Miljøorganisationer: Biobrændstof tager brødet fra afrikanerne

Når man vil dyrke afgrøder for at producere energi, så må man vel først aflægge et Regnskab for påvirkningen på Miljøet og på Levesteder for mennesker og Energiregnskab for dyrkning og opformering til brændstof. Ikke sandt? Det burde være grundlæggende for enhver nyudvikling i nye energiteknologier og andre infrastrukturinvesteringer etc.

Bønder er lavstatus overalt Bønder er en lavstatusgruppe overalt i verden - og lavstatusgrupper hånes og latterliggøres overalt af “de fine”, der altid dominerer meningsdannelsen. - De kasteløse er urørlige og “natmændene” ville ingen “kende” - selvom de faktisk havde en meget vigtig funktion i samfundet.

• Selvom der med jævne mellemrum tages et (lokalt) opgør med en sådan diskriminering, sker der hurtigt en ny “lagdeling”.

“De fine” i Danmark har også de politisk korrekte meninger, og blandt dem er selvfølgeligt en umådelig kritisk holdning til alt, landbruget gør - herunder at tjene penge. Et af de mest latterlige udslag af denne dybtgående sociale egenskab hos mennesket er, at næsten alle “fine” i Danmark anser landbruget for en ødelægger af “naturen”, og at det fremstiller forurenet mad.

• En gruppe af os “fine” 68ere opfandt - selv om vi ikke vidste noget særligt om landbrug og heller ikke syntes, det var nødvendigt - et nyt slags landbrug, økologisk landbrug, og i god bedrevidende stil kaldte vi det normale landbrug for “konventionelt”. - I virkeligheden er det eksisterende danske landbrug meget lidt konventionelt, og det var os, der kort og godt gjorde en gammeldags drift til et museum.

Lena og Trine peger på et vigtigt problem i udviklingen af et bæredygtigt samfund: Et sådant må i høj grad bestå af et omløb, hvor hydrocarboner i energi, kemikalier og plaststoffer erstattes af landbrugsafgrøder. Lavstatusgruppers produkter er imidlertid altid underpriset, og deres virke udsat for moralsk overvågning. Derfor hører vi til stadighed fordømmelser af nye produkter fra landbruget, og prisen på deres produkter svinger på et så lavt niveau, at både landbruget selv og industrier, der vil forædle og raffinere dets produkter kæmper med at kunne betale lønninger som i “finere” erhverv.

Desuden er fossile brændsler for øjeblikket for billige. Man må håbe, at politikerne holder op med deres fordømmelse af landbruget “og alt dets væsen”, tilgodeser dem mest muligt i love og prøver at få en højest mulig afgift på fossile brændsler. - Helst en global afgift som FN’s indtægter.

Mvh Peder Wirstad

Ja; vores landbrugsminister vil have 50.000 Ha udlagt til randzone langs vandløb i Danmark. Herpå må der kun vokse græs. Dette foregår på noget af den bedste landbrugsjord i Danmark, hvorpå der kan dyrkes ca. 8 tons brødhvede pr. Ha. Dette svarer så til en tabt produktion på 400.000 tons brødhvede om året. Hvis der går ca. 0,5 kg hvede til f.eks. et franskbrød, så svarer den tabte produktion til omkring 800 millioner franskbrød pr. år. Et så ufatteligt spild, som vidner om ligeså ufattelig uforstand.

Lene Holm Christensen og Peder Wirstad har fuldstændig ret.

NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke hjælper ingen, og slet ikke fattige afrikanere, ved at smide de gode biobrændstoffer ud med de dårlige.

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation udgav i 2012 rapporten ”Biofuel co-products as livestock feed,” som konkluderer at EU’s brug af bi-produkterne fra produktionen af biobrændstof er med til at frigive 3 mio. ha. land globalt, fordi man ved en bioraffinering får et højere afgrødeudbytte. Dette skyldes at man i en bioraffinering af f.eks. foderhvede udnytter alle dele af afgrøden:

• Fibrene afskalles hvedekernen og bruges til fødevarer.
• Proteinet i hveden skilles fra og bruges til dyrefoder, hvor det erstatter det udskældte sojaprotein importeret fra Sydamerika.
• Stivelsen i hveden bruges til bioethanol.

Derfor optager europæisk dyrket biobrændstof ikke land – det frigiver areal, som i stedet kan bruges til at dyrke fødevarer på.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Machs, fortælle hvordan dette skaber sult i Afrika, og om hun dermed mener at fossile brændsler er et bedre alternativ?

