Miljøprædikant fik øjenåbner, da han selv skulle bygge grønt

Miljøprædikant fik øjenåbner, da han selv skulle bygge grønt

Grønt husbyggeri kan være en kamp mod myndigheder, forsyningsselskaber og håndværkere. Det viser Kåre Press-Kristensens erfaringer, som han i dag videregiver til minister og miljøkommissær.

At gøre, som man prædiker, kan være en besværlig øjenåbner. Det måtte miljøingeniør Kåre Press-Kristensen sande, da han i 2011 begyndte byggeriet af sin families nye hus i Brønshøj i København. Som ansat i Det Økologiske Råd havde han i årevis plæderet for mere grønt byggeri, men han havde ikke forestillet sig, at det var så besværligt.

»Jeg har kæmpet for mere grønt byggeri i ti år, men nu kan jeg godt forstå, hvorfor folk ikke bare gjorde det,« fortæller han til ing.dk.

I dag holder Kåre Press-Kristensen åbent hus i privaten for blandt andre klimakommissær Connie Hedegaard (K), miljøminister Ida Auken (SF) og teknik- og miljøborgmester i København Ayfer Baykal (SF). Samtidig udgiver Det Økologiske Råd en vejledning i grønt byggeri, hvor han bruger sine egne oplevelser som husbygger til at give gode råd til andre, der overvejer at bygge et lavenergihus, eller som selv arbejder i byggebranchen.

Hånet af typehussælgere

For to år siden havde han og familien fundet en gammel villa i Brønshøj, som de ville rive ned og erstatte med et moderne lavenergihus. Men selv om der var krise i byggeriet, var det mere end almindeligt svært at finde et typehusfirma, der ville binde an med byggeriet.


Familiens krav var, at huset skulle opfylde lavenergiklasse 2015, uden at modregne energiproduktionen fra solceller, at huset skulle tæthedstestes og termograferes, at alle materialer skulle være svanemærkede, at træet ikke måtte komme fra ulovlig skovhugst, at der skulle laves ekstra grundig radonsikring og forberedes til radonsug, og at vandforbruget skulle minimeres ved at bruge opsamlet regnvand til vaskemaskine og toiletskyl. Øvrigt regnvand skulle nedsives gennem en faskine i haven.

Kåre Press-Kristensen kontaktede otte typehusfirmaer, men kun halvdelen svarede. Efter at have haft besøg af sælgere, der enten ikke vidste, hvad de talte om, eller nærmest hånede familiens miljøvalg, endte han med at tegne kontrakt med en mindre jysk entreprenør, Tonsberg Byg, der ikke havde meget erfaring med lavenergibyggeri, men som gerne ville lære det.

Det begyndte godt

Med den erfaring han havde fra sin uddannelse og arbejdet i Det Økologiske Råd følte Kåre Press-Kristensen sig godt klædt på til at håndtere og designe en større del af byggeriet. Den erfaring fik han også brug for.

Starten af byggeriet gik imidlertid uden de store problemer. Randfundament, 520 mm isolering, gulvvarmeslanger, radonmembranen udlagt og dækket støbt. Det eneste sted, hvor der ikke var radonsikring, var omkring teknikrummet, hvor rørene skulle føres op. Der blev i stedet placeret et rør til radonsug.

Derefter blev inder- og ydermure af mursten bygget op og isoleret med 300 mm murbatts. Taget blev isoleret med 450 mm isolering. Imidlertid måtte en del af isoleringen kasseres, fordi Kåre Press-Kristensen opdagede, at den havde stået utildækket i regnvejr. Det samme skete for en del andre materialer.

Til ventilation valgte familien en kombination af naturlig ventilation: automatisk styrede ovenlysvinduer, friskluftventiler i dør- og vindueskarme og en lidt overdimensioneret modstrømsvarmeveksler med en varmegenindvindingsgrad på op til 90 procent.

Varmebehovet blev dækket af fjernvarme og naturlig opvarmning - blandt andet fra den udestue, som blev bygget ved den ene gavl.

Så meldte problemerne sig

Ude i haven blev der gravet en regnvandstank og en faskine ned. Imidlertid valgte kloakmesteren at fylde faskinen 70 procent op med småsten uden bygherrens godkendelse, og han var ikke umiddelbart til sinds at fjerne dem igen, da Kåre Press-Kristensen krævede det.

»I stedet indgik vi et væddemål om, at hvis faskinen stod fyldt efter et regnskyld, så skulle han reetablere den uden sten, og hvis den ikke var fyldt, ville vi beholde den.«

Der blev banket et målerør ned i faskinen, og efter det næste større regnskyl kunne Kåre Press-Kristensen konstatere, at faskinen var helt fyldt med vand. Så kloakmesteren måtte ud med maskinerne igen og reetablere faskinen.

Før huset blev lukket, skulle det tæthedstestes. Testen viste, at huset ikke levede op til specifikationerne, fordi der var store utætheder i rørgennemføringerne fra teknikrummet til loftet. De skulle udbedres, før håndværkerne kunne arbejde videre.

Måtte true med at stævne Bilka for solcelleanlæg

Samme oplevelse af sjusk fik Kåre Press-Kristensen, da han bestilte et solcelleanlæg i Bilka.

»Jeg havde købt nogle særlige bøjler til monteringen, så der ikke skulle bores gennem tagteglene, men montørerne valgte alligevel at bruge beslag til eternittag og de borede dem endda fast gennem tagstenens bølgedale, hvor regnvandet løber, så der er stor risiko for at få råd i taget.«

Et par dage efter skulle inverteren monteres. Manualen viste imidlertid tydeligt, at den ikke var dimensioneret til det 4 kW-anlæg, som familien havde købt. Så Kåre Press-Kristensen klagede til Bilka. Klagen blev besvaret med et gavekort på 500 kr., og det var først, da Kåre Press-Kristensen truede med et stævne Bilka, at varehuset gav sig og sendte montører ud for at skifte teglsten, beslag og inverter.

Bilfri familie skal kunne etablere to parkeringspladser

Myndigheder og forsyningsselskaber var heller ikke så lette at danse med. Københavns Kommune krævede at der skulle etableres én parkeringsplads på grunden, og forberedes plads til en mere, selv om familien ikke ejer en bil.

Fjernvarmeselskabet ville ikke sænke de faste årlige udgifter for fjernvarmen, selv om familien kun bruger en tredjedel af de 15 kW, som selskabet insisterer på at levere. Det var heller ikke muligt at slippe for at betale spildevandsbidraget til de 114 m3 vand, der var gået til byggeriet, selvom vandet jo aldrig var afledt til kloakken.

»De prøvede at sige noget om, at håndværkerne jo også brugte vand, når de gik på toilettet, men jeg regnede ud, at samtlige håndværkere skulle gå på toilet fem gange i timen i al den tid, de var der, hvis vi skulle have kunnet bruge så meget vand. Og så havde vi jo ikke fået opført huset.«

Det argument bed imidlertid heller ikke på forsyningsselskabet.

Her er prædikantens anbefalinger

I dag er det halvandet år siden, familien flyttede ind. Huset har vist sig at fungere godt det meste af tiden. Om vinteren bliver luftfugtigheden for lav, men det kan familien regulerer ved at tørre tøj indenfor. Det andet indeklimaproblem er radon, som familien ellers havde gjort sig umage for at sikre sig imod.

»I vores soveværelse er man tæt på grænsen på 100 Bq/m3, og i teknikskabet var det langt overskredet. Så vi har tætnet omkring rørene i teknikskabet, tændt for radonsuget og balanceret ventilationen i huset, så radonen ikke bliver suget ind gennem revner i fundamentet.«

Familien overvejer nu at blive frakoblet fjernvarme og i stedet klare sig med solvarme og en lille varmepumpe.

Erfaringen fra byggeriet har givet Kåre Press-Kristensen nogle klare anbefalinger til politikerne.
- Beskatningen af huse skal ændres fra at afhænge af det ydre areal til at afhænge af det indre, så man ikke bliver ‘straffet’ for at isolere ydervæggene bedre.
- Ejendomsbeskatningen bør hænge sammen med energiforbruget, så det bedre kan betale sig at energirenovere eller bygge helt nyt.
- Fjernvarmeleverandører skal tilbyde lavere takst til lavenergihuse.
- Tilskuddet til solcelleanlæg og faskiner skal øges, hvis det skal være privatøkonomisk rentabelt.

»Ellers er det jo kun miljøflippere som mig, der gider at bygge lavenergi og miljøvenligt. Man får aldrig resten af befolkningen med, hvis det ikke bliver billigere.«

Kommentarer (106)

De Danske politikere prædikere om at vi skal være miljø rigtige, men ønsker det i bund og grund ikke. Da de så ikke kan kræve miljøafgifter ind og dermed skal til at opfinde nye skatter og afgifter. Hvilket de så sandelig er verdens mestre i.

  • 29
  • 4

En godt beskrevet artikel, jeg kunne dog godt have tænkt mig lidt mere om økonomien.

Vedrørende fjernvarmepriser bliver det tydeligt, at fjernvarme i fremtiden skal omtænkes.

De nuværende takster og højtemperaturfremløb er ikke tilpasset fremtidigt byggeri. Men hvem skal så betale her, hvor der er tale om meget store og langtsigtede investeringer.

Ellers er betragtninger omkring beskatning i vanlig stil egocentrerede, som egentlig udstiller det reelle problem ved grøn tankegang.

  • 17
  • 0

har manden siddet og påduttet andre mennesker alverdens besværligheder uden selv at have nogen indsigt i hvad fanden der foregår i den virkelige verden. Positivt at han nu har prøvet det på egen krop. Jeg ønsker ham og hans familie al held og lykke i fremtiden med deres nye hus, det er bare ikke alle der 5-6 millioner kroner at handle/bygge for...

  • 36
  • 7