Miljørabat til gennemsnitlige biler koster statskassen milliarder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljørabat til gennemsnitlige biler koster statskassen milliarder

Godt 93 procent af alle biler, der er kommet til Danmark siden 2013, har været så energieffektive, at de er berettigede til en særlig rabat på registreringsafgiften, der gives for god brændstoføkonomi.

Ifølge Skatteministeriets seneste opgørelse kostede den rabatordning i 2012 statskassen 3,5 milliarder kroner i tabt provenu. Et tab, der hvert år siden 2009 er vokset med mindst 800 millioner. Ifølge de danske miljøorganisationers samarbejdsforum, 92 Gruppen, får den danske stat desuden færre og færre indtægter fra den grønne ejerafgift, fordi flere og flere biler kører længere end 20 km/l og dermed kun skal betale afgiftens laveste sats. Det samlede provenutab var ifølge 92 Gruppens estimat 7,5 milliarder kroner i 2013.

Den udvikling er dog ikke noget, der kommer synderligt bag på afdelingschef hos FDM Torben Kudsk.

»Grundlæggende må formålet med afgifter, der skal styre adfærden i en grøn retning, være, at der bliver tab i provenuet. Det er den iboende natur i den slags afgifter,« siger Torben Kudsk.

Rabatordningen blev oprettet i forbindelse med omlægningen af bilafgifterne i 2007 og har fungeret som en incitamentsstruktur til at vælge den mest miljøvenlige bil og dermed opnå den højest mulige rabat.

Skæringspunktet, der regulerer, hvornår biler er at betragte som miljøvenlige, blev fastsat til 16 km/l og er ikke revideret siden 2007. Med det nuværende system får nye biler et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kroner for hver kilometer, de kører længere end 16 på en liter benzin og 18 på en liter diesel.

Siden midten af 2012 har den gennemsnitlige nyregistrerede bil i Danmark kørt omkring 22 kilometer på en liter brændstof, og langt størstedelen befinder sig et godt stykke over skæringspunktet på 16 km/l. Den gennemsnitlige danske bil får dermed en rabat på 24.000 kroner alene på baggrund af en almindelig brændstoføkonomi.

Ikke flere lappeløsninger

92 Gruppen har foreslået at opjustere skæringspunkterne for såvel rabatten på registreringsafgiften som den grønne ejerafgift.

»Det store misforhold mellem nye bilers faktiske gennemsnit og det forældede skæringspunkt, der bruges til beregning af bilafgifterne, betyder, at benzinbiler med gennemsnitlig effektivitet modtager store uberettigede rabatter for at være særligt effektive,« skrev de således i juli i en henvendelse til finansminister Bjarne Corydon (S).

Torben Kudsk mener dog ikke, det nytter noget at begynde at justere på skæringspunktet for afgiftsrabatten, som han betegner som en lappeløsning på det grundlæggende problem: Bilafgifterne er alt for høje og bør nedjusteres, så der kan komme mere brændstofbesparende teknologi ind i de danske biler.

»Det er meget vanskeligt at fremme de teknologisk avancerede og dermed dyre biler med et system, hvor du først har en hård værdimæssig beskatning og så bagefter laver lappeløsninger ved at trække noget fra,« siger Torben Kudsk.

Læs også: Danskere køber færre miljøvenlige biler

Systemet har igennem flere år gjort det populært for danske bilejere at vælge de lette mikrobiler, der som udgangspunkt har en lav salgspris og en fornuftig brændstoføkonomi.

Men det gælder kun, så længe bilen bliver brugt til almindelig bykørsel, som er det, den er beregnet til, mener Torben Kudsk, der påpeger, at mange små biler bruges til eksempelvis pendling over flere hundrede kilometer.

»Mange af de små biler, vi køber, har som deres fornemste kvalitet at være billige. Men når en bil skal være meget billig, er der også grænser for, hvor meget avanceret motorteknologi producenten kan lægge ned i bilen,« siger Torben Kudsk.

Grundlæggende mener han og FDM, at afgifterne som minimum bør udlignes, så der ikke længere kun er et stærkt incitament til at købe små biler, men allerhelst ser han, at man gentænker hele systemet fra bunden.

