Miljøstyrelsen: Plastposer er mest miljøvenlige
Hvert år køber vi millioner af poser i supermarkedet for at kunne bære vores varer hjem. Langt de fleste poser er af plast og ender deres liv som skraldepose. Nogle vælger dog også at købe poser af papir, bomuld, bio- og genbrugsplast, ofte med den formodning, at det er mere miljøvenligt end traditionelle plastposer.
Men nu viser et studie, som DTU Miljø har gennemført for Miljøstyrelsen, at en plastpose fremstillet af lavdensitets polyethylen (LDPE) har den laveste miljøpåvirkning udregnet ud fra en livscyklusvurdering.
Det vil sige, at alle de processer, der indgår i fremstillingen og bortskaffelsen af posen, er medtaget i beregningerne. Ud fra 15 forskellige indikatorer for miljøpåvirkning er poserne blevet vægtet. Indikatorerne dækker over posens betydning for klimaforandringer, ozondannelse, ferskvands-eutrofiering, risiko for kræft hos mennesker, ressourceforbrug og partikelforurening.
Her kommer LDPE-posen, som bruges en enkelt gang til at bringe varer hjem i og derefter til skraldepose i husholdningen, ind med den laveste miljøpåvirkning i de fleste af indikatorerne.
Bomuld skal genbruges 7.100 gange
For at give en indikation af, hvor miljøbelastende de forskellige alternative indkøbsposer er, har Miljøstyrelsen angivet, hvor mange gange alternativerne til LDPE-poserne skal genbruges for at nå ned på samme miljøpåvirkning.
Her viser det sig, at en plastpose fremstillet af biomaterialer, der efterfølgende bruges som skraldepose og derefter forbrændes, skal bruges 42 gange til indkøb, før den samlede miljøbelastning når ned på samme niveau som en LDPE-pose.
Tilsvarende gælder det for en pose af bleget papir, at den skal genbruges 43 gange, en pose af genanvendt PP skal genbruges 45 gange, og en bomuldspose skal helt op på 7.100 gange (og cirka 20.000 gange, hvis bomulden er økologisk) til supermarkedet og tilbage igen, før miljøbelastningen er på niveau med en LDPE-pose.
Papir er lige så godt for klimaet
Hvis der alene ses på den miljøindikator, som drejer sig klimaforandringer, viser det sig, at poser af biopolymer og ubleget papir ligger på samme niveau som LDPE, mens bomuldsposer skal bruges 149 gange for at nå ned på samme niveau for klimaforandringer som LDPE.
Læs også: Genanvendeligt bioplast er vejen frem
Særligt de såkaldte nedbrydelige eller kompostérbare poser af bioplast får en advarsel med på vejen. Problemet er nemlig, at de ikke nedbrydes ordentligt, og der er derfor større risiko for, at de bliver smidt i naturen og ikke går til forbrænding. Eller som Miljøstyrelsen skriver: »Vi smider nemmere affald fra os, når vi tror, at det forsvinder af sig selv.«
Men generelt er anbefalingen, at vi genbruger vores poser så mange gange som muligt.
Og så er der selvfølgelig det rent privatøkonomiske: En plastpose koster let 3,50 kroner, mens en bomuldspose kan fås for en halvtredser og nemt holde til daglige indkøb i flere år.
Læs hele rapporten her.
Rettelse: I artiklen fremgår det, at en bomuldspose skal genbruges 7.100 gange før den miljømæssigt er på højde med en plastpose. Men det skal understreges, at det kun gælder for en enkelt af de 15 miljøparametre som rapporten behandler, nemlig påvirkningen af ozonlaget. Andre miljøparametre viser andre og langt lavere antal gange for genbrug før der er opnået balance med plastposer, for eksempel 65 (Resource depletion, fossil) og 80 (Human toxicity, non-cancer).