Jeg er fuldstændig enig med Peder Wirstad i, at man blander politik og teknologi sammen på en måde, der direkte modarbejder fattige landbefolkningers interesser. Det svarer til, at man skal holde op med at købe tøj, fordi tekstilarbejderne i Bangladesh arbejder under uhyrlige forhold til en urimelig lav løn. NGO'erne ville gøre alle en tjeneste, hvis de i stedet for bare at dømme biobrændsler ude, ville hjælpe med til at finde forretningsmodeller, hvor biobrændstoffer (og alle andre produkter) afhjælper problemer for lokalbefolkningen, sådan som Novozymes har gjort det i projektet Clean Star i Mozambique. http://www.cleanstarmozambique.com/

6 mio ha, eller 60.000 km2 er såmænd ikke mere end det dobbelte af Danmarks landbrugsareal. Det kan ikke gøre nogen større forskel. Det, der gør en forskel, er, korruption, uduelighed, overbefolkning og tørke i overbefolkede områder. I mange af de overbefolkede områder i Afrika og Mellemøsten lever befolkningen på lånt tid: De bruger meget mere vand end der kan dækkes ind af naturlig nedbør i området.Vandet får de fra istidsreserver i dybe brønde som ikke er en fornybar resource, vandspejlet bare falder og falder...Samtidigt hermed afgræsser den alt for store befolknings alt for mange husdyr landet. Vegetationen bliver bogstavelig vis spist op. Vegetationen holdt på vandet i tørketiden og beskyttede mod jorderosion. Resultatet er forudsigeligt: Stadigt hyppigere og større sultkatastrofer i området. Befolkningen lever så langt ude på et eksistensminimum, at kommer der andre forhold oveni som epedemier, krige, græshoppesværme, kvægsygdomme mv., så er hungernøden der.

Retskrivningordbogen: brødføde vb., -r, brødfødte, brødfødt; landet kan ikke brødføde sig selv

Vi står her med et politisk problem - og ikke et problem der skyldes bio-brændstoffer generelt.

Et andet vigtigt skridt som er meget mere effektivt end iblanding er besparelser, dvs krav om at biler i snit højst må udlede 95g CO2 per km, svarer jo til en enorm iblanding som så ikke er nødvendig.

Når bilerne kører 30% længere på literen udskydes det tidspunkt hvor der skal spædes til for at få dråberne til at række, og for at undgå at sende for mange penge ud af vores økonomi.

Det første tiltag er allerede gennemført, og det andet er stærkt på vej, EU landene har altså ikke hovedansvaret for den påståede udvikling.

Bio udefra er ikke i tråd med vores interesser.

Se nu er Sverige og Brasilien ikke på listen selv om de har flest bio biler på vejene - det kan man så tænke på.

Vi taler her også om 1g bio, som vil blive udkonkurreret af 2g bio, som kan få op til 15 gange så meget biobrændstof ud af processen.

Der til smider vi enorme mængder af mad m.m. Ud som kan bruges til 2g bio brændstoffer.

Vi står her med et politisk problem - og ikke et problem der skyldes bio-brændstoffer generelt.

For USA skal det også bemærkes at bio ikke er et klimaprojekt - men, et sikkerhedsprojekt under forsvaret.

I de fattigste lande - og i hvert fald i de fattigste områder i lande, hvor folk sulter - lever 90 % af jordbrug.

• Disse aktionister skal få ganske vanskeligt ved at forklare, hvordan øgede priser derfor skal være årsag til (generel) sult. - Det bliver som at påstå, at Norge er blevet fattigt pga. de høje oliepriser. (Hvilket da en del politisk ekstreme folk også har påstået).

Det er typiskt for den politiske vinkling, der ligger i denne aktion, at man skylder på “vestlige” lande. Langt det største opkøb, opdyrkning og intensivering af landbrugsjord i Kenya foretages af overflødige - men unge og arbejdsomme - kinesiske bønder, der bliver sendt ud af Kina med billige etableringslån om halsen. De dyrker godt nok fortrinsvis mad til det lokale marked, men det er jo netop blevet muligt pga. de højere - og især mere stabile - verdensmarkedspriser på mad.

At folk “jages” fra den jord, de bruger, skyldes mangel på en matrikel - staten og lokalregeringen ejer jorden. Dette er et politisk problem, der også er årsag til, at disse bønder aldrig kan etablere fornuftige virksomheder men må satse på subsistens jordbrug. - Og her vil svingende avlinger pga vejret altid medføre tidvise sultkatastrofer.

Disse uløste politiske forhold - (statsstøtte til jordbrug i Vesten og manglende matrikel og infrastruktur i en del fattige lande) - er årsagen til, at store jordbrugbrugsområder i det de fattigste områder i Afrika simpelthen bare forlades af dyrkerne, der flytter ind til byerne i håb om arbejde.

• Stabile høje madpriser ville være med til at kunne stoppe denne meget uheldige udvikling og bringe verdens mest frugtbare jord ind i verdens samlede marked for mad og andre bioprodukter. - Da er det intet problem at brødføde 15 milliarder mennesker!!!

• Det er synd at ideelt engagerede unge mennesker på denne måde bliver forledt til at skade den sag, de brænder for.

Mvh Peder Wirstad