lea Frimann Hansen.

Læs også: Dansk studie: Få dråber rødvin er mere giftigt for kroppen end sprøjterester

I Danmark bliver det i hvert fald et krav, at hvis producenterne skal fortsætte med at sælge deres produkter i Danmark – eller komme ind som ny spiller – skal de inden 16. marts sende en ny ansøgning, og den skal indeholde en redegørelse for effekterne på arveanlæggene.

Producenterne har hele tiden selv skullet finansiere uafhængige undersøgelser af deres produkter, men hvor det før var tilstrækkeligt at teste midlets giftighed ved indtagelse og via huden samt andre allergifremkaldende effekter, skal producenterne nu også vedlægge tests udført på bakteriel dna.

Test in vitro

Lea Frimann Hansen mener sagtens, det er realistisk for producenterne at nå det, fordi testene netop kan udføres in vitro, altså på cellelinjer i laboratorierne.

»Skader på arveanlæg kan vurderes på baggrund af kort tids test. Man kan se, at hvis et stof giver skader på arveanlæggene in vitro, er det også muligt, at det får langtidseffekter,« siger hun.

Læs også: USA’s miljøagentur: Glyphosat er uskadeligt for mennesker

Producenterne har i den forbindelse to ekstra tests at aflevere. Det drejer sig om OECD’s test 487 – in vitro mammalian cell micronucleus – som bruges til at undersøge, om der sker strukturelle ændringer i kromosomer, når de testede celler udsættes for pesticidet.

Desuden skal midlet gennemgå test 471 – Bacterial Reverse Mutation assay – hvor man på primært de to bakteriestammer Salmonella og E.coli tjekker, om produktet giver mutationer i dna. Dette skulle kunne afgøres på få dage.

Kræver to negative tests

Hvis sprøjtemidlet består begge tests, kan det blive godkendt at Miljøstyrelsen. Men hvis en af testene er negativ, vil en godkendelse kræve et positivt udfald af en større og længerevarende Efsa-test, der involverer dyreforsøg.

Hvordan kan I på en få dages test afgøre, om det kan få betydning senere hen?

»Disse tests bruges til at vurdere, om stofferne kan skade arveanlæggene, og det kan have betydning for udvikling af forskellige kræftformer. Derfor bruges disse til at vurdere, om et stof skal undersøges for andre effekter,« siger Lea Frimann Hansen.

Læs også: EU forlænger omstridt ukrudtsmiddel i fem år

Hvorfor kræver I ikke test for hormonforstyrrende effekter?

»Fordi Efsa har vurderet, at glyphosat ikke er mistænkt for hormonforstyrrende effekter,« siger hun.

Hvad så med hjælpestofferne?

»Glyphosat er testet for hormonforstyrrende effekter, og testene var negative. Vi har ikke set tegn på, at hjælpestofferne skulle være problematiske i den retning.«

Sagde du ikke, at mange af hjælpestofferne ikke var undersøgt tidligere?

»Hjælpestoffer er kemikalier, der reguleres under den generelle kemikalieregulering Reach. Der er krav til undersøgelser, afhængig af hvor store mængder der produceres af stoffet. Når vi skal vurdere midlerne, vil vi se på hjælpestofferne og de undersøgelser, der ligger på dem. Men vi vil ikke kræve en test af blandingen.«

Læs også: Leder: Nej, Roundup er ikke den farligste gift i verden

Hvorfor ikke?

Fordi man typisk ser på aktivstoffet, når det f.eks. gælder hormonforstyrrende effekter, medmindre der er direkte mistanke om problemer med hjælpestofferne. Hjælpestofferne optræder i langt mindre mængder end aktivstoffet, og hvis denne type opløsningsmiddel kunne tænkes at gøre skade, vil vi se det i testen på arveanlæg, ikke som en hormonforstyrrende effekt.

Alle sprøjtemiddelproducenter skal som sagt indsende fornyede ansøgninger senest om to måneder, og ifølge Lea Frimann Hansen har de senest modtagne ansøgninger indeholdt de to tests.

»Men vi meldte også ud for længe siden, hvad der er den danske holdning, så jeg vil tro, de er forberedte,« understreger Lea Frimann Hansen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder egentligt som en fair tilgang, at tillade glyphosat men samtidigt sætte fokus på hjælpestofferne.

Der er for mange som ikke har kunne se andet end Round-up/GMO monstret, og derfor ideologisk bekæmpet glyphosat.

  • 10
  • 1

Nu der allerede, er endt i vores grundvand.

Men hvad koster en fremtidigt rensning, af grund og overflade vand til store dele af den Danske befolkning, når man om 20-30 år finder ud af - at nogle af delene alligevel ikke var helt sunde.

I dag betaler store dele af beboer på landet, for indlæggelse af drikkevand, da den lokale forsyning under huset er forurenet, af især nitrat.

Hvis landmændene skulle betale denne udgift, sammen med den øget og dyre vandafgift, i stedet for at tvære det af på deres naboer. Så kunne det være at det ikke kunne betale sig, at overgøde eller bruge giftstoffer.
Som efterfølgende ødelægger store drikkevandsforsyninger.

  • 4
  • 5

Forkert overskrift på meddelelsen i Ingenøren, da det i dette tilfælde er tale om krav til Glyphosatholdige midler
En lang række af de midler, der idag anvendes på danske marker, har været igennem de skitserede test, som glyphosat-midlerne nu skal have været igennem inden ny ansøgning.
Kravene fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelkontor afhænger helt af, hvilken type kemi , der er ansøgt godkendelse for i DK.

  • 3
  • 0

Men hvad koster en fremtidigt rensning, af grund og overflade vand til store dele af den Danske befolkning, når man om 20-30 år finder ud af - at nogle af delene alligevel ikke var helt sunde.

Det ville være umuliggørende dyrt; men er heldigvis ikke nødvendigt. Grunden til at glyphosat vedvarende kan spores i noget af vores grundvand er, at der hele tiden tilføres mere. Efter brugen stoppes, vil det i løbet af forholdsvis kort tid være blevet spist op og blive til co2, nh4, formaldehyd, aminosyrer, kulhydrater og så videre inde i de mikrober, der omsætter det.

Halveringstiden i grundvand ligger mellem få dage og 7 uger i de studier WHO refererer til (det afhænger af bakteriemængde, ph, temperatur osv.), så de boringer, der måtte have en forurening kan blot lukkes i en periode efter brugen er stoppet og så hjælper naturen os med at rydde op efter os - gudsketakoglov.

  • 6
  • 3

Så må nedsivningen jo være ganske betragtelig.

Eller detektionsgrænsen er så lav at det kan halveres ganske mange gange :o)

Men ja, teorierne om at stoffets høje adsorption til jorden kombineret med hurtig nedbrydning inden det nåede de vandbærende lag holdt helt oplagt ikke stik. Samtidig er grundvandsspejlene og nedbørsmængderne stigende. De steder det har nået grundvandet bliver det formentlig ved med at ske igen og igen fordi sprækker i lerlagene ikke lige lukker sig af sig selv. Det er meget svært at finde ud af akkurat hvor en forurening stammer fra. Det kan være alt fra regulært overforbrug af en eller flere (mange?) bønder eller skødesløs håndtering hvor nogen har spildt koncentrat på et lille område inden en større mængde nedbør eller rendyrket idioti hvor en tosse har hældt en stor rest ud nær en boring eller lignende - vand flytter sig langt og ad snirklede veje...

Grænseværdien er 0,1 mikrogram i drikkevand. Heldigvis er langt de fleste boringer under, som regel langt under eller helt fri, faktisk. Men nogle steder er der fundet over tre mikrogram. Det kræver 5 halveringer at komme ned på grænsen. Bemærk i øvrigt, at den maksimale accepterede dosis indtaget af mennesker om dagen er 500 mikrogram pr kilo kropsvægt pr dag, så selv ved de højeste fundne koncentrationer ville man som voksen mand skulle drikke 10.000 liter om dagen før man nåede den maksimale dosis man må få ifølge EU's miljøagentur, hvilket er ca en faktor 5-10.000 lavere end den koncentration hvor forsøgsdyr udviser symptomer af nogen art, så man er meget langt (mindst en faktor 10.000.000) fra at være i fare som forbruger af vand her til lands. Og forsøgsdyrene begyndte først at dø ved doser, som var 1000 gange højere end de doser, hvor de fik symptomer, så vi stiller næppe træskoene på grund af postevand. Bare for at perspektivere problemet lidt...

