Miljøstyrelsen blev advaret om nyt grundvands-mareridt for ti år siden

31. august 2017 kl. 10:569
Miljøstyrelsen blev advaret om nyt grundvands-mareridt for ti år siden
Illustration: 4028mdk09 / Wikimedia Commons.
Allerede for ti år siden fandt Tyskland store mængder af nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon i grundvandet. Det fik Geus til at opfordre til at undersøge det danske vand, men det bliver først drøftet nu.
Artiklen er ældre end 30 dage

De danske myndigheder blev allerede for ti år siden advaret om, at et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet chloridazon, som er blevet sprøjtet over de danske roemarker, kan udgøre et nyt mareridt for at skaffe rent drikkevand.

Læs også: Vandværkernes nye mareridt: Rester efter for længst glemt pesticid

Danmarks Radio har således fundet en ti år gammel arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen. Heri advarer geolog og seniorforsker Walter Brüsch fra Geus om, at desphenyl-chloridazon er fundet i høje koncentrationer i drikkevandsboringer i Tyskland.

»Da Chloridazon har været anvendt i Danmark ved dyrkning af roer, vil nedbrydningsproduktet formodentlig være til stede lokalt i grundvand, og det vil formodentlig være hensigtsmæssigt at gennemføre en screening for stoffet i udvalgte boringer,« skrev han ifølge DR i sin rapport.

I 40 procent af prøverne var grænseværdien overskredet med faktor 10

Seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva, bekræfter over for Ingeniøren, at problemet med Chloridazon-nedbrydningsproduktet har været kendt i Tyskland i en årrække.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han henviser til en ph.d.-afhandling fra 2012. Heri konkluderer en tysk forsker på baggrund af målinger foretaget så langt tilbage som 2007, at der i delstaten Baden-Württemberg blev fundet desphenyl-chloridazon i koncentrationer over grænseværdierne i 85 procent af prøverne. I hele 40 procent af målingerne var grænseværdien overskredet med faktor 10 eller mere.

Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

I Danmark var aktivstoffet en del af grundvandsovervågningen frem til 2003, og aktivstoffet udgør intet problem for drikkevandet. Vi har ikke tidligere analyseret for nedbrydningsproduktet desphenyl-chloridazon.

Fundet under forurenede grunde

Det skete først, da Niras for en række myndigheder, først og fremmest Region Syd, begyndte at screene vandet under forurenede grund for en lang række kemikalier og dermed fandt stoffet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På grund af fundene under forurenede grunde begyndte nogle vandværker at analysere for desphenyl-chloridazon. Det førte til, at vandboringer i Esbjerg, Odense og Slagelse blev lukket, da metabolitten blev fundet i koncentrationer over grænseværdien.

Miljøstyrelsen har siden mange gange pointeret, at det har været uden sundhedsfare at drikke vandet, selv om det kan have været forurenet i årtier.

Læs også: Grænsen for rent drikkevand er under pres

Chloridazon blev forbudt i 1996, men blev benyttet i en periode, da det var langt mere udbredt at dyrke roer til dyrefoder end i dag. Nu har majs taget over.

Kunne have undgået ti år med forurenet drikkevand

I dag arbejder Walter Brüsch for Danmarks Naturfredningsforening. Han undrer sig over, at Miljøstyrelsen ikke handlede for ti år siden på baggrund af de meget høje koncentrationer i Tyskland.

»Man kunne sagtens have undgået den her situation, hvis man havde gennemført screeningen dengang, så havde man med garanti fundet det. Og dermed havde man undgået, at forbrugerne nogle steder har modtaget forurenet vand de sidste 10 år,« siger han til Danmarks Radio.

Læs også: Fynboer fik pesticider i drikkevandet syv gange

Miljøstyrelsen iværksatte i starten af sommeren en screening af grundvandet for desphenyl-chloridazon. Resultatet ventes i begyndelsen af det nye år.

I dag, torsdag, har styrelsen indkaldt sit såkaldte drikkevandspanel med interesseorganisationer. Panelet skal blandt andet drøfte, om nedbrydningsproduktet skal med på listen over de stoffer, som vandværkerne mindst én gang om året skal analysere deres vand for. Den omfatter i dag 35 andre pesticider og nedbrydningsprodukter.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
2. september 2017 kl. 22:19

Så igen: Hvad i alverden er det her for et problem ? Så vidt jeg kan se er det kun journalisten der mener at der overhovedet ER et problem.

Lad det være sagt med det samme, der er ingen chance for staten begynder at sagsøge landbruget som landbruget sagsøger staten.

