Miljøorganisation: Fjern det indirekte krav om solceller på nye bygninger

Det Økologiske Råd har analyseret 2020-bygningsreglementets indirekte krav om solceller på alle bygninger og anbefaler at droppe kravet. Konsekvensen er, at bygningerne får lov at bruge mere energi.

Nedsæt energikravene for bygninger i et kommende 2020-bygningsreglement, og drop helt eller delvist muligheden for at modregne el fra for eksempel solceller på bygningen.

Det er anbefalingen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd, som med støtte fra Grundejernes Investeringsfond i en ny analyse har set på fordele og ulemper i den frivillige bygningsklasse 2020, der forventes ophøjet til lov.

I 2020-klassen er energikravene så skrappe, at husene kun kan opfylde dem, hvis strøm fra solceller eller anden vedvarende energi indregnes i den såkaldte energiramme. En problematik, Ingeniøren også tidligere har behandlet.

Læs også: Byggebranchen vil have bygninger tænkt med ind i energisystemet

Artiklen fortsætter under grafikken

Har ikke noget imod solceller

Seniorrådgiver Christian Jarby fra Det Økologiske Råd kalder det en vægtig ulempe, at reglerne får bygherren til at investere i solceller i stedet for i en klimaskærm, da det ikke er samfundsøkonomisk optimalt at placere solceller på bygninger:

Læs også: Forsker kritiserer ‘den danske model’: Vi bruger solceller på den ringest mulige måde

»VE-anlæg har en væsentligt lavere levetid end bygningerne, og deres produktion daler med tiden. Derfor holder energirammen ikke ret længe,« forklarer han.

Han fortæller, at der også er eksempler på, at et hus får hævet sit energimærke alene ved at montere solceller på taget.

»Vi har bestemt ikke noget imod solceller, men udbygningen med dem skal reguleres via rammebetingelser for VE-anlæg og ikke dobbeltreguleres via bygningsreglementet,« siger han.

Læs også: Nye krav til lavenergihuse giver dyre og dårlige løsninger

Hæv rammen fra 20 til 28 kWh

Christian Jarby peger også på, at man helt fra starten har vidst, at de politisk fastsatte reduktioner i bygningers energibehov fra 2008 ikke ville kunne opfyldes alene med isolering og bedre bygningskomponenter. Derfor åbnede man for muligheden for at indregne produktion fra et VE-anlæg.

Analysen foreslår, at man i praksis hæver energirammen fra 20 til 28 kWh/m2 for boliger og fra 25 til 35 kW/m2 for kontorbyggeri og altså dropper muligheden for at indregne egenproduceret VE-strøm fra huset.

»Den foreslåede energiramme er et kompromis mellem, hvor langt man kan nå med dagens byggekomponenter, og hvad vi forventer, at der kommer af teknologiudvikling inden for komponenter og metoder frem mod 2020,« forklarer Christian Jarby.

Bygningers rolle bliver ændret

Rapporten peger også på, at bygningsreglementet bør fokusere på, at bygninger ud over at være energimæssigt optimale skal kunne bidrage positivt med fleksibilitet til det fremtidige fossilfri energisystem.

Det Økologiske Råd erkender, at deres anbefalinger er i modstrid med EU's Bygningsdirektiv, som vil have VE-anlæg opsat på nye bygninger. Derfor er der behov for fra dansk side at få lempet kravene i bygningsdirektivet.

Rapportens anbefalinger har været præsenteret på en workshop med deltagelse af byggebranchen, myndigheder og organisationer.

Af et oplæg fra en repræsentant fra Trafik- og Byggestyrelsen fremgik det, at Danmark har udtrykt ønske om friere rammer i forhold til indregning af vedvarende energi.

Kommentarer (40)

Når du skriver "samfundsmæssigt optimalt" går jeg ud fra du taler om økonomi ?

Nu er det jo langt fra sikkert, at økonomi er det rigtige mål. Det kan jo istedet være sådan, at målet er at nedsætte de ca. 40% af landets energiforbrug som går til opvarmning. I betragtning af levetiden for boliger, 100 år, så skal der selvfølgelig sættes ind så der sker en evolution.

Lille eksempel: i 1970'erne boede jeg i en ejendom med blandet udlejning og ejerlejligheder. Ejerne installerede radiator-termostater og halvverede med eet simpelt tiltag det målte varmeforbruget.
Alle de andre energibesparende tiltag, på den eksisterende boligmasse som jo selvklart udgør den dominerende forbrugsgruppe, er naturligvis nødvendige.

Det kan ikke gøres op i penge. Boligejerne må spare 5 års luksusferie, eller ferie nr. 2 og 3 væk, og forbedre deres huse. Lejerne skal tilsvarende tåle at betale for energiforbedringer.
Tænk på en "energikrise" om 20 år, hvor det bliver forbudt at bruge mere end 600 kWh Per person per år. "Forbudt" = topforbrugsafgift på 200% - mon vi så kan lære det ?

Det der med penge er bare noget som er let at regne med - det er ren fiktion.
Med mindre, altså, nogen kan opfinde en billig ikke-forurenende energikilde eller en effektiv lagringsmulighed for energi. Indtil da handler det om energieffektivitet.

  • 5
  • 4

Indregn miljø-omkostningen i energiprisen (dvs. meget lidt for VE-strøm) og drop så alt om regulering af hvor godt isoleret et hus skal være.
Så skal folk sgu nok selv regne ud hvad der kan betalte sig, og vi sparer penge til en lang række forfattere af regulativer og kontrollanter af samme regulativer.

  • 14
  • 1

Nu er det jo langt fra sikkert, at økonomi er det rigtige mål. Det kan jo istedet være sådan, at målet er at nedsætte de ca. 40% af landets energiforbrug som går til opvarmning. I betragtning af levetiden for boliger, 100 år, så skal der selvfølgelig sættes ind så der sker en evolution.

Jan - når Rockwool/ Isover bruger mere energi på at fremstille de sidste 100 mm mineraluld end det kan spare hjem i 100 år, så sparer vi IKKE energi.

Desuden kan man ikke sætte boligers levetid til 100 år - enkelte dele måske; men generelt bliver bygninger moderniseret/ bygget om inden 50 år

  • 14
  • 0

"Konsekvensen er, at bygningerne får lov at bruge mere energi."
Det er sagt før men, jeg nævner det lige igen; Energiforbruget er underordnet. Hvordan energien er 'produceret', er vigtigt.

  • 13
  • 1

»VE-anlæg har en væsentligt lavere levetid end bygningerne, og deres produktion daler med tiden. Derfor holder energirammen ikke ret længe,«

"Så lang tid holder solcellerne
Selve solcellerne i solcelleanlægget forventes i dag typisk, at kunne holde i ca. 40-50 år. Her tænkes på SELVE solcellen.

Levetiden af solcellepanelet afhænger af de forskellige solcelle typer, herunder de mono- og polykrystallinske, samt de amorfe solceller. De mere robuste tyndfilm-mono- og polykrystallinske forventes at kunne leve i 30-40 år. Med nutidens teknologi kan det dog sagtens være, at anlægget kan producere strøm i mange flere år.

Typisk stiller leverandøren af solcellerne en ydelsesgaranti på alle solceller på mellem 20-30 år."
http://solcelleguiden.dk/solceller_levetid...

Kan DØR, eller nogen andre, huske pris/ydelse for solceller for 20-30-40 år siden?
Hvem siger solceller skal holde hele bygningens levetid?
Om det så er +/- 100 år?

  • 6
  • 0

"Konsekvensen er, at bygningerne får lov at bruge mere energi."
Det er sagt før men, jeg nævner det lige igen; Energiforbruget er underordnet. Hvordan energien er 'produceret', er vigtigt.

Både og. Jeg er kun til dels enig. Fordi så længe man ikke kan producere al energi på en energi- og miljømæssig forsvarlig måde, så må man reducere energiforbruget så meget som muligt. Ikke kun i bygninger men også andre steder som i transport sektoren. En vindmølle koster også energi at producere, transportere og montere og det samme gælder solceller m.v. At vindmøller, der kan producere den samme energi som et kulfyret kraft-varmeværk, totalt set er bedre end kulfyringen er meget sandsynligt, når man ser på forureningen fra energi produceringen, samt den energi det koster at producere og transportere vindmøllen, producere, transportere og montere produktionshallerne osv. til vindmøllerne. Desuden er det en god idé at reducere energiforbruget så meget man kan, fordi energiforbruget andre steder stiger - f.eks. til større andel af elektriske dimser, el-biler og pga. at det stigende antal mennesker osv.

  • 1
  • 4

Store solcelleanlæg er væsentligt billiger at etablere og drive end 20 m2 anlæg på det enkelte hus, som BR2020 ligger op til.

Lad boligejerne investere i de 20 m2 solceller i en nærliggende solcellepark i stedet, og indregn det i husets energiramme - tinglyst til ejendommen.

Placer solcelleparkerne ved varmeværkerne, hvor strømmen kan anvendes lokalt til at drive varmepumper - så reduceres CO2 effektivt. Lad evt. også de centrale varmepumpers effektivitet indgå i husets energiramme - men det er nok endnu ikke realistisk, at politikerne tænker helhedsorienteret og langsigtet..

  • 7
  • 2

Om godt to uger flytter de nybagte husejere ind i det klimavenlige bofællesskab, www.svalin2.dk, i udkanten af Roskilde med 24 rækkehuse i forskellige størrelser og med et fælleshus på godt 300m2. Husene er bygget med præfabrikerede træelementer fra Tåsinge, og er "ærlige" 2015-huse, dvs at de alene i bygningsfysikken opfylder 2015, hvad angår varmetab, og desuden 2020 kravet til tæthed, da det viste sig at være ret let at nå. Når man dertil lægger den fælles jordvarme med 100m2 solvarme, som forsyner alle husene med varme og varmt vand, ja så kommer man langt forbi 2020-kravene for energiforbrug. Husejerne har individuelt fået tilbud om solceller, men de er ikke indregnet i energirammen. Kun to familier slog til, da solcelle-ordningerne idag ikke er så attraktive som tidligere.
Dette er blot et eksempel på byggeri, som klarer 2020 reglerne uden at bruge solceller til at redde energirammeberegningen.

  • 3
  • 1

Jeg kan ikke være mere enig, og må erkende at jeg støtter DØR på dette punkt.
Faktisk minder debatten om vores energiforbrug i boliger en smule om fascisme. Folk skal indrette sig til statens bedste udmøntet i den hellige samfundsøkonomi, som kan trumfe alt, selv almindelig sund fornuft.
Brug af energi er blevet et spørgsmål om etik og moral, hvor man kun må bruge energi det koster en bondegård at fremskaffe.

  • 4
  • 5

En privat organisation der finansieres med flere milioner årligt af Dansk energi. Måske derfor private solceller er yt og større energiforbrug i nye huse er in. Jeg kan ikke lade være at trække på smilebåndet og er iøvrigt enig med : Jens Olsen - Lad dog folk selv bestemme.

  • 6
  • 0

Det er muligt at jeg ikke har forstået det, men jordvarme bruger man til opvarmning? Hvorfor så lægge så meget miljømæssig dyr isolering.
Hvis vi sætter jordtemperaturen til 5 grader og indetemperatur til 20, så giver det 15 grader til at drive varmen ud. Det måtte være nok med 100 mm isolering.
Jeg kan godt se fornuften i at isolere taget, hvor temperaturforskellen er 252 grader, men det er noget ganske andet.

  • 1
  • 0

Det er muligt at jeg ikke har forstået det, men jordvarme bruger man til opvarmning? Hvorfor så lægge så meget miljømæssig dyr isolering.
Hvis vi sætter jordtemperaturen til 5 grader og indetemperatur til 20, så giver det 15 grader til at drive varmen ud. Det måtte være nok med 100 mm isolering.

Er der nogen der har prøvet at isolere fra fundament, skråt ned i 2-3 meters dybde, og så lave et jordvarmelager under huset, som opvarmes med traditionel solvarme?

Når jeg laver en hurtig beregning burde der kunne akkumuleres varme nok til at der kun skal varmepumpes ganske let (og dermed med en meget høj COP) for at tilgodese opvarmning om vinteren.

Og i det spil er det jo meget smart at lade varmen sive op i huset.

  • 0
  • 0

Jeg havde projekteret mit hus efter Passivhaus beregningsmotoden, men bestilte en 2020-hus fra byggefirmaet, da de ingen erfaring havde med Passivhuse. Beregningsmetoderne i bygningsregulativet trænger til en opstamning. Med en bedre planlægning af hvert enkelt hus kan man sagtens lave 2020-huse, der ikke kræver solceller for at leve op til energirammen.
Mit hus kunne ifølge byggefirmaet kun leve op til kravene hvis det kom et ca. 1kW solcelle anlæg på taget. Mine beregninger viste, at huset kunne leve op til den strammere Passivhaus kriterie. I Passihaus konceptet kan solceller ikke modregnet i husets forbrug.
Her efter 3 år kan jeg se, at huset i praksis har levet op til Passivhaus kriteriet energimæssigt. Byggefirmaet havde ganske enkelt regnet forkert. Solcellerne havde ikke været nødvendige for at klassificeret huset som et 2020-hus.

Så:
1) Der sjuskes med beregningerne
2) Man designer huse man forventer kan orienteres frit og dermed ikke optimeret efter lysindfald.
3) Passivhaus beregningsmetoden er mere præcis og dette kan være nødvendigt hvis man skal
ramme det lavere måltal for energiforbrug pr. kvadratmetr.

  • 1
  • 0

Jeg har svært ved at se den som speciel kompliceret, og heller ikke specielt dyr - men forklar mig gerne hvorfor jeg tager fejl.

Jeg vil prøve.

Kompliceret er det ikke, men det tager ret mange timer at bygge.

Jord leder varmen i alle retninger, med u-isoleret bund i jordvarme lageret vil du have et enormt nedadgående varme tab.
Mener at huske tallet 1 - 2 watt/m2/grad afhængig af jorbund (sand/ler)

Isolering af bund er ikke praktisk muligt, det vil kræve en del armeret beton for at sikre at isoleringen ikke bliver mast sammen under vægten af 3 meter jord + vægten af hus.

Med skrå isolering så vil et hus på 140m2 give et areal på 200m2
Dvs du har et konstant varmetab på 2-400 watt pr grad du ønsker at varmelageret skal være varmere end grundvandet.
Men stort nok solfanger areal så kan du kompenserer for dette. 40m2 af 2.000,-/m2 + installation

200mm Isolering, 50 meter rundt huset 3 meter ned = 150m2 isolering.
Nedgravning af isolering koster rigtigt mange timer og resulterer også i at du skal betale for bortkørsel af 30m3 jord.

En del slanger og pumper skal du naturligvis også have.

Alle disse udgifter skal du holde op mod at et 2020 hus koster nogle få tusinde årligt at holde varmt med en varmepumpe (som du skal have alligevel for at være varme sikker i de helt kolde vintre)

Dertil kommer at den strøm du bruger til varmepumpen, kun bliver stigende miljøvenlig.
Altså ryger miljø argumentet ud af ligningen.

Din tilbagebetalingstid kommer til at være længere end solvarmeanlæggets levetid.
(pumper, paneler, vekslere)

  • 0
  • 0

Nu var det ikke min tanke at man skulle udnytte jordvarmen på den måde, men kun at jeg ikke forstår princippet med at skulle lægge 400 mm. Det er vel stadig temperaturforskellen, der driver varmen ud, og temperaturen stiger jo længere ind mod jordkernen vi kommer. Der er stadig omkring 5 C i jordoverfladen hvis vi har en afskærmning mod udstråling, og derfor kan der ikke være mere end 15 C til at drive varmetabet, hvis vi ser på væggene er der 30 C ved en udetemperatur på - 10 C, hvilket er dobbelt så meget som mod jord. Mærkeligt nok er det kun nødvendigt med 200 mm i væggene og så løber der vel mindst 4 gange så meget varme den vej ud?
Muligvis har jeg misforstået det hele men så hjælp mig.

  • 0
  • 0

Mærkeligt nok er det kun nødvendigt med 200 mm i væggene og så løber der vel mindst 4 gange så meget varme den vej ud?
Muligvis har jeg misforstået det hele men så hjælp mig.

Korrekt, isoleringsmæssigt giver det ikke mening af væggene kun har 200mm mens terrænsdæk har 400mm

Men der er nogle praktiske ting at tage hensyn til.
400mm isolering vil give nogle absurd tykke vægge, og dermed større materiale forbrug, flere mursten grundet større omkreds på huset. Dybere karme osv.
lysindfaldet reducere, hvis det kompenseres med større vinduer mistes en del af mer-isoleringens effekt.

