Miljøministeren vil have mere viden om zink i grise, før der kommer en grænse

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vil ikke stille garanti for lavere zinkindhold på markerne. Men hun erkender, at problemet kan vokse sig stort, hvis ikke der bliver taget hånd om det.

Ophobning af tungmetaller i naturen kan være skadeligt for både jord og vandmiljø, og der er den seneste tid kommet øget fokus på landbrugets forbrug af zink til behandling af diarré hos smågrise.

Zink har nemlig en bakteriedræbende effekt hos grisen, men det har den også på de naturlige bakterier i jorden og risikerer derfor at ødelægge den naturlige flora.

På et samråd i fødevareudvalget onsdag fastslog miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), at der helt klart skulle sættes ind over for problemet, men hun nægtede dog at udstede garantier, da Lisbeth Bech Poulsen fra SF bad ministeren garantere, at mere gylle på markerne ikke ville betyde mere zink i jorden.

»Jeg udsteder ingen garantier, men jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at bringe forbruget ned. Jeg håber, vi kan se nogle forbedringer, når vi bliver klogere på tingene,« sagde hun ved samrådet med henvisning til de mange undersøgelser, som både styrelserne og Landbrug & Fødevarer har iværksat for at prøve at bringe forbruget af zink ned.

Læs også: Landbruget skærper kontrollen med zinkforbruget i svinestaldene

For meget zink i 45 procent af markerne

Fokus på zink – og også kobber - blev stærkt øget i efteråret, da Aarhus Universitet udkom med en rapport, som bl.a. fastslog, at 45 procent af jordprøver fra 470 marker viste overskridelser af den såkaldte nuleffektværdi, der er fastsat af EU som den grænse, hvor zinken ikke giver problemer for miljøet.

Zink i gyllen stammer i høj grad fra de 1.300 ton af metallet, som svineproducenterne årligt giver svinene i foderet, både som almindeligt næringstilskud, men også som behandling af grise, der får diarré under fravænningen fra moderen.

»Det er vigtigt at sige, at overskridelser af nuleffektniveauet ikke er det samme som at sige, at der er sket en skade. Der er ikke tale om et akut problem, men på længere sigt er det selvfølgelig ikke bæredygtigt,« sagde ministeren ved samrådet.

Læs også: Zink i svinefoder: Manglende videnskabeligt grundlag for at stramme grænseværdierne

SF’s Lisbeth Bech Poulsen mente dog, at det var svært at adressere problemet konkret uden en egentlig grænseværdi, og eftersom Landbrug & Fødevarer tidligere har meldt ud, at man vil sætte konsulenter ind hos landbrugene for at hjælpe dem med at håndtere gyllen, så kunne det blive en svær manøvre uden grænseværdier at forholde sig til.

Til dette måtte ministeren svare, at der ikke var enighed i EU om en konkret grænseværdi, så derfor var man nødt til at nøjes med den nuleffektværdi, som landene kunne blive enige om.

Vent med at tage grisene fra soen

Som en løsning pegede SF på, at man burde vente et par uger mere med at tage smågrisene fra søerne for at nedsætte forbruget af zink som behandling. Men dette mente ministeren ikke, der var grundlag for at gøre, før bl.a. Aarhus Universitet har fundet konklusioner på, hvad det vil betyde.

Læs også: Aarhus Universitet vil have styr på grises zinkbehov

»Jeg er enig i, at vi skal se på fravænningen. Men det er ikke så enkelt, og jeg vil gerne undgå at handle i blinde og pålægge erhvervet omkostninger uden at være sikker på en god effekt. Landbrugsproduktionen spiller en afgørende rolle for vores økonomi,« sagde Eva Kjer Hansen og understregede, at økologiske landbrug bruger mere zink end de konventionelle, selv om fravænningen sker senere.

Det fik Enhedslistens Maria Reumert Gjerding til at understrege, at økologerne også brugte 20 gange mindre antibiotika, og hun ærgrede sig over, at zink ikke var kommet med i veterinærforliget, som blandt andet havde fokus på opstramninger i forbruget af antibiotika.

»Effekten og risikoen af antibiotika og zink er nogenlunde den samme. Vi vinder noget det ene sted, men øger det andet sted. Det bliver hoppen på stedet. Så det er uheldigt, at vi ikke fik zink med i vores bestræbelser. Men det kan være, at vi får mulighed for at tale om det på et andet tidspunkt,« lød det fra Maria Reumert Gjerding.

Kommentarer (6)

Der skal være et vist forhold mellem Kobber og Zink. For mennesker er forholdet 1/ 7.
Grises behov for kobber er 4-6 mg kobber pr. kg foder, men de små grise får 170 mg kobber, derfor må også tilførslen af zink stige til et unormalt niveau for at undgå zink-mangel.
Når det er nødvendigt at behandle smågrisene med både antibiotika samt kolossale mængder af kobber og zink for at undgå diarre, skyldes det bl.a. den meget tidlige fravænning fra soen.

Når den store forurening med kobber kan vedblive med at foregå, skyldes det måske, at lægestanden endnu ikke har lært at diagnosticere ophobet kobber i de indre organer hos levende mennesker, og ingen har fundet idéen, med at undersøge afdøde danskere for kronisk tungmetal-forgiftning ved biopsi, værdig til at efterkomme?
Gad vide om det sidste skyldes hensynet til Dansk Landbrug?

  • 6
  • 0

"sagde Eva Kjer Hansen og understregede, at økologiske landbrug bruger mere zink end de konventionelle"

Hvad laver zink i økologisk svinekød?

Så hvis man køber økologisk, er man fri for antibiotika-rester, men til gengæld får man så lige en overdosis zink.

  • 0
  • 0

økologiske landbrug bruger mere zink end de konventionelle"

Hvis vi skal være helt nøjagtige sagde ministeren: Økologer bruger mere zink til syge smågrise end konventionelle landmænd.

Med henblik på ministerens ekvilibristiske jonglering med ord i den betændte glyphosat affære er det sikrest at veje hvert ord nøje.
Ministeren har således ikke forklaret om vurderingen bygger på at alle konventionelle smågrise fodres med zink.
Indtil ministeren har forklaret sig nærmere er udtalelsen snarere vildledning end vejledning.

Skulle det forholde sig sådan som ministeren forsøger at antyde, at økologiske producenter bruger mere zink pr 1000 slagtesvin end konventionelle avlere, har økologerne sovet i timen.

  • 2
  • 0

ligesom der er fundet ulovlige kemikalier hos en stor procentdel af danske konventionelle avlere, kan der selvfølgelig også forekomme ulovligheder i den økologiske branche. Jan C Damgaard har fundet det relevant at søge efter uregelmæssigheder i den økologiske branche og har nede i Italien fundet hvad der ser ud til at være brud på reglerne. Til lykke med det.

  • 2
  • 0