... for poser er naturligvis en god ide, men de miljøeffekter man beregner i en LCA er måske ikke de mest relevante for netop plastikposer. Hovedproblemet med plastik er at det ofte ender i naturen, og det er på flere måder problematisk. Ikke mindst hvis det ender med at blive spist af dyr, eller på anden måde skader flora og fauna. Hertil kommer det rent æstetiske - der er ikke meget der er grimmere end plastik i naturen. Så at sige at plastikposer er mest miljøvenlige, mener jeg er forkert - men det er meget muligt at de er bedst for klimaet. Det er imidlertid et godt eksempel på hvorfor det kan være svært at drage klokkeklare konklusioner når man taler miljøeffekter. Og det viser også hvorfor det er vigtigt at identificere og inddrage alle relevante parametre.
Hvor ved du det fra? Det er måske problematisk i fattige lande med mangelfuld affaldshåndtering, men jeg tvivler på at det er et reelt problem i Danmark. Kilde efterspørges
Som fritidsdykker ser jeg rigtig meget plastik i havet. Sydpå. Men bestemt også i Danmark. Folk smider deres affald i parker og på vejen, og så blæser det i havet. Fks. havskilpadder tror en plastikpose er en goppel, og så bliver den forstoppet og dør.
Jeg ser da tit at man efterlader skraldeposer, MacD papir og gamle møbler i vejkanter, skove og på rastepladser. Vi er måske blevet bedre, men der er stadig rigtig mange der er fuldstændig ligeglade.
Jeg spekulerede på hvordan man vægter sådan noget. I stedet for at opstille vægte har studiet beregnet det antal gange posen skal genbruges inden for hver kategori, og så taget maksimum på tværs af kategorierne.
Bomuldsposerne er dårlige i den kategori der hedder nedbrydning af ozonlaget i forhold til plastposereferencen - det er derfor de ender på 7000.
Det er egentlig en lidt spøjs betragtning som illustrerer kompleksiteten i det her med miljøpåvirkning. Hvis vi skal dyrke noget, skal der bruges energi og vand osv. så i den forstand påvirker det miljøet mindre bare at pumpe lidt olie op og raffinere på det.
Savner dog lidt en kategori med bæredygtighed. Når vi er på vej væk fra at pumpe den olie op, så er det jo fordi det tager lang tid at få dannet ny olie til oppumpning.
.... at hvis man ikke er et miljøsvin og ikke smider indkøbs-plasticposer i naturen, men bruger dem som skraldeposer til det affald man kommer i sin skraldespand, så holder deres konklusion stik. At man skal bruge sit bomuldsnet 7100 gange før den er mere miljørigtig end én plastik skraldepose.
Plasticposer til indramning af 6pack øl, plastikposer til fastfood etc. er nok mere tricky, idet at de ikke har en fast endestation og derfor hurtigt kommer til at flyde i naturen.
Ja, der smides meget plast i grøfter og andre steder.
Det er ærgerligt at det især er mange unge der smider tingene rundt omkring.
Jeg så, for nogle år siden, at der havde været holdt en lille fest, gymnasieelever, ved marina-området i Middelfart. Dagen efter var der brændt hul i bordet af en gril, det flød med affald (plast o.a.) over det hele, - selvom der var affaldsposer 5 meter væk, og den var ikke fuld!
Hvorfor bliver affaldsbehandlingen ikke taget op på skolerne, gymnasierne o.a. hvor de unge er under uddannelse?
Og det er helt sikkert også de unge der drikker en Underberg på vej hjem fra skolen og ikke den halvfordrukne midaldrende mand i ternet skjorte. Det flyder med cigaretpakker , dåseøl og små sprutflasker i snart sagt ethvert skovbryn hvor man lige kan nå at dulme sig inden man skal hjem til konen. Sådan kan vi hurtigt generalisere folk.
Ja - uha, mænd i ternede skjorter er de værste.
Øhh . . . .?
