Miljøstyrelsen: Plastposer er mest miljøvenlige
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøstyrelsen: Plastposer er mest miljøvenlige

Ifølge miljøstyrelsen er plastposen til venstre den mest miljøvenlige. Posen i midten er fremstillet af 80 genbrugte plastflasker og skal genbruges cirka 80 gange før den rent miljømæssigt svarer til plastposen af LDPE. Posen til højre er fremstillet af bomuld og skal tilsvarende genbruges 7.000 gange. Illustration: Bjørn Godske

Hvert år køber vi millioner af poser i supermarkedet for at kunne bære vores varer hjem. Langt de fleste poser er af plast og ender deres liv som skraldepose. Nogle vælger dog også at købe poser af papir, bomuld, bio- og genbrugsplast, ofte med den formodning, at det er mere miljøvenligt end traditionelle plastposer.

Men nu viser et studie, som DTU Miljø har gennemført for Miljøstyrelsen, at en plastpose fremstillet af lavdensitets polyethylen (LDPE) har den laveste miljøpåvirkning udregnet ud fra en livscyklusvurdering.

Læs også: Plastindustrien roser EU’s nye strategi for genbrug af plast

Den generelle struktur for livscyklusanalysen. Punkterne EOL1, EOL2 og EOL3 står for forbrænding, genbrug og brug som affaldspose. Illustration: Miljøstyrelsen

Det vil sige, at alle de processer, der indgår i fremstillingen og bortskaffelsen af posen, er medtaget i beregningerne. Ud fra 15 forskellige indikatorer for miljøpåvirkning er poserne blevet vægtet. Indikatorerne dækker over posens betydning for klimaforandringer, ozondannelse, ferskvands-eutrofiering, risiko for kræft hos mennesker, ressourceforbrug og partikelforurening.

Her kommer LDPE-posen, som bruges en enkelt gang til at bringe varer hjem i og derefter til skraldepose i husholdningen, ind med den laveste miljøpåvirkning i de fleste af indikatorerne.

Bomuld skal genbruges 7.100 gange

For at give en indikation af, hvor miljøbelastende de forskellige alternative indkøbsposer er, har Miljøstyrelsen angivet, hvor mange gange alternativerne til LDPE-poserne skal genbruges for at nå ned på samme miljøpåvirkning.

Her viser det sig, at en plastpose fremstillet af biomaterialer, der efterfølgende bruges som skraldepose og derefter forbrændes, skal bruges 42 gange til indkøb, før den samlede miljøbelastning når ned på samme niveau som en LDPE-pose.

Læs også: Nye Legoklodser skal fremstilles af sukkerrør

Tilsvarende gælder det for en pose af bleget papir, at den skal genbruges 43 gange, en pose af genanvendt PP skal genbruges 45 gange, og en bomuldspose skal helt op på 7.100 gange (og cirka 20.000 gange, hvis bomulden er økologisk) til supermarkedet og tilbage igen, før miljøbelastningen er på niveau med en LDPE-pose.

Papir er lige så godt for klimaet

Hvis der alene ses på den miljøindikator, som drejer sig klimaforandringer, viser det sig, at poser af biopolymer og ubleget papir ligger på samme niveau som LDPE, mens bomuldsposer skal bruges 149 gange for at nå ned på samme niveau for klimaforandringer som LDPE.

Læs også: Genanvendeligt bioplast er vejen frem

Særligt de såkaldte nedbrydelige eller kompostérbare poser af bioplast får en advarsel med på vejen. Problemet er nemlig, at de ikke nedbrydes ordentligt, og der er derfor større risiko for, at de bliver smidt i naturen og ikke går til forbrænding. Eller som Miljøstyrelsen skriver: »Vi smider nemmere affald fra os, når vi tror, at det forsvinder af sig selv.«

Men generelt er anbefalingen, at vi genbruger vores poser så mange gange som muligt.

Læs også: Baggrund: Sådan skal Miljøstyrelsen finkæmme drikkevandet for mikroplast

Og så er der selvfølgelig det rent privatøkonomiske: En plastpose koster let 3,50 kroner, mens en bomuldspose kan fås for en halvtredser og nemt holde til daglige indkøb i flere år.

Læs hele rapporten her.

Rettelse: I artiklen fremgår det, at en bomuldspose skal genbruges 7.100 gange før den miljømæssigt er på højde med en plastpose. Men det skal understreges, at det kun gælder for en enkelt af de 15 miljøparametre som rapporten behandler, nemlig påvirkningen af ozonlaget. Andre miljøparametre viser andre og langt lavere antal gange for genbrug før der er opnået balance med plastposer, for eksempel 65 (Resource depletion, fossil) og 80 (Human toxicity, non-cancer).

... for poser er naturligvis en god ide, men de miljøeffekter man beregner i en LCA er måske ikke de mest relevante for netop plastikposer. Hovedproblemet med plastik er at det ofte ender i naturen, og det er på flere måder problematisk. Ikke mindst hvis det ender med at blive spist af dyr, eller på anden måde skader flora og fauna. Hertil kommer det rent æstetiske - der er ikke meget der er grimmere end plastik i naturen. Så at sige at plastikposer er mest miljøvenlige, mener jeg er forkert - men det er meget muligt at de er bedst for klimaet. Det er imidlertid et godt eksempel på hvorfor det kan være svært at drage klokkeklare konklusioner når man taler miljøeffekter. Og det viser også hvorfor det er vigtigt at identificere og inddrage alle relevante parametre.

  • 37
  • 5

Som fritidsdykker ser jeg rigtig meget plastik i havet. Sydpå. Men bestemt også i Danmark. Folk smider deres affald i parker og på vejen, og så blæser det i havet. Fks. havskilpadder tror en plastikpose er en goppel, og så bliver den forstoppet og dør.

  • 22
  • 0