  • 5
  • 1

Nu der allerede, er endt i vores grundvand.

Nu må vi lige holde fat i, at grundvand ikke er drikkevand!
Grundvand er vandet under grundvandspejlet, for glyphosats vedkommende
binder det sig meget solidt til jordpartiklerne, derfor ses kun meget få tilfælde af stoffet i drikkevandet.
Glyphosat omdannes til et stof, der kaldes AMPA. Det er ugiftigt.
Det er sjældent at AMPA findes i drikkevandsboringer, men alle mennesker får
de alligevel dagligt via service, der er vasket med opvaskemidler.
Hvis glyphosat var et problem, så skulle man først og fremmeste interessere sig for
de største kilder, nemlig opvaskemidlerne.
Dernæst burde man forbyde Cola, som gør mange børn afhængige af koffein.
Men desværre går man udelukkende efter de små syndere og lader de store gå fri.

  • 5
  • 4

Dette dokumenterer intet i sig selv:

»Skader på arveanlæg kan vurderes på baggrund af kort tids test. Man kan se, at hvis et stof giver skader på arveanlæggene in vitro, er det også muligt, at det får langtidseffekter,« siger hun.

Det er faktisk ret irrelevant, da det også er et spørgsmål om stofferne kommer i kontakt med disse celle typer på deres vej igennem systemet, hvilket så også er grunden til kræftrisikoen bliver affejet ved glyphosat.

Iøvrigt er IARC under undersøgelse for korruption, måske samme skal ske med vores miljø styrelse?:

https://science.house.gov/sites/republican...

  • 2
  • 3

Efter hvor mange års udsættelse for de nævnte doser udviste forsøgsdyrene symptomer hhv. døde?

Jeg ved ikke hvor længe studierne til at finde laveste dosis med symptomer og højeste dosis uden har kørt; men de kører typisk over flere generationer af forsøgsdyr, både fordi man gerne vil følge langtidseffekter og fordi man skal vide om der kommer symptomer i forbindelse med svangerskab.

Tests til at identificere akut giftighed foretages ved at fodre dyr i forskellige gruppe med en given dosis og så tælle hvor mange der overlever efter op til 14 dage afhængig af art. Alle den slags tests skal godkendes af etiske komiteer, så de kan fastlægge kortere varighed afhængig af art, stofgruppe og det forventede omfang af lidelser for dyrene holdt op mod nytteværdien af at kende grænsen (præcist). Normalt godkendes ikke over 14 dage.

  • 2
  • 0

Efter hvor mange års udsættelse for de nævnte doser udviste forsøgsdyrene symptomer hhv. døde?

Hvis spørgsmålet mere var ironisk ment og skulle forstås som en mistanke om giftige langtidseffekter ved mindre doser, så tillad mig at minde om at stoffet har været anvendt i temmelig høje doser i snart et halvt århundrede. Der er endnu ikke konstateret hverken dødsfald eller andre giftighedssymptomer som har kunnet henføres til glyphosat ved doser i ADI størrelsesordenen (som er 4 størrelsesordener over grænsen i drikkevand). Der går rygter om at folk der behandler stoffet direkte og i kontakt med meget store doser (4-5 eller flere størrelsesordener over ADI - og 8-9 størrelsesordener over grænseværdien i drikkevand) bliver syge på forskellig vis; men selv disse er ikke videnskabeligt underbygget, faktisk.

  • 2
  • 0

Nogle friske tal, til at dokumentere den påstand? Eller er særligt nitrat stærkt faldende?


Nu kan man med de sidste skandaler jo spørge omvendt. Hvor er dokumentere på påstand om at særligt er nitrat stærkt faldenden ?

I en sø med fiskedød ?

Nu blander du også 2 ting sammen, grundvand og overfladevand. Det sidste var indtil svindel og humbug blev fundet i prøvetagningen svagt faldende. Hvordan det er efter de sidste år øget gødning kvoter, ved jeg ikke. Men hvis du har nogle troværdige tal må du da godt komme med dem.

En stigning i lukket brødene på grund af at vi finder snart finder alle de stoffer vi tester for viser jo at forureningen er langt være end antaget. Og hvis man tænker på prisen for at skaffe drikkevand i andre landet. Så kan det på længere sigt være billigere for hele Danmark at lukke landbruget ned som vi kender det dag, end at skulle finde nyt drikkevand.

