Miljøorganisation: Fjern det indirekte krav om solceller på nye bygninger

Miljøorganisation: Fjern det indirekte krav om solceller på nye bygninger

Det Økologiske Råd har analyseret 2020-bygningsreglementets indirekte krav om solceller på alle bygninger og anbefaler at droppe kravet. Konsekvensen er, at bygningerne får lov at bruge mere energi.

Nedsæt energikravene for bygninger i et kommende 2020-bygningsreglement, og drop helt eller delvist muligheden for at modregne el fra for eksempel solceller på bygningen.

Det er anbefalingen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd, som med støtte fra Grundejernes Investeringsfond i en ny analyse har set på fordele og ulemper i den frivillige bygningsklasse 2020, der forventes ophøjet til lov.

I 2020-klassen er energikravene så skrappe, at husene kun kan opfylde dem, hvis strøm fra solceller eller anden vedvarende energi indregnes i den såkaldte energiramme. En problematik, Ingeniøren også tidligere har behandlet.

Læs også: Byggebranchen vil have bygninger tænkt med ind i energisystemet

Artiklen fortsætter under grafikken

Har ikke noget imod solceller

Seniorrådgiver Christian Jarby fra Det Økologiske Råd kalder det en vægtig ulempe, at reglerne får bygherren til at investere i solceller i stedet for i en klimaskærm, da det ikke er samfundsøkonomisk optimalt at placere solceller på bygninger:

Læs også: Forsker kritiserer ‘den danske model’: Vi bruger solceller på den ringest mulige måde

»VE-anlæg har en væsentligt lavere levetid end bygningerne, og deres produktion daler med tiden. Derfor holder energirammen ikke ret længe,« forklarer han.

Han fortæller, at der også er eksempler på, at et hus får hævet sit energimærke alene ved at montere solceller på taget.

»Vi har bestemt ikke noget imod solceller, men udbygningen med dem skal reguleres via rammebetingelser for VE-anlæg og ikke dobbeltreguleres via bygningsreglementet,« siger han.

Læs også: Nye krav til lavenergihuse giver dyre og dårlige løsninger

Hæv rammen fra 20 til 28 kWh

Christian Jarby peger også på, at man helt fra starten har vidst, at de politisk fastsatte reduktioner i bygningers energibehov fra 2008 ikke ville kunne opfyldes alene med isolering og bedre bygningskomponenter. Derfor åbnede man for muligheden for at indregne produktion fra et VE-anlæg.

Analysen foreslår, at man i praksis hæver energirammen fra 20 til 28 kWh/m2 for boliger og fra 25 til 35 kW/m2 for kontorbyggeri og altså dropper muligheden for at indregne egenproduceret VE-strøm fra huset.

»Den foreslåede energiramme er et kompromis mellem, hvor langt man kan nå med dagens byggekomponenter, og hvad vi forventer, at der kommer af teknologiudvikling inden for komponenter og metoder frem mod 2020,« forklarer Christian Jarby.

Bygningers rolle bliver ændret

Rapporten peger også på, at bygningsreglementet bør fokusere på, at bygninger ud over at være energimæssigt optimale skal kunne bidrage positivt med fleksibilitet til det fremtidige fossilfri energisystem.

Det Økologiske Råd erkender, at deres anbefalinger er i modstrid med EU's Bygningsdirektiv, som vil have VE-anlæg opsat på nye bygninger. Derfor er der behov for fra dansk side at få lempet kravene i bygningsdirektivet.

Rapportens anbefalinger har været præsenteret på en workshop med deltagelse af byggebranchen, myndigheder og organisationer.

Af et oplæg fra en repræsentant fra Trafik- og Byggestyrelsen fremgik det, at Danmark har udtrykt ønske om friere rammer i forhold til indregning af vedvarende energi.

Kommentarer (40)

Når du skriver "samfundsmæssigt optimalt" går jeg ud fra du taler om økonomi ?

Nu er det jo langt fra sikkert, at økonomi er det rigtige mål. Det kan jo istedet være sådan, at målet er at nedsætte de ca. 40% af landets energiforbrug som går til opvarmning. I betragtning af levetiden for boliger, 100 år, så skal der selvfølgelig sættes ind så der sker en evolution.

Lille eksempel: i 1970'erne boede jeg i en ejendom med blandet udlejning og ejerlejligheder. Ejerne installerede radiator-termostater og halvverede med eet simpelt tiltag det målte varmeforbruget.
Alle de andre energibesparende tiltag, på den eksisterende boligmasse som jo selvklart udgør den dominerende forbrugsgruppe, er naturligvis nødvendige.

Det kan ikke gøres op i penge. Boligejerne må spare 5 års luksusferie, eller ferie nr. 2 og 3 væk, og forbedre deres huse. Lejerne skal tilsvarende tåle at betale for energiforbedringer.
Tænk på en "energikrise" om 20 år, hvor det bliver forbudt at bruge mere end 600 kWh Per person per år. "Forbudt" = topforbrugsafgift på 200% - mon vi så kan lære det ?

Det der med penge er bare noget som er let at regne med - det er ren fiktion.
Med mindre, altså, nogen kan opfinde en billig ikke-forurenende energikilde eller en effektiv lagringsmulighed for energi. Indtil da handler det om energieffektivitet.

  • 5
  • 4

Indregn miljø-omkostningen i energiprisen (dvs. meget lidt for VE-strøm) og drop så alt om regulering af hvor godt isoleret et hus skal være.
Så skal folk sgu nok selv regne ud hvad der kan betalte sig, og vi sparer penge til en lang række forfattere af regulativer og kontrollanter af samme regulativer.

  • 14
  • 1