Miljøminister vil ensrette sortering af plastaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Miljøminister vil ensrette sortering af plastaffald

Illustration: Bjørn Godske

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil nu etablere fælles standarder for indsamling og sortering af plastikaffald.

»I dag står indsamlerne tilbage med en stor uens masse af plastikaffald, som er svær at genanvende. Hvis vi vil have højere kvalitet i genanvendelsen, kræver det bedre sortering og indsamling. Det vil gøre det meget lettere og mere økonomisk attraktivt at få plastikaffald genanvendt,« siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i en pressemeddelelse forud for lancering af regeringens længe ventede plaststrategi i morgen, onsdag.

Læs også: Farvel til engangsbestik, vatpinde og sugerør af plast: EU nærmer sig forbud

Ifølge ministeren genanvender vi i Danmark 36 pct. af det indsamlede plastemballageaffald fra husholdninger og erhverv. Men ifølge et estimat fra Plastindustrien - som ministeren henviser til - bliver kun 17 pct. af det indsamlede plast fra husholdningerne genanvendt, mens det tilsvarende tal for erhvervene er 55 pct. Det er ifølge ministeren alt for lidt i forhold til nye, ambitiøse målsætninger fra EU om at nå 50 procent genanvendelse i 2025.

62 kommuner igang

Politisk chef i Dansk Affaldsforening Mikkel Brandrup mener, at ministeren sparker en åben dør ind med sit forslag og opfordrer ham indtrængende til at gå i dialog med aktørerne om disse standarder:

»Dansk Affaldsforening og Kommunernes Landsforening har - i samarbejde med ministerens egen Miljøstyrelse – allerede udviklet ens sorteringskriterier for 12 affalds-fraktioner og benytter ens piktogrammer, der skal gøre det lettere for borgerne at sortere og dermed forbedre kvaliteten af det affald, blandt andet plast, « siger han.

Læs også: DTU Miljø: God og dårlig plast bør skilles ad i hjemmet

Han oplyser, at 62 kommuner nu benytter sig af piktogrammerne og kriterierne er også på vej ud.

Må ikke bremse innovation

»For os er det vigtigt, at nye regler ikke fastholder en bestemt måde at indsamle på - for eksempel i indretning af beholdere – fordi det vil bremse innovation i indsamlingen eller kan gøre indsamling meget dyrere for borgere i yderområder,« siger han.

Læs også: Robot sorterer plastaffald i Holstebro - men olieprisen forhindrer dens succes

Mikkel Brandrup peger også på, at det rigtig store skridt fremad i genanvendelse af plast vil komme, når man begynder at stille krav til emballageproducenterne om at deres produkter skal være nemt genanvendelige og ikke indeholde flere slags plast, der ikke kan adskilles:
»Vi redder ikke verden fra bunden af en skraldespand. Der skal mere til,« siger han.

Standardiseret sortering og indsamling af plastikaffald er blot et af en lang række elementer i regeringens kommende plastikhandlingsplan, der efter planen offentliggøres onsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det overhovedet oekonomisk forsvarligt at sortere plast til Genbrug?
I Sydkorea har de i mere end 10 aar lavet plastaffald om til syntetisk raaolie, og UOP Honeywell, kan med Hydrocracking, producere syntetisk diesel olie (Euro 4, eller bedre) af den syntetiske raaolie. Med 20 ton RDF garanteres en minimumsproduktion paa 12.000 liter diesel olie (Euro 4 quality).

  • 8
  • 0

Det er økonomisk! Det er en holdnings ændring der skal til og det er med at tage det hele med. Dels er der et svineri med det plast til plastikposer og dels er der en resurse. Man skal indsamle og genbruge plasten der er i naturen og så kun lade det "nye" plast gå til "Lego klodser", og andet der har en lang tid i husholdningen og industrien.

Et eksempel kunne være, at man har til at købe en ny røremaskine, så har man plastik at det omfang med på fyldeplasen og skal have en kvitering. Det at lade det gå til genbrug.

I USA har man "fyldeplaser" der giver overskud. Dels på grund af at sælge det plast og jern! og dels har man ikke noget brug for at importere energi. Det "bobler" op af jorden.

Olie er langt nede "på listen".

