Miljøorganisation: Regeringens vision om biobrændsel er mere til skade end til gavn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøorganisation: Regeringens vision om biobrændsel er mere til skade end til gavn

Sumatra 2007, omfattende skovrydning af areal, som senere anvendt til produktion af palmeolie. Førstegenerations biobrændstoffer udvindes bl.a. af olie fra palmer, hvis man regner hele produktionskæden med, er de langt fra CO2-neutrale. Isoleret set udleder palmeolie 231 g CO2e/MJ. Illustration: Wikimedia Commons

Opdateret klokken 13:10

Førstegenerations biobrændstoffer er opdyrket ene og alene for at blive hældt på biler – de består af bl.a. palmeolie, rapsolie, sukkerrør og solsikkeolie. Men opdyrkningen er ifølge en rapport fra EU til skade for klimaet, og med regeringens klimaplan bliver de frem mod 2030 en større og tvungen ingrediens i danskernes brændstoftanke.

»Det er jo pænt åndssvagt, at man tvinger biobrændstoffer i tanken i EU, når de samlet har større udledning, end hvis man helt lod være. Desuden er det virkelig dyrt, for det er bilisterne og klimaet, som kommer til at betale for den her iblanding,« siger Jeppe Juul, der er energi- og transportmedarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd og præsident i miljøorganisationen Transport and Environment.

Ifølge EU-rapporten »Indflydelse på jordbrugsændringer fra biobrændstoffer brugt i EU« om biobrændslers følgevirkninger, er de biobrændsler, som anvendes i f.eks. biodiesel, ikke specielt vedvarende – faktisk er de skadelige og vil føre til øget CO2-udledning.

Det skyldes, at der er store negative konsekvenser af at opdyrke et areal til produktion af eksempelvis palmeolie. Skov fældes, moser drænes og yderligere skov fældes for at erstatte de fødevarer, som palmeolieproduktionen fortrænger. Alt sammen under hårde vilkår i u-lande.

»Så længe der er biler, som kører på benzin- og diesel er iblanding af biobrændstoffer en god overgangsløsning, der kan sænke drivhusgasudledningen,« skriver Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et skriftligt svar til Ingeniøren.

»VE-direktivet indeholder et minimumskrav om 50 pct. fortrængning af CO2 i forhold til benzin og diesel. Og så forventer vi på grund af brændstofstandarder, at det forhøjede krav rent faktisk vil medføre en reduceret anvendelse af biodiesel baseret på raps- og palmeolie. Det er de biobrændstoffer, som ofte fremhæves som mindre bæredygtige,« skriver han.

Klimaudspillet

Regeringen har i sit seneste klima- og luftudspil »Sammen om en grønnere fremtid« fremlagt 38 punkter, der frem mod 2030 skal styrke den grønne omstilling af Danmark. Et af punkterne er om biobrændsler i diesel og benzin.

»Regeringen vil forhøje kravet for iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel til 8%. Det bidrager også til, at Danmark kan opfylde sit EU-mål om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020,« står der i udspillet, her formodes det, at ville reducere udledningen i perioden 2021-2030 med omkring 1 million ton CO2.

Planen vil opnå de 10 procent ved desuden at indføre flere elbiler i bilflåden. Planen gælder til 2030, hvorved det ikke bliver muligt at forkaste førstegenerations biobrændsler tidligere.

Hvad er planerne for biobrændstoffer efter 2030?

»Med klimaudspillet sætter regeringen et markant mål om, at der fra 2030 ikke længere skal sælges nye benzin- og dieselbiler og fra 2035 skal der heller ikke længere sælges plug-in hybridbiler. Det betyder, at udledningerne fra personbilerne på sigt fuldstændig forsvinder,« skriver klimaministeren.

»Det vil reducere behovet for biobrændstoffer. Men der vil formentlig fortsat være behov for biobrændstoffer inden for fx tung transport,« skriver han.

De nuværende krav

Danmark er underlagt det nuværende Vedvarende Energi Direktiv fra 2009, der kræver, at man holder sig til et særligt energimiks for biobrændsler. Dette miks indeholder første generations brændstoffer, og ifølge klimaministeriet er det dette direktiv man holder sig til – men direktivet gælder kun frem til 2021.

»EU har som mål, at 10% af transportbrændstof fra samtlige EU-lande skal komme fra vedvarende kilder som biobrændsel, i 2020. Brændstof leverandører er også forpligtet til at reducere intensiteten af drivhusgasser med 6 procent i 2020 forhold til 2010,« som det står i introduktionen til EU's Vedvarende Energi Direktiv fra 2009

Biobrændstofferne tæller som totalt energineutrale, nul-udledende i regeringens biobrændselsregnskab. Der er dog i strid med EU-rapporten, ifølge den har EU's brændstofmiks et CO2-aftryk på 97 g CO2e/MJ (g CO2e/MJ betegner, hvor mange gram CO2 eller tilsvarende man udleder, per megajoule af det brændstof, man bruger).

Den høje udledning skyldes hovedsageligt, at palmeolie, som forårsager meget høj udledning, med 231 g CO2e/MJ, udgør 16% af biobrændslerne i 2020. Til sammenligning er udledningen for naturgas omkring 55 gC02/MJ ifølge en EU opgørelse. For benzin og diesel er den 82 og 99 gCO2e/MJ, ifølge en tidligere rapport fra Sveriges Landbrugsuniversitet.

Svært at opskalere

Hos Drivkraft Danmark, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer energi til mobilitet, opvarmning og proces, er målet, at man frem mod 2030 skal erstatte førstegenerations brændstofferne fuldstændigt med nogle mere klimaeffektive alternativer.

Og ifølge organisationens teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen er en skærpelse af kravene den rigtige vej at gå:

»Vi skal nå det i 2020, så det her burde være besluttet i går hellere end i morgen. Hvis det skal implementeres, tager det tid, og der ligger en masse infrastruktur bagved, som også kræver omstillingstid,« siger han.

Han understreger at det vil være meget svært at opskalere den model, regeringen har valgt, uden at man får nye brændstoffer:

»Inden for de gældende brændstofspecifikationer, kan man ikke bare blive ved med at hælde biodiesel eller bioethanol i, der skal vi op i andre VE-baserede brændstoffer, for eksempel elektro-fuels,« siger han og uddyber, at Drivkraft Danmark er positivt stillet over for regeringens forslag:

»Forslaget ser vi som ganske fornuftigt, men der er den udfordring, at det stadig kun ligger som et løst udspil, og ikke som et konkret vedtaget lovforslag,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

“Ifølge regeringens klimaplan skal vi blande førstegenerations biobrændstoffer i benzin og diesel længere end EU kræver. Men ifølge tal fra EU er disse brændstoffer selv til skade for klimaet.”

Al afbrænding skaber CO2 og er dermed til skade for miljøet. Alt som skal brændes er til skade for miljøet, det er en af de ting som gør verdens visionen og nul CO2 udslip i 2050 til et uoverstigeligt bjerg.

  • 3
  • 11

Monstro klimaplanen også er født i finansministeriet??

"Finansministeriets letfærdige almægtighed er et problem, skriver forfatterne i deres rådgivning. Finansministeriet er fagligt dårligt funderet, når det drejer sig om ressortspecifik viden – og mærkværdigvis også når det gælder generel organisatorisk og institutionel indsigt. Man arbejder på det punkt ud fra en simpel overordnet model, hvis fundament er tyrkertro.¨

(Fra Lisbeth Knudsens anmeldelse af "Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT")

  • 10
  • 1

Vand (og kul) til benzin virker fint - den Tyske hær under WW2 er vel det bedste "bevis" desuden har Haldor Topsøe gjort store fremskridt med bedre katalysatorer til Fischer-Tropsch processen siden dengang.
Men uden en Co2 skat vil det stadig være meget billiger at pumpe noget olie op.

  • 6
  • 1

"Finansministeriets letfærdige almægtighed er et problem, skriver forfatterne i deres rådgivning. Finansministeriet er fagligt dårligt funderet, når det drejer sig om ressortspecifik viden – og mærkværdigvis også når det gælder generel organisatorisk og institutionel indsigt. Man arbejder på det punkt ud fra en simpel overordnet model, hvis fundament er tyrkertro.¨


Citatet er yderst relevant at bringe som udtryk for finansministeriets måde at orientere sig på i forhold til den problemstilling, som artiklen handler om.

Men det dybt problematisk, at vore medier, med Lisbeth Knudsen som en af deres mægtigste repræsentanter, og den forskerrapport, hun refererer til med citatet, tillader sig at påstå, at nedlæggelsen af skat ikke er sket med fuldt overlæg og under fuld honnør fra medier og ledende politikere fra og med det tidspunkt, hvor forfatteren til "fra velfærdsstat til minimalstat" tog over.

Det har været det erklærede mål fra dag et med Fogh ved roret, at minimere selve velfærdsstatens fundament, nemlig den effektive skatteligning.

Andre åbenlyse tiltag, indført ude fra og tolereret uden videre debat, er EU's samarbejde om at underminere kapitalvindingsskat, sådan som det faktuelt er sket med Luxembourgfinten, den, der handler om at alle firmaer, investeringsselskaber, fonde ect. har mulighed for at etablere sig i det lille fyrstendømme med et holdingselskab, der figurerer som ejer af de aktiver der findes inden for EU's jurisdiktion. Herfra kan kapitalvinding føres videre ud i verdens sorte huller, uden at medlemslandene har ret til at beskatte gevinsterne.

Den rapport, som fru Knudsen refererer til, er en slem undskyldning for det, som alle ved musikken er gået ind for. Som om skylden lå hos et "metodisk og funktionelt orienteret og upolitisk lag af administratorer"

Finansministeriets medarbejdere er flasket op inden for de samme kredse, som dem der styrer Danske Bank, Nationalbanken, Finanstilsynet, såkaldte økonomiske analytikere (dem, som medierne refererer til i et og alt, når det drejer sig om mulighederne for at forstå og løse selv sagt alle former for samfundsproblemer).

Det er selvfølgelig dette segment, der også formulerer tankerne i de ansvarlige politiske lag. Men det er det politiske system, der har ansvaret for konsekvenserne af ideologien. Ideologi er det nemlig, det, som Knudsen taler om. Det er hendes egen ideologi, nærmest undskyldt under falsk varebetegnelse, administrationens tyrkertro.

  • 7
  • 4

I de fleste sammenhænge, er det allerede anerkendt, at biobrændsel på basis af fødevarer som udgangspunkt er noget grisseri

“Ifølge regeringens klimaplan skal vi blande førstegenerations biobrændstoffer i benzin og diesel længere end EU kræver. Men ifølge tal fra EU er disse brændstoffer selv til skade for klimaet.”

Uanset om biobrændsel kan laves bæredygtigt, så er det en begrænset resurse, der bør benyttes til mere kritiske anvendelser end simpel vejtransport med inneffektive stempelmotorer.

  • 12
  • 3

I de fleste sammenhænge, er det allerede anerkendt, at biobrændsel på basis af fødevarer som udgangspunkt er noget grisseri


Enhver process og omdannelse taber energi, så det vil energiøkonomisk være bedre at skovle det direkte ind i kraftværker og spare det almindelige brændsel.
Men der ville nok rejse sig et ramskrig hvis fødevarer blev brugt så direkte. Så hellere tage tabet ved at omdanne det til sprit først, så det ser mere teknisk ud, og ikke ser ud som om det brændes af.

  • 3
  • 2

Brint lavet af vindmøller via elektrolyse, det er fremtiden!

At importere biobrændsel er en falliterklæring, hvorfor ikke satse på en selvforsynende energiløsning.

  • 4
  • 2

Steen Ole:

Jeg er meget enig i din analyse - og faktisk mere end det!

Jeg greb Lisbeth Knudsen-citatet fordi det netop passer som hånd i handske til den foreliggende situation (al magt til finansministeriet, ud med faglig viden).
Men det virkeligt interessante spørgsmål er jo:
HVORLEDES ER VI LANDET I DENNE SITUATION??

I udgangspunktet vil en sådan analyse være nemmere end i tilfældet Skat: Fogh & Co troede ikke på klima-problematikken, og førende venstrefolk kunne ikke fordrage vindmøller.
Det var derfor med åben pande at demonteringen af energiministeriet, energistyrelsen og diverse ekspertfora blev sat i værk. Tabet af viden var enormt.

Men så kommer punkt 2: Foghs grønne åbenbaring.
Herefter skulle man tro at alt igen ville blive godt. Det skete bare ikke. Videnstabet var tilsyneladende permanent - især vedr. systemudvikling.
I stedet for klima-logisk systemudvikling fik vi mærkværdigheder som "kul & vind"-paradigmet, kvotetænkning osv., altsammen børn af finansministeriel tænkning.

Som konsekvens heraf er vi gået fra en position omkring årtusindskiftet som international spydspids - til at være "et land med mange møller". Ikke mindst internationalt opfatter jeg dette som et meget stort tab.

Den udvikling kunne godt bruge en dybtgående analyse!

  • 1
  • 0