Miljøstyrelsen gransker GenX: Arvtager til en af de grumme PFAS-stoffer
Miljøstyrelsen igangsætter nu en undersøgelse af, om arvtageren til PFOA, det såkaldte GenX (eller HFPO-DA), er at finde i Danmark i problematiske mængder.
Bekymringen skyldes, at de amerikanske miljømyndigheder (EPA) har fastlagt en sundhedsmæssig grænseværdi på 0,1 nanogram per liter. Grænseværdien indikerer, hvad myndighederne mener, at et menneske kan indtage dagligt, uden at det har en mærkbar sundhedseffekt.
Efter PFOA blev ulovliggjort omkring 2010, kom GenX på markedet som erstatning for det miljø- og sundhedsskadelige stof.
