Miljøstyrelsen: Nu kan phthalater endelig forbydes i EU
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøstyrelsen: Nu kan phthalater endelig forbydes i EU

Danmark har i årevis kæmpet for at forbyde fire hormonforstyrrende phthalater, og nu har Miljøstyrelsen og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) endelig udarbejdet et forslag, der skal forbyde industrien at bruge plastblødgørerne DEHP, DBP, BBP og DIBP i de europæiske lande.

Så sent som i 2014 afviste EU ellers et dansk forsøg på at få forbudt præcis de samme stoffer. Dengang blev det danske forslag afvist med henvisning til manglende dokumentation, og når EU nu er villig til at gå videre med forbuddet, skyldes det et langt stærkere datagrundlag for, at stofferne bør forbydes.

»Der har været et stort, EU-støttet biomonitoreringsprogram, som har målt nedbrydningsprodukter fra phthalater i urinen hos mødre og deres børn i 17 lande, og det giver langt bedre dokumentation for, at der altså er et antal mennesker, der bliver eksponeret for de her stoffer i et uacceptabelt omfang,« siger Finn Pedersen, der er funktionsleder i Miljøstyrelsens kemikalieenhed.

Måtte gerne importere phthalater

Faktisk har det siden 2015 i EU været forbudt at bruge de hormonforstyrrende phthalater, medmindre man har indhentet en særlig tilladelse. Til gengæld er det i henhold til den Europæiske kemikalielovgivning REACH tilladt at importere produkter, der indeholder stofferne, hvis de er produceret uden for EU. Og det er altså det hul, det nye forslag skal lukke.

Den nye dokumentation er dog ikke så ny endda, og de selvsamme målinger af phthalater i kvinder og børns urin blev udarbejdet, allerede inden Danmark i 2014 fik afvist det sidste forslag om et forbud. Når de alligevel ikke kunne indgå i dokumentationen, skyldtes det noget så lavpraktisk, som at de forskere, der havde lavet arbejdet, ikke ville ud med deres data.

»Vi havde kun adgang til de danske tal, fordi de andre forskere ville ikke gøre deres data offentlige, før de selv havde tid til at publicere dem,« siger Finn Pedersen og tilføjer, at når miljøstyrelsen denne gang har haft adgang til alle data, så skyldes det, at det nye forslag er lavet i samarbejde med ECHA.

»En ting er, at et lille land som Danmark råber og skriger alene – men når EU banker på døren og minder dem om, hvem der har betalt for forskningen, så sker der noget«.

Først om tre år

Det nye forslag er blevet afleveret 1.april, men det forventes altså først at blive gældende fra 2020.

I første omgang har ECHAs komiteer nu halvandet år til at tygge sig igennem forslaget, ligesom der skal være offentlige høringer, hvor industrien og andre interessenter kan komme til orde.

»Vi har nok en beslutning om to år, og så skal det jo først implementeres,« siger Finn Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Blot et eksempel: Der er 10-15% ftalater i den akrylfugemasse som Harald Nyborg, Jem & Fix, osv. sprøjter ud til ca. 15 kr pr. 300 ml, og som danskerne fylder deres hjem med. Det er ikke nemt at få akrylfugemasse uden ftalater, og det koster typisk 80-90 kr. Det er klart at akrylfugemasse uden ftalater vil blive meget billigere så snart ftalaterne bliver forbudt.

Foreløbig er det i årevis lykkedes plastindustrien at forhale forbud ... og det er jo endnu ikke vedtaget at phtalater skal forbydes.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten