Miljøminister vil vente: Måske penge til Grindsted-forurening næste år
Hvert år siver 100 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid fra giftdepoterne i Grindsted og lige ud i Grindsted Å.
Her føjer det et nyt kapitel til sagen om forurening fra Grindstedværket, hvoraf giftdepoterne i Kærgaard Klitplantage ellers hidtil har været det mest kendte.
Netop fordi vinylklorid er kræftfremkaldende, er den tilladte mæng¬de sat lavt til 0,05 mikrogram per liter. Men grænsen er tæt på forureningsudløbet overskredet 100 gange, og syv kilometer nede ad åen er den overskredet 20 gange.
»At 100 kilo kræftfremkaldende stof hvert år lækker fra Grindstedværket ud i Grindsted Å viser med al tænkelig tydelighed, hvor uansvarligt det er at lade stå til i den tro, at det måske ikke er så slemt,« siger SFs formand, Pia Olsen Dyhr.
Læs også: DTU-tal afslører voldsom forurening fra gammelt giftdepot i Grindsted
Region Syddanmark har det politiske ansvar for oprydningen, og melder hus forbi, når det gælder om at finde flere penge til en oprydning.
Blandt lokal, regions- og folketingspolitikere primært fra SF og Socialdemokraterne er der derfor opstået et ønske om at træde til sporenstregs og øge hjælpen for at rydde op i Grindsted og omegn.
»Det kan få fatale konsekvenser, hvis vi ikke får ryddet op efter Grindstedværket én gang for alle,« vurderer SFs formand, Pia Olsen Dyhr.
Det folkesocialistiske parti afholder den 15.marts et borgermøde i Grindsted om forureningen og slår på tromme for, at der oprettes en renjordsfond på en milliard. Fonden kan blandt bruges til at rense jorden efter Grindstedværket én gang for alle.
Hvorfra de penge skal hentes, eller hvilket område, som så skal nedprioriteres underlader SF at pege på, men fremhæver at omfanget af forureningen retfærddiggør oprettelsen en sådan fond.
»I SF mener vi, at det er uansvarligt at vente. Vi har allerede ventet alt, alt for længe,« siger Pia Olsen Dyhr.
Regioner angler efter penge
Men at dømme fra udtalelser miljøminister Esben Lunde Larsen (V), skal SF og andre væbne sig med tålmodighed. Onsdag eftermiddag påpegede miljøministeren under en spørgerunde, at regionerne samlet set allerede modtager cirka 420 millioner kroner til oprydning efter gamle jordforureninger.
Produktionen af lægemidler og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien begyndte i 1924 i Grindsted på virksomheden Grindstedværket A/S. Produktionen før Anden Verdenskrig var dog beskeden. I 1939 blev Grindstedværket en del af Danisco-koncernen, og i 2011 overtog den amerikanske kemivirksomhed Dupont foretagendet, så Grindstedværket herefter kom til at hedde Dupont Nutrition Biosciences. Dupont købte Danisco for 36 milliarder kroner. I 1960'erne og 1970'erne blev Grindstedværket kendt for forureningsproblemer knyttet til værkets spildevand. Spildevandet, som indeholdt giftige stoffer fra produktionen, blev deponeret på fabriksgrunden eller på den gamle losseplads i byen. Resten blev udledt til Grindsted Å, som blandt andet blev forurenet med kviksølv. I 1972, 30. juni, fik Danisco en bøde på 70.000 kroner for ulovligt at have udledt kviksølv til Grindsted og Varde åer. Danisco havde ellers tidligere hævdet, at udledning af miljøskadelige stoffer var sket i henhold til gældende lovgivning. I 1972 etablerede Grindstedværket eget spildevandsrensningsanlæg. I perioden fra 1956-1973 kørte virksomheden – med tilladelse fra myndighederne – store mængder spildevand ud i Kærgaard Klitplantage og deponerede det i seks gruber i et område mellem Vejers og Henne. Deponeringen skete i en afstand af 400-800 meter fra kysten. Deponeringen af spildevandet har medført forurening af jord og grundvand over et areal på ca. 500.000 kvadratmeter og udsivning af miljøskadelige stoffer til Vesterhavet inden for en kyststrækning på ca. 800 meter. Kilder: Region Syddanmark, Gyldendal, Den Store Danske, Berlingske Tidende
Grindstedværkets historie
For at få bedre overblik over indsatsen, herunder økonomien, er det aftalt, at regionerne i perioden 2014-2018 skal identificere de jordforureninger, som reelt udgør en risiko for overfladevand og natur.
Når regionerne har overblik over området, vil Folketinget i 2019 indgå i en økonomiforhandling med regionerne om at prioritere undersøgelses- og oprydningsindsatser for de forskellige forureninger.
Til den tid kan det altså så være, at regionerne får en ekstra pose penge til at rydde op efter giftdepoterne i Grindsted. Eller ingenting.
»Jeg kan hvert fald garantere, at vi kommer til at se på sagerne i 2019, for der har vi kortlægningen fra regionernes side, så der kommer vi til at forholde os til de her forureningsforhold,« sagde miljøminister Esben Lunde Larsen onsdag eftermiddag.
Utilfreds med forsinkelse
Et svar som ej huede Troels Ravn (S), der selv stammer fra Grindsted.
»Det her nye fund, som bliver rullet ud i Ingeniøren, bliver vi simpelt hen nødt til at reagere helt anderledes massivt end det, miljø- og fødevareministeren desværre lægger op til,« sagde Troels Ravn under spørgerunden.
Læs også: Region Syddanmark: Vi har ikke penge til at rydde forurening af Grindsted Å
Grindstedværket, som indtil for nylig var ejet af Danisco, er i dag overtaget af den amerikanske kemivirksomhed Dupont. Værket har efterladt sig mindst fire depoter med gift i selve Grindsted by – heraf et på selve fabriksgrunden, hvorfra udsivningen til Grindsted Å sker.
Dupont ønsker ikke at kommentere på forureningen.