»Den nuværende afgiftsmodel har udspillet sin rolle - det nytter ikke længere at lappe videre på den eksisterende model. Den værdibaserede afgift er hverken god for samfundsøkonomien, for den enkelte borgers velfærd eller for klima og miljø. Der skal et helt blankt stykke papir til.«

Regeringen har i regeringsgrundlaget lovet at lave en grøn omlægning af personbilafgifterne, men har hidtil ikke spillet ud med konkrete forslag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Regeringen Lover, lover. Men gør intet...
De burde følge Norge's eksempel. Fjern afgiften. Staten vil tabe minimalt, da vi automatisk vil have 2-3 biler pr. familie. (Medfører øget moms indtægter)
Men desværre for ofte, vender politikerne det blinde øje til den sunde fornuft.
Undrer mig meget over, hvad de gør af deres hjerner, når de er valgt ind i Borgen??? (Ironi kan forekomme)

  • 9
  • 14

Måske man skulle overveje formålet med afgifterne. Alt andet end lige bør en afgift per kørt kilometer ville lægge som vej og benzinafgifter, mens af selve bilafgiften bør afspejle miljøomkostninger ved produktionen. De afgifter vi har nu, er en ekstra skat og har meget lidt at gøre med miljøhensyn.

  • 25
  • 2

Den ret oversete udgift; opbevaring af vores biler. Hvorfor er det et subsidieret område? Parkering kunne sagtens være mere markedsreguleret så prisen afspejlede den reelle udgift for samfundet.

PS. Sikke en "frihed" vi ville få med 2-3 biler i alle husstande. Lad os håbe vi ikke bruger dem alle, alt for samtidigt...

  • 12
  • 4

Siden midten af 2012 har den gennemsnitlige nyregistrerede bil i Danmark kørt omkring 22 kilometer på en liter brændstof og langt størstedelen befinder sig et godt stykke over skæringspunktet på 16 km/l. Den gennemsnitlige danske bil får dermed en rabat på 24.000 kroner alene på baggrund af en almindelig brændstoføkonomi.

Nå, for pokker - nu har vi favoriseret de brændstoføkonomiske biler i årevis, og så undrer det at "gennemsnittet" er trukket op? Det er vel som at holde på et stykke våd håndsæbe - efterhånden som man ændrer reglerne, vælger danskerne mindre og mindre biler, og så flytter gennemsnittet sig.

At gennemsnitsbilen i Danmark har flyttet sig fra 16 til 22 km/l i perioden 2007-2012, er vel et udtryk for et valg hos danskerne, snarere end at udbuddet af biler på markedet generelt er begyndt at gå 6 km længere på literen, og kan vel således ikke tillægges et tigerspring i teknologien fra bilfabrikanterne?

/Rasmus

  • 15
  • 2

Jamen det er jo netop hele ideen med den måde afgiften er skruet sammen på? Fint nok at FDM syntes der nu skal nytænkes (det har de altid ment også da denne afgift blev indført) men har faldet i afgifterne ændrede sig mere eller minere end politikkerne forudså da de vedtog loven? Er det et problem at statens indtægter falder, hvis det er det politikkerne har budgetteret med...

  • 5
  • 0

Der er jo nøjagtig det samme der skete med solcellerne. Man betaler ikke afgifter på et forbrug der ikke er der. Men når det er solceller er det tilskud til solcelle ejerne. Og det koster staten milliarder at give det tilskud. Når det er biler er det bare udviklingen. Som jeg før har skrevet, er det også tilfældet med el pære. En sparepære bruger mindre watt, og dermed bliver forbruget mindre og staten mangler afgifterne. Men hvor er den store debat om det rimelige i, at staten giver tilskud til alle der køber ny bil, alle der køber et nyt hus der bruge mindre el og olie eller gas eller fjernvarme?
Hold op med det pladder om parkering. I Danmark betales både brændstofafgift, ejerafgift og registreringsafgift. Alle dem der bor i hus betaler ejendomsskat for hus og grund, og dermed også for carporten.

  • 6
  • 3

Logisk set, burde sådan en lov vel følge med udviklingen, og automatisk hæve 'rabatgrænsen' over tid.

  • 6
  • 2

den gode brændstof økonomi er ikke reel , kun ganske få holder det de lover , hvis bilen bliver
sat til 22-23 km. literen hos forhandleren , så er det reelt nok 16-17 .

  • 12
  • 1

Har enhedslisten fået en klumme i Ingeniøren? Det virker somom dette korstog stammer fra folk, der bor på 4 sal på Vesterbro.

Almindelige lønmodtagere, der ikke har råd til en bolig i Kbh men er tvunget til at bruge bil og tid til at pendle fra yderområderne, hvor buslinjerne er nedlagte eller sparsomme, stemmer nok ikke EL næste gang.

Og provenuet af afgifterne bliver forudseeligt væk, da man vil opdage, at man bliver nødt til at give det meste væk som befordringsfradrag. Mit postulat er nemlig, at den overvejende del af biltrafikken ind og ud af Kbh er til og fra arbejde og dermed fradragsberettiget.

