Miljøstyrelsen: Nu er der alternativer til farlige phthalater i medicinsk udstyr

Blødgøreren DEHP er et hormonforstyrrende phthalat, der har skadelige effekter på blandt andet fertilitet og fosterudvikling.

Men da det bliver brugt i medicinsk udstyr, såsom blodposer og slanger, som er livsvigtigt udstyr på hospitalerne, er der endnu intet lovmæssigt krav om, at stoffet skal erstattes af mindre skadelige alternativer.

Det er derfor fortsat op til industrien, der fremstiller det medicinske udstyr, at bestemme, om de vil udskifte stoffet. Og for at hjælpe dem på vej, har Miljøstyrelsen nu udgivet en liste over ti alternative stoffer, der har samme blødgørende funktioner som DEHP, men som er mindre skadelige og allerede i brug i medicinsk udstyr.

Læs også: Solsikkeolie kan erstatte phthalater og blødgøre plast

Listen er blevet til på baggrund af de data, som industrien har meldt ind til EU om stofferne i henhold til kemikalielovgivningen Reach, hvor kemiske stoffer skal registreres, før de må markedsføres.

Dog har der ikke været tilstrækkeligt med data til rådighed til at kunne udtale sig om alle 10 stoffers effekter på sundhed og miljø. Især mangler der viden om, hvorvidt stofferne er hormonforstyrrende, som netop er det, der vækker størst bekymring ved anvendelsen af phthalater i medicinsk udstyr, påpeger kemiker ved Miljøstyrelsen Shima Dobel.

»Men tre af stofferne, COMGHA, DEHT og DINCH, har udvidede datasæt og giver ikke anledning til mistanke om skadelige effekter. Derfor er vi ret overbeviste om, at de er at foretrække frem for DEHP,« siger Shima Dobel.

For svag konklusion

Det er bare for svag en konklusion til, at industrien vil begynde at udskifte DEHP, lød det fra blandt andre den danske talsperson fra den europæiske brancheorganisation PVCMed Alliance, Ole Grøndahl Hansen, der var til stede på konferencen i Industriens Hus, hvor Miljøstyrelsen sammen med Sundhedsstyrelsen præsenterede de ti alternativer i sidste uge.

40 procent af alt medicinsk plastudstyr er lavet af PVC, hvor DEHP ofte bliver brugt som blødgører af materialet. PVCMed Alliance har bidraget med data til de toksikologiske undersøgelser, som ligger til grund for listen over de ti alternativer.

»Vi har brug for en liste over sikre stoffer, så vi ikke risikerer at udskifte med noget, som i næste uge bliver vurderet som lige så skadeligt,« siger Ole Grøndahl Hansen, der også er direktør i PVC Informationsrådet.

Direktør for den danske medicoindustri Peter Huntley ønskede sig også en klarere udmelding om alternativerne. Han fremlagde på konferencen en undersøgelse blandt medlemmerne, der viste, at de 15 procent af virksomhederne, der endnu ikke havde gjort tiltag for at udskifte DEHP i produktionen, angav usikkerheden om alternativernes mindre skadelige virkninger som afgørende årsag til, at de stadig ikke udskiftede DEHP.

Læs også: Legetøj var proppet med giftige phthalater

Men det er industriens ansvar at frembringe de nødvendige data for de stoffer, som de fremstiller, understreger Miljøstyrelsens Shima Dobel.

»Det er ikke muligt at blåstemple et kemisk stof som fuldstændig ufarligt - der kan altid komme ny viden, som viser det modsatte,« siger hun.

Derfor må det stadig være bedre at vælge et alternativ, som der eksempelvis er 50 procent sikkerhed for er mindre skadeligt, end at fortsætte med et stof, som med 90 procent sikkerhed er hormonforstyrrende, forklarer Shima Dobel.

EU-lovgivning på vej

Allerede i 2005 forbød EU anvendelsen af tre phthalater, DEHP, DBP og BBP, i legetøj og andet, der er beregnet til børn under tre år. Medicinsk udstyr er dog undtaget, hvilket betyder, at nyfødte for eksempel stadig kan blive udsat for DEHP fra slanger, kuvøser og andet på hospitalerne.

Men der er ny lovgivning på vej fra EU, som for tiden barsler med en revidering af direktivet for medicinsk udstyr. Her bliver det blandt andet foreslået, at phthalater skal være udfaset i medicinsk udstyr i løbet af otte år, med mindre producenten kan bevise, at der ikke findes alternativer.

Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S), der også lagde vejen forbi præsentationen af de ti alternativer, havde dog gerne set en kortere udfasningsperiode. Derfor er hun også ude med en opfordring til industrien:

»Det er op til industrien at handle - ikke mere snak om, hvis ansvar det er. Hvis vi skal vente, indtil vi ved med 100 procents sikkerhed, at alternativet ikke kan vise sig skadeligt, så skal vi jo helt lade være med at gøre noget,« siger Christel Schaldemose, der er medlem af Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

Læs også: Astrid Krag overvejer forbud mod ftalater i medicinsk udstyr

Det er dog en bekostelig affære for industrien at betale for helt nye human- og miljøtoksikologiske undersøgelser af det samme medicinske udstyr, hvis de erstatter DEHP med et andet stof, understreger Ole Grøndahl Hansen. Alligevel er han overbevist om, at industrien nu vil fremskaffe de manglende oplysninger om de alternative stoffer.

»Nu, hvor Miljøstyrelsen har udpeget nøjagtigt, hvor der mangler data, er jeg helt sikker på, at industrien vil gå i gang med at skaffe dem, så de kan sikre sig, at stofferne er sikre og lige så brugbare som blødgørere som DEHP,« siger Ole Grøndahl Hansen.

Skulle industrien ikke selv fremskaffe de manglende oplysninger, kan Miljøstyrelsen vælge at melde stofferne ind til evaluering hos EU under Reach. Hvis evalueringen viser, at der mangler dokumentation for at vurdere stofferne, kan industrien i henhold til kemikalielovgivningen blive pålagt at udføre test.