  • 0
  • 7

Måske, i røre maskinens tilfælde, kan emballage plasten en erstattes med noget lavet af ubehandlet træ/komprimeret halm ell. lign,

"Måske".

Men lad os nu ikke blive fundamentalistiske i forhold til plast.

Alt andet lige er det vel bedre i forhold til klimaændrings-problematikken, hvis vi simpelthen begraver al den brugte plast i gamle kulminer i stedet for at brænde den råolie det laves af. Det ville ikke kræve nogen speciel sortering - bare komprimering og deponering.

  • 1
  • 2

Ja og Nej.

Ja.Der er en stor mængde engangs plast i naturen. Poser (man skal hellere bruge flergangs poser af stof) eller kabinetter (de findes i ulandene!) for at nævne noget.

Nej.Det skal udnyttes og der findes en masse ting som ikke kan lade sig gøre produsere uden plast. Engangskanyler (som ender i opsamligsspande. Lige til genbrug), vinger til vindmøller, sejlbåde, radiokabinetter og en masse andre ting.

  • 1
  • 0

Der er jo store forskelle på, hvordan man skal sortere, alt afhængig af hvilket område man bor i. Det kan godt være det er ens piktogrammer, men man skal stadig sortere anderledes.
I Aalborg er det fx alt plast der skal i plast og alt papir, pap, karton der skal i papir. I Randers er det kun hård plast det skal i plast og kun papir der skal i papir, ikke pap.
Karton og blød plast skal vidst i dagrenovation.
Så alt afhængig af hvor man bor, skal der sorteres forskelligt, uagtet at det er samme piktogram. Det må jo også give en stor forskel i kvaliteten af det indsamlede mhp. genanvendelse

  • 4
  • 0

I husholdningsaffaldet er en del plast - i vægtprocent ca. 5, men i energiandel ca. 40, så vidt jeg husker.
En del emner af plast egner sig fint til genanvendelse, men mange gør IKKE.
Giv de egnede et tydeligt mærke, så vi kan se, at de skal indsamles til genanvendelse - og lad resten gå i restaffaldet til udnyttelse til energiproduktion på vores affaldsforbræn-dingsanlæg.
Og sæt så skub i en udvikling, så flere og flere emner er konstrueret, så de bliver egnede til genanvendelse.
EU har meldt ud, at vi senest fra 1. januar 2025 skal have en producentansvarsordning for emballageaffald - herunder plast.
I den forbindelse kan man sørge for at lægge afgifter på alle emballager, som IKKE er genanvendelsesegnede.
At indsamle alle plastemner fra dagrenovationen er halsløs gerning. Alt for meget er uegnet til genanvendelse og sendes efter sortering til udlandet for der at blive energiudnyttet.
Og det på trods af, at der ingen steder er så høj en energiudnyttelse som i danske affaldsforbrændingsanlæg, hvor der samtidig er den mest effektive miljøbehandling og stærkest kontrol.
Der er kun én grund til at sende plastaffald ud af landet: Der kan energiudnyttelsen kaldes genanvendelse - det har vi jo selv bestemt, at vi ikke må i Danmark!
Man kan ikke sammenligne genanvendelsesandele mellem plast fra husholdningsaffald og plast fra virksomheder, fordi virksomhederne naturligvis har meget større og langt mere ensartede mængder end husholdningernes meget blandede emner.

  • 3
  • 0

Hvis genanvendelse var fornuftig, ville vi kunne tjene penge på at indsamle plasten.
Er der nogen der ved, hvor meget kommunerne/ vi tjener på indsamlet husholdningsplast?
Det syntes at være en værdifuld vare, da vi kan eksportere det hele, og gør det.
Der er sikkert mange steder i EU, hvor der flyder plast rundt på lossepladser.
I Danmark bliver den brændt forureningsfrit uden andet miljøaftryk end der kommer fra den olie, vi bruger til el og opvarmning.
Eksporten af plast afføder et øget olieforbrug, som man skal huske at trække fra indtjeningen.
De eneste der overgår Trump i løgne/ udeladelser af ubekvemme sandheder er miljøpolitikere, samt en del af befolkningen der parkere hjernen i miljøspørgsmål
Når plast nu er kommet på dagsordenen, er det pga at Kina har lukket for importen.

Hvor meget energi koster det, at indsamle plasten særskilt, sejle den direkte eller via tredjelande til Kina eller andre ulande, for til sidst at samle den op en gang til ude i verdenshavene.

For miljøets skyld brænd vor plast herhjemme i vores højtudviklede forbrændingsanlæg. Gerne sammen med det hovedløse politiske EU direktiv om, at vi skal genanvende 50%.
Plastflasker er et helt ensartet rent produkt og er den eneste form for plast, hvor det er miljømæssigt forsvarligt med en genanvendelse :-(

  • 7
  • 1

Genanvendelse af plast begrænses af at det er relativt små mængder der kommer fra hver kommune. Der mangler vollumen for at få god økonomi i det. Derfor ens regler.

Der sker meget indenfor genbrug af plast.
Hvor brænde det af? om ikke andet kan det vel laves til diesel.

  • 2
  • 1

Udgifte til indsamling af plast fra husholdningerne må være meget høj - jeg vurderer, at prisen er mere end kr. 2.000 pr. ton.
Plast fra husholdningerne kan ikke sælges, men afsættes med et større beløb bundet i halen. kr. 1.500 til 2.000 pr. tons.

Når plasten er sorteret og renset, kan de bedste fraktioner afsættes. Priserne er betydeligt mindre end udgiften til indsamling, sortering, rensning og neddeling.

En tommelfingerregel siger, at sortering på de tyske anlæg koster ca. 100 Euro pr. ton. Hvis man efter første sortering har taget størstedelen af det genanvendelige ud (vi taler om 10 - 20 % efter mit bedste skøn, men der foreligger ikke pålidelige tal), vil det næppe være økonomisk forsvarligt at sende resten igennem for yderligere sortering, hvorfor det typisk balles op og sælges til energigenvinding.

Man kan med rimelig sikkerhed sige, at vi sparker os selv bagi ad flere omgange, fordi vi med sikkerhed får store udgifter til såvel indsamling som afsætning - og dertil mister energi fra vores affaldsforbrændingsanlæg, som skal erstattes af andre energikilder.
Hvis vi i stedet importerer affald som ellers ville være deponeret er det både økonomisk og klimamæssigt fordelagtigt, men hvis vi i stedet skal købe flis eller tilsvarende, vil også fjernvarmen stige i pris - og så bliver selvpineriet dobbelt.

Det mest tåbelige ved at sende den ikke genanvendelige plast ud af landet er, at den typisk bruges i cementindustrien, hvor kun varmeenergien udnyttes - dvs. ca. 60 % af plastens energiindhold, mens et dansk affaldsforbrændingsanlæg med såvel varme- som elproduktion og røggaskondensering ville udnytte mere end 100 % af energien - og samtidig have betydeligt bedre miljøforhold og være underlagt tilsvarende mere omhyggelig kontrol fra tilsynsmyndighederne.

Så den sunde fornuft har alt i alt ringe kår i denne sag!

  • 10
  • 1

Tak for dit svar Finn Langgaard.
Hvis vi i første omgang går ud fra, at dine tal er rigtige, så koster 1 ton husholdningsplast 2000 i indsamling og 1500 i “salg” dernæst 750 kr. for udsortering af 100 kg genanvendeligt plast.
Det vil sige at 100 kg genanvendeligt plast koster ca. 4300 kr eller 43.000 kr pr ton. Dertil skal vi lægge brændselsværdien af 10 ton plastik, som måske svarer til brændværdien af 7 ton olie til en pris af 3 kr/l svarende til 21000 kr.
1 ton plast der kan genanvendes koster altså omkring 60.000 kr. før udgiften til genanvendelsforarbejdningen er startet. Dernæst er der 9 tons, der skal skaffes af vejen, dvs brændes eller eksporteres til ulande.
Der kan selvfølgelig være store usikkerheder på estimaterne, så det må miljøjournalisterne så korrigere.
Imidlertid indikerer så store tal et stort energiforbrug og måske en stor miljøbelastning.
Dernæst skal det sorterede plast bearbejdes til ny plast, medførende en måske ikke ubetydelig miljøbelastning.
I mine øjne har det her intet med miljø at gøre. Det skaber selvfølgelig en masse penge og arbejdspladser, samt en hel masse at snakke om i de små hjem. Det er EU politik som kan forstås. Det er desværre bare på miljøets bekostning.