Det, jeg ikke fatter, er at DE ikke fatter det.

  • 20
  • 7

Citat fra overskriften:
"Miljø-rabat til gennemsnitlige biler koster statskassen milliarder"

Citat fra teksten:
"Næsten alle nye biler kører i dag over 16 kilometer på en liter brændstof og er dermed berettiget til at få rabat på registreringsafgiften"

Der er altså tale om en rabat på en afgift, ikke en gave.

Hvordan kan en manglende afgift KOSTE staten noget som helst?

Hvis man tager for givet, at hele min løn tilhører staten, så er det korrekt, at staten går glip af noget de er fuldt ud berettiget til. Den mening repræsenterer Enhedslisten, SF, store dele af Socialdemokratiet og selv hos en del radikale.

Hvis man derimod er liberal, mener man at de penge man har tjent er der allerede betalt skat af, og det derfor ikke er andet end rimeligt ikke at skulle betale yderligere afgifter af allerede beskattede midler.

At jeg ligefrem skulle KOSTE staten penge, hvis jeg er så fræk at købe en lillebitte Citroën C1 i stedet for en stor fed Mercedes, er en fornærmelse af de store. Førhen fandt man kun tilsvarende udsagn i "Land og Folk".

Hvor meget koster det staten, at der er fradrag for fagforeningskontingent? Her taler vi jo om et fradrag, ikke om en "manglende" afgift.

Hvis du betaler 52,5% i skat, koster du så staten 47,5%?

  • 21
  • 5

Elbiler skal måles på lige fod med vores traditionelle benzin/diesel biler det hører vi gang på gang fra kritikerne. Dette kan gøres på mange måder samtidig med at regeringens mål om at nedsætte CO2 udledningen bliver nået.

I dag har vi en grønafgift til elbiler på 0 kr, dette må da synes være fair når de faktisk ikke forurener hvor de kører rundt. Til gengæld har vi gruppen af hybridbiler der slet ikke får noget støtte på trods af at flere modeller halverer deres forurening i forhold til den tilsvarende benzin/diesel bil, da vores grøn afgift for dieselbiler kun går til 32,1 km/l og for benzinbiler ligger på 20 km/l. Her er der ingen mulighed for hybridbiler, med deres i dag op til 50 km/l, at deltage i CO2 regnskabet da deres afgift er identisk med biler der forurener langt mere.

Mit forslag er at man tager den nuværende afgiftsliste og ganger denne med 3, herefter indsætter man nye satser der er fremtidssikret og går op til minimum 80 km/l. Herved er både elbiler og hybridbiler tilgodeset efter regeringens målsætning.

Foruden grønafgiften findes der mange fradrag når afgiften fastsættes ud fra bilens pris, miljøvenlighed og sikkerhedsudstyr. Her må man også indføre en afgiftsfradrag der går helt op til 80 km/l og en sær-skilt for elbiler der igen er endnu mere miljøvenlige end de hybride. På Skats hjemmeside kunne man tidligere på året se at en traditionel bil havde en afgiftsfradrag på 17.000 kr ved at kunne køre 17 km/l (Som artiklen her hævder er det store problem da stort set alle biler kører dette i dag).

Nu har vi styr på alle afgifter ved køb af bilen hvad end den er traditionel, hybrid eller ren el. Nu skal vi igen lytte til kritikerne af elbilerne da vi nu skal se på drift omkostninger af transport, bilerne skal behandles ens. Hvis man går ind på Shell's hjemmeside kan man se at afgifterne på 1 liter benzin/diesel ligger på cirka 225%. Mens vi for elektricitet til vores elbiler må betale en afgift på omkring 800%, altså skal elbilejere betale cirka 4 gange mere i afgift for at flytte sig fra A til B. Lyt nu til kritikkerne så vi kan få samme vilkår for vores biler!

  • Inden folk siger elbiler ikke er så miljøvenlige så husk lige at det meste en elbil kan forurene er når tyskerne fyrer brunkul til det danske elnet dette giver ifølge energinet ~400 g/kWh CO2, med data fra egen elbil (Renault Zoe) giver dette en udledning af CO2 på 55 g/km. Dette er den værste forurening en elbil kan have i løbet af et år og dette er for hele energi-cyklussen mod traditionelle biler der kører cirka de 120 g/km kun målt på forureningen fra udstødningen. Udvinding og raffinering af benzin/diesel er ikke en del af regnskabet som den er for elbilen.
  • 4
  • 1

Indtægterne fra bilafgifter skæpper jo godt i kassen, men i længden kan man nok ikke holde fast i de voldsomme afgifter. Med denne her model skubber man ekstra til miljøvenligheden, og hvis man holder fast i den som nu, så vil afgifterne være helt væk den dag, hvor folk er gået over til elbiler eller hybrider med meget meget langt på literen. Og det alt sammen uden at det samtidig har dræbt alle brugtbilsforhandlere over night, eller smadret folks værdier i bilerne.

Jeg var så uheldig at skifte fra 2 til 1 bil lige efter at man satte afgifterne ned i 2007, og solgte en C2 diesel med 26km/L. Den tabte så lige 20.000 med et trylleslag. Hvis jeg skulle have byttet den til en ny, så var det ikke det store problem der, men dengang var det nu ikke helt så sjovt.

Men på den her måde, hvor det stille og roligt bliver trappet ned, og med en god effekt på miljøet, kan jeg ikke se nogen grund til at regulere på noget.

  • 3
  • 0

Og vil vi gerne være raske eller syge?

Omkostningerne kan tages nu, så vi får en mindre forurenet verden og dermed kan leve en sundere alderdom.

Vi kan også afgøre at vi hellere vil betale med vores heldbred på et senere tidspunkt og dermed spare en masse "fiktive nuller og et taller på en computer" lige her og nu.

  • 2
  • 7

Har enhedslisten fået en klumme i Ingeniøren? Det virker somom dette korstog stammer fra folk, der bor på 4 sal på Vesterbro.

Almindelige lønmodtagere, der ikke har råd til en bolig i Kbh men er tvunget til at bruge bil og tid til at pendle fra yderområderne, hvor buslinjerne er nedlagte eller sparsomme, stemmer nok ikke EL næste gang

Det var da noget af en stereotyp beskrivelse!

Korstog? Bilafgifter: Betaler de nok?
FDM kan utvivlsomt glæde sig over at det samlede provenu i de seneste 4-5 år er faldet med adskillige mia., men jeg har ganske svært ved at se det som løsningen på forstoppede bykerner og overbelastede motorveje. For ikke at nævne hele co2-problemstillingen.
"Miljø-venlige" biler er og bliver p.t. ... en and :o)

  • 3
  • 14

At gennemsnitsbilen i Danmark har flyttet sig fra 16 til 22 km/l i perioden 2007-2012, er vel et udtryk for et valg hos danskerne, snarere end at udbuddet af biler på markedet generelt er begyndt at gå 6 km længere på literen, og kan vel således ikke tillægges et tigerspring i teknologien fra bilfabrikanterne?

- og hvis man ændrer (= øger) registreringsafgiften, påvirker man selvsagt også købernes adfærd, så det virker naivt/demagogisk at foregøgle, at 'de tabte penge' på denne vis med et pennestrøg kan hentes retur til den (evigt) slunkne statskasse! :)

  • 4
  • 1

Har enhedslisten fået en klumme i Ingeniøren


Godt spørgsmål - er der en "rød" journalist tendens på ing.dk. Kan det være et ønske fra visse partier at have parti fortalere ansat i redaktionen - således dette medies tekniske fokusering ikke bliver for "" anti grøn "" eller for "" blå ? "". Med Waterfront sagen i hukommelsen - kunne en fokusering på lobby interesser i ingeniørens virke være relevant - som bekendt lever dette "vand pjaske firma" stadigvæk - og de arbejder med følgende kunder idag ............. ( sæt selv ind )

  • 3
  • 5

"Miljø-venlige" biler


Kan købes billigt i Norge hvor mange vil have den nye Tesla med 4x4. Meget forståeligt at de gerne vil have deres gamle Tesla til ca 500.000 kr skiftet ud med en ny .... når de nu har pengene ;-)

finn.no ( et eks - Tesla Model S 60 2014, 5 300 km, kr 467 223,- ) Nkr

  • 1
  • 0

Der må være sneget sig en lille regnefejl ind i din beregning af CO2-udledningen fra de tyske brunkulsværker. Selv i DK er den gennemsnitlige CO2-udledning i nærheden af 400 g/kWh el, på trods af alle vindmøllerne, jvf fx
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil...

Jeg tror du har taget data fra brunkullenes energiindhold, som ligger tæt på 400 g CO2 / kWh. Inden de kommer gennem kraftværkerne (og tyskerne er ikke så gode til fjernvarme som vi er), er du nok oppe på det dobbelte.

Så din sløve Zoe ender nok lige over 100 g/km, lige som en VW Polo fx :-) eller alle de andre biler i samme størrelse

  • 1
  • 1

Når tyskerne fyrer med brunkul er CO2 udledningen snarere 1100-1200 g/kWh. De 400 g/kWh er gennemsnittet af vind, sol, vand, gas og kul. For ikke længe siden var gennemsnittet i elnettet 700 g/kWh.

En BMW i3EX (med benzindrevet motorcykelmotor som range extender) får næsten 300.000 kr i rabat efter omtalte model. Og en Golf GTE får 200.000 i rabat, hvilket faktisk får den ned på en relativt konkurrencedygtig pris.

  • 1
  • 0

Ja, det ligner. Først bliver den mindre afgift italesat som et tilskud, således at opbakningen til at ændre det stiger, og derefter er det bare at ændre det.
Man kunne også vende det hele om og sige at biler med større brændstofforbrug bliver overbeskattet, men den udlægning hører man aldrig.

  • 8
  • 2

Politikerne har brugt pengene i statens husholdningsbudget - så pengene skal kradses ind nu :-(

Man styrer miljøpåvirkningen allerede ved brændstof afgifterne - altså miljøvenlige biler der kører langt på literen er billigst i brug (her bør pengene ryge til en infrastruktur fond - altså vedligehold og udbygning af vejene - og ikke bare ind i statens budget).

Afgift på køb bør kun være momsen.

  • 2
  • 4

Jeg brugte nu bare tal fra Energinet da vi importerede en stor del el fra tyskland da vores vindmøller på den pågældende dag stod stille, her sagde deres beregner 400 g/kWh CO2.

Det ser nu ikke så sort ud som du gør det, der står jo faktisk på dit link 358 g/kWh CO2. Her har man ikke medtaget at elbiler typisk lader op om natten hvor andelen af vind er størst, så det er slet ikke så skidt. Energinet giver pt en udledning på 250 g/kWh med 25% vind og 25% norsk vandkræft og 30% Kul.

Så din sløve Zoe ender nok lige over 100 g/km, lige som en VW Polo fx :-) eller alle de andre biler i samme størrelse


- De 55 g/km CO2 var netop beregnet ud fra 400 g/kWh CO2 i elnettet så kan ikke rigtigt se problemet. Hvad angår sløv så skulle du måske tage en prøvetur i en Renault Zoe faktisk en ganske rap bil.

  • 1
  • 0

Jeg kunne godt bruge en bil til at køre til stranden når det blæser og jeg gerne vil kitesurfe, og ellers har jeg ikke noget at bruge den til. Min nabo har brug for en bil der kører ham på arbejde hver eneste dag.
Uanset hvor økonomisk en bil min nabo vælger så vil hans kørselsmønster sætte et større CO2-aftryk. Vi skal stadig betale det samme i registreringsafgift, selvom vi forurener vidt forskelligt og ikke fylder lige meget på vejene... det giver jo faktisk ikke mening.

Desværre er det jo sådan at når først man har købt sin bil så er der ikke noget økonomisk incitament for at lade den stå grundet det store tidstab og de dyre priser i den kollektive trafik. Selv midt i København er bilen ofte hurtigere, jeg bor på Amager og arbejder i nordvest som ligger 8 km væk, kører jeg kl 7 om morgenen så kan jeg klare turen gennem byen på 20-25 minutter i bil, cykler jeg er det 30-35 minutter og med metro og S-togs-ringbanen er det 45 min da der er en kilometers gang fra S-tog til arbejdsplads.

Summa summarum, når først man har købt en bil så er der ingen grund til at lade den stå. Derfor bør registreringsafgiften fjernes helt og provenuet skal hentes på forbrug, og her er det letteste at hæve afgifterne på benzil/diesel. På den måde kan mange flere få råd til at "eje" en bil, og det er der jo ikke noget galt i, hvis bare de lader den stå i garagen når det er muligt (jo inde i københavn er det et problem pga pladsmangel, men den lader vi lige ligge da det ikke er det diskussionen her handler om). Benzinen skal nok op og koste 40 kr literen for at udligne provenutabet på reg-afgiften, og det lyder jo i første omgang helt vildt dyrt. Men hvis en bil kører 20 km/liter vil en tur fra københavn til slagelse på ca. 100 km koste ~5 liter benzin eller 200 kr. Tager man i stedet toget så er prisen 121 kr og dermed en stor besparelse der nok kunne få nogen til at overveje toget til gavn for alle. Og er man bare 2 i bilen er det faktisk stadig billigere med bilen, så der er også incitament for mere samkørsel. Som det ser ud i dag koster denne tur i bil kun 55-75 kr i benzin, og så er der altså ikke noget at sige til at ingen gider tage toget hvis de først har købt en bil.

Nogen vil naturligvis begynde at indregne værditab og reparationer på bilen for denne tur, men helt ærligt så er det ikke udgifter man kan mærke her og nu og som ofte er lagt ind i budgettet, og det påvirker derfor ikke i samme grad vores valg.

  • 6
  • 2

Politikerne har brugt pengene i statens husholdningsbudget - så pengene skal kradses ind nu :-(

Man styrer miljøpåvirkningen allerede ved brændstof afgifterne - altså miljøvenlige biler der kører langt på literen er billigst i brug (her bør pengene ryge til en infrastruktur fond - altså vedligehold og udbygning af vejene - og ikke bare ind i statens budget).

Afgift på køb bør kun være momsen.

Staten opkræver ca 40 milliader per år fra den del af transportsektoren der omhandler bilisme, og investerer ca 10 milliarder per år i samme sektor. Jeg ved ikke hvilke projekter du tænker vi skal bruge de sidste 30 milliarder på, men jeg synes det giver bedre mening at investere dem i kollektiv trafik og subsidiere de bæredygtige alternativer som i fremtiden skal bringe os fra A til B

  • 5
  • 6

Politikerne har brugt pengene i statens husholdningsbudget - så pengene skal kradses ind nu :-(
Man styrer miljøpåvirkningen allerede ved brændstof afgifterne - altså miljøvenlige biler der kører langt på literen er billigst i brug (her bør pengene ryge til en infrastruktur fond - altså vedligehold og udbygning af vejene - og ikke bare ind i statens budget).
Afgift på køb bør kun være momsen.


Hvorfor? Nu ved jeg godt at det selvfølgelig er en politisk holdning om skat skal lægges på arbejde eller på handel... Men jeg forstår ikke hvorfor al skat skal lægges på dem der udføre et manuelt arbejde, hvis man samtidig vil tillade værdiskabelse via handel, uden at beskatte...

  • 2
  • 2

Mit forslag til FDM's "blanke papir" ville være at opdele afgifterne i grupper der svarer til hvad pengene skal bruges på, f.eks.

Der skal bruges penge på vedligehold og udbygning af infrastruktur og slid/behov for dette skalerer sikkert med antal kørte kilometer eller antal liter brugt brændstof. Det nemmeste er nok at opkræve penge til vejnettet ved benzin/diesel afgifter.

Hvis man synes det er et problem at der bruges energi/ressourcer på at producere en bil kan opkræve afgifter der bruges på at kompenserer dette. Dette ville være en afgift på køb af bilen men den ville være langt mindre end afgiften i dag.

Hvis man derudover vil lave adfærds regulerende afgifter skal de opkrævede afgifter bruges på at kompenserer for den "skade" den uønskede adfærd har medført. F.eks. hvis man vil mindske partikler i byerne fordi det gør folk syge skal pengene sendes til sygehuset.

Det kan være det overordnede system bliver mere kompliceret end det nuværende (nok stadig simpelt i forhold til resten af vores skattesystem) men jeg tror det i højere grad vil give de ønskede effekter. Efter min mening bliver det også mere fair, se evt Anders Karlsens indlæg som eksempel.

Så er vi også ude over brugen af begrebet "koster staten" da afgifter svarer til udgifter.

Bare mine tanker
/Nis

  • 4
  • 0

Jeg ved ikke hvilke projekter du tænker vi skal bruge de sidste 30 milliarder på, men jeg synes det giver bedre mening at investere dem i kollektiv trafik og subsidiere de bæredygtige alternativer som i fremtiden skal bringe os fra A til B

Anders,
Privatbilens evne til at få dig hurtigt og komfortablet fra A til B er helt uovertruffen. Faktisk tror jeg der er mange som jeg, der allerede føler sig delvist hjemme, når de sætter sig ind i egen bil.

Det vil derfor være en svær opgave at genne folk tilbage over i offentlig transport. Jeg gætter på størstedelen af befolkningen vil være i mod. Sikkert en større procentdel end du finder ved en afstemning på ing.dk.

Jeg tror mere på en strategi om at drive CO2-udledningen fra privatbilisme ned til nul - eller tæt på. Som altid beder jeg folk om at erindre, at de første 80-90% reduktion i emission er vigtigere end de sidste 10-20%.

Trængselsproblemet må løses på anden vis.

I øvrigt er jeg enig i dit forrige indlæg om at omkostningerne over på forbruget snarere end ejerskabet.

  • 2
  • 0

I artiklen omtales: "Ifølge Skatteministeriets seneste opgørelse kostede den rabatordning i 2012 statskassen 3,5 milliarder kroner i tabt provenu. Et tab, der hvert år siden 2009 er vokset med mindst 800 millioner."

Det er vel kun medarbejdere i SKAT, som kan betegne det som et tab. Der er trods alt tale om danskernes egne penge, som vi hver især vælge at betale eller lade være, når vi køber en bil der kører længere på literen.

Jeg ved godt, at bilen er et meget kært skatteobjekt, og bilen ville, hvis byrderne nogensinde skulle tjenes hjem via nytteværdien, synke sammen og blive til en samling skrot. Hvis beskatningen gik til vejene, ville vi have verdens bedste vejnet. Sådan er det ikke - det er desværre for de mange danskere som skal bruge bilen hver dag tilog fra arbejde blevet endnu en skat på arbejde.

Det er desværre kommet helt ud af proportion og hverken regering eller folketing kan se sig ud af det.

  • 4
  • 2

Så er vi også ude over brugen af begrebet "koster staten" da afgifter svarer til udgifter.

Statens provenuoversigt finder du her:
http://www.skm.dk/skattetal/statistik/prov...

Bemærk, det er brutto. Dertil kommer hele skattecirkus'et, hvor fx firmabiler m. benzinkort etc, kørselsfradrag etc. kan trækkes fra. Kørselsfradraget var (vistnok) på ca. 15 mia. i 2012 (kan ikke lige finde tallet).

Skal der sættes værdi på CO2-forureningen?

Tag et kik på diskussionerne her på siderne: Der er end ikke enighed om hvorvidt forureningen er forurening og da slet ikke om værdien af følgevirkningerne (om nogen).

Endelig: Hvor mange 'Karina-tilfælde' dækker de nuværende afgifter?
(ikke ret mange, hvis der også skal være til alt det andet).

Transportområdet er præget af ret mange holdninger - og desværre ret lidt viden. Og endnu mindre lyst til at anvende de værktøjer politisk, som man ved virker - på de mål, man heller ikke kan blive enige om (giver ikke stemmer).

I min optik er bilen ikke en menneskeret, beklager: Hvis man absolut vil bosætte sig ved havet i Helsingør-området og arbejde i Ballerup, er det rigtig svært at opfylde alles ønsker.

  • 2
  • 1
  • og har tilladt sig at anskaffe sig et automobil så man nu er et objekt for brandbeskatning for al gøren og laden.

Det er snart umuligt at bevæge sig i store dele af f.eks. København - cykelfolket er ved at overtage store dele af byens infrastruktur.

Alligevel skal automobilfolket betale diverse afgifter af en størrelsesorden således at mennesker uden for Danmarks grænser tror man lyver når man beretter om det.

Nu skal dem, som har investeret i sparsommelige biler også gøres til snyltere på skatteministerens budgetter - stik modsat intentionerne.

Men der er lys forud - den manglende provenu på budgettet kan så passende pålægges dem, der p.t. har de største krav - nemmerlig cyklisterne:

Opkræv cykel skat, skat på ventilgummi, skat på ringeklokker og monter kilometertæller på alle cykler således af den progressive cykelsti-slid-skat kan fordeles med stor rimelighed baseret på aktuel brug.

Fandme' surt - hva'ba.

  • 3
  • 4

Da trafikminister Chr. Jensen fremlagde den nuværende afgiftsstruktur blev det sagt helt klart, at de ville være udgiftsneutrale. Jeg forstod det sådan at neutraliteten gjaldt statskassen.
Fluks kom der faktisk rigtig mange brændstoføkonomiske biler på markedet og selv større modeller kører i dag væsentligt længere på literen end for 7 år siden.
Den enkelte bilist har skåret godt ned i biludgifterne - både fordi bilerne er blevet mere økonomiske og fordi mange af os har indset, at vi sagtens kan klare os med en mindre bil. En Ka kan nemt konkurrere med et pendlerkort til en daglig togtur.
Det er måske meget godt, men der er i samme periode kommet rigtig mange flere biler på gaden. Mig bekendt er det samlede brændstofforbrug ikke faldet. Flere kører mere. Det skader miljøet og det giver trængsel og behov for opskallering af vejnettet.
Så uanset om Chr. mente udgiftsneutralt for staten eller den enkelte bilejer, så burde rabatterne for mange km/l reguleres, hvis der skulle være neutralitet i bilafgifter.
Om så alle afgifter på biler blev fjernet, ville FDM ikke stille sig tilfreds. De ville have præmiering af alle os, der holder hjulene i gang. FDM har tidligere argumenteret for store biler af hensyn til trafiksikkerheden - ærgerligt, at antallet af dræbte falder med mere trafik og mindre biler.

  • 2
  • 1

Hej.

I artiklen står der ordret : "Siden midten af 2012 har den gennemsnitlige nyregistrerede bil i Danmark kørt omkring 22 kilometer på en liter brændstof, og langt størstedelen befinder sig et godt stykke over skæringspunktet på 16 km/l. Den gennemsnitlige danske bil får dermed en rabat på 24.000 kroner alene på baggrund af en almindelig brændstoføkonomi".

Jeg kan supplere med, at de 16 km / l er m.h.t. benzin. Ved diesel er det vist 18 km / l.

Hvis jeg forstår artiklen korrekt, mener 92-gruppen er de 16 km / l og 18 km / l er forældede og for lave. Så måske vil 92-gruppen have at de nye grænser er over 20 km / l. Hvad ved jeg ?

Jeg er dybt, dybt uenig med 92-gruppen, hvis jeg har forstået den korrekt. Man bør nemlig - efter min mening - holde fast ved 16 km / l benzin og 18 km / l diesel. Og så bør man sætte afgift-fritagelsen eller rabatten op. Så i stedet for at en bil, der kører 22 km per liter benzin får 24.000 kr i rabat, bør bilen måske få mere end 50.000 kr i rabat. Dette vil jeg gerne uddybe, hvis det ønskes.

Jeg har længe ville skrive en email om dette til Folketingets partier og til Folketingets "læsesal" om dette. Men desværre har jeg været "landsforvist" fra min egen email-adtresse i et år nu. Men den bliver snart lavet.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

92 Gruppen har foreslået at opjustere skæringspunkterne for såvel rabatten på registreringsafgiften som den grønne ejerafgift.

»Det store misforhold mellem nye bilers faktiske gennemsnit og det forældede skæringspunkt, der bruges til beregning af bilafgifterne, betyder, at benzinbiler med gennemsnitlig effektivitet modtager store uberettigede rabatter for at være særligt effektive,« skrev de således i juli i en henvendelse til finansminister Bjarne Corydon (S).

  • 0
  • 0

@Jens Haugaard

Og hvis man er født og opvokset ved Havet i Vestjylland, så er det heller ikke nogen menneskeret at kunne blive boende.

De dårlige kollektive forbindelser gør det strengt nødendigt med egen bil, eller man må flytte til en af de store byer i Østjylland eller på Sjælland.

Selv i midten af Sønderjylland er der omkring 25 km til nærmeste jernbanestation og der mangler parkeringspladser til rejsende som kommer i egen bil.

Bilister er nemme ofre.

  • 2
  • 0

Nu skal dem, som har investeret i sparsommelige biler også gøres til snyltere på skatteministerens budgetter - stik modsat intentionerne.

Det er lige det der er problemet! Staten(politikere og embedsfolk) har ikke været enige om i"intentionerne", hvis der i det hele taget er nogen. Det er vist manglende jordforbindelse i alle afgifter, der i virkeligheden skulle være skatter. Men skulle vi være ærlige, så betaler vi jo 70-80% i skat.

  • 0
  • 0

Det er dog utroligt: Det I har oplevet siden 2007 er, at en bil, som den I havde dengang, er blevet billigere at købe, billigere i grøn ejerafgift og billigere i benzin/diesel-udgift. Og I har tilmed fået mulighed for at købe en lidt mindre bil og spare rigtig meget mere.

Nogen prøver at holde politikerne fast på, at de dengang sagde, at afgiftsomlægningen skulle være udgiftsneutral. I kan mene noget andet - nemlig at bilkøb og kørsel skal være billig og at andre end bilisterne må fylde hullet i statskassen. Men I kan ikke bortforklare, at bilisterne i dag slipper billigere end for 7 år siden.

Til dem, der vil have endnu større rabatter til de benzinøkonomiske biler: Find lige et land, hvor de 5 mest solgte mikrobiler er billigere i anskaffelse og drift end i Dk.

  • 2
  • 0

Hej Peter.

I sidste uge sendte jeg email om emnet til politikere i regering og folketinget. Flere har nået at svare.

Derfor ved jeg, at et af partierne har følgende ide.

De små mikrobiler stiger lidt i pris. De større miljøvenlige og sikre biler falder lidt i pris.

Om de andre partier er enige i ideen, ved jeg ikke. Så mit indlægs overskrift er måske lidt forkert.

Men der arbejdes på emnet i øjeblikket inde hos politikerne og embedsmændene.

Efter min mening bør det være billigere at eje en sikker og miljøvenlig bil af en rimelig størrelse. Og så bør det være dyrere at køre selve bilen.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten