Opdateret klokken 13:10
Førstegenerations biobrændstoffer er opdyrket ene og alene for at blive hældt på biler – de består af bl.a. palmeolie, rapsolie, sukkerrør og solsikkeolie. Men opdyrkningen er ifølge en rapport fra EU til skade for klimaet, og med regeringens klimaplan bliver de frem mod 2030 en større og tvungen ingrediens i danskernes brændstoftanke.
»Det er jo pænt åndssvagt, at man tvinger biobrændstoffer i tanken i EU, når de samlet har større udledning, end hvis man helt lod være. Desuden er det virkelig dyrt, for det er bilisterne og klimaet, som kommer til at betale for den her iblanding,« siger Jeppe Juul, der er energi- og transportmedarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd og præsident i miljøorganisationen Transport and Environment.
Ifølge EU-rapporten »Indflydelse på jordbrugsændringer fra biobrændstoffer brugt i EU« om biobrændslers følgevirkninger, er de biobrændsler, som anvendes i f.eks. biodiesel, ikke specielt vedvarende – faktisk er de skadelige og vil føre til øget CO2-udledning.
Det skyldes, at der er store negative konsekvenser af at opdyrke et areal til produktion af eksempelvis palmeolie. Skov fældes, moser drænes og yderligere skov fældes for at erstatte de fødevarer, som palmeolieproduktionen fortrænger. Alt sammen under hårde vilkår i u-lande.
»Så længe der er biler, som kører på benzin- og diesel er iblanding af biobrændstoffer en god overgangsløsning, der kan sænke drivhusgasudledningen,« skriver Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et skriftligt svar til Ingeniøren.
»VE-direktivet indeholder et minimumskrav om 50 pct. fortrængning af CO2 i forhold til benzin og diesel. Og så forventer vi på grund af brændstofstandarder, at det forhøjede krav rent faktisk vil medføre en reduceret anvendelse af biodiesel baseret på raps- og palmeolie. Det er de biobrændstoffer, som ofte fremhæves som mindre bæredygtige,« skriver han.
Regeringen har i sit seneste klima- og luftudspil »Sammen om en grønnere fremtid« fremlagt 38 punkter, der frem mod 2030 skal styrke den grønne omstilling af Danmark. Et af punkterne er om biobrændsler i diesel og benzin.
»Regeringen vil forhøje kravet for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel til 8%. Det bidrager også til, at Danmark kan opfylde sit EU-mål om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020,« står der i udspillet, her formodes det, at ville reducere udledningen i perioden 2021-2030 med omkring 1 million ton CO2.
Planen vil opnå de 10 procent ved desuden at indføre flere elbiler i bilflåden. Planen gælder til 2030, hvorved det ikke bliver muligt at forkaste førstegenerations biobrændsler tidligere.
Hvad er planerne for biobrændstoffer efter 2030?
»Med klimaudspillet sætter regeringen et markant mål om, at der fra 2030 ikke længere skal sælges nye benzin- og dieselbiler og fra 2035 skal der heller ikke længere sælges plug-in hybridbiler. Det betyder, at udledningerne fra personbilerne på sigt fuldstændig forsvinder,« skriver klimaministeren.
»Det vil reducere behovet for biobrændstoffer. Men der vil formentlig fortsat være behov for biobrændstoffer inden for fx tung transport,« skriver han.
Danmark er underlagt det nuværende Vedvarende Energi Direktiv fra 2009, der kræver, at man holder sig til et særligt energimiks for biobrændsler. Dette miks indeholder første generations brændstoffer, og ifølge klimaministeriet er det dette direktiv man holder sig til – men direktivet gælder kun frem til 2021.
»EU har som mål, at 10% af transportbrændstof fra samtlige EU-lande skal komme fra vedvarende kilder som biobrændsel, i 2020. Brændstof leverandører er også forpligtet til at reducere intensiteten af drivhusgasser med 6 procent i 2020 forhold til 2010,« som det står i introduktionen til EU's Vedvarende Energi Direktiv fra 2009
Biobrændstofferne tæller som totalt energineutrale, nul-udledende i regeringens biobrændselsregnskab. Der er dog i strid med EU-rapporten, ifølge den har EU's brændstofmiks et CO2-aftryk på 97 g CO2e/MJ (g CO2e/MJ betegner, hvor mange gram CO2 eller tilsvarende man udleder, per megajoule af det brændstof, man bruger).
Den høje udledning skyldes hovedsageligt, at palmeolie, som forårsager meget høj udledning, med 231 g CO2e/MJ, udgør 16% af biobrændslerne i 2020. Til sammenligning er udledningen for naturgas omkring 55 gC02/MJ ifølge en EU opgørelse. For benzin og diesel er den 82 og 99 gCO2e/MJ, ifølge en tidligere rapport fra Sveriges Landbrugsuniversitet.
Hos Drivkraft Danmark, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer energi til mobilitet, opvarmning og proces, er målet, at man frem mod 2030 skal erstatte førstegenerations brændstofferne fuldstændigt med nogle mere klimaeffektive alternativer.
Og ifølge organisationens teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen er en skærpelse af kravene den rigtige vej at gå:
»Vi skal nå det i 2020, så det her burde være besluttet i går hellere end i morgen. Hvis det skal implementeres, tager det tid, og der ligger en masse infrastruktur bagved, som også kræver omstillingstid,« siger han.
Han understreger at det vil være meget svært at opskalere den model, regeringen har valgt, uden at man får nye brændstoffer:
»Inden for de gældende brændstofspecifikationer, kan man ikke bare blive ved med at hælde biodiesel eller bioethanol i, der skal vi op i andre VE-baserede brændstoffer, for eksempel elektro-fuels,« siger han og uddyber, at Drivkraft Danmark er positivt stillet over for regeringens forslag:
»Forslaget ser vi som ganske fornuftigt, men der er den udfordring, at det stadig kun ligger som et løst udspil, og ikke som et konkret vedtaget lovforslag,« siger han.
