Miljøstyrelsen overvejer at kræve erstatning for fejlramte vandprøver
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Miljøstyrelsen overvejer at kræve erstatning for fejlramte vandprøver

De analyser, der nu viser sig at være fejlbehæftede, viste lavere udledninger af kvælstof både i havet og i åmundingerne. Det passede fint med, at der er gjort en stor indsats for netop at udlede mindre kvælstof – men nu lader det altså til, at indsatsen ikke har været stor nok. Her er det Tryggevælde Å, der løber ud i Køge Bugt. Illustration: Scanpix

Miljøstyrelsen er ved at vurdere, om der er grundlag for at kræve erstatning for de misvisende analyser, som i op til et årti har tegnet et forkert skønmaleri af det danske vandmiljø.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

»Vi vurderer, om vi kan gøre et ansvar gældende. Vi mener ikke, vi har fået den vare, vi har betalt for,« siger styrelsens vicedirektør, Mads Leth-Petersen.

Kravet vil i givet fald blive rejst over for Eurofins, Danmarks største laboratoriefirma. Eurofins analyserede prøverne fra danske søer, åer, fjorde og farvande for bl.a. kvælstof og fosfor fra 2010 til 2015 men brugte uden at angive det en metode, der er uegnet til formålet.

Læs også: Efter vandprøve-fejl: Miljøstyrelsen kontrollerer laboratorier

Målemetoden er skyld i, at Danmark i måske ti år og i hvert fald siden 2010 har regnet med for lave værdier for kvælstof og fosfor i vores vandmiljø. Tilstanden er derfor værre, end forskerne troede, og end tidligere rapporter har vist.

Eurofins' konkurrent erkendte straks fejl

Fra 2016 overtog en af Eurofins' konkurrenter, ALS, analyserne. Med Mads Leth-Petersens ord blev problemerne med vandprøverne opdaget, fordi Miljøstyrelsen i forbindelse med skiftet af laboratoriefirma bestilte kontrolprøver hos en tredje part. De viste sig at afvige væsentligt fra de resultater, som ALS kom frem til.

Læs også: Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

ALS erkendte straks at have overset et såkaldt metodedatablad, for så vidt angår analyserne for kvælstof i ferskvand. Det foreskriver, at der skal bruges en bestemt metode, autoklavering, til at oxidere de kvælstofholdige, organiske molekyler, så de bliver omdannet til nitrat, der igen kan detekteres i målingerne. ALS havde i stedet for brugt UV-belysning.

Anderledes forholdt det sig, da Aarhus Universitet på opdrag fra Miljøstyrelsen begyndte at undersøge vandprøver fra Eurofins. Det viste sig nemlig, at også Eurofins havde benyttet den misvisende UV-metode, på analyser af kvælstof i ferskvand dog kun frem til og med 2014. Eurofins havde blot ikke fortalt nogen om det, men indberettet resultaterne, som var de opnået med autoklavering.

UV-metoden giver enklere arbejdsgange og er dermed billigere for laboratorierne at benytte. Men spørgsmålet er, om Miljøstyrelsen selv har haft et medansvar for skandalen. Blandt andet valgte styrelsen efter et udbud Eurofins som det referencelaboratorium, der skal fastslå, hvilke analysemetoder der kan benyttes, samtidig med at firmaet også vandt opgaven med at analysere prøverne fra det danske vandmiljø.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

»Der er i sig selv ikke noget forkert ved, at Eurofins var referencelaboratorium og analyserede prøver. Det ser jeg ikke noget odiøst eller mærkeligt i, for det sker ud fra objektive kriterier. Vi gør i forbindelse med udbuddet meget ud af, at kvaliteten af den ydelse, vi af referencelaboratoriet, er i orden, og at processerne er transparente. Vi har behov for at kunne tilkøbe den viden, som referencelaboratoriet har,« siger Mads Leth-Petersen.

