Eftersortering af affald må ske på nogle forudsætninger. Det må være forudsat, at der ud over den blandede fraktion til sortering også er særskilt indsamling af restaffald (med indhold af forurenede emballager, bleer, bind mv.), madaffald (til bioforgasning), farligt affald (til sortering og specialbehandling) og papir (som det næppe vil være hensigtsmæssigt at blande i de tørre fraktioner) samt af glas i kuber - fra husholdningerne. Dvs. at den "tørre" fraktion til sortering på et centralt anlæg indeholder fraktionerne pap, fødevarekartoner, plast og metal. Spørgsmålet er så om man reelt kan sortere pap og fødevarekartoner fra hinanden - der er jo andet end mælkekartoner, som er fødevarekartoner. I nogle kommuner blander man pap og papir i samme spand. Hvis man også gør det på Fyn, vil man reelt set kun blande fødevarekartoner, plast og metal til efterfølgende sortering. I mange / de fleste kommuner blander man fødevarekartoner og plast, så reelt vil besparelsen kun bestå i, at en to-kammerspand ved et parcelhus ændres til en et-kammerspand.

Hvis man drømmer om at lade restaffaldet gå med i sorterefraktionen, vil det få uheldige følger for plastaffaldet, som så ikke efterfølgende må indgå i fødevare-emballager - dvs. vanskeligere afsætningsforhold og højere behandlingspris.

Tømningsintervallerne vil jo afhænge af mængderne i de enkelte fraktioner, men besparelsen må totalt set være ret beskeden.

Er det så overhovedet hensigtsmæssigt med et centralt sortereanlæg? En ting er, hvad man kan, noget andet er om det reelt giver de fordele, som man forestiller sig.

Hvis man vil, kan man uden videre lade den enkelte husstand udskyde unødvendige tømninger: Man sender en mail (to - tre dage før) om den kommende tømning. I mailen skal man kunne afmelde tømningen, så den udskydes til næste ordinære tømningsdag, hvor man igen kan afmelde, hvis der ikke er behov. For hver afmeldt tømning kan man refundere en del af gebyret - og man kan for hver fraktion begrænse mulighederne for afmelding, så der ikke opstår lugtgener og uhygiejniske forhold. Det vil betyde færre tømninger af små mængder og altså mere rationel kørsel via større mængder pr. tømning, men også gøre det mere usikkert, hvornår en tømning kan ske, da der måske kan spares en tømningsdag eller mere hver uge. Det giver så bedre tid til service på bilerne - eller mulighed for anden brug af biler og mandskab sidst på ugen.

og jeg kan bestemt se at mit regneark bliver endnu mere kompliceret, hvis man f.eks. skal beregne effekten af 3 kamre istedet for 2 kamre etc. etc. :-):-)

Jeg begyndte for ½ år siden, frivilligt af separere plastik emballage fra min køkkenaffald og bringe det til genbrugspladsen. Så nu jeg sorterer i komposterbart til baghaven, pap/papir, plast til genbrugspladsen og glas til købmanden.

Jeg har opserveret at:

1. Vægt-mæssigt så ryger nok 50% i kompostbeholderen. (Det forandrer sig ikke når den nye indsamling af organisk affald introduceres, da den kun vil udsortere osteskorper, pølseskind og kotteletben fra restaffaldet!)

2. Mængden af pap og papir er faldet - Jeg læser nu reelt kun digitale aviser, og de webshops jeg bruger leverer faktisk mindre pap men mere plastik.

3. Plast-emballage fylder enormt, men det vejer "ingenting"

4. Mængden af glas er faldet - saft og juice i pant-flaske, Vin i BiBs, og COOPs silde-glas i plastik hjælper.

5. Hvis det var arbejdsmiljømæssigt forsvarligt ville indsamling 1 gang om måneden af restaffald være rigeligt.

Det overordnede problemet med husholdningsaffald er de mange små fraktioner spredt udover alle husstandene i kongeriget og deres fordeling ændrer sig hurtigere end nogen end nogen sinde før.

Med baggrund i de bornholmske affaldsstatistikker har jeg beregnet at en husstand i gennemsnit genererer 11 kg affald/ugen som skal deles op 10-12 fraktioner.

Ha, mit første regneark regnede med 10 kg/husstand per uge, men så fandt jeg Deloitte rapporten, som drejer sig om hvorledes man økonomisk implementerer:

'Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi'

således at denne sætning i den politiske aftale kan blive sand:

'”Øget sortering vil i sig selv medføre en mindre stigning i affaldsgebyret frem mod 2030. […]'

Betænkeligt hvis de ikke kan regne og de skriver ordret: 'Figur 8 viser samlet mængde indsamlet affald per indbygger i de enkelte kommuner. Kommunerne indsamler i gennemsnit 534 kg affald per indbygger eksklusive bygge- og haveaffald, men som der fremgår er der stor variation mellem kommunerne. '

Bemærk at jeg har en uklarhed i mit indlæg, jeg skriver:

'To fraktioner vil foranledige mellem 2 x (20 + 30) km = 100 km (kæmpe beholdere og halv hente frekvens) og 2 x ( 2 x 20 + 30) km = 140 km (kun halvt så store beholdere kræver dobbelt kørselslængde, halve størrelse gør at frekvens ikke kan sættes ned).'

Formlen for kørsel med små beholdere skal faktisk ganges med en yderligere faktor 2 for at passe til beskrivelsen, at beholderne er så små at frekvensen fastholdes. Det er ikke med i formlen i mit regneark, idet jeg simpelthen antager at næste fraktions spring tillader en frekvens der er fraktionens andel lavere, altså at hver ny beholder er så passende stor, at den tillader den lavere frekvens. Eksempel: Hos os har frasortering af plast tilladt at plast indsamles med den reducerede frekvens. Beregningen passer ikke ved meget små fraktioner, for det giver jo så helt urimelig sjælden afhentning og vil give lugtgener.

Men der antager jeg så at man kører flerkammer, for som du skriver er første forbedring selvfølgelig flerkammer køretøjer. Lejlighedsvis kører de så potentielt ikke helt optimalt, med mindre kammervæggen kan forskubbes, så man ikke må køre 'for tidligt' til sorteringsplads med kun et kammer fyldt.

I Deloitte rapporten har jeg ikke fundet forsøg på at beregne effekten af ændringer, som jeg har forsøgt. Jeg antager at man planlægger at anvende forskelle i kommunernes behandling til at efter beregne effekterne - noget reaktivt, men vi Deloitte er vel et Revisions Firma og jeg kan bestemt se at mit regneark bliver endnu mere kompliceret, hvis man f.eks. skal beregne effekten af 3 kamre istedet for 2 kamre etc. etc. :-):-)

Giv folk rabat på renovationsabbonnement hvis skraldebilerne kun indsamler en fraktion, (den som stinker), og så lade folk aflevere glas, plast og pap i en kontainer nede ved Brugsen En rutine med at tage skrald med den ene vej og nye varer den anden vej burde være naturlig at lære.

Problemet er at folketingets Klimaplan 2020 forbyder indsamling fra en container ved Brugsen. Glas og alle andre affraldsfraktioner skal nu indsamles som husstands- eller husstandsnær indsamling.

Affaldsfraktioner indsamlet via henteordning Flere affaldsfraktioner indsamlet med henteordning har en sammenhæng med højere omkostninger ✓ ✓</p>
<p>Tømningsfrekvens Højere tømningsfrekvens har en sammenhæng med højere omkostninger til affaldsindsamling ✓ ✓</p>
<p>Kombineret indsamling i forhold til særskilt indsamling Særskilt indsamling– separat rum eller beholder til hver affaldsfraktion – har en sammenhæng med højere omkostninger end kombineret indsamling ✓ ✓

I min kommune (Bornholm) vil det nye indsamlingssystem medføre at en almindelig husstand vil over en 4 ugers periode får det samme antal besøg som tidligere, men nu bliver det 2-kammer hjul-containere i stedet for 1 sæk og en container. For 25% af husstandene bliver antallet af besøg øget fordi man tidligere kunne vælge 14 dages tømning, men nu skal have samme - dyrere - indsamling.

Hver forbruger producerer 534 kg affald / år (Deloitte)

Med baggrund i de bornholmske affaldsstatistikker har jeg beregnet at en husstand i gennemsnit genererer 11 kg affald/ugen som skal deles op 10-12 fraktioner.

I Randers har man lavet en affaldsanalyse som viser det samme (https://www.randers.dk/borger/bolig/affald/planlaegning-lovgivning-og-analyser/affaldsanalyser/)

Prisen for affaldshåndtering eksploderer på Bornholm fordi:

1. ”Pensionistrabatten” for 14 dages tømning afskaffes – alle får nu besøg hver uge af skraldemanden.

2. Indsamlingssystem med beholdere er meget langsommere og dermed dyrere per husstand end det gamle med affaldssækken. (2-kammer containere kan kun tømmes en ad gangen, medens op til tre 1-kammer containere kan tømmes samtidig, og trillebøren med affaldssække kan indeholde optil 10 sække i hver tømnings frekvens. Derudover vil skraldemanden besøge min indkørsel 2 gange i stedet for 1 fordi de enkelte husstande skal have deres egen container tilbage for at undgå at skulle rengøre.)

3. Vi skal have udleveret special-poser til madaffald.

4. Det koster det samme at drive forbrændingsanlægget, selv om der i fremtiden kommer ca 20-25% mindre affald igennem anlægget. Dertil kommer at forbrændingsanlægget skal have tilført biomasse til erstatning for manglende affald

5. Det koster penge at behandle de nye affaldsfraktioner (Sejle til Køge og køre 700 ned i Tyskland).

Jeg tror at næste generation af affaldsindsamling ikke bliver med fast indsamlingsfrekvens - uge eller 14dages tømning for alle fraktioner men, indsamling efter individuelt behov.

Giv folk rabat på renovationsabbonnement hvis skraldebilerne kun indsamler en fraktion, (den som stinker), og så lade folk aflevere glas, plast og pap i en kontainer nede ved Brugsen En rutine med at tage skrald med den ene vej og nye varer den anden vej burde være naturlig at lære.

Er det ironi?

Nja, sålænge man fortsat anvender de gamle skraldevogne til at hente een fraktion af gangen, vokser diesel forbruget jo med fraktions antallet?

Og hvis diesel forbruget til indsamlingen af en fraktion evt. udleder mere CO2 end genbruget sparer, kunne det blive en tvivlsom forretning? NB: Som jeg skriver, syntes jeg mælkekartonerne ser lovende ud!

Deloitte skriver her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Affald/deloitte_analyse_af_kommunal_affaldshaantering.pdf

Affaldsfraktioner indsamlet via henteordning Flere affaldsfraktioner indsamlet med henteordning har en sammenhæng med højere omkostninger ✓ ✓

Tømningsfrekvens Højere tømningsfrekvens har en sammenhæng med højere omkostninger til affaldsindsamling ✓ ✓

Kombineret indsamling i forhold til særskilt indsamling Særskilt indsamling– separat rum eller beholder til hver affaldsfraktion – har en sammenhæng med højere omkostninger end kombineret indsamling ✓ ✓

I min baghjerne er jeg nået til at kun i det tilfælde at de to nye fraktions beholdere ved første opsplitning, er hver lige så stor som beholderen til den ene oprindelige fraktion, så kan renovationen udskyde hver fraktion til kun hver anden periode. I så fald er kørsels forbruget uændret, uanset antal fraktioner, men borgerne bliver nok trætte af både de kæmpe beholdere og de ildelugtende tundåser i metal beholderen.

I vores lokale implementering, er hver ny fraktions beholder mindre (godt nok konservativ stor, så man kan undgå alt for ekstremt hyppig tømning), men kørsels frekvensen er sat kraftigt op og er pt:

Plast, Papir, Glas, Pap hver anden uge, Rest Affald forhåbentlig også hver anden uge, Metal hver fjerde uge, Så 11 tømninger per 4 uger :-( )

Hver gang man henter en 'lille beholder fraktion' skal man køre længere for at fylde skraldevognen. I et tænkt scenarie, hvor een fraktion ugentligt krævede to kørsler på 20 km opsamlingskørsel og 30 km til sorteringsplads, ville den foranledige 2 x (20 + 30) = 100 km per 2 fulde skraldebiler. To fraktioner vil foranledige mellem 2 x (20 + 30) km = 100 km (kæmpe beholdere og halv hente frekvens) og 2 x ( 2 x 20 + 30) km = 140 km (kun halvt så store beholdere kræver dobbelt kørselslængde, halve størrelse gør at frekvens ikke kan sættes ned).

Jeg er lidt forbløffet over at man ikke kan Google sig til en formel for kilometre per kg som funktion af fraktioner, så jeg har lavet et høker regneark.

Præmis:

• Hver forbruger producerer 534 kg affald / år (Deloitte)

• Jeg beregner gennemsnitskørsel for 2/52 del af år så periode affalds mængden er 20,54 kg

• En skraldebil kan køre med 12.000 kg

• Afstanden mellem hver forbruger er 0,050 km

• Der er fra kommunen til nærmeste affaldssortering i gennemsnit 2 x 15 km lig 30 km

• Når en skraldebil skal hente en fraktion der udgør 20% behøver den kun køre hver femte periode, så dens 'periode kilometre' sættes til en femtedel

Så når jeg til at fraktionerne kunne koste disse kørselsomkostninger:

1: 4,9 km/Ton

2: 7,4 km/Ton

3: 9,8 km/Ton

4: 12,3km/ton

5: 14,7 km/Ton

6: 17,2 km/Ton

Håber lidt jeg har en implementeringsfejl :-(

(I min kommune fik vi i 2021 fire fraktioner og i 2022 fem, men jeg HAR heldigvis set en skraldevogn med opdeling til to fraktioner, så i praksis 4 fraktioner.)

Heldigt at mælkekartonerne IKKE er blevet en ny fraktion, for så var regnskabet ikke vildt godt.

Folketinget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Klimaplanen i Maj 2020 at: ”Indsamlingen af danskernes affald strømlines og øges ved at indføre krav til kommunerne om ens indsamling af 10 forskellige slags affald: Mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald samt drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.”.

De 10 fraktioner er blevet til 12, fordi batterier og småt elektronik også skal udsorteres.

Klimaplanen definerer at sorteringen skal ske som kildesortering, men at det er tilladt at samle nogle af fraktionerne i samme beholder, hvis det ikke går ud over kvaliteten...

Jeg har i et stykke tid gået og håbet på, at affaldssorteringen med tiden kunne føre til at man til gengæld kan afskaffe pantsystemet for plastflasker og metaldåser. Hvis sorteringen af plast og metal i hjemmene er effektiv, hvorfor skal en del af skraldet så partout transporteres hen til supermarkedets pantautomat i stedet for at blive smidt skraldespanden?

Danmark har endnu ikke indført udvidet producentansvar - grünne punkt - så vi bataler for al affaldsbortskaffelse og behandling via affaldsafgift på skatte-billetten.

Danmark er i klub med Belarus, Italien og Albanien som endnu ikke har indført udvidet producent-ansvar.

1.000 tonn materialgjenvunnet drikkekartong sparer 684 tonn CO2 ekv.

Aha, en veltømt mælkekarton fra vores plastfraktion vejer 25g.

Hvis tørvægten anslås til 22 gram, sparer VORES 3 personers families mælkekarton forbrug på ca 2l/dag ca 2 x 0,022kg x 365 dage * 1000 / 684 lig 11,0 kg CO2e per år!

Det er ikke så tosset som jeg frygtede!

De sidste par år har jeg ledt dybt og bredt efter en ordentlig beregning af energi forbruget til renovation, men har kun fundet ældre miljø rapporter for Ålborg Renovation.

Sidste efterår fik jeg gennembrud og fandt hos Danmarks Statistik denne data kategori: 37390 Renovation, affaldsbehandling mv. - Diesel til vejtransport Enhed: GJ (gigajoule)

Den har været jævnt stigende siden 1992 hvor den var 506.462 GJ, til 1.090.105 i 2011, hvorefter den stak af til 1.735.578 i 2018 og frem til 2021.

Så har jeg omregnet til CO2e (= GJ*1000/38,6(MJ/L)*2,6 (CO2ekg/l) og når til at en gennemsnitsdansker andel af dieselforbrugets CO2e var 19,8 kgCO2e i 2021. (ved 5,9 Millioner DK'ere) Graf her: https://1drv.ms/u/s!AsgXGN0quZzvkL5zFaCaKrYPwa4aOA?e=eMiYUa

Så 'vores' affaldsindsamling udledte omtrent 60 kg CO2e i 2021 og mælkekartonerne sparer nu omtrent 11 kgCO2e. Heldigt at mælkekartonerne IKKE er blevet en ny fraktion, for så var regnskabet ikke vildt godt.

De 'blot' 60kgCO2e er fra 2021 og Affaldsseparationerne blev først lovpligtig i August 2021 og først rigtig implementeret i 2022, så dieselforbruget må antages at være meget højere nu.

Jeg har i et stykke tid gået og håbet på, at affaldssorteringen med tiden kunne føre til at man til gengæld kan afskaffe pantsystemet for plastflasker og metaldåser. Hvis sorteringen af plast og metal i hjemmene er effektiv, hvorfor skal en del af skraldet så partout transporteres hen til supermarkedets pantautomat i stedet for at blive smidt skraldespanden?

Pantsystemet indebærer jo en masse omkostninger og besvær for både borgere og virksomheder, og det virker ikke intuitivt at det skulle være ressourceeffektivt at opretholde to så forskellige måder at håndtere de samme typer materialer på.

Hvis det oven i købet er effektivt, som artiklen siger, at blande plast med restaffald, er det vel yderligere en pind i ligkisten for pant-plastflasker?

Pant på glas er muligvis stadig en "special case" da det jo faktisk er de fysiske fasker der vaskes og genbruges. Men brugen af genbrugs-glasflasker er jo på langvarigt retur og er af andre grunde nok et system med udløbsdato.

