Miljøstyrelsen: Ingen grund til alarm trods små fund af mikroplast i drikkevand
Sidste år i september blev der ringet med alarmklokken, fordi en undersøgelse fra CPHBusiness Laboratorie og Miljø havde fundet cirka 18 partikler mikroplast pr. liter drikkevand i 16 vandprøver, der var tappet af vandhanen. Undersøgelsen var en del af en koordineret event verden over, og der blev vist tilsvarende resultater i andre lande.
Undersøgelsen var dog ikke videnskabeligt udført. For eksempel kunne selve målemetoden forurene vandet med mikroplast. Derfor gik Miljøstyrelsen i Danmark i gang med sin egen screeningundersøgelse af vand fra 17 steder fordelt ud over landet. Og den er nu klar.
Godt nok bliver der fundet mikroplast i drikkevandet, men ifølge Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet, der har stået for undersøgelsen, er der ikke tegn på, at drikkevandet er forurenet med mikroplast.
»Der er ikke noget, der tyder på, at mikroplastik er et problem for drikkevandet i Danmark. Det er billedet, der tegner sig med denne undersøgelse, som er baseret på de bedste, helt nye analysemetoder, der er til rådighed,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen Rasmus Moes i en pressemeddelelse.
Prøvetagningen kan forurene prøven
I rapporten skriver Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, at den mikroplast, der blev fundet, var polyethylen terephthalat (PET), polypropylen (PP) og polystyren (PS) samt acrylonitril butadien styren (ABS) og polyurethan (PU).
Læs også: Forsvindende lidt mikroplast i norsk drikkevand
»Koncentrationerne ligger dog under usikkerhedsgrænsen for analyserne, og dermed kan vi ikke sige, at der er fundet mikroplast i vandet. Vi kan så heller ikke sige, at der ikke er fundet mikroplast i vandet, men vi er nede på et niveau, hvor det lige så vel kan stamme fra kontaminering ved selve udtagningen af prøven,« siger Mikkel Tamstorf, viceinstitutleder på Institut for Bioscience, til Ingeniøren.
Tilmed viste en nærmere undersøgelse af 44 procent af de mikroplast-lignende partikler, at der hovedsageligt var tale om celluloselignende fibre og ikke plast.
»Og de reelle mikroplastpartikler kan lige så godt komme fra kontaminering af prøven, selv om man gør alt, hvad man kan for at undgå det med den nye metode. For efter at vandet er trukket op af jorden, kan der alligevel komme en lille plastdel af en O-ring fra samling af vandrør eller en støvkontaminering i det øjeblik, som prøveinstrumentet bliver sat på vandhanen,« siger han.
AU: Ingen grund til landsdækkende tests
Mikkel Tamstorf peger samtidig på, at der er tale om en screening.
Læs også: Baggrund: Sådan skal Miljøstyrelsen finkæmme drikkevandet for mikroplast
»Der er kun taget 17 vandprøver i alt, så det dækker jo langtfra alle vandværker i Danmark. Men man har taget dem repræsentativt ud over landet, så man kan antage, at mikroplast ikke er noget problem. Men hvis man skal have et fuldt overblik, så skal man putte det ind i et overvågningsprogram, så alle vandværker analyserer for det,« siger Mikkel Tamstorf.
»Der er dog ikke noget i vores resultater, der tyder på, at det er noget, som man behøver gøre på nuværende tidspunkt,« siger han.
Undersøgelsen af mikroplast
Der er som nævnt tale om en ny målemetode, som Ingeniøren tidligere har beskrevet detaljeret, og som blev udviklet og udført af Aarhus Universitet.
Ved undersøgelsen tappede man 50 liter vand direkte fra vandhanerne gennem 10 µm rustfri stålfiltre i et lukket rustfrit filtersystem for at forhindre kontaminering.
Prøverne blev udtaget 17 steder i landet, i private boliger, private arbejdspladser samt offentlige og private institutioner, og man målte mikroplast-partikler ned til en størrelse på 0,1 millimeter.
I 16 ud af 17 vandprøver blev mikroplast målt til under detektionsgrænsen på 0,6 mikroplastpartikel per liter vand. Den 17. vandprøve, der overskred detektionsgrænsen, viste sig senere at bestå af partikler, der ikke var plast.
76 procent af partiklerne var plantefibre
Der blev i snit fundet 15,6 mikroplast-lignende partikler i hver 50 liter vandprøve. 44 procent af partiklerne blev yderligere analyseret ved hjælp af avanceret infrarød spektroskopi (µFT-IR), hvor man kan bestemme partiklers kemiske sammensætning. Den analyse afslørede, at partiklerne især bestod af plantefiber, mens kun en lille andel reelt var plast.
3 procent var mikroplast, 76 procent bestod af cellulose-lignende materiale, mens resten var enten ukendt eller protein-lignende materiale.
I tre vandprøver blev der yderligere kigget efter mikroplast med partikelstørrelser helt ned til 0,01 millimeter mod normalt 0,1 millimeter, men heller ikke her tyder resultaterne på, at der er mikroplast i drikkevandet.