Dertil kommer at antallet af dage hvor temperaturen er nede på de -10c er ret få.
Januar har middel temp på 0c. (dmi)

Ali i alt er de 200mm bedste kompromis mellem flere modstridende elementer

  • 2
  • 0

Tak ! Den er jeg med på, men hvorfor så ikke spare isoleringen i terrændækket, eller nøjes med 200mm i yderzonen (1m) og resten 50 mm? I alle tilfælde kan jeg ikke se at det giver økonomi at lægge 400mm, især ikke hvis man antager en jordtemperatur på 10C.
Det er måske fordi nogen har skrevet reglementet uden at tænke sig om?
Jeg er bare en gammel e ing der altid har regnet på isolering som på elektroniske kredsløb, og det har da vist en rimelig overensstemmelse i mit eget hus fra 77.

  • 0
  • 1

som forlængst blev opgivet.

Dengang I fordums dage, hvor solvarme var polulært på parcelhuse, blev der faktisk bygget nogle få grusvarmelagre.

Firmaet der leverede disse og ejerne af disse lagre, var alle positive og fulde af lovord.
(alt andet ville også have været utænkeligt )

Den mere nuancerede sandhed var at varmen ganske vist blev afsat I gruset, som forudsat, men at det også var forsvundet et par måneder senere, hvor der var behov for den.

Gad vide hvor langt ned, man ville vælge at lade vamepumpen, køle lageret. ?
Til de 10 grader jordtemperatur. ? Eller lavere ?

  • 2
  • 0

Da de nok bruges i nybyg, er det jo ofte håndværkere der lægger det.
Der er iøvrigt en fejl i mit første indlæg.
2 kWh koster normalt kun en enkelt krone.
Sååeh vi er et solidt stykke over 100 års tilbagebetaling selvom prisen for isolering skulle være lidt lavere.

  • 2
  • 0

Så det er legitimt at håndværkere tager røven på deres kunder?

En smule løn må du da skulle have for at lægge den ekstra isolering, for ikke at tale om den ekstra mængde jord, der ofte skal graves ud. Og den ekstra isolering i fundamenterne, da den skal gå lidt dybere.
Alt det er slet ikke indregnet. Alene merprisen for isoleringen, er nok til at beskrive hvor langt ude i hampen kravene i bygningsreglementet er nået.

  • 3
  • 0

En smule løn må du da skulle have for at lægge den ekstra isolering, for ikke at tale om den ekstra mængde jord, der ofte skal graves ud. Og den ekstra isolering i fundamenterne, da den skal gå lidt dybere.

Jeg vil ikke anfægte den, men bryder mig bare ikke om at priser er uigennemskuelige.

På præcis samme måde som nogle typer tag pludselig er meget dyrere end rimeligt er, og uden der er den store forskel i den forbrugte tid eller materialepris.

Alt det er slet ikke indregnet. Alene merprisen for isoleringen, er nok til at beskrive hvor langt ude i hampen kravene i bygningsreglementet er nået.

Ser deri kan vi så godt være enige.

Og så er vi tilbage til om måske ikke vi hellere skulle til at se på hvordan vi tilvejebringer energien på en billig måde (uden det skal være et fiskalt instrument), i stedet for at pakke vores liv så meget ind i plastik at vi bliver kvalt hvis strømmen til udluftningen går.

  • 3
  • 0

Muligvis er der tænkt en smule. Måske har du insider viden, men jeg gad nok se hele regnestykket og forudsætningerne, man har anvendt. Indtil da tror jeg stadig at besparelserne i anlægsudgift, ved 200 mm i randzonen og 100 mm i resten af et 150m2, er større end varmetabsudgifterne over 50 år.
Det eneste sted det kan betale sig at isolere i størrelsesordenen 400 mm er i taget, men så heller ikke mere, og lige mens vi er ved det, så har jeg lige fået noget indpakket i plastik pose med advarsel om, at man ikke må tage den over hovedet. Mon der i fremtiden står på hoveddøren: Advarsel: "Gå ikke ind uden at være sikker på at ventilationen kører"

  • 2
  • 1

Energimærket for huse udregnes som årsforbrug/m2, og det medfører at store huse lettere får de gode mærker.
Hvad er argumenterne for denne måde at beregne det på? For biler bruges et absolut mål uanset størrelse og hestekræfter. Kunne man indføre et absolut energiforbrug som mål for energimærket, eller vil det give for mange lige så besynderlige særregler, som f.eks. at det varme vand udregnes som 250l/m2.

  • 0
  • 0