Miljøministeriet: Vores grundvand er uden for nitrat-fare
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Miljøministeriet: Vores grundvand er uden for nitrat-fare

WHO’s grænseværdi for nitrat er på 50 mg pr. liter., hvilket flere vandforsyningsboringer har overskredet siden 2013 Illustration: Nanna Skytte

Miljøministeriet afviser ovenpå Ingeniørens historie fredag, at landbrugets brug af kvælstof øger risikoen for, at mængden af nitrat i grundvandet stiger i de kommende år.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) stiller ikke selv op til interview, men ministeriets presseafdeling fremsender i stedet en mail med svar på Ingeniørens spørgsmål.

De udspringer af, at andelen af prøver i det iltede, øvre grundvand, som overskrider grænseværdien for nitrat på 50 mg per liter, er steget de seneste to år.

Læs også: Risikoen for kræftfremkaldende nitrat i grundvandet er stigende

De nyeste opgørelser fra det hydrologiske år 2016/2017 viser samtidig, at indholdet af nitrat i det såkaldte jordvand direkte under markerne også er steget. Det samme gjorde overskuddet af kvælstof i markjorden i 2017, efter at Landbrugspakken var trådt i kraft.

Den udvikling bekymrer Danva, som repræsenterer de fleste danske vandværker, men ikke embedsmændene i Miljøministeriet.

Den seneste opgørelse fra Geus viser, at ca. 80 pct. af prøverne af det øvre grundvand indeholder mere end de 50 mg nitrat per liter Illustration: Nanna Skytte

»Data fra det nationale grundvandsovervågningsprogram Grumo har vist os, at grundvand, der er dannet i nyere tid, det vil sige efter, at der er indført en hel række reguleringstiltag over de seneste årtier, har faldende nitratkoncentrationer. Det vil alt andet lige betyde faldende nitratkoncentrationer i det grundvand, der vil blive anvendt til drikkevandsindvinding,« konkluderer ministeriet tværtimod.

Ministeriet fremhæver, at koncentrationen i det dybe grundvand fortsat falder. Her tager det typisk årtier for vandet fra markerne at nå ned.

Læs også: EU-dom kan tvinge Danmark til at begrænse nitratindhold i grundvandet

De øvre grundvand, hvor andelen af boringer med nitrat over grænseværdien stiger, bruges derimod ikke direkte til drikkevand.

Når det gælder jordvandet en enkelt meter under marken fremhæver embedsmændene, at koncentrationen af nitrat svinger fra år til år, men at trenden har været faldende siden starten af 1990'erne.

»Nitratkoncentrationer i jordvandet er desuden bestemt af, hvor stor en vandmængde der siver ned fra rodzonen, og altså ikke alene afhængig af blandt andet gødningspraksis og sædskifter. I år med forholdsvis lidt vand i rodzonen – som i perioden, som den nyeste Novana-rapport omhandler – vil koncentrationen typisk være højere i rodzonen, uden at der samlet set udvaskes mere næringsstof pr. hektar,« lyder ministeriets forklaring.

Trods et fald i 2017 ligger markoverskuddet af kvælstof stadig over niveauet før Landbrugspakken Illustration: Nanna Skytte

Endelig påpeger embedsmændene, at selv om der er lagret mere kvælstof i marken, er det ikke ensbetydende med, at det bliver skyllet ned, når det regner de kommende år.

Regeringen har fået stærk kritik for at fjerne kravet om, at private boringer skal kontrollere drikkevandet for bl.a. nitrat. Netop disse boringer har ofte et højere indhold end vandet fra de store vandværker, som kan bore meget dybere.

Læs også: Kontrol af Danmarks mest nitratholdige drikkevand sløjfet

På Ingeniørens spørgsmål, om det nu også var en god idé at sløjfe målingerne i private boringer, konstaterer embedsmændene blot, at »det blev besluttet at lempe reglerne«.

Ingeniøren har også spurgt til, hvad planerne er for at nedbringe udvaskningen af nitrat til grundvandet. Til det henviser Miljøministeriet til, at minister Jakob Ellemann-Jensen allerede lovede flere undersøgelser, da det først på året stod klart, at »udvaskning af kvælstof til kystvande ikke viste det forventede fald«. De skal foretages af Aarhus Universitet.

Læs også: Så kom beviset: Den omstridte landbrugspakke er slået fejl

»Dialogen med Aarhus Universitet tager udgangspunkt i udvaskning af kvælstof til kystvande, men det er klart, at de spørgsmål, vi stiller til Aarhus Universitet, også har betydning for grundvandet,« skriver embedsmændene. De nævner flere gange, at efterafgrøder på markerne er mellem de tiltag, som kan reducere udvaskningen af både kvælstof til havet og nitrat til grundvandet.

Læs også: Båd og motorer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Udfordringen ved nitrat i grundvandet, udover stoffets evt. egen sundhedseffekt, er også at det kan være indikativt for andre forurenende stoffer, fx pesticider. Dels viser nitraten, at der er adgang til magasinet fra overfladen, dels ilter nitraten jordlagene, så de mister deres evne til at tilbageholde/nedbryde fremtidig forurening i stigende dybde. I takt med at nitraten trænger ned gennem jordlagene skifter de farve fra grålige til gul-brune: nitratfronten. Den vandrer meget langsomt nogle steder og hurtigt andre steder, afhængig af jordens reduktionskapacitet. Derfor en landsdækkende kortlægning af bl.a. nitratfølsomme områder.

Nogle ganske illustrative eksempler på særdeles varierende iltingsdybde, reduktionskapacitet og den beregnede nitratfronts hastighed i boringer: tabel 4.3 side 39-40 i "Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde. Kortlægning af geologi og grundvandsforhold – redegørelsesrapport" Miljøcenter Ribe 2011.

https://docplayer.dk/14150066-Grundvandet-...

  • 2
  • 1