Jeg har omkring 100 meter rabat til min jord, har jorden på begge sider, jeg slår græsset i rabatten. Jeg møder typisk 3 ting når jeg slår græs. Øldåser, McDonalds papir og cigaretpakker. Plastik poser ser jeg ikke. (Heller ikke inde på marken hvor det ville ende pga blæst osv...
Er meget holdbare
Vi har 12-15 stk
En skuffe i køkkenet med plads til 6-8 stykker
Når skuffen er fuld ryger de alle ud i bilen, således er der altid indkøbsposer med når der handles.
Jeg tror den nyeste er omkring 6-7 år gammel.
IMHO: Burde de være gået ud og anbefalet disse.
Endnu et studie hvis resultat strider mod en enhver sund fornuft. Lad mig fortælle udviklingen som jeg har oplevet den i USA. Da jeg kom til USA i 1968 fik man varerne i supermarkedet i en papirpose. Så kom propagandaen fra Greenpeace og lignende i 1970erne om alle de træer som skulle fældes for at fremstille disse poser. Følgende indførte supermarkederne plastposer. I begyndelsen skulle man bede om dem da de var dyrere end papirposer. Efter et par år blev plastposerne billigere end papirposerne så nu skulle man bede om at få varerne i papirposer. I 1990ene kunne man ikke mere få varerne i papirposer. Resultatet var at det begyndte at flyde med plastposer i naturen.
Det blev endnu værre efter genbrug af plast blev indført i dagrenoveringen. Genbrugs materialerne blev tømt fra bøtter i lastbilerne fra dagrenoveringen. I stærk blæst føg det med plastposer fra den omhældning. Jeg husker stadig at jeg en gang fyldte fire 100 liters sække med plastposer fra et område på et par hektar som jeg kunne se fra mine vinduer efter genbrugsmaterialerne blev hentet på en dag med stærk blæst.
De samme organisationer som fik plastposerne indført i 1970erne propaganderede nu for papirposer. Miljøbevidste firmaer som Whole Foods og Trader Joe bruger nu kun papirposer, hvorimod omkostningsbevidste firmaer som Walmart kun giver plastposer undtagen de få steder hvor politikerne har set chancen for penge i kassen ved at indføre en afgift på plastposer på typisk 10 cent per pose.
At økologisk bomuld er næsten 3 gange mere miljøbelastende end andet bomuld giver ikke anledning til kommentarer ?
Er det noget der ikke kommer bag på nogen, eller er det noget der ikke skal ud i lyset ?
For blot 30 år siden var det ikke normalt at bruge plastikposer. Dengang genbrugte butikkerne papkasserne, ved at stille dem til rådighed for kunderne, så de kunne transportere deres varer hjem i dem. Det var gratis for kunderne og butikkerne kom af med de fleste af deres papkasser.
For ca. 20 år siden overhørte jeg en samtale i en discountbutik, hvor den ansatte spurgte, hvorfor holderen til papkasser skulle fjernes. Svaret var, at det var for at sælge flere plastikposer. Hvorvidt det er sandt, skal jeg ikke kunne sige. Men det ville være bedre for miljøet, hvis butikkerne ville give papkasserne til kunderne.
Det, er jeg ret sikker på, sker. Men jeg er 55, i ternet skjorte og naiv (drikker dog ikke Underberg eller ryger).
Problemet er måske, at sammenhængende ikke er lysende klare. Altså hvis jeg smider en pose i affaldsspanden i stedet for at lade den blæse langt pokker i vold, gør det så nogen forskel? Jeg har pudset min glorie (og glædet naboen, for posen ville næppe nå længere end til deres have), men så er der folk, der flyver på ferie flere gange om året, "alle andre" smider affald, biler og krydstogtskibe oser, affald dumpes i havene, floderne er i tiltagende grad giftige, minedrift er mord ... Altså det kan ikke undre, at mange unge mister modet over for dén indsigt. Uanset hvad vi synes at gøre, så er det håbløst over for folk som Trump. Lomborg og den danske miljøminister. Jo mere vi erkender, desto mere håbløst synes det. Vi er for længst kørt ud over kanten. Måske.
Måske kræver økologisk bomuld meget større arealer, der skal vandes? Der er jo også for andre økologiske afgrøder en større udvaskning af næringsstoffer. Det er ikke nemt, at gøre det rigtige.
Jeg vidste godt at øko bomuld er knap så øko når det kommer til stykket.
Udfordringen er at der er forskel på miljøbelastning og miljøbelastning, for hvad fokuseres der på og hvorledes er de forskellige elementer vægtet i forholds til hinanden?
Energiforbrug, Co2, mikroplast,giftige kemikalier, arbejdsmiljø, genbrug og genbrugsmetodesmetode, globalt, DK........
ca 42.000 andre parametre kan medtages.
Det er lidt kringlet det med forskellen på de 7000 og 20.000 gange. De 20.000 gange kommer af at de poser de finder på det danske marked - der er den økologiske mindre end den konventionelle. Derfor skal der jo "naturligvis" bruges to poser til indkøbet. Så er vi nede på en faktor 10.000. Derudover sætter de forskellen mellem konventionel og økologisk til at være en dyrkningstab på 20% - så nærmer tallene sig hinanden. Men hvordan alligevel den økologisk kan være en større klimabelastning - det opgav jeg at finde ud af i rapporten. Jeg ville nok forvente at de markant færre kemikalier anvendt i fremstillingsprocessen gav et andet forhold.
Men anyway - ærgeligt at tallene 7000 og 20.000 blot bruges kritikløst i artiklerne !!!
Det minder lidt om samfundsøkonomi, hvor man altid kan få det optimale ud af ens eget forslag eller regeringens.
Genbrug af plastik er måske også en hellig ko. Brænd dog skidtet og få varmen ud af det.
Det ender der alligevel efter nogle kostbare omveje.
Jens, dit indlæg om, hvordan ting foregår i USA er ikke specielt relevant for, hvordan det foregår i Danmark.
De poser man får udleveret i supermarkederne i USA (og stort set resten af verden) er i forhold til de tunge poser i DK, som snefnug ifht. regndråber. Poserne i USA flyver væk ved det mindste vindpust, i modsætning til de dyre (50 cent, efterhånden), solide poser herhjemme.
Og affaldet bliver heller ikke omkastet i 5m højde på en bakketop, hvor det kan blæse væk i Danmark.
Plastikposer i supermarkeder har ikke ret meget at gøre med det svineri man finder i naturen. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at hvis folk havde haft en plastikpose med derud, hvor de efterlader deres McDonalds og øldåser, så var der langt større sandsynlighed for, at de ville have samlet skraldet sammen.
For man nænner ikke at hælde skrald i sin fine bomuldspose, som helst skulle forblive ren. Den kan i hvert fald ikke bruges til at aflevere pant med, for der kommer sikkert som Amen i kirken ølslatter ud, og de stinker - for slet ikke at tale om hygiejnen. Så er det dejligt, at man med god samvittighed kan smide posen i skraldespanden, og nyde den dejlige fjernvarme der kommer ud af den. Men allerhelst genbruger jeg naturligvis min dyre Netto-pose (selvom den er grim) så mange gange som muligt.
Til sidst; man behøver altså ikke lave plastikposer af olie, som er hentet op af jorden. Det kan også laves af diverse bio-olier.
med en Rema genbrugs nylonpose på 46 gram mod Rema's egen engangsplastikpose på 24 gram?
Se det var et mere relevant regnestykke!
Jeg var ikke i tvivl, da jeg så udsendelsen på TV. Naturligvis er plastikposer ikke nær så slemme, som "man" tror - det skal dog ikke give ministeren alibi for at sænke afgiften, for netop fordi kvalitetsplastposen er så god - så benytter vi (jeg) den mange gange - og så bliver regnestykket endnu bedre!
Bortset fra det - så benytter jeg sjældent plastposerne - fordi jeg netop benytter de plastbaserede "nylonposer" med forskellige reklamer - og de holder i årevis - og langt længere end 40 gange.
Plast er godt - når det benyttes fornuftigt - og frem for alt ikke havner i naturen - men det gør de ikke hvis afgiften fastholdes.
Jeg har lige investeret i 10-12 stofposer fra Aldi (Af økotexbomuld). Men det vil så sige, at jeg ligesågodt kan investere i plastposer?!
Jeg vasker også mine "muleposer", så dermed er de jo mere miljøforurenende end plasstposer?
Jeg har forresten for ½ år siden fået spand til glas/metal- den er ved at være fuld i metaldelen fordi, jeg har en kat der pga sygdom gik fra sit foder helt og aldeles. Nu deles mine 11 katte om 2 dåser pr dag (ellers får de deres tørfoder). Men 60 dåser (plus det, vi selv bruger om måneden er da meget!) Katten får 2 piller 2 x dagligt- og dåsemaden elsker han (og alle andre!). Men uden den mulighed- ville jeg ikke købe 60 dåser vådfoder om måneden.
Så ville jeg skulle koge noget (fisk/kylling), det ville jo også svine.
Om papkasser: Min mand elsker dem, og jeg hader dem inderligt. Men vi har også fået en spand til pap/papir. Nu skal han så bare lære at rive dem itu! ;-) Ellers bliver han begravet i en papkasse (kiste), nå, det gør han nok alligevel. ;-)
Jeg smider ikke affald nogen steder, det har jeg aldrig gjort! Heller ikke i min have, hvor jeg troligt samler skrald op hvert forår. (Fx nytårsraketter).
Hvor jeg bor- er der mest tyske øldåser (uden pant) og cigaretpakninger, man kan finde. Så deet!
Mvh
Tine- men at mine 15 kroners stofposer skal bruges 7300 gange? Okaye eh...
Tine, det er kun på en ud af de mange parametre at der er 7000 gange forskel (nedbrydning af ozonlag). Om det overhovedet er en relevant parameter i den størrelsesorden der er tale om, kunne jeg ikke umiddelbart se noget om i rapporten.
Hvis du kigger på de andre parametre, så er forskellen ikke så stor.
Nej, det kan man ikke konkludere.
Hvis du har genbrugt dit bomuldsnet 7000 gange og omvendt kasseret din plasticpose efter at have brugt den en gang, så vil bomuldsnettet være langt at foretrække, undtagen på én parameter.
Som det ses, er deres maks. vægtning fundamentalt fuldstændig vildledende.
Ærgerligt, for på andre punkter er det ellers et grundigt studie.
Kedelig konklusion, da den lægger op til at øge “køb og smid væk” kulturen, øge anvendelse af fossile brændstoffer, og større udgifter for forbrugerne.
I min LCA vinder mine 4 gamle indkøbsnet af bomuld, som jeg har fået gratis for 20 år siden.
Hvis jeg havde brugt plastposer:
4 plastposer x52 ugerx 20 år = 4.160 indkøbsposer af plast.
Når man foretager LCA analyser kan man ikke undgå at prioritere de forskellige miljøbelastninger. Fx. Hvordan prioriterer man forbrug af landareal og pesticidforbrug i forhold til de begrænsede ressourcer af fossile brændstoffer, klimabelastning og forbrug af kemikalier til at farve plastposerne ( de lugter fælt)
Min sunde fornuft siger, at jeg godt kan fortsætte med at bruge mine bomuldsposer endnu 20 år. Ok, forretningerne vil ikke tjene på at sælge mig poserne, men jeg vil spare 600-700kr årligt de næste mange år.
Thomas: jeg vil give dig ret i at forholdene i USA ikke er særlig relevante for Danske forhold.
Jeg har en anden observation som heller ikke er relevant til Danske forhold. Jeg sejler ganske meget i New York området og i Middelhavet syd for Spanien. Jeg har det bestemte indtryk at jeg møder en plastpose langt oftere i Middelhavet end i farvandet ud for New York.
Jeg har i mellemtiden læst rapporten. Jeg noterer mig særligt følgende kommentarer i rapporten:
“The environmental assessment does not take into account the effects of littering.”
Side 34
“In order to identify the functional unit and reference flow, we did not take into consideration
customers’ behavioural patterns, such as tendency to buy new bags for each grocery shopping.”
Side 41
“In the report we did not include negative effects from consumers that mistakenly would place the
biopolymer with the plastic recycling, therefore the result for biopolymer bags could be worse if this effect was included.”
Side 41/42
“Finally, littering effects were considered negligible for Denmark. Littering was mentioned in Environment Australia (2002)
as an effect of wind blowing on landfills and as a result of missed environmental education. “
side 46
Hvis man skal udtale sig om miljøpåvirkningen bør man undersøge hvad folk faktisk gør, ikke hvad de ideelt burde gøre. Det er et problem.
Et andet problem er vægtningen af de forskellige påvirkninger. Den er så vidt jeg kan se arbitrær.
Det tredje problem er at man forudsætter at der foretages en sortering efter brug. Sker det i det omfang der forudsættes?
Jeg fastholder min kritik.
Jeg er meget enig. De har virkelig gjort et kæmpearbejde - og så har man presset en vildt overdrevet og sensationslysten konklusion/kommunikation ud, som tallene ikke kan bære. På tværs af kategorierne er resultatet generelt det samme, blot med mindre vilde tal. I deres summary (side 10) kan man f.eks. læse, at ser man på klimapåvirkningen, skal man bruge en bomuldspose 52 gange, (149 gange hvis det er øko). Den værste kategori (ozone depletion) er den eneste, der bare nærmer sig de 7.100 og 20.000. Jeg forstår ikke hvorfor tallene skal overdrives på den måde. Er det bedre at understøtte samme konklusion med vilde tal end balancerede tal??
Et andet sted hvor selve rapporten konkluderer lidt mystisk er hvad den bedste måde at blive af med en udtjent pose er. Her konkluderer de at de fleste poser (undtagen de sjældne af PP og PET) bør anvendes som skraldepose og sendes til forbrænding. Det er på baggrund af at alle disse posetyper i SAMTLIGE 14 kategorier miljømæssigt er bedre end plastgenanvendelse, så denne konklusion er velunderbygget af tallene. (Tallene findes i appendix C i rapporten)
For PP-poser falder plastgenanvendelse negativt ud i 13 ud af de 14 kategorier, men er en anelse bedre (8%) i een kategori (Ressource depletion, fossil). På den baggrund udpeges plastgenanvendelse lidt besynderligt som den bedste løsning for PP-poser.
For PET-poser er plastgenanvendelse den dårligste i 10 ud af 14 kategorier, og det fører til konklusionen om at plastgenanvendelse må være at foretrække for PET såvel som PP-poser.
Var det simpelthen fy-fy af formidle at plastgenanvendelse af plastposer helt generelt giver en værre mijøpåvirkning end forbrænding?
Det siger rapporten faktisk også at du skal. Miljøomkostningen ved produktion af bomuldsposerne er sket, så det værste du kan gøre er at smide dem ud før de er udtjente.
Men når de er udtjente stiller rapporten spørgsmålstegn ved om du bør købe nye bomuldsposer eller plastposer. Uanset hvad du vælger skal du endelig genbruge dem så mange gange du kan.
... eller som jeg bruge en cykelkurv ;-)
Hvordan vil det samme regnestykke se ud, hvis man undersøgte øl-vanddåser vs ditto flasker.
Jeg har stærkt på fornemmelsen, at dåsen vinder mange gange over flasken, hvis regnestykket gøres opjektivt op.