Men dokumentation for forureningen af private boringer her.
Også testes der langt fra alt.
https://ing.dk/artikel/kortlaegning-70000-...

  • 1
  • 2

En stigning i lukket brødene på grund af at vi finder snart finder alle de stoffer vi tester for viser jo at forureningen er langt være end antaget. Og hvis man tænker på prisen for at skaffe drikkevand i andre landet. Så kan det på længere sigt være billigere for hele Danmark at lukke landbruget ned som vi kender det dag, end at skulle finde nyt drikkevand

Hans Nielsen,
læs venligst artiklen igen og læse dog de viste referencer.
Drikkevandet i Danmark er renere end det, man kan købe i flasker til en pris, der er højere end mælk.
Eksperter har beregnet, at man skal drikke 29.000 liter vand dagligt for at få målelige effekter af "sprøjtegifte".
De fleste lukkede vandboringer skyldes et totalmiddel, som landbruget ikke har anvendt!
Forklar venligst, hvorfor landbruget skal tage skylden for denne forurening?
Jo, der er skam grund til bekymring.
Køb dog destilleret vand til drikkebrug, og hæld så mere end 1000 kemiske forbindelser i det når du laver kaffe!

  • 4
  • 6

Drikkevandet i Danmark er renere end det, man kan købe i flasker til en pris, der er højere end mælk.

Hvis vi for et kort øjeblik antager at påstanden om drikkevands renhed er en verificerbar sandhed, så skyldes forskellen at vand på flaske ikke modtager nær den samme statslig bistand som komælk.
Mælkeproduktion støttes som var det en høne der lagde guldæg, hvilket "hønen" desværre ikke har gjort de seneste årtier.
Arla har indset at der er en bund i statskassen og har lanceret en sparekampagne på 3 mia kr.

De 400.000 ton overskydende mælk som er lavet til mælkepulver og som EU har støtteopkøbt, har nu ligget så længe på lager at det er på vej til en nedgradering så det kan sælges billigt som dyrefoder.

Enhver der måtte bekymre sig om etik og landbrugets hårdhændede fravænningspolitik ang. dyrebørn der fravænnes modermælk alt for tidligt, kan glæde sig over at jo mindre mælk de køber des mere gammel mælk vender tilbage til kalve og smågrise.
Eneste ulempe er at det koster ekstra skattekroner.

  • 3
  • 3

Som sædvanligt, glimrer dokumentationen med sit fravær.
Er der læst noget fra f.eks. GEUS? Eller er afsporing en sport?

Kære hr Jan C Damgaard, der eksistere noget der betegnes som kontekst.
Enhver privatmand kan tage ord ud af kontekst og skabe sin egen falske virkelighed.

I stedet for at bruge kostbar tid med afsporing så fortæl i stedet hvem der kan tænkes at ville betale for mælk, betale for at ændre det til pulver, og betale for at lagre det i årevis? Landbruget? GEUS?? Jan C Damgaard? Hold dem ikke tilbage!

  • 4
  • 2

@Jan C Damgaard: Held og lykke fremover med valg af læsefelt og emner der reflekteres over.
@Kjeld Flarup Christensen: Fint at Per A. Hansen skaber proportioner, må andre også?

  • 1
  • 3

Mælkeproduktion støttes som var det en høne der lagde guldæg, hvilket "hønen" desværre ikke har gjort de seneste årtier.


@Erik Bresler,
du har åbenbart set det som en livsopgave at angribe landbruget, og ser helst erhvervet ikke kan overleve.
De midler landbruget får i det såkaldte "tilskud", er ikke tilskud, men kompensationer for at du kan få billigere fødevarer.
Tag en tur til Norge og køb fødevarer! Mange grøntsager er skåret over, således halveres udgifterne. 1 kg ost koster omkring 400 Nkr (Myseost).

De såkaldte tilskud til landbruget beskattes i øvrigt, så du slipper billigere i skat, også selv om du i talrige indlæg har brokket dig over, at landbruget får kompensationer for nogle udgifter, som politikerne trækker ned over hovedet på erhvervet.
Så gæt gerne på, hvem der nyder godt at "tilskuddet".
Mit gæt er at det gør den danske forbruger, der skal arbejde færre minutter for at købe de daglige fødevarer.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten