Miljøprofessor om fluorstoffer: 'Grænseværdien' vil stadig være for høj
EU's fødevaresikkerhedsagentur Efsa offentliggjorde i sidste uge, at man har planer om at sænke anbefalingerne drastisk for, hvor meget vi ugentligt maksimalt bør udsættes for af to tidligere meget anvendte fluorstoffer PFOS og PFOA. De findes f.eks. i fødevareemballage samt i fisk, kylling og æg.
For PFOS lægger man op til at sænke den maksimale eksponering fra de nuværende 150 ng (nanogram) pr. kg kropsvægt pr. dag til 13 ng/kg kropsvægt pr. uge – en faktor 80 mindre. Mens man for PFOA's nuværende værdi i dag på 1.500 ng/kg pr. dag går mod 6 ng/kg pr. uge, svarende til en kolossal nedsættelse med en faktor 1.750.
Selv om læge og miljøprofessor på SDU Philippe Grandjean aldrig har set så dramatisk en ændring før, så mener han ikke, at selv det foreslåede lavere niveau er tilstrækkeligt lavt til at beskytte os mod de skadelige virkninger fra fluorstofferne.
Miljøprofessor: Ikke lavt nok
»Mit hovedproblem med Efsa er, at man ikke vil inddrage den påvirkning, som de to stoffer giver i forhold til forhøjet kolesterol, lavere fødselsvægt samt at børn ikke reagerer så godt med antistoffer, når de bliver vaccineret. Efsa kalder det forstadier, men hvis de effekter giver anledning til sygdom med nogle års forsinkelse, er de også relevante.«
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i f.eks. tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i nogle af de populære vandtætte skaljakker, plastmaling og slip-let-pander. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. På SDU har man f.eks. aldrig analyseret en blodprøve, der ikke indeholdt PFC. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS-skum var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt. Fluorstofferne har en lang nedbrydningstid i naturen, og de hober sig op i organerne på dyr, og i mennesker regner man med en halveringstid for PFOS på fem år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedsskemikalier. Stofferne kan give forhøjet kolesterol og lavere fødselsvægt samt medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret. PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt af EU i december 2016 med virkning fra 2020. Det er (med få undtagelser) forbudt at importere og sælge produkter med PFOS, og stoffet bliver udfaset globalt.Fakta om giftige fluorstoffer
Læs også: Faktor 1.750: EU erkender fluorstof-fejl og sænker anbefalinger voldsomt
Det siger Philippe Grandjean og tilføjer, at man ved, at stofferne medvirker til udvikling af type 2-diabetes samt fedme.
»I den virkelige verden vil enhver læge sige, at når patienten har forhøjet kolesterol, må vi gøre noget for at få det ned. Og så giver man medicin og kostråd. Men hvis Efsa siger, at det ikke spiller nogen rolle, så man ikke vil regulere kraftigere på baggrund af forstadier, så må jeg sige, at de tænker på en anden måde, end jeg gør som læge,« siger han.
Langt lavere end i USA
Philippe Grandjean er også leder af forskningscentret Steep ved Harvard og University of Rhode Island i USA, hvor man forsker i eksponering og sundhedseffekter ved fluorstoffer.
Efsas foreløbige forslag til nye tolererede ugentlige indtagsniveauer for PFOA ligger mere end 10 gange under den grænseværdi, som USA's sundhedsmyndighed EPA har fastsat for USA, mens den kommende grænseværdi i EU for PFOA ligger mere end 20 gange under EPA-retningslinjen.
Så der opfordrer Steep til, at USA følger trop. Men selv om EU går klart i front med de mest restriktive tolerancegrænser, burde de altså ligge lavere endnu, mener Philippe Grandjean.
EU handlede naivt i 2008
Faktisk har Philippe Grandjean selv været med til at fastsætte EU's nuværende niveau for de to fluorstoffer i 2008.
Læs også: Professor: Grænseværdien for fluorstoffer er 100 gange for høj
»De nuværende grænseværdier blev bestemt for 10 år siden, og de er totalt misvisende. Det skyldtes faktisk, at vi 'fik bind for øjnene', da vi skulle lave rapporten. Så groft vil jeg sige det. Men alt i alt er det fremragende, at Efsa vil sænke den ugentlige tolererede eksponering nu,« siger Philippe Grandjean.
Årsagen til, at grænseværdierne oprindeligt blev sat forkert, var, at man noget blåøjet konkluderede, at hvis der ikke fandtes videnskabelige artikler, der viste evidens for problemer, var det ufarligt.
»Det er meget naivt at tro, at noget er uskadeligt, fordi vi ikke har opdaget det endnu. Men faktum var, at virksomheden 3M, som var en af de store producenter af fluorstofferne, lavede et abeforsøg allerede i 1978, som man gemte for myndighederne frem til år 2000, hvor resultaterne blev afleveret til den amerikanske miljøstyrelse,« fortæller Philippe Grandjean, der allerede i 2012 i Ingeniøren sagde, at grænseværdien var 100 gange for høj.
»Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke fik den at se, eller hvorfor Efsa heller ikke fik den. Så jeg føler, at den rapport, vi lavede i 2008, er baseret på utilstrækkelig viden inklusive viden, som faktisk eksisterede, men som vi ikke fik adgang til,« siger miljøprofessoren.