Er du sikker. Hvad er bedst, at genanvende pappen eller at brænde den med husholdningsaffaldet.
Man kunne jo også forestille sig genanvendelse efter man har transporteret sige varer hjem, men det er de færreste som har papcontainer ved hoveddøren.
Nu kan man jo også bruge en plasticpose mere end en gang, i stedet for at bruge den som affaldspose med det samme.
MEN, hvis man genbruger sin plasticpose, så skal man jo bruge en anden pose til affald!
Den bedste cyklus med mange ting er køb, brug og brænd.
Problemerne opstår først når tingene ikke skaffes ordentligt af vejen!
Jeg var en gang så heldig at få en meget økologisk-useende, kartoffelsæk-agtig pose med, da jeg købte en flaske vand, som sponsorede et eller andet i Afrika, i en lufthavn.
Den bedste pose jeg nogensinde har haft!
Formstabil, så meget at den endda kunne stå selv. Plastik-coating indvendigt, så den kunne tørres af. Stort volumen. Men det bedste af alt var, at hankene, som også var lavet af lærred, havde plastikslanger indeni, så de ikke krøllede sammen og skar i håndfladerne, når der var meget vægt i.
Nu er plastikcoatingen desværre ved at hænge i laser, så den ser lidt "uappetitlig" ud, så jeg bruger den stort set ikke mere.
Den har sikkert været temmelig slem rent miljømæssigt, men jeg nåede at bruge den hundredvis af gange.
Og så er der det der med komfort/ergonomi. Det er trods alt tilladt at tænke over andet end klima en gang imellem...
Det kommer ikke bag på mig - overhovedet - at Middelhavet er en svinesti. For det første er der stort set ingen vandudskiftning, så det bliver ikke "ført til havs" - altså det rigtigt store hav (som det kan ud for New York). For det andet, og det er nok den væsentligste årsag, så er turister og florlette plastikposer på stranden en stensikker opskrift på forurening. Jeg har selv prøvet det - man tager det sidste æble op af posen, og imens man vender hovedet for at kontrollere, at ungen ikke er ved at drukne, så er posen blæst langt ned af stranden. OK, det er et tænkt eksempel, for som velopdragen dansker tager jeg naturligvis mine forholdsregler, så den ikke blæser væk. Men det er langt fra alle, der gør det.
PS. Er de holdt op med at sejle affald ½ sømil ud og tippe det ud i Atlanterhavet på USAs østkyst?
Thomas: Så vidt jeg husker sluttede det i 1937 og i øvrigt var det længere til søs.
Takker for svar! :-)
Så vil jeg fortsætte med mine muleposer, også de tre gamle: En fra Irma (!), en fra Topsikring- og en yngre fra Børnebiblioteket. Dem fra Aldi kan rumme meget, men er tyndere i stoffet.
NB: Når de der canvasposer er vasket, så skal de strækkes godt i våd tilstand, de kryber en del. Og så skal de hænges op i Vorherres* eget gratis sol og vind. ;-)
Men nu ser det forresten ud til, at nogen er lidt på tilbagetog omkring denne rapport. Mon ikke det (også) skyldes skarpøjede ingeniører?!
Mvh
Tine
* Jeg er ikke troende, men sådan kan det også formuleres. ;-)
Det kommer vel meget an på om, der er pant på eller ej. Om flasken er af glas/plast- og om øl-/vanddåserne er af aluminium eller stål.
Jeg ser gerne, der er pant på alt, men det hjælper nok ikke for dem, der smider tyske øldåser/pantløse glas/plast flasker i naturen.
Jeg har arbejdet på en Genbrugsstation, der fik vi sækkevis af tyske dåser, (med tømte askebægre oveni adr! Og lækkert i hvepsesæsonen! Men vi stod med en lille magnet for at sortere i stål og aluminium. Aluminium fik vi penge for! ). Stål gik bare i "jerncontaineren, hvor der skulle noget mere til...
