Miljøstyrelsen til EU: Send os forskning og erfaringer om resistente svampe
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøstyrelsen til EU: Send os forskning og erfaringer om resistente svampe

Illustration: Tyrannosaurus, BigStock

Miljøstyrelsen vil have afklaret, hvorvidt azolresistens i skimmelsvamp er landbrugets ansvar eller en problematik, der skyldes alle materialerne, vi omgiver os med i samfundet.

Lea Frimann Hansen fortæller, at Miljøstyrelsen nu vil finde ud af, hvor ansvaret for azolresistens hos svampe skal placeres. Illustration: Lea Frimann Hansen, Miljøstyrelsen

»Vi vil høre fra pesticidmyndighederne i andre lande, om de har forskningsresultater, erfaring eller evidens fra deres lande. For lige nu har vi ikke tilstrækkelig viden til at sige, om det er sprøjtning på markerne, der er årsag til resistente svampe hos mennesker, der ikke selv er behandlet med svampemidler - eller om det f.eks. er byggematerialer og maling,« siger Lea Frimann Hansen‏, kontorchef i Pesticider & Genteknologi i Miljøstyrelsen.

Læs også: Livsfarlig skimmelsvamp udvikler resistens

Azolresistens er et potentielt stort problem, da det bruges til både at undgå og behandle svampeinfektioner. Derfor findes det i både medicin, fødevarer og materialer, der er i risiko for svampeinfektioner.

»Azolsvampemidlerne bruges også i maling, i træbeskyttelse og byggemateriale. Det bliver brugt til at bekæmpe svampe mange forskellige steder, og vi ved ikke, om det er alle stofferne, der bliver brugt, eventuelt kan overføre resistens til mennesker,« forklarer hun.

Skal samle bred viden

Miljøstyrelsen vil nu indsamle al viden på området. Der er meget forskning, der har kigget på isolerede områder, men nu vil styrelsen have samlet alt på området for at få overblik over situationen.

»Der er spredte forskningsinitiativer, men der er ikke en sammenhængende forskning. Derfor har ministeren også bedt om at få undersøgt, hvad sammenhængen er i denne sag. Vi skal vide noget om, hvad vi skal gribe ind overfor, før vi kan gøre det,« siger Lea Frimann Hansen.

Hun håber, at andre EU-lande nu kan hjælpe med supplerende erfaringer og forskning, så det kan afgøres, hvor ansvaret for- og indsatsen mod azolresistente svampe skal placeres.

»Det kan være, at myndighederne i Nederlandene har noget. Så må vi kigge på, hvordan de forskellige stoffer bliver brugt de forskellige steder. Vi ved, at de i Nederlandene bruger det meget mere i landbruget, end vi gør i Danmark. De bruger dem også fx til produktion af tulipaner,« forklarer hun.

Lea Frimann Hansen skrev i går aftes på twitter:

Er der nogle har der har indsigt til at fortælle om der er dømt syltekrukke eller om behovet for videnopdatering er reelt?

Som jeg har forstået har den medicinske verden bedt om at få forbudt de stoffer, som stort set er de stoffer, man bruger til at helbrede mennesker med. Sådan af forsigtighedshensyn og for at vise rettidig omhu. Før for meget resistens dukker op.

Det rammer så nogle stoffer som landbruget bruger. Men så skal maling og alt mulig andet som ikke var på listen fra lægerne nu også undersøges. Som jeg har forstået det, er det ikke dem lægevidenskaben bruger! Derfor sidder jeg (igen) med mistanken om at landbruget skal beskyttes frem for folkesundheden.

  • 7
  • 1