  • 4
  • 1

og der findes en masse ting som ikke kan lade sig gøre produsere uden plast.
Engangskanyler (som ender i opsamligsspande. Lige til genbrug), vinger til vindmøller, sejlbåde, radiokabinetter og en masse andre ting.


Radiokabinetter blev engang produceret i træ.
Børnenes legetøj blev engang lavet af i træ, metal, ler og sten.
Håndtaget på din stegepande.
..
.
Listen over ting hvor plast uden videre kan erstattes af træ og metal, eller sågar 'ingen ting' er meget meget lang.
('ingen ting' er f.eks at stoppe med skruelåg på mælkekartoner)

Plast er en utroligt billig råvare; Gør råvaren kunstigt dyr = afgift på råvaren.
Så skal industrien nok selv finde ud af at begrændse brugen af plast.

Sættes afgiften andet steds, f.eks forbruger betalte afgifter og skatter, så er industrien da hamrende ligeglad.

  • 1
  • 1

Kan du så komme med nogle bedre tal - Finns tal er muligvis ikke 100% præcise, fordi behandlingspriser kan være forskellige fra sted til sted,

Enig. Tallene er usikre så længe ingen vil oplyse de virkelige priser, men de er ikke nødvendigvis til den pessemistiske side. Jyllandsposten kunne heller ikke få oplyst en pris, men har estimeret den til 2.500-3.000 kr per ton plast, der sendes til Tyskland ud fra "de oplysninger der var tilgængelige". https://jyllands-posten.dk/premium/indland...

Så Finns bud på 1.500-2.000 kr per ton plast sendt til "forsøg på genanvendelse" virker ikke nødvendigvis overvurderet.

Og så er værdien af det ekstra tidsforbrug i husholdninger og beslaglagt plads til beholdere m.m. i køkkener og gårde end ikke medregnet. Det er muligt at dette er et "offer", mange gerne vil yde hvis de tror det gavner miljøet, men det er stadig en omkostning, der bør fremgå i en samlet vurdering.

  • 1
  • 0

Svar til Martin Kristensen
Hov hov - nu regner du lidt vel hurtigt:
Vi taler om ca. 3.500 pr. ton - alså ikke pr. 100 kg.
Udgiften til sortering er inkluderet i prisen for at komme af med plasten og er kun anført for at vise, at det ikke er realistisk at forvente, at plastemballagerne bliver sorteret mere end én gang, fordi udbyttet af 2. sortering vil være alt for ringe til at betale omkostningen herved.
Brændværdien af 1 tons plast fra husholdningen modsvarer måske 500 l fyringsolie - eller omkring kr. 2.000 (som er oliens pris uden afgifter og moms).
Hvis alle de indsamlede emballager var genanvendelige ville der stadig være en udgift i ordningen, men den ville måske være rimelig for at bevare materialerne. Problemet er bare, at det ikke er muligt af opnå en acceptabel renhedsgrad uden særlig mærkning af de genanvendelige emner.
Løsning: Sæt afgift på alt emballageplast - høj afgift på det ikke genanvendelige og lav afgift på det, som opfylder de betingelser, som må gælde. Dvs. mærkning, materialesammensæt-ning, mulighed for tømning mm.

  • 1
  • 0

Hej Finn Langgaard
Jeg prøvede at regne prisen ud på den del af plasten der efter sortering i Tyskland kunne genbruges til plastprodukter.
Du skrev, at sortering af 1 ton kostede 100 euro og at 10-15% efterfølgende kunne benyttes til fremstilling af ny plast. Jeg benyttede så de 10% og kom ad den vej til at 100 kg plast stod i 3500 + 750 i alt ca. kr. 4300. Samtidig mister vi for kr. 2000 i brændværdi i alt kr 6300. Det svarer så til ca. kr 60.000 for at få 1 ton råt genbrugsplast inden omkostninger til viderebearbejdning

  • 2
  • 0

Tak for svaret - beklager, at jeg ikke helt forstod dine tal i første omgang.
Du har altså ret - og regningen betales primært af renovationskunderne og dernæst af fjernvarmekunderne.
Det er det, man kalder cirkulær økonomi!!!

  • 0
  • 0