»Men i bagklogskabens ulideligt klare lys er der noget i den relationen til referencelaboratoriet og analyselaboratorierne, som vi skal kigge på,« tilføjer han.

Forskerne skrev ikke, at noget var ravruskende galt

Forskere på Aarhus Universitet har også kritiseret Miljøstyrelsen for at sende vandanalyserne i udbud op til 2010 uden at sikre, at nogle prøver blev tjekket af et andet laboratorium.

Til det svarer Mads Leth-Petersen, at han er glad for, at Miljøstyrelsen op til udbuddet af ydelserne i 2016 sørgede for den ekstra kontrol, som efter styrelsens mening er baggrund for, at fejlene i det hele taget blev opdaget.

Læs også: Usædvanlig ekstra-kontrol afslørede graverende fejl i fosfor- og kvælstofprøver

»På trods af, at vi har omfattende procedurer for at sikre mod fejl, kan vi se, at vi skal være endnu tydeligere, når vi sender sådan en opgave i udbud,« siger vicedirektøren.

Han er heller ikke meget for at tage ansvaret for at have undladt at gribe ind i hele den periode, hvor målingerne har været analyseret med en misvisende metode.

»når jeg har læst de årlige overvågningsrapporter af vandmiljøet, som Aarhus Universitet udarbejder, så mener jeg ikke, at der har været klare indikationer af et problem med målingerne. Der er ingen forskere der tidligere har skrevet til os, at der var noget rav-ruskende galt,« siger han

Danmark, Tyskland og Sverige tager prøver på de samme målestationer. I 2010 faldt de danske målinger af kvælstofkoncentrationen til et lavere niveau end de tyske og svenske. Illustration: Aarhus Universitet/MI Grafik

Miljøstyrelsen skal sammen med miljøminister Esben Lunde Larsen (V) give en såkaldt teknisk gennemgang af analysefejlene for ordførerne på Christiansborg om to uger. Inden da ønsker ingen at gå i detaljer med, hvad fejl-analyserne betyder for vandmiljøet, og hvad konsekvenserne skal være.

Eurofins har ikke reageret på Ingeniørens gentagne henvendelser gennem tre dage om en kommentar.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat fra artiklen: "[...] skal sammen med miljøminister Esben Lunde Larsen (V) give en såkaldt teknisk gennemgang af analysefejlene [...]"

"Esben Lunde Larsen" og "teknisk gennemgang" i samme sætning? Jeg tjekker lige datoen...

;-)

  • 13
  • 1

Jeg mærker at der har været en politisk styring ind over målingerne.
Den slags er den nye normal i Danmark.

  • 4
  • 3

Tidslinjen taget i betragtning, så er det mere sandsynligt med manglende styring eller tab af kompetencer der er "normalen".
Kontrol af leverandører samt underleverandører, burde ikke have været fremmed. Men det er øjensynligt noget offentlig virksomheder har tendens til at overse.

  • 6
  • 1

Jeg går ud fra at Eurofins er akkrediteret laboratorium - det står der på hjemmesiden.
Så det rigtige spørgsmål, der skal stilles først.
Hvis der er gjort noget grundlæggende forkert, hvorfor ar dette så ikke afsløret i audit gennemgang af virksomheden.
Spørgsmål til Danak og de anvendte tekniske specialister.
Før dette spørgsmål er afklaret er alt andet bare vrøvl og spekulationer.

  • 4
  • 2

En akkreditering tilser udelukkende, at en specifik målemetode bliver udført korrekt.
Akkrediteringen har intet at gøre med valg af målemetode.
Akkrediteringer og brug af standarder sikrer, at kunde og leverandør er enige om grundlaget.
Det er derfor kundens (Miljøstyrelsens) ansvar at forlange anvendelse af en specifik standard. Det er så et klart valg fra Miljøstyrelsen at vælge en anden standard end vore nabolande.

  • 3
  • 0