Men er det helt utænkeligt at befolkningens hidtidige velvilje til at aflevere skattekroner til landbrugsbistand kan komme til at lide under også at skulle betale for at rense grundvand! Især når der end ikke er sat frist for hvornår det slutter!

Selv i disse meget liberale tider kan der blive set skævt til erhverv der privatiserer fortjenesten og nationaliserer udgifterne.

8
1. september 2017 kl. 22:18

Hvis vi skal bruge ordet "FORURENING" om ethvert tilfælde hvor der i et habitat eller i et miljø eller i en forekomst spores det mindste som ikke forekommer "naturligt" der, får vi travlt med at definere hvad "naturligt" er i Danmark hvor hver plet har været kultiveret i århundreder.

Det forekommer mig at der er gået religion i grundvand. Man strides om den rette lære, og uvidende journalister puster til ilden i håbet om forsidehistorien.

Vandbranchen har en opgave med at skaffe rent drikkevand ud i vandhanerne, så rent at ingen kan tage skade af at bælle det i sig. Og det er en teknisk opgave der let lader sig løse for en meget lav forbrugerpris, ved anvendelse af diverse rensningsteknikker hvor det er nødvendigt.

Så igen: Hvad i alverden er det her for et problem ? Så vidt jeg kan se er det kun journalisten der mener at der overhovedet ER et problem.

6
1. september 2017 kl. 09:14

Sagen her burde vel have overskriften: Hvorfor renser vandværkerne ikke drikkevandet - for en ekstra sikkerheds skyld ?

Der er ikke absolut noget forkert i at brugerne alene betaler. Rensning af drikkevand er ukompliceret og prisen højest et par kroner pr m3. Men kunne der ikke på et tidspunkt opstå tvivl om brugerne af vandet er de rette til at betale ekstraregningen såfremt der ved fremtidig registrering kan udpeges ansvarlige for årsagen til ekstraudgiften?

5
1. september 2017 kl. 06:08

Er ret bange for at de satte kikkerten for det blinde øje, og stadig har det, hvis ikke de bare har kastet den væk!?

Alle områder inde for miljøministeriet er ved at blive til skandaler.

4
1. september 2017 kl. 00:44

Nu dyrkedes fabriksroer mere intensivt i (Vest-)Tyskland end i Danmark. Så problemet er mindre. At midlet blev brugt i foderroer betyder ikke at det blev brugt i hele Danmark. Bliver boringerne testet, vil det sikkert ikke kunne findes i de fleste. Det ville derfor være omsonst at teste flere gange, hvis det ikke allerede første gang kan påvises. Hvis der er målbare værdier over grænseværdier, betyder bare at der skal holdes øje med udviklingen med årene. Ved normalt vandforbrug, vil niveauet sikkert falde under grænseværdierne over de næste årtier. Det meste af det grundvand der bruges er mellem 5 og 50 år. Midlet er brugt i ca. 10 år så det der er målt er vel forventet og vil så også falde.

2
31. august 2017 kl. 20:40

"Hvis Miljøstyrelsen siden mange gange har pointeret, at det har været uden sundhedsfare at drikke vandet, er det vel ikke seriøst at hidse nationen op med ordet "forurening" ?"

Hvis vi nu antager, at miljøstyrelsen mener, at grænseværdier er komplet uden mening, så kan det sikkert være sandt, at det ikke har været sundheds skadeligt at drikke vandet fra de nu lukkede boringer.

"Det førte til, at vandboringer i Esbjerg, Odense og Slagelse blev lukket, da metabolitten blev fundet i koncentrationer over grænseværdien."

Hvis nu ellers miljøstyrelsen har ret, så er det da komplet fjollet at lukke boringerne, der jo ikke indeholder sundheds skadelige stoffer. Eller betyder grænseværdierne noget alligevel? Eller er boringerne forurenede, siden de lukkes?

Såfremt grænseværdierne er overskredet, og boringernes vand er forurenet, er det så forkert at bruge udtrykket forurening?

1
31. august 2017 kl. 19:26

Hvis Miljøstyrelsen siden mange gange har pointeret, at det har været uden sundhedsfare at drikke vandet, er det vel ikke seriøst at hidse nationen op med ordet "forurening" ?

Men naturligvis: Hvis Ingeniøren`s journalister ved bedre end Miljøstyrelsen har de da en poiente, men jeg tvivler nu på at det er tilfældet.

Sagen her burde vel have overskriften: Hvorfor renser vandværkerne ikke drikkevandet - for en ekstra sikkerheds skyld ?

Men det er jo ikke helt den samme "kioskbasker."