Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Miljøstyrelsen gransker GenX: Arvtager til en af de grumme PFAS-stoffer

PLUS.
Der er fundet GenX-kemikaliet i miljøet omkring Chemours fabrik i Holland Illustration: Chemours

Miljøstyrelsen igangsætter nu en undersøgelse af, om arvtageren til PFOA, det såkaldte GenX (eller HFPO-DA), er at finde i Danmark i problematiske mængder. 

Bekymringen skyldes, at de amerikanske miljømyndigheder (EPA) har fastlagt en sundhedsmæssig grænseværdi på 0,1 nanogram per liter. Grænseværdien indikerer, hvad myndighederne mener, at et menneske kan indtage dagligt, uden at det har en mærkbar sundhedseffekt. 

Efter PFOA blev ulovliggjort omkring 2010, kom GenX på markedet som erstatning for det miljø- og sundhedsskadelige stof.

Stofferne bruges primært til produktionen af vand- og fedtafvisende midler, såsom fluorplasten Teflon.

EPA’s vurdering har fået opmærksomhed i Miljøstyrelsen, og det er baggrunden for, at det nu bliver afdækket, om der er en risiko for, at GenX er at finde i de danske kredsløb, fortæller Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsens afdeling for kemikalier.

»Til at begynde med forsøger vi at identificere, hvor stoffet er blevet brugt, så vi kan vurdere risikoen for, at det findes i Danmark,« siger Magnus Løfstedt. 

Det betyder, at der i første omgang er tale om en forundersøgelse med henblik på at identificere potentielle lokaliteter, hvor GenX kan bevæge sig fra industri og produktion til miljøet og i værste fald til danskernes drikkevand. 

»Vi ved, at det har været brugt i udlandet, og man har fundet det i miljøet de steder, hvor det er produceret, blandt andet i USA og Holland, og vi ved, at det ikke bliver produceret i Danmark, men der kan potentielt være importerede produkter, som giver anledning til forurening,« siger Magnus Løfstedt.

Måske behov for kvalitetskrav

En aktindsigt, som Ingeniøren er i besiddelse af, viser, at Miljøstyrelsen i første omgang foreslog en taphaneundersøgelse.

Ministeriet mener dog, at en række andre tiltag, der allerede er sat i gang over for GenX, er tilstrækkelige. Heriblandt en anden undersøgelse fra Miljøstyrelsen af den potentielle udbredelse i Danmark

Ministeriet oplyser dog samtidig om en række tiltag, der allerede er sat i gang over for GenX, heriblandt Miljøstyrelsens undersøgelse af den potentielle udbredelse i Danmark.

Derudover skal det undersøges, om der er et behov for at fastsætte et kvalitetskrav for GenX, samt hvorvidt det kan findes i afsmitning fra drikkevandsinstallationer.

Det skyldes ifølge Magnus Løfstedt fra Miljøstyrelsen, at der er risiko for at finde Teflon (som GenX bruges til at producere) i drikkevandsinstallationer. 

»Vi ved ikke, om det har noget på sig, men vi har en grundlæggende mistanke om, at der kan være brugt Teflon i en række drikkevandsinstallationer. Det var også grunden til, at vi foreslog en taphaneundersøgelse, men det ville i sidste ende være som at lede efter en nål i en høstak,« siger Magnus Løfstedt.

I USA og Hollands søgelys

Mens det har været småt med omtalen af PFOA-arvtageren i Danmark, har kemikaliet været i søgelyset i både USA og flere europæiske lande.

Blandt andet i Holland, hvor stoffet er fundet i miljøet omkring fabrikken, som producerer GenX.

Både i Holland og USA er der omkring kemikaliefabrikker blevet fundet forhøjede mængder af stoffet i jorden og grundvandet. 

Sidste år kunne The Intercept afsløre, at producenten Chemours fragter produktionsaffald fra Holland til USA, efter Holland indførte grænseværdier for produktionsaffaldet.

GenX blev oprindeligt opfundet som erstatning for PFOA i netop teflonproduktionen. PFOA er i dag kendt vidt og bredt for at være særdeles persistent – altså noget nær umuligt at nedbryde i både kroppen og naturen.

De samme egenskaber gælder for GenX. 

Ifølge lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Xenia Trier er det dog formentlig mindre bioakkumulerende. Det betyder, at det har lettere ved at forlade kroppen end PFOA. 

Derfor bliver det også en hovedpine for de danske renseanlæg og vandværker, såfremt stoffet begynder at dukke op, vurderer Xenia Trier:

»Da stoffet er mere persistent og mobilt end PFOA i vand, er det stort set umuligt at fjerne med almindelige rensemetoder. Det kræver omvendt osmose at fjerne, og omvendt osmose kræver store mængder energi og producerer et forurenet koncentrat, som så skal bortskaffes, eksempelvis ved afbrænding,« siger hun. 

Lave amerikanske grænseværdier

At Miljøstyrelsen nu igangsætter en forundersøgelse af GenX markerer en af de første myndighedshandlinger på dansk jord i forhold til kemikaliet. 

I USA har miljøagenturet EPA fastsat en grænseværdi for, hvor meget et menneske kan indtage, uden at det har mærkbare sundhedsmæssige konsekvenser på 10 ppt (parts per trillion). Til sammenligning ligger vurderingen for PFOA på 0,004 ppt for PFOA og 0,02 ppt for PFOS.

I EU er stoffet placeret på listen over særligt problematiske stoffer (SVHC). Det betyder, at virksomheder, som fremstiller eller importerer produkter, der gør brug af dette stof i over 0,1 procent af produktets vægt, skal underrette modtagerne om dette samt »vejlede om sikkert brug.«

Herfra kan det bevæge sig til listen, hvor det bliver forbudt at fremstille og bruge uden særlige tilladelser. 

PFOA, som GenX er sat i verden for at erstatte, kom på SVHC-listen i 2013. 

I 2019, seks år senere, blev det forbudt at bruge på verdensplan, efter FN indførte det på Stockholm-listen.

Hvorvidt GenX har kurs mod samme skæbne er endnu for tidligt at sige.

Kemikaliegiganten DuPont, som opfandt GenX, og fremstiller og distribuerer det, tog ikke godt imod kemikaliets placering på SVHC-listen, men lagde i stedet sag an mod EU.

En sag, DuPont dog tabte i februar i år - hvilket stadfæstede EU’s beslutning om at placere det på SVHC-listen.