Nordmændene forudsætter garanteret at drikkekartonger til resirkulering er skyllede og sammenbrættede, for borgerne er blevet nudget i den rætning i årtier endda ved brug af lotteri med kontante premier: <a href="https://www.grontpunkt.no/resirkulering/re..">https://www.grontpunkt.no…;.

Vores hovedproblem er at de genbrugsmaterialer som de danske affaldsselskaber producerer er det dyreste materiale, af ringeste kvalitet til at det kan genbruges til noget fornuftigt. (Søg selv efter historien på ing.dk om Færch som måtte til Holland for at kunne få materiale til pilotprojektet omkring kødbakker af genbrugsplast.)

Vores mål må være at en plastflaske bliver til en plastflaske, bliver til en plastflaske, bliver til en plastflaske...

...ikke at en plastflaske bliver til indpakning om en agurk inden den slutter som urtepotte eller brændsel i fjernvarmeanlæg .

@#5

1.000 tonn materialgjenvunnet drikkekartong sparer 684 tonn CO2 ekv.

Ved FSC-kartoner bliver regnestykket helt sikkert også anderledes.

I følge overstående, består meget af en drikkekartons masse af jomfruelig cellulosefiber, som det giver god mening at genanvende.

FSC mærket på din drikkekarton beskriver nemlig at kartonen består af et mix og at skovhugsten er sket forsvarligt - der er plantet 2 træer for hvert der er fældet, til at indfange CO2 så afbrænding af kartonen er klimaneutral (det kan så altid diskuteres).

Mit affaldsselskab vil sende mælkekartoner og plastik i et mix til Tyskland. Tyskland har en væsentlig bredere holdning til hvad der er genbrug, så her bliver de blot ballet op til RDF, og så kan vi lige så godt spare de omkostninger og hælde dem i vores eget forbrændingsanlæg.

Jeg var i 1989 involveret i et mælkekarton genbrugsforsøg på Bornholm, hvor indsamlede mælkekartoner blev sendt til Norge for at blive genbrugt.

Der var dengang 2 problemer:

1. Halvdelen af mælkekartonerne i Danmark blev produceret med genbrugsfirbre og den andel ville Nordmændene ikke have. Grunden til vi kunne levere mælkekartoner fra Bornholm var at mejeriet her havde 95% af mælkesalget og anvendte kartoner fra den fabrik som udelukkende brugte nye celulose fibre.
2. Miljøminister Lone Dybkær ville ikke frigive karton-10øren som dengang kunne have financieret hele genbruget.

Så vidt jeg er orienteret opløser man pappen og genbruger den, mens plastbelægningen fra indersiden af kartonnen brændes. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig at den smule pap man kan få ud af en mælkekaton kan godtgøre det arbejde der ligger i at indsamle og afskille den.

Vi er måske ikke så gode til denslags "fortællinger", eller kvalitetsinformation til borger/slutbruger her i DK. De norske myndigheder tilbyder eksempelvis følgende site: https://www.grontpunkt.no/resirkulering/hva-skjer-med-det-vi-kildesorterer/drikkekartongI følge overstående, består meget af en drikkekartons masse af jomfruelig cellulosefiber, som det giver god mening at genanvende.

Jeg savner virkelig at nogen fortæller, hvordan og til hvad man genbruger en drikkekarton...

Giver det mening at bruge ressourcer på at genbruge drikkekartoner når de er FSC-mærket?

Hvis mælkekartoner blandes med restaffald, bliver de nemt beskidte, og det må være svært at genbruge papiret til noget. Måske er bedre at brænde det af. Papir er jo tæt på at være biomasse forbrænding.

Ses på, hvor strømmen kommer fra lige nu, så kommer en stor del fra afbrænding af kul og fosilt naturgas. Afbrænding af beskidte mælkekartoner, er måske mere miljøvenligt end kul og fosilt gas.

Strømmen lige nu består af:

• Biomasse 871 MW, 30,5 %
• Fossilt stenkul 755 MW, 26,4 %
• Fossil gas 516 MW, 18,1 %
• Solar 195 MW, 6,8 %
• Vind offshore 166 MW, 5,8 %
• Vind på land 155 MW, 5,4 %
• Affald 146 MW, 5,1 %
• Fossil olie 48 MW, 1,7 %
• Hydro-flodafløb og fordybning 3 MW, 0,1 %

Afbrænding af affald er meget langt nede på listen. Måske burde den være højere oppe, og stenkul være under den.

Til info er her en video som viser sortering med transportbånd, hyperspectral imager og trykluft.

https://www.youtube.com/watch?v=zIPGUv35A5E

Hvis kommunen ikke må eje et anlæg, må de være være medejere i et andelsselskab?