Mvh
Tine
Her bliver pap indsamlet sammen med andet storskrald hver måned.
Når de tynde plastposer kommer så godt ud i undersøgelsen, skyldes det den forudsætning og at man genanvender den som affaldspose. Det kan man selvfølgelig godt; men ikke i fuldt omfang, som undersøgelsen regner med:
Når man har båret alle sine varer hjem i plastposen, så får man jo affald fra varerne; men når man som man gør her i Skovlunde fra sorterer papir, glas, metal, mad og rent plast fra, så er der ikke så meget tilbage at komme i affaldsposen. Det betyder at det er helt urealistisk at man kan genbruge hver eneste plastpose som affaldspose. Realistisk måske kun hver anden eller tredje.
Hvis man tager højde for dette ser tallene
nok anderledes ud.
Så skal bommuldsposen kun genbruges 2.000 gange!
Men, pludseligt har du så mange plastik poser at du nok begynder at bruge dem mere end en gang til at købe ind. Det er også lettere at have en plastikpose i inderlommen end en bommuldspose.
.......fra Harald Nyborg...6 styk der kostede omkring 6 kr stykket. De bruges til det ugentlige indkøb 52 gange om året . De er mindst 10 år gamle og mindst 3 er brugt hvergang ugentligt hvilket giver en sikker besparelse på 1500 plastikposer og 3000kr.
Da de endnu ikke fejler et spor regner jeg med yderligere mange års brug :)
Nu er der fokus på plast poser og de er ikke gratis alle steder mere derfor stofposerne.
Nå, jeg har nu ellers set videoreportager om denne praksis inden for de sidste 20 år, svjh.
Det var i hvert fald produceret i farver ;-)
Jeg kommenterede almindeligt affald. Slam fra rensningsanlaeg blev deponeret i havet 12 soemil fra kysten indtil 1992. Jeg deltog ganske kort tid i et studie af at deponere det 106 soemil fra kysten. Resultatet blev at den del bliver konverteret til goedning og en anden del deponeret paa en losseplads.
Interessant iagttagelse. I fattige lande gør man netop det med papkasserne (plus at der er nogen til at hjælpe dig med at pakke varerne, bære dem ud osv.).
Men iagttagelsen vedr. plastposer og muleposer. Jeg vil nu nok tro at en mulepose, der anvendes i mange år, totalt set er bedre end plastposer, som enten slet ikke genanvendes nævneværdigt eller genanvendes nogle få gange. Vi har 3 muleposer (alle gratis firma muleposer), liggende i bilen og jeg forventer at de holder i mange år. Til de lette indkøb har vi som regel 1-3 plastposer liggende i bilen - indtil de f.eks. går i stykker. Fordelen ved plastposerne er jo at de nemt lige kan foldes sammen og stoppes i baglommen, når man går ind på indkøb. En mulepose går jo ikke sådan lige i stykker. Men vi har da også en del plastposer - faktisk en hel kasse fuld. Fordi så er det jo de gange man køber noget på apoteket, i tøjbutikker osv., hvor man jo typisk ikke tager sine muleposer med. Så de poser gemmer vi, hvis vi nu skulle få noget at bruge dem til. Men med tiden ender en del af dem nok i skraldespanden uden at være genbrugt nævneværdigt. Nogle af dem bruger jeg så til at samle øldåser og glas i, til de skal ned i genbrugscontaineren. Nogle gange når vi får en pakke, som så giver en større tom papkasse, så bruger jeg den som papirkurv, indtil den er fyldt op og skal ned i papircontaineren.
Så jeg synes vi gør hvad vi kan, men jeg tænker hvis man virkelig skal gøre noget ved det, skal der en større holdningsændring til.
Dukkede op for mindst 40 år siden.
"Irma har altid haft et ønske om at gøre kunsten tilgængelig for alle, og siden 1970'erne har vi formidlet kunst på både plastikposer og dåser."